BAGGRUND: I udspillet til et kommende forsvarsforlig vil Forsvaret finde 600 mio. kr. til effektiviseringer i den operative struktur ved at nedlægge Hærens kamptropregimenter i form af Den Kgl. Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment. Men også skoler og stabe forsvinder.
Officielt skal det kommende forsvarsforlig først forhandles på plads i efteråret. Men bag murene i Forsvarsministeriet og forsvarskommandoen er de overordnede linjer i forliget for længst tegnet, og på Christiansborg har de vigtigste samarbejdspartnere nikket godkendende til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) føler. Forsvarsordførerne fra forligspartierne (V, K, DF, LA, R og S) er taget med på råd om de helt overordnede rammer – lige som partilederne, hvad angår den overordnede økonomi. Politisk er der bred forståelse for, at Forsvaret denne gang skal have flere penge, og løftet skal være ”substantielt”. Nå, ja, og hvad er så det?
Et opsving i økonomien giver regeringen et velkomment råderum, som gør det muligt at tilføre flere midler, uden at det behøver at koste voldsomt andre steder i den offentlige sektor. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv formulerede det forud for sit besøg ved en militærøvelse i Oksbøl i begyndelsen af marts, skal Forsvaret have tilført 2 mia. kr. for alene at forblive på samme niveau som hidtil, når man måler forsvarsbudgettet i forhold til bnp. Det gør Nato – og den amerikanske præsident Donald Trump, der har råbt ind i de europæiske politikeres hørerør med en styrke, så selv tante Møghe ville have rykket sig i sin kørestol.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederisen (V) har lovet, at regeringen med det kommende forlig vil knække kurven og få pilen ”til at pege opad”, og i planerne for det kommende forsvarsforlig taler man om et løft på 3-5 mia. kr. på årlig basis – afhængig af den endelige politiske vilje. Hvad pengene skal bruges på, vender jeg tilbage til, for bag de mange nye mia. gemmer sig en mindst lige så vigtig historie.
Tvunget til at finde 600 mio. kr. på operative område
Inden Folketinget giver penge til indkøb af nye kapaciteter, venter der et drama, som vil få jorden til at skælve under Forsvaret og i særdeleshed Hæren. Årsagen er den, at man ved indgåelsen af aftalen om køb af nye kampfly i juni 2016 manglede en lille mia. kr. i finansieringen. Forsvaret blev derfor pålagt at ”effektivisere” for 600 mio. kr. alene på det operative område, som gik fri, da man i 2012 pålagde Forsvaret at spare omkring 3 mia. kr. om året. Den tvungne “effektivisering” på et allerede fastsat beløb har betydet, at alle chefer og sagsbehandlere på det operative område i alle tre værn under Værnsfælles Forsvarskommando gennem det seneste år har været lagt ned af de såkaldte budgetanalyser. Resultaterne foreligger nu, og i forsvarskommandoen er man ved at sammenstykke det samlede sparekatalog.
Det kommende forsvarsforlig rummer således to dele, som smelter sammen til en formentlig femårig aftale. En effektivisering og trimning af strukturen på sammenlagt en lille mia. kr. – hvoraf det operative område altså leverer de 600 mio. kr. – og derefter et substantielt løft på minimum 3 mia. kr. Hvad ”de nye penge” skal gå til, er allerede en offentlig hemmelighed.
