INTERVIEW: Kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet Henrik Ryberg har længe afholdt sig fra direkte at kommentere den furore, der har været om påstået politisk pression mod Forsvarsakademiet og dets forskere. Nu tager han imidlertid bladet fra munden og slår én gang for alle fast, at han ikke genkender det billede, der har været tegnet i pressen.

Den 23. august 2021 er en af den slags dage, der ikke går over historien som et af OLFIs stolteste øjeblikke. Den dag kom ovenstående signaturer for skade til at melde lektor Peter Viggo Jakobsen fyret fra Forsvarsakademiet (FAK). Få øjeblikke efter publiceringen af vores artikel, blev dens indhold imidlertid pure afvist af Forsvarsakademiet.

»Vi kan afkræfte diverse historier om, at Peter Viggo Jakobsen er blevet fyret. Han er stadig ansat ved Forsvarsakademiet,« stod der i et tweet fra Forsvarsakademiet. Det var sandheden, og dermed var der ikke andet for end at undskylde og bringe et dementi.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Vi kan afkræfte diverse historier om, at Peter Viggo Jakobsen er blevet fyret. Han er stadig ansat ved Forsvarsakademiet.

— Forsvarsakademiet (@fak_dk) August 23, 2021

Hvordan det gik til, at rygterne om fyringen nåede at sprede sig så vidt, at flere af hinanden uafhængige kilder overfor OLFI bekræftede den, står stadig hen i det uvisse – i OLFIs redaktionslokaler og ikke mindst på Forsvarsakademiet.

»Hvor historien kommer fra og hvordan, ved du bedre, end jeg gør,« siger Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Henrik Ryberg, som hidtil har fravalgt at stille op til interviews om sagen.

Måske håbede han til at starte med, at den offentlige afvisning og OLFIs dementi var nok. Både han og den øvrige offentlighed blev imidlertid klogere de efterfølgende dage og uger, hvor dønningerne efter OLFIs kontrafaktiske nyhedsartikel ikke ville lægge sig. Sociale medier som Twitter og Facebook flød tværtimod over med gætterier om, hvad der mon så var sket. Havde OLFI med sin artikel ligefrem reddet Peter Viggo Jakobsen fra en fyring?

En måned efter OLFIs forkerte historie om Peter Viggo Jakobsen udgav Weekendavisen artiklen ”Manden, der ikke blev fyret”. Den understøttede mange iagttageres opfattelse af, at der i det mindste var foregået en eller anden form for pression. Angiveligt var Peter Viggo Jakobsen blevet irettesat for sin kritik af regeringens skåltaler for Pakistan, som, da udtalelserne faldt, assisterede Danmark med evakueringen fra Afghanistan. Weekendavisens dækning af sagen indvarslede en ny flodbølge af forargede kommentar, kritik og samråd, hvor forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsikrede om, at hun end ikke kendte til udtalelserne før Weekendavisens artikel og i al fald ikke havde lagt noget pres på Forsvarsakademiet.

Særligt én person glimrede dog ved sit næsten totale fravær fra den efterfølgende offentlige debat: “Chef FAK” Henrik Ryberg. Fredag brød han tavsheden og stillede op til interview med Radio4 og OLFI.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Vi har gerne villet have et interview, lige siden sagen dukkede op. Hvorfor har du ikke villet stille op før?

»Jeg har valgt at bruge kræfterne på at kommunikere internt i organisationen. Historien kom jo også lidt bag på mig. Jeg husker, at jeg på et studiebesøg i Frankrig sammen med vores master-uddannelse kom op på en høj, hvor vi fik signal, og der kom en sms fra dig plus en masse opkald. Til at starte med brugte vi noget tid på at trace, hvad historien var. Jeg stod nede i Frankrig, hvor jeg sms’ede med dig og bad vores organisation om at følge op på det. I og med at der kom utroligt mange reaktioner inden for ekstremt kort tid, valgte vi at tweete det ud hurtigst muligt for ligesom at lukke historien.«

Da medieinteressen fortsatte, fulgte yderligere arbejde med at lægge sagen død på de indre linjer, fortæller Henrik Ryberg, som forklarer, at det blandt andet foregik via interne mails til medarbejderstaben og ved personlige møder mellem dekanen og institutterne, hvor der blev diskuteret og spekuleret flittigt.

