BAGGRUND: I udspillet til et kommende forsvarsforlig vil Forsvaret finde 600 mio. kr. til effektiviseringer i den operative struktur ved at nedlægge Hærens kamptropregimenter i form af Den Kgl. Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment. Men også skoler og stabe forsvinder.
Officielt skal det kommende forsvarsforlig først forhandles på plads i efteråret. Men bag murene i Forsvarsministeriet og forsvarskommandoen er de overordnede linjer i forliget for længst tegnet, og på Christiansborg har de vigtigste samarbejdspartnere nikket godkendende til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) føler. Forsvarsordførerne fra forligspartierne (V, K, DF, LA, R og S) er taget med på råd om de helt overordnede rammer – lige som partilederne, hvad angår den overordnede økonomi. Politisk er der bred forståelse for, at Forsvaret denne gang skal have flere penge, og løftet skal være ”substantielt”. Nå, ja, og hvad er så det?
Et opsving i økonomien giver regeringen et velkomment råderum, som gør det muligt at tilføre flere midler, uden at det behøver at koste voldsomt andre steder i den offentlige sektor. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv formulerede det forud for sit besøg ved en militærøvelse i Oksbøl i begyndelsen af marts, skal Forsvaret have tilført 2 mia. kr. for alene at forblive på samme niveau som hidtil, når man måler forsvarsbudgettet i forhold til bnp. Det gør Nato – og den amerikanske præsident Donald Trump, der har råbt ind i de europæiske politikeres hørerør med en styrke, så selv tante Møghe ville have rykket sig i sin kørestol.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederisen (V) har lovet, at regeringen med det kommende forlig vil knække kurven og få pilen ”til at pege opad”, og i planerne for det kommende forsvarsforlig taler man om et løft på 3-5 mia. kr. på årlig basis – afhængig af den endelige politiske vilje. Hvad pengene skal bruges på, vender jeg tilbage til, for bag de mange nye mia. gemmer sig en mindst lige så vigtig historie.
Tvunget til at finde 600 mio. kr. på operative område
Inden Folketinget giver penge til indkøb af nye kapaciteter, venter der et drama, som vil få jorden til at skælve under Forsvaret og i særdeleshed Hæren. Årsagen er den, at man ved indgåelsen af aftalen om køb af nye kampfly i juni 2016 manglede en lille mia. kr. i finansieringen. Forsvaret blev derfor pålagt at ”effektivisere” for 600 mio. kr. alene på det operative område, som gik fri, da man i 2012 pålagde Forsvaret at spare omkring 3 mia. kr. om året. Den tvungne “effektivisering” på et allerede fastsat beløb har betydet, at alle chefer og sagsbehandlere på det operative område i alle tre værn under Værnsfælles Forsvarskommando gennem det seneste år har været lagt ned af de såkaldte budgetanalyser. Resultaterne foreligger nu, og i forsvarskommandoen er man ved at sammenstykke det samlede sparekatalog.
Det kommende forsvarsforlig rummer således to dele, som smelter sammen til en formentlig femårig aftale. En effektivisering og trimning af strukturen på sammenlagt en lille mia. kr. – hvoraf det operative område altså leverer de 600 mio. kr. – og derefter et substantielt løft på minimum 3 mia. kr. Hvad ”de nye penge” skal gå til, er allerede en offentlig hemmelighed.
Det ligger fast, at Forsvaret skal styrke afskrækkelsesprofilen over for Rusland i vores eget nærområde. Det vil ske ved, at Søværnet bliver udstyret med områdeluftforsvar i form af SM-2 missiler på fregatterne og sonar i de nye helikoptere til at spore russiske ubåde i Østersøen. Derudover skal der bruges penge til en radar (sensor), der kan detektere indkommende ballistiske missiler fra slyngelstater som Iran. Hæren skal opbygge en fuld deployerbar brigade på omkring 3.500 mand med alt, hvad det indebærer af personel, materiel og nye kapaciteter som luftværn, moderne kommunikationssystemer og efterretningskapaciteter. Det kan kun ske ved at øge både indtaget af værnepligtige og den stående styrke af professionelle soldater. Flyvevåbnet har allerede sikret sig nye kampfly til levering over de kommende 10 år, og de nye maritime helikoptere er i disse måneder ved at blive indfaset. Der flyver derfor ikke umiddelbart nogen nævneværdige eller markante gaver op i luften. Til gengæld skal der bruges penge på cyber, Arktis og det nationale beredskab, som også dækker et øget samarbejde med politiet til bekæmpelse af terror den dag, et nyt angreb måtte ramme Danmark. Så langt så godt.
Nytænkning af Forsvarets operative struktur
Ovenstående investeringer vil glæde mange forsvarstro sjæle på begge sider af perimeterhegnet, men nyanskaffelserne og den øgede robusthed i form af mere mandskab har en pris. For at finde lidt over en halv mia. kr. ud af et operativt budget på omkring 7 mia. kr. har det været nødvendigt at nytænke Forsvarets operative struktur. I øjeblikket sidder en række medarbejdere låst i stillinger, som ifølge analyserne ikke giver fuld valuta for pengene. Det drejer sig om personel i alle tre værn inden for områder som logistik, skoler og udvikling.