Det ligger fast, at Forsvaret skal styrke afskrækkelsesprofilen over for Rusland i vores eget nærområde. Det vil ske ved, at Søværnet bliver udstyret med områdeluftforsvar i form af SM-2 missiler på fregatterne og sonar i de nye helikoptere til at spore russiske ubåde i Østersøen. Derudover skal der bruges penge til en radar (sensor), der kan detektere indkommende ballistiske missiler fra slyngelstater som Iran. Hæren skal opbygge en fuld deployerbar brigade på omkring 3.500 mand med alt, hvad det indebærer af personel, materiel og nye kapaciteter som luftværn, moderne kommunikationssystemer og efterretningskapaciteter. Det kan kun ske ved at øge både indtaget af værnepligtige og den stående styrke af professionelle soldater. Flyvevåbnet har allerede sikret sig nye kampfly til levering over de kommende 10 år, og de nye maritime helikoptere er i disse måneder ved at blive indfaset. Der flyver derfor ikke umiddelbart nogen nævneværdige eller markante gaver op i luften. Til gengæld skal der bruges penge på cyber, Arktis og det nationale beredskab, som også dækker et øget samarbejde med politiet til bekæmpelse af terror den dag, et nyt angreb måtte ramme Danmark. Så langt så godt.
Nytænkning af Forsvarets operative struktur
Ovenstående investeringer vil glæde mange forsvarstro sjæle på begge sider af perimeterhegnet, men nyanskaffelserne og den øgede robusthed i form af mere mandskab har en pris. For at finde lidt over en halv mia. kr. ud af et operativt budget på omkring 7 mia. kr. har det været nødvendigt at nytænke Forsvarets operative struktur. I øjeblikket sidder en række medarbejdere låst i stillinger, som ifølge analyserne ikke giver fuld valuta for pengene. Det drejer sig om personel i alle tre værn inden for områder som logistik, skoler og udvikling.
For at styrke den operative struktur er det derfor planen at nedlægge alle tjenestegrensskoler og overflytte underviserne til de operative enheder, hvor uddannelsen fremadrettet også vil foregå. Man vil med andre ord hellere uddanne Søværnets personel på skibene i forbindelse med øvelser og i form af sidemandsoplæring, end man ønsker at sende det på kursus eller skole i kortere eller længere perioder væk fra enhederne. På samme måde ligger det i kortene, at de nuværende videreuddannelseskurser (VUK) for officerer stopper, som for Hærens vedkommende betyder, at premierløjtnanters uddannelse til kaptajn ligeledes kommer til at foregå ved sidemandsoplæring. Den manøvre rammer alle skoler og centre i hele Forsvaret lige fra Forsvarets Center for Ingeniør- og CBRN-tjeneste i Skive og Hærens Kamp- og ildstøttecenter (HKIC) i Oksbøl til Flyvevåbnets Air Force Training Center i Karup, som i realiteten alle bliver nedlagt og flyttet ind i den operative struktur.
I Søværnet nedlægger man de to operative logistiske støttecentre (OPLOG) i henholdsvis Korsør og Frederikshavn og samler i stedet alt Forsvarets logistik i en ny samlet værnsfælles logistikenhed, som kan få navn af en kommando. På samme måde samler man al udvikling og test af materiel i en ny udviklingssøjle, som absorberer det personel fra tjenestegrensskolerne, som ikke ryger med over i de operative enheder. Det er samtidig planen at samle sergentskolerne fra alle tre værn under Forsvarsakademiets paraply.
Hærens regimenter og skoler nedlægges
Og nu kommer vi så til den del, som det hele i virkeligheden handler om; den operative struktur. Den vil i de kommende fem år få muskler, som den ikke har haft i mange år (nogle vil sige nogensinde) – både hvad angår volumen og slagkraft, og den vil være strømlinet i en grad, så det kan være svært at se, hvad den i virkeligheden kommer fra. De nuværende værnsstabe kommer på skrump og afgiver alt, hvad der hedder logistik og udvikling til de to nye søjler – og skal således fremover udelukkende koncentrere sig om det operative område. De taktiske stabe i alle tre værn bliver opslugt af værnsstabene, som overvejes slået sammen til en samlet og værnsfælles operativ stab.