»Lige meget hvad jeg siger, kører historien«

Historien om Peter Viggo Jakobsen og det politiske pres på Forsvarsakademiet ville som nævnt ikke gå i sig selv, og da andre medier tog sagen op, tog Henrik Ryberg til genmæle på Facebook. Det gav bagslag.

»Da der havde været en historie i Weekendavisen og en udsendelse i Deadline, tænkte jeg: ’Det var lige godt satans’. Så valgte jeg dagen efter at lægge noget ud. Det blev så igen vendt om til, at det havde jeg fået et pålæg om. Da den historie kom, skrev jeg ud til mine medarbejdere, at det var direkte usandt. Jeg havde på ingen måde fået noget pålæg eller nogen henvendelser, jeg havde endda med vilje ikke diskuteret det med nogen – heller ikke over mit niveau. Det eneste, jeg gjorde, var at orientere chefen for kommunikation i Forsvarskommandoen om, hvad jeg havde tænkt mig. Jeg tænkte, at lige meget hvad jeg siger, og hvad jeg gør, kører den historie. Derfor valgte jeg bare at skrive til vores medarbejdere og lægge kræfterne dér.«

Hvad er årsagen til, at du vælger at stille op til et interview nu?

»Du spurgte mig, om jeg ville kommentere på selve historien om forskeren, og til det sagde jeg, at det ønskede jeg faktisk ikke. Du spurgte mig så, om jeg ville udtale mig om vores forskning, og om hvordan vi laver vidensformidling og deltager i den offentlige debat. Selvfølgelig vil jeg gerne det. Det, der så skete, var, at det var lige op til, at vi på FAK afholdt en meget stor Nato-konference, og du skrev lidt lumsk, at det havde jeg ikke tid til. Så har jeg været på efterårsferie. Det er sådan set grunden,« siger Henrik Ryberg, som efter en kort tænkepause tilføjer:

»Og så har jeg selvfølgelig også tænkt mit i forhold til, om det overhovedet er værd at stille op.«

Jeg synes, at det er en god anledning til at skitsere, hvordan og i hvilket spændingsfelt Forsvarsakademiet opererer. Kan du fortælle, hvad jeres rolle i forhold til Forsvarsministeriet og i forhold til Forsvarskommandoen er?

»Man kan sige, at i forhold til Forsvarsministeriets ansvarsområde leverer vi militære uddannelser. Lige fra den unge sergentelev kommer ind på Hærens sergentskole ovre i Varde til videreuddannelse på højt niveau. Vi deltager også i den offentlige debat med vores viden. Ikke bare vores forskeres viden, for de udgør en utrolig lille del, når det kommer til stykket, men vi har mange eksperter i uniform, som også deltager i alverdens konferencer med den viden, vi repræsenterer. I forhold til Forsvarsministeriet går vores kommandolinje gennem Forsvarskommandoen – altså forsvarschefen, som jeg refererer til.«

Samtidig er nogle af Forsvarsakademiets rammer udstukket gennem skiftende forsvarsforlig, tilføjer Henrik Ryberg. Af den seneste forsvarsaftale fremgår det således, at forskningen skal indgå i den offentlige debat, stimulere politiske drøftelser og højne fagligheden.

Får myndighedsopgaver oppefra

Henrik Ryberg slår desuden fast, at han ikke i sin tid som chef på Forsvarsakademiet har fået direktiver om, hvad der skal forskes i. Det står Forsvarsakademiet frit for at bestemme, hvad man vil se nærmere på, men som hovedregel tager man udgangspunkt i forhold, der har relation til det danske forsvar eller til de operationsområder, hvor danske styrker opererer. Til gengæld får Forsvarsakademiet af og til såkaldte myndighedsopgaver oppefra, som skal løses for andre myndigheder.

»Det kunne være at levere noget på nogle uddannelser eller indgå i et arbejde med at levere noget baggrundsmateriale. Det kunne være at hjælpe Forsvarskommandoen med at lave en opsamling på Covid-19-indsatsen. Det kan godt være, at der er en forsker, der indgår i arbejdet, men der er ikke forskningsfrihed, og det er i et samarbejde med nogen.«

På trods af løbende myndighedsopgaver og Forsvarsakademiets organisatoriske position under Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet betegner Forsvarsakademiet stadig sig selv som en uafhængig forskningsinstitution.

