BLOG: Man kan kritisere de nye officersuddannelser for meget. Men at kritisere rammerne for en god navigatøruddannelse er helt ved siden af skiven. Til gengæld får mange færdiguddannede søofficerer alt for lidt erfaring som vagtchef, inden karrieren går videre fra broen. Det er langt mere bekymrende, men har intet med uddannelsen at gøre.
Da jeg for nogle måneder siden andetsteds skrev en analyse af de amerikanske krigsskibes kollisioner med handelsskibe i Stillehavet, fik jeg en opringning af kontreadmiral Nils Wang, som er chef for Forsvarsakademiet. Han ville gerne bruge min analyse til at vise, at amerikanernes problemer skyldes strukturelle problemer i den amerikanske flåde. Han havde oplevet, at der blev draget paralleller til ændringerne i de danske officersuddannelser og Forsvarets fokus på sidemandsoplæring. Den kobling havde jeg ikke selv overvejet, men jeg var enig i hans vurdering af, at den er både forkert og skadelig.
Da amerikanerne for nylig besluttede at retsforfølge officerer fra de kolliderede skibe for uagtsomt manddrab, dukkede der så igen henvisninger til de nye officersuddannelser op på min Facebook-væg. Det er åbenbart en stærk narrativ, og vi risikerer, at den holder ved, hvis den ikke bliver manet i jorden. Man kan kritisere de nye officersuddannelser for meget, og det har jeg også højlydt gjort. Men at kritisere rammerne for en god navigatøruddannelse er helt ved siden af skiven. Hvis uddannelsen ikke er god nok, er det ikke rammernes skyld.
Den grundlæggende misforståelse opstår, fordi det civile ord ”skibsfører” giver et forkert billede af skibsførerens arbejde og uddannelse. Når man smager på ordet, lyder det som en person, som står ved roret og fører skibet. Tidligere indeholdt søofficersuddannelsen det samme teoretiske pensum som en civil skibsføreruddannelse. Det gav et indtryk af, at vi havde løftet uddannelsen op på et højt niveau inden for navigation og brotjeneste for at kunne matche de civile uddannelser.
Forsvarets uddannelse er langt bedre end den civile
Men ord kan vildlede. En civil skibsfører er fører at et skib på samme måde som en værkfører er fører af et produktionsanlæg – dybt begravet i management, planlægning og emails. Det er ikke evnen til at navigere eller fremtrylle magiske resultater i manøvreringen af et skib, som fylder i den civile skibsføreruddannelse. Et opslag i studieordningen for skibsføreruddannelsen i Svendborg afslører, at teoretisk uddannelse inden for det nautiske fagområde omfatter 30 ECTS. Det er et halvt studenterårsværk til fagene navigation, meteorologi og brotjeneste – i alt fordelt over den samlede uddannelse!
I Forsvarsakademiets studieordning for den taktiske funktionsuddannelse regner man i uger i stedet for ECTS, for funktionsuddannelsen er ikke akkrediteret. Når man isolerer moduler, som omhandler navigation, meteorologi og brotjeneste, får man en samlet teoretisk uddannelse på 33 uger. Hurtigt omregnet ville det give omkring 45 ECTS. Der er altså 50 procent mere teoretisk uddannelse i navigation og brotjeneste i Søværnets nye funktionsuddannelse end i den civile skibsføreruddannelse. Dertil kommer, at der også indgår navigation i nogle af officersuddannelsens andre elementer.
Heller ikke på praktikfronten mangler den nye søofficersuddannelse noget. Der er samlet 34 ugers praktik med fokus på brotjeneste på den taktiske funktionsuddannelse. Det er omtrent det samme, som der var i den gamle uddannelse, og de studerende på Forsvarets uddannelse får med garanti flere brotimer med intensiv navigation, end de civile skibsførerstuderende får i deres praktikperioder på en supertanker.
Søofficerer bør være dygtigere til navigation end civile skibsførere. Det kommer af vores opgaver, hvor vi sejler tættere til grænserne og i mere udfordrende miljøer med eksempelvis jamming af elektroniske instrumenter. Men det understøtter den nye officersuddannelse faktisk også. Hvis de studerende ikke når målet, er det ikke, fordi der mangler tid i uddannelsen.
Læg myten om en udvandet navigatøruddannelse i graven
Så lad os få lagt myten om en udvandet navigatøruddannelse i Søværnet i graven. Så kan vi i stedet diskutere noget andet, som rent faktisk er bekymrende i forhold til kvaliteten af vores navigatører: At mange færdiguddannede officerer får alt for lidt erfaring som vagtchef, inden karrieren går videre fra tjenesten på broen. Mange vagtchefer mangler i dag både navigatorisk og pædagogisk overhøjde til at gå vagt med kadetter i praktik.