Men den store bombe i planerne er en reel nedlæggelse af Hærens kamptropregimenter, som vi kender dem i dag. Hvis planen for det kommende forsvarsforlig føres ud i livet i sin fulde tanke, ophører Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment med at eksistere som selvstændige regimenter, og i stedet overtager de operative brigader og bataljoner regimenternes rolle. Hvad der skal ske med Hærens kaserner står hen i det uvisse og vil hverken blive beskrevet eller forhandlet før efter den 21. november, når kommunal- og regionsrådsvalget er overstået. Der er med andre ord aftalt en borgfred om geografi mellem Forsvaret, departementet og det politiske niveau, fordi ingen ønsker et kommunalvalg, hvor et kommende forsvarsforlig og eventuelle kasernelukninger bliver et tema.
Ved at nedlægge kamptropregimenterne henter man et provenu på et par mio. kr. og ikke meget mere, idet man alene sparer nogle oberststillinger (regimentschefer) og nogle få majorer, kaptajner og premierløjtnanter ude ved regimenterne. Regimenternes opgaver forsvinder imidlertid ikke og vil skulle videreføres af brigader eller bataljoner. Til gengæld er det netop en del af øvelsen at barbere i antallet af officerer, idet man ønsker at tilvejebringe en bedre balance i forholdet mellem officerer, befalingsmænd og konstabler (menige). I øjeblikket udgør antallet af officerer og befalingsmænd tilsammen omkring 7.300 personer, mens antallet af menige ligger på omkring 7.000 (2016-tal). Der er populært sagt flere høvdinge end indianere, hvilket dog kommer til at ændre sig drastisk med opbyggelsen af en fuld brigade på 3.500 mand.
Alle disse ændringer er fortsat kun på tegnebrættet, og mange justeringer kan nå at blive gennemført endnu, inden arbejdsgruppen under forsvarschef Bjørn Bisserup skal aflevere de endelige anbefalinger til Forsvarsministeriet. Men der hersker ingen tvivl om hensigten i planen, som er ledet af viceforsvarschef og generalløjtnant Per Ludvigsen. Han var ligeledes arkitekten bag omlægningen af mobiliseringsforsvaret til et deployerbart forsvar og samtidig manden, der nedlagde hele Forsvarets reserve af engagerede og loyale reserveofficerer- og befalingsmænd.
Denne artikel bygger på fortrolige samtaler med kilder tæt på processen.
OBS! OLFI oplevede torsdag aften den 6. juli et nedbrud, fordi serveren hos internetudbyderen ikke var gearet til at klare den trafik, der ramte på grund af ovenstående artikel. Siden måtte jeg flytte sitet til en ny internetudbyder, og det tog desværre længere tid end håbet. OLFI beklager ulejligheden og alle de mange forgæves klik.
Vh, Peter Ernstved Rasmussen (redaktør)
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Pas på med at tolke for meget i detaljen, da der ingen detaljer er i disse lækkede oplysninger. Så alt snak og bekymring om hvordan skole- og kursusvirksomhed skal foregå fremover, det er interessant, men bør ikke give frustration på så løst et grund. Jeg ser mere denne artikel og de lækkede oplysninger som en politisk melding.
Og den kommer perfekt midt i sommerferien, som skal sende chokbølge gennem hæren, for at forberede alle på de ændringer der kommer til november/december 2017. Til den tid har de fleste accepteret de ændringer i strukturen for regimenter, skoler og den operative struktur.
Da Hæren og de operative enheder blev sprunget over den øvrige struktur blev endevendt i indeværende forsvarsforlig, så er det kun naturligt turen kommer nu. Især når der er store bevillinger på ind i Hæren, så er det sidste chance i dette efterår, hvis der skal gøres op med vaner, traditioner og uhensigtsmæssig struktur for de kommende 10-15 årige periode.
Og jeg er enig i at, man ikke skal undervurdere hvilket setup der skal til, før man får en eneste kampsoldat at udsende. Altså vil hovedet være ret stort i forhold til kroppen – især hvis befalingsmænd tæller med i “hoved” jf. artiklen. På den anden side er der noget galt, når Hæren næste ikke kan overkomme at udsende 200-300 soldater til Estland, uden at alt andet er underdrejet og presset. Siger og skriver 200-300. Altså kun 200-300 operative soldater!!!
