spot_img

Kasper Junge Wester og Peter Ernstved Rasmussen

Om redaktøren

 


Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist fra SDU i Odense og er ud over at drive OLFI også vært på programmet “Frontlinjen” på den landsdækkende Radio 4. Foto: Agnete Schlichtkrull

Høj faglighed, integritet og troværdighed

OLFI er etableret og drevet af Peter Ernstved Rasmussen. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har siden arbejdet som selvstændig med Ernstveds Bureau, som kommunikationskonsulent i anklagemyndigheden hos Rigsadvokaten og gennem otte år været ansat som journalist på Jyllands-Posten. Her dækkede han bl.a. dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og krigene i Afghanistan og Libyen foruden kampen mod pirateriet ud for Afrikas Horn med reportagerejser til bl.a. Afghanistan, Pakistan, Seychellerne, Djibouti og Grønland.

Ud over den daglige drift af OLFI er Peter Ernstved Rasmussen vært på det ugentlige debatprogram “Frontlinjen” på Radio4, som kaster et kærligt og kritisk lys på dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Peter Ernstved Rasmussen har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde og har bl.a. været udsendt som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina (Kiseljak og Sarajevo) i 1993 med rang af sergent og som presse- og informationsofficer til Irak i 2004-2005 med rang som midlertidigt udnævnt kaptajn. Derudover har han undervist officerer, befalingsmænd og menige soldater i Danmark, Estland, Tjekkiet og Zimbabwe. Han har skrevet bogen “Soldat for Danmark” om oversergent Jakob Birger Hansen, som udkom i 2006 på forlaget Aschehoug.

I 2008 modtog han sammen med journalist Kristoffer Pinholt “Graverprisen” af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) for en artikelserie om en negativ medarbejderkultur blandt de ansatte i Kriminalforsorgen, og i november 2019 modtog han prisen for anden gang for sin afdækning af nepotisme og inhabilitet i Forsvarsministeriets og Forsvarets ledelser. Senest modtog han i september 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI og de mange afsløringer af nepotisme, inhabilitet og embedsmisbrug under Forsvarsministeriets paraply.

Peter Ernstved Rasmussen har deltaget på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) i 2011 og er Marshall Memorial Fellow gennem the German Marshall Fund (GMF) of the U.S. fra 2010. Siden 2013 har han fungeret som GMF’s City Coordinator i København, og i perioden fra 2018-2022 var han en del af P4 Københavns søndagspanel, hvor han løbende debatterede ugens aktuelle emner i æteren. I 2022 blev han optaget i Kraks Blå Bog om nulevende betydningsfulde danskere.

Redaktøren driver OLFI med fokus på høj faglighed, integritet og troværdighed.
Tirsdag den 11. august satte OLFIs redaktør sig bag mikrofonen som vært på debatprogrammet “Frontlinjen” på den landsdækkende Radio 4. Foto: Agnete Schlichtkrull

Flere artikler fra Peter Ernstved Rasmussen

Fregat blev sendt ind i fjendtligt område med fejlramt radar og defekt ammunition

Abonnement
Det blev præsenteret som en succeshistorie, da fregatten ”Iver Huitfeldt” i marts nedkæmpede fire fjendtlige droner over Det Røde Hav. Men bag det lykkelige...

»Brigaden er et prioriteret styrkemål, som vi skal levere på tidligere«

Abonnement
INTERVIEW: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) går i rette med Forsvarets øverste ledelse, som øjensynligt ikke har travlt med at opstille Hærens 1. Brigade....

I Hæren står over 1.800 stillinger tomme, og hver tredje oversergent mangler

Abonnement
Ifølge Hærkommandoen står næsten hver fjerde stilling i Hæren ubesat. Det viser en opgørelse, som OLFI er kommet i besiddelse af. Politikerne mangler med...

»Regeringen blev lidt træt af, at jeg ikke kunne holde min kæft«

Abonnement
INTERVIEW: I december 2022 gik generalløjtnant Michael Lollesgaard på pension og satte dermed punktum for en lang og bemærkelsesværdig chefkarriere i Forsvaret. I sin...