Kan du definere det, for hvori består den uafhængighed, når I samtidig er organiseret under Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, som også kan pålægge jer opgaver?

»Uafhængigheden kommer til udtryk ved, at vi sammen med institutterne – gennem vores dekan – fastlægger områder, vi skal forske videre i for at understøtte vores uddannelser. Friheden består i, at ingen blander sig i, hvilken metode vi bruger, hvilken empiri vi laver, og hvilke konklusioner vi når frem til. Friheden er ikke til at sige, at man bedre kunne tænke sig at se på, hvad den argentinske hær arbejder med i øjeblikket. Der vil vi sige, at det er fint nok at have sin interesseområder, men nu er det altså den danske hær, Nato eller Norden, vi ser på. Det kunne også være inden for maritime operationer, hvor nogen kunne være interesseret i at se på, hvad der sker et eller andet sted i verden, men hvor vi siger: ’Søværnet opererer nu én gang i Nordatlanten eller i en ny trusselssituation, og det er dét, vi kigger på nu’,« forklarer Henrik Ryberg og tilføjer:

»Vi laver aftaler med vores forskere om dét område, vi gerne vil have, at de graver sig ned i. Hvordan de arbejder med det, laver dekanen en aftale om med den enkelte forsker om. Der er ikke nogen andre, der blander sig.«

Har kun talt med forsvarsministeren én gang

Selvom OLFIs historie om fyringen af Peter Viggo Jakobsen hurtigt blev afvist, fortsatte det massive mediefokus på Forsvarsakademiet med uformindsket styrke. I “Manden, der ikke blev fyret” kan man således læse, at Peter Viggo Jakobsen efter en tjenstlig samtale med den snart forhenværende dekan, Peter Dahl Thruelsen, forsikrede både sine foresatte og sine kolleger om, at han fremover ville holde lavere profil.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Kan du afvise, at der har været udøvet nogen form for pression fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen eller fra dig eller Peter Dahl Thruelsen mod Peter Viggo Jakobsen?

»Jeg kan bekræfte, at der har været en samtale mellem dekanen og Peter Viggo, men jeg kan totalt afkræfte, at det har noget med den historie, der har været kørt i medierne omkring en eller anden udtalelse (om Pakistan, red.). For mit eget vedkommende hørte jeg først om udtalelsen, da jeg læste artiklen i Weekendavisen,« siger Henrik Ryberg, som slår fast, at Forsvarsakademiets ledelse selvfølgelig forbeholder sig retten til at afholde tjenstlige samtaler.

»Det ændrer ikke ved, at vi gerne må have samtaler med vores medarbejdere. Men det at sætte det op i sådan en relation, kan jeg totalt afvise. Der er ikke nogen – hverken fra Forsvarsministeriet, forsvarsministeren eller Forsvarets øverste ledelse – der har taget kontakt til mig i den forbindelse.«

Men er der nogen, der har taget kontakt til Peter Viggo Jakobsen eller dekanen?

»Næ, det tror jeg ikke. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om det. Det, jeg også gerne vil nævne, er, at jeg, når jeg læser de her artikler, kan få indtrykket af, at der hele tiden er nogen, der ringer herind og snakker med os. Jeg kan bare sige, at jeg har talt med ministeren én gang i forbindelse med en rundtur efter hendes tiltrædelse. Da havde hun et møde herinde på Forsvarsakademiet, hvor vi fortalte om vores uddannelser og vores forskning og alt muligt. Det er dén gang, jeg har talt med hende om, hvad vi laver. Så det at spinne det op til, at vi har en dialog, eller at nogen irettesætter os … Det er ikke sådan, det foregår.«

Jeg skal lige forstå dig ret: Du siger, at der HAR været en samtale med Peter Viggo Jakobsen. Kan du afvise, at det har været pression mod ham om at skrue ned for blusset?

»Der har været en samtale, og jeg har valgt ikke at kommentere den. Jeg har ikke været til den samtale, og jeg har heller ikke været til alle de andre ting …«

Så du ved ikke, om der har været pression mod ham om ikke at udtale sig, som han gør?