Vi begynder at se tendenser til, at dygtige taktiske officerer bliver operationsofficerer uden at have solid erfaring som navigatør, så det er ikke givet, at nye vagtchefer kan finde en mentor i divisionsofficeren. På sigt vil vi også se skibschefer for større skibe, som har logget under 1.000 brotimer, eller som kun har sejlet oceansejlads. Det er en dybt bekymrende tendens.
Men det har intet med den nye officersuddannelse at gøre. Så lad os droppe de falske paralleller mellem den amerikanske flåde og det danske uddannelsessystem. De har ikke hold i virkeligheden.
Ved et hurtigt kig på SIMAC studieordning har jeg nu fået det til 41 ETCS point der går til brotjeneste og navigation. Plus man som civil har 365 dages sejltid. Så tal mæssigt må den være cirka lige så god en navigatør uddannelse som søværnets hvis ikke bedre
Hej Mads
Jeg har kun talt det med som er angivet til det nautiske fagområde i oversigten på side 11, og det er 30 ECTS. Det ligger på de semestre som er sammenlignelige med Søværnets taktiske funktionsuddannelse.
Jeg syntes at det blev forvirrende hvis jeg også inddrog det meget grundlæggende som ligger på første semester under navnet “Workshop Training, Safety and Seamanship”, fordi jeg så også skulle inddrage Officersbasisuddannelsen fra Officersuddannelsen. Jeg er dog ret sikker på at det ville have været til Søværnets fordel hvis jeg havde udvidet sammenligningen til at omfatte det hele.
Mange hilsner
Anders
Personligt så synes jeg jo at det er sjovt at du sammenligner æbler og pærer på den måde og navnlig at du kan konkludere på sammenligningen.
SIMAC uddanner til en kvalifikationsramme og SOS uddanner til en anden, hvilket nok ikke er helt uvæsenligt.
Noget andet er, at du efter min vurdering tolker på nogle studieplaner som du ikke har indsigt i og du nævner jo selv at du synes at det blev forvirrende hvis du inddrog det grundlæggende? Jeg synes det er forvirrende at du ikke gør!
Jeg kan betro dig – bare mellem os to – at der er en mening med fordelingen af ECTS point OG de perioder undervisningen ligger i.
Videre så er jeg en smule bekymret over din måde at anvende ECTS point på. Du omregner ECTS point til uger? ECTS point er den studerendes arbejdsbelastning?
Men som jeg læser din blog så bliver dine ECTS point pludselig til et udtryk for kvalitet og indhold? Det giver umiddelbart kun mening såfremt man bruger det til at sammenligne æbler og pærer.
Det eneste sted, hvor bloggen giver mening er der hvor du skriver, at søofficerer bør være bedre til navigation end civile skibsførere. Netop fordi en militær skibsfører sejler de operationer som de gør, burde de være så meget mere skarpe. De militære sejler skibe der normalt manøvrerer langt lettere end de civile skibe og ofte også har et andet fartpotentiale end de civile, så enhver militær skibsfører bør sørge for aldrig at bringe en civil skibsfører i forlegenhed.
Om søofficersuddannelsen på navigatørsiden er udvandet eller ej, er en diskussion jeg ikke vil involvere mig i her. Men jeg synes ikke det er fair at blande SIMAC uddannelse ind i diskussionen, mest af alt fordi SIMAC og SOS uddanner til to forskellige segmenter. Jeg ved dog, at studerende fra SIMAC kan skabe en karriere i Søværnet, mens en studerende fra SOS ikke har mulighed for med sin uddannelse, at skabe sig en karriere i handelsflåden.
De venligste hilsner
Dorte Olbæk Hansen
Lektor på SIMAC
KL-R 1. ESK i Søværnet
og i øvrigt i sin tid uddannet skibsfører fra SOS (og med civilt sønæringsbrev dengang)
Hej Dorte.
Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen. Mit budskab handler slet ikke om hvorvidt uddannelsen på SIMAC er god. Jeg vil bare gerne vise at der tidsmæssigt er nogenlunde paritet mellem Søværnets uddannelse og den civile skibsføreruddannelse, så vi forhåbentlig kan få aflivet nogle myter om den nye officersuddannelse.
Det med hvilken kvalifikationsramme der uddannes til synes jeg er en diskussion for sig selv. Det er virkelig sørgeligt at Søværnet har en så uigennemskuelig studieordning i dag, at det er svært at sammenligne. Jeg vil dog gerne understrege at jeg har arbejdet intenst med akkreditering af uddannelser, og jeg ved godt hvilket arbejde der går ind i at sammensætte en uddannelse. Så naturligvis er jeres studieordning gennemtænkt, for ellers var I ikke akkrediteret.