Helt ærligt – så er der altså noget helt galt i den nuværende struktur og sammensætning.
En forhenværende ansat følger bekymret med fra sidelinien – håber det bedste for de ansatte men frygter det værste
Når man laver dybtgående reformer i en militærstruktur , så sku’ det gerne være et resultat af FRISKE erfaringer og konklutioner fra en KRIG . Derfor er det lidt foruroligende at intet nævnes i den samenhæng , hverken fra P.E.R. ‘s side eller fra nogen af komentarerne her på siden ….selvfølgelig er det muligt at regulære kamperfaringer er ‘boblet op’ fra afganistan osv og er blevet integreret i reformen , men selve det at man kan have en strukturel refom uden at de regulære kamperfaringer spiller en HOVEDROLLE …ja det får mig til at frygte for at Danmarks forsvar er blevet Post-Militært !
Jeg har svært ved at se, at man kan undgå kursusstrukturen. Det betyder, at specialister i fremtiden skal undervises ved enhederne. Dette tror jeg ikke på kommer til at virke indenfor mange specialer. Her kan jeg bare tænke på sygehjælpere og CBRN-personel og beregnere…
Særligt indenfor CBRN-verden har der været store problemer i den decentrale struktur i rigtigt mange år, men hvis CBRN-centeret forsvinder, tror jeg også dette forsvinder igen…
Det bliver spændende at se hvordan man har tænk dette skal iværksættes… Jeg tror desværre ikke på, at det kommer til at virke
Jeg synes det er svært at se forskel på den type af besparelser som vi lavede sidste gang hvor den operative struktur blev friholdt, og disse forslag, som så sparer på den operative struktur.
Den gamle sang om indianere vs høvdinge skal ses i kontekst. Det kræver x antal stabsofficerer for at få et forsvar til at fungere (personeladministration, økonomiadministration, materielindkøb osv.). Hvis man har et meget lille forsvar med en smal operativ kapacitet og dermed få indianere, kommer forholdet til at se skævt ud. Problemet er, at førnævnte funktioner ikke kan undværes og kun i meget begrænset omfang er afhængig af størrelsen på den operative kapacitet. Hvis man derimod har et stort forsvar med en bred og robust kapacitet, kommer forholdet til at se helt anderledes ud. Med andre ord – det er ikke hovedet, der er for stort, men kroppen der er blevet alt for lille.
Ja, det er en mærkelig antagelse at officerer eller sergenter pr. definition er høvdinge.
Dengang vi havde et forholdsvist stort værnepligtsbaseret mobiliseringsforsvar – op mod 280.000 mand i 1970’erne – da gjorde det ikke noget, at vi havde en forholdvis stor forvaltning- og støttestruktur – eftersom denne var besat med officerer og befalingsmænd, der alle havde en stråstregsfunktion i krigsstyrken – med nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret bliver forvaltning- og støttestrukturen uforholdsmæssig stor.
Men også de ceremonielle opgaver fylder meget i vores nu lille og fragmenteret ekspeditionsforsvar – VTKMP, HESK, DNBR og hele fem musikkorps/tamburkorps – hvad man bør forholde sig til i en tid, hvor man skærer/effektiviserer i den operative struktur.
Hej Karsten,
Jeg kan godt følge dig i, at der skal være et x-antal stabsofficerer for at have et militær til at fungere, ligegyldigt hvor lille/stor den operative kapacitet er.
Men problemet med stabsofficerne – i hvert fald dem som arbejder med materielindkøb, økonomiadministration mv., – er at de ikke duer i krig. Kunne en løsning ikke være, at man gav dem en bifunktion (/funktion), som disse stabsofficerer skulle bestride under krig, og som de igennem et par øvelser hver år vil blive trænet i? “Every man is a rifleman”. Jeg har et indtryk af, at man gjorde det under den kolde krig, dog har jeg ikke alderen til at erindre, hvordan Forsvaret var opbygget dengang.