»Jamen, det kan jeg ikke svare dig på, og jeg ønsker ikke at kommentere den historie.«

Forsvarsministeriet udbad sig forklaring efter Peter Viggo-interview

Selvom OLFI brændte nallerne i august, gav de mange vedvarende spekulationer om pres udefra og oppefra alligevel anledning til at se nærmere på, hvor fortællingerne kom fra. En aktindsigt i Forsvarsministeriet bekræftede i den forbindelse, at Forsvarsministeriet mindst én gang tidligere har bedt Forsvarsakademiet bekræfte, at Peter Viggo Jakobsen udtalte sig som privatperson. I den pågældende sag fra 2019 henvendte en journaliststuderende sig til ministeriet efter at have interviewet Peter Viggo Jakobsen om personelmangel i Forsvaret, og det fik ministeriet til at bede Forsvarsakademiet om at bekræfte, at lektoren udtalte sig på egne vegne.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Den journaliststuderende har anført at have talt med relevante forskere, der bekræfter problemstillingen, og at Peter Viggo Jakobsen (Forsvarsakademiet) i denne sammenhæng har vurderet, ”at det kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter.” Forsvarsministeriet vil gerne bede om formel bekræftelse af, at Peter Viggo Jakobsens udtalelse er en personlig holdning og således ikke repræsenterer hverken Forsvarsakademiets eller Forsvarets officielle holdning til emnet ’fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret’,« stod der blandt andet i henvendelse til Forsvarsakademiets ledelse.

Sagen med den journaliststuderende er ikke udtryk for nogen fast praksis, bemærker Henrik Ryberg.

»Jeg tænker, at hvis det var normal adfærd, så havde du nok mere end ét eksempel at trække frem. Eksemplet er på baggrund af en udtalelse i et interview tilbage i 2019. På det tidspunkt fik vi en officiel henvendelse. Hvorfor vi fik den, må du spørge nogle andre om. Det ved jeg jo ikke.«

Normalt er den uofficiel eller hvad?

»Næ. Der foregår ikke den slags henvendelser. Dialogen om strategiske udfordring på personaleområdet har sikkert betydet, at andre synspunkter har været i spil og gjort, at man ønskede en præcisering fra vores side. Der går vi ind og siger, at i forhold til forskere – og den navngivne forsker – så udtaler de sig som forskere på Forsvarsakademiet. Det er ikke det samme som, at det er FAK’s officielle svar på situationen i Forsvaret.«

Jeg hører dig sige, at det er det eneste eksempel, du har oplevet, på, at man fra overordnede myndigheder har henvendt sig på baggrund af en udtalelse?

»Jeg vil bare sige, at mens jeg har været chef herude, har jeg ikke nogen indikationer på, at der er nogen, der har ringet herud og skældt nogen ud. Jeg har et par eksempler, og det er også dem, jeg kan se i avisen. Har jeg haft henvendelser, hvor man på grund af operationssikkerhed har bedt os om ikke at udtale os i forhold til selve operationen. Men i forhold til det generelle har vi haft total frihed til at sige det, vores forskere har vurderet. Jeg vil gerne fastslå, at det også er vores opgave at sikre, at de har frihed til at ytre sig.«

Hvorfor flere forskere til både OLFI og Weekendavisen giver udtryk for, at de ikke tør udtale sig af frygt for irettesættelser og karrieremæssige konsekvenser, har Henrik Ryberg ikke noget svar på. Det er ikke noget, han selv kender til eller har hørt om fra forskerne selv.

»Det, synes jeg da, er megaærgerligt. Det er ikke mit indtryk, at det er en generel bekymring. Når folk afgår herindefra har jeg rigtig mange samtaler med medarbejdere, hvor jeg lige sådan får den sidste in-flight og beder om gode råd, samtidig med at jeg giver dem en karaffel, hvor der står Forsvarsakademiet på. Det er ikke et tema i de samtaler. Det ændrer ikke ved, at hvis der er nogen, der har den opfattelse, så er jeg ked af det, for vi gør faktisk en dyd ud af at beskytte vores medarbejdere i den forbindelse.«