Omregningen mellem ECTS og uger er nødvendig for at kunne sammenligne noget overhovedet, for Søværnets studieordning arbejder i uger og ikke ECTS. Det er en forsimpling, det medgiver jeg. Men der gemmer sig (forhåbentlig) ikke en hel masse navigationsundervisning i jeres uddannelse som ikke fremgår af studieordningen, og derfor mener jeg stadig at min pointe om at de tidsmæssige rammer for uddannelserne er sammenlignelige stadig holder.
Mh
Anders
Jeg er til fulde klar over, at dit budskab ikke handler om
hvorvidt uddannelsen på SIMAC er god. Din holdning til SIMAC uddannelse har du jo gjort helt klart med overskriften i din blog ”Forsvarets uddannelse er langt bedre end den civile”
Igen vil jeg forsøge at forklare dig, at du sammenligner to uddannelser, der uddanner til hvert sit segment. Som jeg skriver, så sammenligner du æbler og pærer og fordi, at du selv har andel i Søværnets uddannelse,
så ville det være at skyde sig selv i foden, hvis du sagde andet end det du gør. Det er jo i den henseende umuligt at være objektiv. Du skriver selv, at det er en forsimpling i dine udregninger, og der har du fuldstændig ret. Jeg forstår dog ikke dit behov for, at involvere SIMAC i dit regnestykke for at retfærdiggøre Søværnets ”nye” uddannelse og aflive myter som du anfører.
Så nævner du navigationsuddannelse i din sammenligning – og samtidig inddrager du brotjeneste fra Søværnets uddannelse i regnestykket og endda med intensiv navigation! Nuvel hvad er intensiv navigation i din verden? Og på den anden side, hvis du sender 5-6 kadetter på samme skib, tror du så, at de får mere intensiv navigation på deres sammenlagte 34 ugers praktik, svarende til ca. 8,5md sejlende praktik, end en af mine, der ofte går som eneste navigatør kadet om bord på det skib hvor han er i 6 + 9 md praktik? I øvrigt, så har Mads ret når han anfører, at du har glemt ECTS point, som ligger andre steder end i nautik studieordningen. Bemærk, det er ikke noget der er gemt nogen steder, SIMAC har en bekendtgørelse at leve op til.
Lad os for sjov tage en af dine navigatører, det kunne være en kadet med BA i religionshistorie, der er gået i Søværnet og har fået sin navigations uddannelse oveni, der er OOW på en Diana-klasse og en af mine der er BA Skibsfører (Som for resten er Skibsfører og Professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse) der er OOW på en Trippel E. Begge skibe mødes ved Skagen og går sydover i rute T. Lad os så sammenligne deres vagt om bord. Det vil give mening i min verden og ikke din, for mig urealistiske måde, at omregne ECTS point på, hvor du kun medtager de fagemner på uddannelsen på SIMAC, der lige passer i din retfærdiggørelse af uddannelsen.
Nuvel begge vores navigatører går deres vagt på broen 4 timer. Alle ved, at når man går sin brovagt på et civilt skib, så er det kun det man laver, for det står i vagtholdsbekendtgørelsen. Dermed er det ikke så relevant at vurdere det, der sker, mens de er for sydgående i Rute T. Navigationen er den samme. Uanset hvor intensiv navigationsundervisning begge vores navigatører har gennemgået, så er opgaven identisk uanset hvilket skib man sejler! Så må det være ALT det andet de skal lave, som gør forskellen.
Det er klart, at din navigatør er bedre til at navigere sin Diana klasse igennem Svendborg Sund, for det første der kommer min navigatør
aldrig ind med sin Trippel E, for det andet, så har din navigatør flere mennesker til at hjælpe sig på sin brovagt, så det kan vi jo ikke sammenligne. De færreste af mine navigatører oplever at have en KI gast til hjælp med radarbilledet eller en KU gast til hjælp med kommunikationen, hvilket jo er hverdag for de fleste af dine navigatører.
Min navigatør er alene på sin vagt, hvis det er dagslys og hvis forholdene tillader det, ellers er der en udkig, så det er en noget anden
bemanding end de fleste grå enheder. Faktisk så tror jeg, uden at have prøvet det selv, at navigation føles temmelig intensiv de første mange gange man sejler en container enhed i den størrelse i Rute T. Nok bare intensiv på en anden måde end du definerer det.