For at styrke den operative struktur er det derfor planen at nedlægge alle tjenestegrensskoler og overflytte underviserne til de operative enheder, hvor uddannelsen fremadrettet også vil foregå. Man vil med andre ord hellere uddanne Søværnets personel på skibene i forbindelse med øvelser og i form af sidemandsoplæring, end man ønsker at sende det på kursus eller skole i kortere eller længere perioder væk fra enhederne. På samme måde ligger det i kortene, at de nuværende videreuddannelseskurser (VUK) for officerer stopper, som for Hærens vedkommende betyder, at premierløjtnanters uddannelse til kaptajn ligeledes kommer til at foregå ved sidemandsoplæring. Den manøvre rammer alle skoler og centre i hele Forsvaret lige fra Forsvarets Center for Ingeniør- og CBRN-tjeneste i Skive og Hærens Kamp- og ildstøttecenter (HKIC) i Oksbøl til Flyvevåbnets Air Force Training Center i Karup, som i realiteten alle bliver nedlagt og flyttet ind i den operative struktur.
I Søværnet nedlægger man de to operative logistiske støttecentre (OPLOG) i henholdsvis Korsør og Frederikshavn og samler i stedet alt Forsvarets logistik i en ny samlet værnsfælles logistikenhed, som kan få navn af en kommando. På samme måde samler man al udvikling og test af materiel i en ny udviklingssøjle, som absorberer det personel fra tjenestegrensskolerne, som ikke ryger med over i de operative enheder. Det er samtidig planen at samle sergentskolerne fra alle tre værn under Forsvarsakademiets paraply.
Hærens regimenter og skoler nedlægges
Og nu kommer vi så til den del, som det hele i virkeligheden handler om; den operative struktur. Den vil i de kommende fem år få muskler, som den ikke har haft i mange år (nogle vil sige nogensinde) – både hvad angår volumen og slagkraft, og den vil være strømlinet i en grad, så det kan være svært at se, hvad den i virkeligheden kommer fra. De nuværende værnsstabe kommer på skrump og afgiver alt, hvad der hedder logistik og udvikling til de to nye søjler – og skal således fremover udelukkende koncentrere sig om det operative område. De taktiske stabe i alle tre værn bliver opslugt af værnsstabene, som overvejes slået sammen til en samlet og værnsfælles operativ stab.
Men den store bombe i planerne er en reel nedlæggelse af Hærens kamptropregimenter, som vi kender dem i dag. Hvis planen for det kommende forsvarsforlig føres ud i livet i sin fulde tanke, ophører Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment med at eksistere som selvstændige regimenter, og i stedet overtager de operative brigader og bataljoner regimenternes rolle. Hvad der skal ske med Hærens kaserner står hen i det uvisse og vil hverken blive beskrevet eller forhandlet før efter den 21. november, når kommunal- og regionsrådsvalget er overstået. Der er med andre ord aftalt en borgfred om geografi mellem Forsvaret, departementet og det politiske niveau, fordi ingen ønsker et kommunalvalg, hvor et kommende forsvarsforlig og eventuelle kasernelukninger bliver et tema.
Ved at nedlægge kamptropregimenterne henter man et provenu på et par mio. kr. og ikke meget mere, idet man alene sparer nogle oberststillinger (regimentschefer) og nogle få majorer, kaptajner og premierløjtnanter ude ved regimenterne. Regimenternes opgaver forsvinder imidlertid ikke og vil skulle videreføres af brigader eller bataljoner. Til gengæld er det netop en del af øvelsen at barbere i antallet af officerer, idet man ønsker at tilvejebringe en bedre balance i forholdet mellem officerer, befalingsmænd og konstabler (menige). I øjeblikket udgør antallet af officerer og befalingsmænd tilsammen omkring 7.300 personer, mens antallet af menige ligger på omkring 7.000 (2016-tal). Der er populært sagt flere høvdinge end indianere, hvilket dog kommer til at ændre sig drastisk med opbyggelsen af en fuld brigade på 3.500 mand.
Alle disse ændringer er fortsat kun på tegnebrættet, og mange justeringer kan nå at blive gennemført endnu, inden arbejdsgruppen under forsvarschef Bjørn Bisserup skal aflevere de endelige anbefalinger til Forsvarsministeriet. Men der hersker ingen tvivl om hensigten i planen, som er ledet af viceforsvarschef og generalløjtnant Per Ludvigsen. Han var ligeledes arkitekten bag omlægningen af mobiliseringsforsvaret til et deployerbart forsvar og samtidig manden, der nedlagde hele Forsvarets reserve af engagerede og loyale reserveofficerer- og befalingsmænd.
Denne artikel bygger på fortrolige samtaler med kilder tæt på processen.
OBS! OLFI oplevede torsdag aften den 6. juli et nedbrud, fordi serveren hos internetudbyderen ikke var gearet til at klare den trafik, der ramte på grund af ovenstående artikel. Siden måtte jeg flytte sitet til en ny internetudbyder, og det tog desværre længere tid end håbet. OLFI beklager ulejligheden og alle de mange forgæves klik.
Vh, Peter Ernstved Rasmussen (redaktør)
