Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtrykker “stor beklagelse” over, at budgetanalysen er ude i det offentlige rum. Han afviser samtidig massefyringer.
OLFIs offentliggørelse af budgetanalysen i dag gavner ikke processen frem mod et kommende forsvarsforlig. Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ærgrer sig over lækket af rapporten, som ifølge ham kun vil skabe uro blandt Forsvarets medarbejdere og familier.
“Det er med stor beklagelse, at jeg må konstatere, at budgetanalysen er blevet lækket og offentliggjort. Det kan nemlig kun medvirke til at skabe unødig usikkerhed blandt forsvarets ansatte og deres pårørende,” siger han i en udtalelse på Forsvarsministeriets hjemmeside.
Læs også: Derfor offentliggør jeg budgetanalysen – læs den og giv din mening til kende!
Ifølge ministeren har regeringen endnu ikke taget stilling til det katalog af mulige “effektiviseringer”, som budgetanalysen udgør. Men ministeren afviser, at der skulle være omfattende fyringer eller kasernelukninger på vej.
“Jeg vil gerne slå fast, at en række af de spekulationer, som lækket og offentliggørelsen har affødt, ikke bliver til virkelighed. Lad mig også slå fast, at vi ikke som følge af det udspil til et nyt forsvarsforlig, som regeringen præsenterer i begyndelsen af oktober, kommer til at skulle lukke kaserner eller gennemføre afskedigelser i den størrelsesorden, som der nu spekuleres i,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Det er utroligt beklageligt at budgetanalysen er lækket. Det har aldrig været meningen, at forsvarets ansatte – endsige borgerne – skulle få indblik i sådanne analyser. Et sådant indblik kan føre til begrundet kritik af konsulenterne og de embedsmænd der betaler dem, og medføre unødig ængstelse i ministeriet og blandt dets ansatte.
Mener du, at budgetanalysen skaber større usikkerhed, end den man allerede finder rundt om på tjenestestederne? Betyder offentliggørelsen ikke lige præcis, at medarbejderne kan finde ud af, hvad der ligger af præcise forslag – i stedet for at gætte i uvidenhed? Og at de kan blande sig i debatten, hvis de har noget på hjerte på baggrund af konkrete forslag?
Jeg er oprigtigt interesseret i at vide det, for det er mit indtryk, at langt de fleste foretrækker åbenhed frem for hemmelighedskræmmeriet, som pludselig ud af det blå fører til uforudsete forandringer, som de ikke havde set komme.
Hej Peter: Jeg beklager mit indlæg kunne misforstås. De eneste der skades ved offentliggørelsen er, så vidt jeg kan se, konsulenterne og især opdragsgiverne, hvis begrænsede militære og styringsmæssige indsigt træder klart frem.
Jeg har haft lejlighed til at læse budgetanalysen i 18.8-udkastet. Dens tre vigtigste karakteristiska er:
1. Optimering uden mål
Budgetanalysen tager ikke udgangspunkt i hvilke militære opgaver forsvaret tænkes at skulle løse i dag og i fremtiden, og overvejer dermed ikke hvilke kapaciteter på hvilket beredskab der er behov for. “Analysen”, der dermed ikke er en analyse, men et sparekatalog, der dykker ned på en række tilfældige punkter. Tilmed så vidt man kan se ud fra en tanke om, at forsvaret er en slags civil produktionsvirksomhed, der kan LEAN’es.
2. Bemandings- og personelsystemet stort set ignoreret
Budgetanalysen berører stort set ikke forsvarets alvorligste og uden sammenligning dyreste udfordring, at bemandingen og personellet ikke passer til forsvarets behov. Personellet har i stort omfang har den forkerte alder, rang, antal og uddannelse.