Om bord Trippel E er de 19-20 mand på 399m skib, til sammenligning er Søværnets Absalon klasse 137 meter og har 100 mand. Deraf følger naturligt at opgaveporteføljen for en navigatør er noget forskellig på
forskellige skibe.
Så hvad er det du vil forsøge at retfærdiggøre med dit udsagn om at forsvarets uddannelse er langt bedre end den civile? Og hvad vil du have ud af din påstand om, at søofficerer bør være dygtigere til navigation end civile skibsførere? Hvorfor føler du behov for at skrive at tingene vil falde ud til Søværnets fordel i en sammenligning?
Søværnets uddannelse er langt bedre end den civile uddannelse til at føre et skib fra det grå rederi. Til gengæld så er de civile uddannelser (fra alle 3 skoler) langt bedre end den militære til at føre civile skibe. Det er min påstand. Og det er sådan, fordi vi netop uddanner til hvert sit segment.
Jeg har brugt de seneste næsten 10 år på, at få dækket de skyttegrave mellem civile og søværns navigatører, som var tidligere navnlig mens jeg selv gik på SOS. Heldigvis har jeg ikke arbejdet alene på det, mange andre officerer har erkendt hverandres styrker og flere ser også fordelen i, at SIMAC og Søværnet samarbejder, hvilket vi gør til fælles bedste. Efter min vurdering starter du så på, at grave skyttegrave igen og det synes jeg er umådeligt trist.
Det ville klæ’ dig at anerkende, at vi hver især er gode til det vi gør OG
begge sider kommer bedst og længst hvis alle anerkender og accepterer hinandens kompetencer. De militære enheder skal arbejde tæt sammen med de civile rundt omkring i verden og omvendt. Udsagn som dem du kommer med og sammenligninger på et ufuldstændigt grundlag som du gør, det gavner ingen af os.
Din artikel, hvor du involverer SIMAC på den måde som du gør, synes jeg er langt ude. Det virker mere som et desperat forsøg på at jorde
andre for at retfærdiggøre sig selv, end et forsøg på at aflive myter.
Mvh
Dorte Olbæk
Mon ikke det største problem med manglende “bro timer” skyldes det fatum, at vi er gået fra en flåde med et stort spænd i skibtyper, og skibsstørrelser, til en “højsø flåde” med store og få enheder?
Før i tiden havde vi en Torpedobådseskadre og et stort antal Flexskibe, som alle fordrede et forholdsvist stort antal navigatører. Navigatører som alle havde et betydeligt antal “bro timer”, inden de fortsatte på VUT 1 og den taktiske uddannelse.
Nu har vi få store enheder, som har et begrænset antal stillinger til nyuddannede navigatører og dermed er der rift om de forholdsvis få “bro timer” som er til rådighed. Dette betyder helt naturligt at kvaliteten af uddannelsen bliver ringere, da der ikke kan opnåes den samme rutine som tidligere.
Min faste overbevisning er også, at vi om føje år vil se den samme mangel på rutine hos de taktiske officerer, da der mangler uddannelsesmuligheder og ikke mindst de udfordringer som unge skibschefer skal forholde sig til.
Hvor man tidligere kunne se et betydeligt antal unge officerer med stort ansvar for komplicerede enheder, og ikke mindst et stort personel ansvar, oplever man ikke på samme måde officerer med den samme bagage. En bagage der ruster dem godt til deres fortsatte karriere på større enheder og på længere sigt, som ledere på aller højeste niveauer.
Hvis vi kigger på nogle af de højst placerede danske officerer i dag, så har de næsten alle en fortid som skibschefer mens de var kaptajnløjtnanter. Dermed har de tidligt opnået en selvstændighed og tro på egne evner, som helt sikkert har gavnet dem og ikke mindst deres besætninger, da de senere er blevet skibschefer på de store enheder.
I dag er det meget få officerer beskåret, at få det ansvar som tidligere officerer har oplevet og kunnet bruge konstruktivt i deres fremtidige virke.
Hvis vi kigger på Hæren, kan man sammenligne skibschefer på de små enheder med kompanichefer. En stilling som giver indsigt i personel håndtering, stort ansvar og ikke mindst muligheden for, at stå på egne ben med kontant afregning for egne beslutninger!
Kunne man forestille sig en bataljonschef eller regimentchef i hæren som ikke havde været kompagnichef?
Næppe…
Men i søværnet vil fremtiden byde på adskillige skibschefer for fregatter og støtteskibe, som ikke har haft en selvstændig skibskommando, inden de når til stillingen på vores største enheder.
Og dermed bliver talemåden “et er et søkort at forstå, et andet er et skib at føre”, uhyggelig aktuel!