Søværnets navigatører mangler erfaring – ikke uddannelse

6
Navigatører mangler erfaring og ikke uddannelse. mener Anders Puck Nielsen. Her er det mandskab på broen af fregatten F361 "Iver Huitfeldt" under øvelsen DANEX i august liggende i Vesterhavet ud for Oksbøl Øvelsesterræn. Foto: Forsvaret

BLOG: Man kan kritisere de nye officersuddannelser for meget. Men at kritisere rammerne for en god navigatøruddannelse er helt ved siden af skiven. Til gengæld får mange færdiguddannede søofficerer alt for lidt erfaring som vagtchef, inden karrieren går videre fra broen. Det er langt mere bekymrende, men har intet med uddannelsen at gøre.

Da jeg for nogle måneder siden andetsteds skrev en analyse af de amerikanske krigsskibes kollisioner med handelsskibe i Stillehavet, fik jeg en opringning af kontreadmiral Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet. Han ville gerne bruge min analyse til at vise, at amerikanernes problemer skyldes strukturelle problemer i den amerikanske flåde. Han havde oplevet, at der blev draget paralleller til ændringerne i de danske officersuddannelser og Forsvarets fokus på sidemandsoplæring. Den kobling havde jeg ikke selv overvejet, men jeg var enig i hans vurdering af, at den er både forkert og skadelig.

Da amerikanerne for nylig besluttede at retsforfølge officerer fra de kolliderede skibe for uagtsomt manddrab, dukkede der så igen henvisninger til de nye officersuddannelser op på min Facebook-væg. Det er åbenbart en stærk narrativ, og vi risikerer, at den holder ved, hvis den ikke bliver manet i jorden. Man kan kritisere de nye officersuddannelser for meget, og det har jeg også højlydt gjort. Men at kritisere rammerne for en god navigatøruddannelse er helt ved siden af skiven. Hvis uddannelsen ikke er god nok, er det ikke rammernes skyld.

Den grundlæggende misforståelse opstår, fordi det civile ord ”skibsfører” giver et forkert billede af skibsførerens arbejde og uddannelse. Når man smager på ordet, lyder det som en person, som står ved roret og fører skibet. Tidligere indeholdt søofficersuddannelsen det samme teoretiske pensum som en civil skibsføreruddannelse. Det gav et indtryk af, at vi havde løftet uddannelsen op på et højt niveau inden for navigation og brotjeneste for at kunne matche de civile uddannelser.

Forsvarets uddannelse er langt bedre end den civile

Men ord kan vildlede. En civil skibsfører er fører at et skib på samme måde som en værkfører er fører af et produktionsanlæg – dybt begravet i management, planlægning og emails. Det er ikke evnen til at navigere eller fremtrylle magiske resultater i manøvreringen af et skib, som fylder i den civile skibsføreruddannelse. Et opslag i studieordningen for skibsføreruddannelsen i Svendborg afslører, at teoretisk uddannelse inden for det nautiske fagområde omfatter 30 ECTS. Det er et halvt studenterårsværk til fagene navigation, meteorologi og brotjeneste – i alt fordelt over den samlede uddannelse!

I Forsvarsakademiets studieordning for den taktiske funktionsuddannelse regner man i uger i stedet for ECTS, for funktionsuddannelsen er ikke akkrediteret. Når man isolerer moduler, som omhandler navigation, meteorologi og brotjeneste, får man en samlet teoretisk uddannelse på 33 uger. Hurtigt omregnet ville det give omkring 45 ECTS. Der er altså 50 procent mere teoretisk uddannelse i navigation og brotjeneste i Søværnets nye funktionsuddannelse end i den civile skibsføreruddannelse. Dertil kommer, at der også indgår navigation i nogle af officersuddannelsens andre elementer.

Heller ikke på praktikfronten mangler den nye søofficersuddannelse noget. Der er samlet 34 ugers praktik med fokus på brotjeneste på den taktiske funktionsuddannelse. Det er omtrent det samme, som der var i den gamle uddannelse, og de studerende på Forsvarets uddannelse får med garanti flere brotimer med intensiv navigation, end de civile skibsførerstuderende får i deres praktikperioder på en supertanker.

Søofficerer bør være dygtigere til navigation end civile skibsførere. Det kommer af vores opgaver, hvor vi sejler tættere til grænserne og i mere udfordrende miljøer med eksempelvis jamming af elektroniske instrumenter. Men det understøtter den nye officersuddannelse faktisk også. Hvis de studerende ikke når målet, er det ikke, fordi der mangler tid i uddannelsen.

Læg myten om en udvandet navigatøruddannelse i graven

Så lad os få lagt myten om en udvandet navigatøruddannelse i Søværnet i graven. Så kan vi i stedet diskutere noget andet, som rent faktisk er bekymrende i forhold til kvaliteten af vores navigatører: At mange færdiguddannede officerer får alt for lidt erfaring som vagtchef, inden karrieren går videre fra tjenesten på broen. Mange vagtchefer mangler i dag både navigatorisk og pædagogisk overhøjde til at gå vagt med kadetter i praktik.

Vi begynder at se tendenser til, at dygtige taktiske officerer bliver operationsofficerer uden at have solid erfaring som navigatør, så det er ikke givet, at nye vagtchefer kan finde en mentor i divisionsofficeren. På sigt vil vi også se skibschefer for større skibe, som har logget under 1.000 brotimer, eller som kun har sejlet oceansejlads. Det er en dybt bekymrende tendens.

Men det har intet med den nye officersuddannelse at gøre. Så lad os droppe de falske paralleller mellem den amerikanske flåde og det danske uddannelsessystem. De har ikke hold i virkeligheden.

Anders Puck
Anders Puck Nielsen er kaptajnløjtnant og skibschef i DIANA-klassen. Han har solid erfaring med uddannelsesarbejde i Forsvaret som bl.a. sagsbehandler ved Forsvarsakademiet, underviser på Søværnets Officersskole og skibschef for et skoleskib. Han har været med til at udvikle de nye officersuddannelser og har en masteruddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde. Privatfoto
guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer