INTERVIEW: Med oprettelsen af en såkaldt cyberdivision har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse taget de første vigtige skridt mod at ruste sig til en fremtid, der også på slagmarken bliver stadig mere datadreven. Der er tale om rettidig omhu, mener manden, der netop har fået det overordnede ansvar for at styre det digitale skib i havn.

Fremtiden i Forsvaret er digital, og den samlede koncern under Forsvarsministeriet kommer de kommende år efter alt at dømme til at gennemgå en massiv transformation i retning af større systemintegration. Sådan lyder i hvert fald ambitionerne på området, og det resulterede for nylig i grønt lys til oprettelsen af den såkaldte cyberdivision i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Cyberdivisionen skal stå klar i marts 2023 og bliver en sammenlægning af de snart hedengangne “siloer” Koncern-IT (KAKI), som i dag står for IT-driften på tværs af ministerområdet, og Program IT-konsolidering og Transformation (PIT), som i højere grad fokuserer på udvikling. Sammenlægningen af de to dele af organisationen sker i en erkendelse af, at det er nødvendigt at ruste FMI til et regulært paradigmeskifte. Det forklarer Kristian Vengsgaard, som hidtil stået i spidsen for KAKI, men altså snart kan skrive cyberdivisionschef på CV’et.

»Vi kan se, at vi har fået kræfterne og nået så stor kritisk masse på den samlede transformation, eller konsolidering, at det nu var fornuftigt (at oprette cyberdivisionen, red.). En anden årsag er, at når programorganisationer bliver for optagede af at køre drift, ender det med, at der ikke kan laves så meget transformation, som vi har haft behov for. Den kritiske linje har vi været ved at nå, og derfor var det væsentligt at få samlet organisationen og kræfterne, så vi bedst muligt kan levere på begge fronter,« forklarer Kristian Vengsgaard.

Cyberdivisionen kommer i første omgang til at bestå af de samme medarbejdere, der hidtil har befolket KAKI og PIT, men ambitionen er at vokse yderligere i takt med, at der bliver flere og flere opgaver. Man har rigeligt at se til allerede nu, men opgaveporteføljen på IT-området bliver kun større i fremtiden. Det har man tænkt ind i den nye struktur, forklarer Kristian Vengsgaard.

»Vi har designet en organisation, som kan skalere og blive større. Den skal ikke blive det bare for at blive større, men fordi der kommer flere opgaver.«

Hurtigere og bedre datagrundlag fører til bedre beslutninger

OLFI har tidligere beskrevet Forsvarets visioner for den systemintegration, der forventes at blive central i fremtiden; evnen til at dele data på tværs af enheder og myndigheder under Forsvarsministeriet. Visionerne kom til udtryk i en strategi under titlen Danish Common Operation Information Environment (DA-COIE). Det videre arbejde med strategien er betinget af den politiske opbakning, men hvis FMI bliver tildelt de nødvendige midler, står cyberdivisionen klar til at imødegå udviklingen og arbejde målrettet på, at delingen af data på tværs af koncernområdet bliver så velfungerende og fremtidssikret som overhovedet muligt. Det er en nødvendighed i en tid, hvor det kan være svært at følge med udviklingen.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Den store problemstilling er, at det er et “våbenkapløb”. Forsvarets styrke består i fremtiden – hvis man lytter til de kloge på området – af evnen til at træffe beslutninger hurtigt. Hvis det er rigtigt, siger det sig selv, at man for at træffe gode beslutninger skal have viden at stå på. Den viden er, mere end noget som helst andet, data,« forklarer Kristian Vengsgaard om behovet for, at systemerne kan tale sammen og udveksle data indbyrdes.

Allerede i dag tilvejebringer Forsvaret massive mængder rådata gennem sine mange operative kapaciteter. Med indkøbet af moderne enheder som F-35-kampflyene, der i høj grad også er dataindhentningsplatforme, bliver opgaven blot mere præsent. Den bagvedliggende logik er, at politiske og operative beslutningstagere med en hurtigere strøm af data fra slagmarken får lettere ved at træffe de rette dispositioner i tide. Data skal tilsvarende kunne flyde den anden vej, ligesom der skal være større dataudveksling mellem enhederne.

»I bund og grund betyder det, at der er en opgave, som handler om at få fat på al data på en ny måde, at forøge den hastighed hvormed data bliver produceret, og frem for alt at få behandlet data med højere hastighed. Det er det, der ligger i DA-COIE-konceptet; at man i en datalogisk model kan samle al data. Det betyder ikke, at det alt sammen kommer til at ligge på samme server, men at man har en strukturel forståelse af al data og samtidig kan udnytte det,« siger Kristian Vengsgaard.