– Nicolaj.
Det virker så underligt at stabsofficer løbende bliver udsendt, hvis de ikke kan anvendes i krig. Og som jeg forstår det, så er det jo ikke en bifunktion, som man vil give dem – men man vil flytte funktionerne ud til brigaderne og lign. Som jeg læser det, så vil befalingsmænd, gruppefører og andre funktioner, som i dag kraver en efteruddannelse, blive løst ved brigaderne.
Skal brigaderne så nu have et kursuskontor og gennemføre udviklingen indenfor disse specialer, eller forventer man at al viden kan komme fra sidemandsoplæring?
Vil brigaderne så også have den samme uddannelse, og vil det ikke bare være forældet viden, som vil blive videreført over tid?
Når jeg høre om civile erhvervsuddannelser, så gennemføres dette i et sammenspil mellem praktik og skoleophold – men nu bliver skolerne jo lukket jf. artiklen. Så hvem skal give uddannerne (sidemændene ) viden ude i enhederne? Og kom ikke at sig, at den kan komme fra dem selv, får så er viden forældet om 4 år, når det nye forlig skal forhandles.
Nej, der er behov for studie og udviklingsvirksomheden, som sker ved skolerne – og denne viden skal også videreformiddelse i den ene eller anden form – det er jo ikke kun infanterister, som uddannes ved brigaderne, men også rigtig mange specialister. Men disse specialister vil forsvinde i fremtiden, eller blive bortprioriteret decentralt, da der ikke vil være tid og ressourcer til at uddanne og/eller træne dem.
Hvis du spørger mig, så har man overhoved ikke tænkt på, hvem som uddanner, dem som skal uddanne
Hvis et flertal af officererne og befalingsmændene fik en krigsfunktion ved siden af deres administrative hovedfunktion, ville mange opretholde en professionel militær tilgang til tjenesten lige som under Den Kolde Krig, og hvor var vi så henne? Det ville fuldstændig undergrave de nuværende styringsidealer! Og husk på at Forsvaret i dag kun har 350 oberster og oberstløjtnanter, knap 1.050 majorer og end ikke 1.100 kaptajner til at skabe det nødvendige grundlag for de lige godt 300 (tre hundrede) infanteristers indsats. Der er brug for at bremse afgangen af (sidemandsoplærte) officerer, så infanterister og den slags kan blive endnu mere øvede. Klart og logisk, ikke sandt?
Og dermed er kursen imod en ny skandale i SKATs dimensioner under udvikling. Endnu et forlig uden respekt for sammenhængskraft og organisatorisk DNA.
Fuldstændig enig. Om 4 år, så er Forsvaret kørt ned til sokkeholderne, og al specialviden vil forsvinde. Al studie og udviklingsviden vil forsvinde eller blive bortprioriteret ved enhederne, hvilket betyder, at vi vil have en masse enheder, som kan skyde, grave og løbe, men så heller ikke andet.
Og flugten fra Forsvaret vil da kun stige med disse fustrationer, som jeg er sikker på vil komme.
I det mindste, så har jeg ud fra artiklen svært ved at se, hvordan Forsvaret har tænkt sig at læse opgaven rent praktisk, når man i det civile uddannelsevæsn jo netop anvender skoleophold og lign. Det er en manglende forståelse og respekt fra erhveret soldat at tror at alt kan komme som sidemandsoplæring, og der ikke skal ske en eller anden form for uddannelse/efteruddannelse.
Derudover er fagforeningernes ambition omkring erhvervsuddannelses jo nok skudt i sænk – for hvordan vil dette kunne løses som værende sidemandsoplæring.
Dette udmelding henviser til, at vi i princippet kun er intereseret i infanteri i det danske Forsvar, og at de ikke skal kunne løse mange af de andre specialopgaver.