Et militært forsvar arbejder med HR på tre niveauer:
a. Bemandingssystemet: Hvor mange personel af hvilken slags skal der til for at skabe den ønskede operative kapacitet i dag og på sigt mht. rang, alder, uddannelsestyper, beredskabsniveau, værnepligt eller frivillighed, fuldtidsansatte eller reserve osv.
b. Personelsystemet: Hvordan og i hvilket antal tilvejebringes personel, hvordan ansættes, aflønnes, uddannes, udnævnes og afskediges de, hvilke principper ligger bag overenskomster, rettigheder og pligter.
c. Personelforvaltningssystemet: Den praktiske forvaltning af ovenstående med dennes personel, procedurer, interne uddannelser, IT-systemer osv.
Budgetanalysen berører yderst flygtigt a. og b., og foreslår lidt justering af c. Dette kan skyldes at opdragsgiver har forbudt analytikerne at se på personellet (der koster chokerende 53 % af budgettet plus yderligere 8-10 % i indirekte personelomkostninger!). Eller at analytikerne ikke besidder den relevante kompetence. Eller begge dele.
Det er ærgerligt, for som udenlandsk best practise (bl.a. USA, UK, Canada, Finland) viser, er “optimeringspotentialet” på bemandingssystemet 4,5 til 5,5 mia. kr. årligt.
En militært set mere relevant bemanding kunne med tiden 10- til 20-doble Hærens kapaciteter og to- til femdoble de blå værns kapaciteter for stort set de samme midler.
3. Systematiseret uvidenhed
De enkelte optimeringsforslag ser ud til at bygge på interviews med og bidrag fra ansatte og chefer i de berørte kapaciteter. Dette er kombineret med konsulenternes “barske skepsis”, der af og til med held finder spild, der kan skæres. Men det gennemgående tema i samtlige “analyser” er fraværet af professionel militær indsigt og helhedsforståelse.
Der er sandsynligvis vægtige grunde til, at budgetanalysen fik dens form og indhold, men jeg har svært ved at se at den tjener Forsvarets endsige Danmarks interesser.
Jeppe – mange tak for din uddybning.
Bemærk at der er tale om et kommentarudkast og vi bør give alle de bidrag vi kan for at rette op på skævhederne.
Og det omfatter som du meget rigtig skriver: både detaljer og helheden; hvad er med og hvad er udeladt.
Jeg vil da mene (efter at have læst analysen) at der er MEGET mangelfuld, specielt inden for mit eget ressort område. Dette skyldes bla. den måde diverse spørgsmål blev formuleret til os og den tid vi havde til rådighed til at svare. Analysen kan derfor kun betegnes som “bestilt arbejde uden kontekst”. Jeg håber på ingen måde den bliver taget alvorlig i sit fulde omfang, for så ser det meget meget sort ud for det kommende forsvar.
Endvidere har det givet nogle af forsvarets enheder mulighed for at regne tallene efter. For Prinsens Musikkorps angiver rapporten, at de i 2016 har haft 60 aktiviteter med ‘militært formål’, 42 aktiviteter med ‘ikke-militært formål’ og 2 aktiviteter for kongehuset. Musikkorpset har talt op fra deres egen kalender for 2016. De har haft 73 militære aktiviteter, 68 ikke-militære aktiviteter og 5 aktiviteter for kongehuset. Hvis ikke det er grov manipulation med tallene, så ved jeg ikke hvad det er.
Hvordan kan en aktivitet i øvrigt være ‘ikke-militørt’?? – mødte de op i kjole og hvidt eller med nissehuer på?? Nej – de mødte op i uniform, og altså er det en militær aktivitet, også selv om den er rettet mod befolkningen. Mon de tyske musikkorps i 1940, der udfoldede en udbredt koncertvirksomhed af PR-mæssige grunde, fik at vide, at det civile pjat burde de holde op med? Det er en mærkværdig opdeling, som kun kan komme fra en DJØF’fer.
“Men ministeren afviser, at der skulle være omfattende fyringer eller kasernelukninger på vej.”
Nå. Og hvordan vil han så ellers finde 600-1.000 mio. kr?