Henter inspiration hos Nato-partnerlande

For nogle lyder udfordringerne tæt på uoverstigelige og ambitionerne svære at virkeliggøre. Det kom blandt andet til udtryk i OLFIs artikel, hvor DA-COIE-strategiudkastet af to eksperter blev kaldt for »varm luft« og »alt for komplekst og forkert tænkt«. Flere af de skitserede forslag i udkastet er siden droppet. Blandt andet bliver der ikke nogen datakommando. Om det er tilstrækkeligt til at få de kritiske røster til at forstumme er nok tvivlsomt, men trods kritikken er Kristian Vengsgaard selv optimist. Han ser for sig, at den nyoprettede cyberdivision bliver instrumental i bestræbelserne på at skabe en stabil løsning på det stigende databehov.

»På IT-siden er det en ekstremt vanskelig og stor opgave. Men det er også “bare” en IT-opgave. Det handler om at få systemer til at tale sammen. Der er meget mere data, der er større udfordringer med sikkerhed, og det skal virke, fordi det er afgørende for liv og død. Men det er stadig data – bits and bytes – og hvis vi skal ned ad den vej, vil cyberdivisionen komme til at spille en meget væsentlig rolle.«

Den nyslåede divisionschef understreger undervejs flere gange, at det forestående projekt er betinget af den politiske vilje til at afsætte midler til andet end de traditionelle materielanskaffelser som køretøjer, våbenplatforme og personlig udrustning, som Forsvaret lige nu også har brug for. Man fornemmer dog, at Kristian Vengsgaard meget gerne ser, at forligskredsen vender tommelfingrene opad til en fremtidssikring på IT-siden, som blandt andre forsvarschef Flemming Lentfer flere gange offentligt omtalt vigtigheden af.

Tidligere på året skrev vi på OLFI en artikel på baggrund af et udkast til den nye strategi, som dengang fik kritik for at have et for højt ambitionsniveau og for at være alt for komplekst. Hvad er dit svar på den kritik?

»Uden at forholde mig til, hvad der var og ikke var i det dokument, vil jeg gerne medgive problemstillingen omkring kompleksitet. Det er ikke supernemt, og det handler ikke om at få tre kommunale systemer eller tre banksystemer til at tale med hinanden. Det er noget andet, fordi enhederne og systemerne er i luften, på land eller til vands. De er mobile og har nogle helt andre typer af kommunikationsenheder end bare et tykt fiberkabel, som alting kan løbe igennem. Alene dét øger kompleksiteten ganske betragteligt,« siger Kristian Vengsgaard og fortsætter:

»Det er også enheder, der skal kunne stå alene og kæmpe for sig selv. Man er nødt til at have en konstruktion, hvor man både opnår det allerbedste ved at binde enhederne sammen, og samtidig skal hver enhed kunne kæmpe helt alene og klare sig selv uden de data, som de måtte få fra andre. Det er en forretningsmæssig kompleksitet, som ikke findes andre steder.«

De konkrete tekniske løsninger er endnu ikke på plads, men FMI søger løbende inspiration til den forestående proces hos sine partnerlande. I Nato går udviklingen på IT-området nu så stærkt, at der næsten konstant er nye løsninger, der kan tjene som inspiration, når arbejdet går i gang.

»Det er accelereret ganske betragteligt, og det er positivt, for det betyder, at alle Nato-lande har de samme ledestjerner at kigge efter, når vi skal finde løsningerne. Vi arbejder tæt sammen med vores allierede om at blive kloge på, hvad de gør, og vi deler også vores viden med dem. Det arbejde vil vi intensivere, efterhånden som vi kommer ned ad den her vej, hvis det er det, vi skal. Det er igen afhængigt af en politisk beslutning.«

Krigen i Ukraine ændrer på forståelsen af kamppladsen

Ifølge Kristian Vengsgaard har Danmark flere unikke fordele, når arbejdet med transformationen forventeligt bliver skudt i gang i forbindelse med indgåelsen af det nye forsvarsforlig. Et forlig, som over en årrække vil tilføre Forsvaret og styrelserne under Forsvarsministeriet markant flere midler.

»Vi er en lille nation med et lille forsvar. Der er ikke langt mellem bund og top i organisationen. Vi har en kultur i Danmark, som gør, at vi kan tale om tingene. Enhver soldat kan tale med en general, uden at der går noget af nogen af dem, og det kan give en enorm effekt i forhold til at udvikling ting, fordi vi ligesom er vant til at være tættere på hinanden i det danske samfund, end man måske er i andre kulturer,« siger Kristian Vengsgaard, som tilføjer, at kritiske røster ofte overser, at Danmark i et historisk perspektiv faktisk har haft stor succes på IT-området.

»Vi fokuserer tit på fiaskoerne og holder meget øje med, hvad der er gået galt. Men vi glemmer at fokusere på, hvor langt vi er. Det er jo helt vildt, når man sammenligner med bare vores nærmeste naboer sydpå.«

Ikke desto mindre vil jeg gerne spørge dig, hvad du siger til de folk, som hører om ambitionerne på cyberområdet og systemintegrationen på tværs af koncernen og for sig ser endnu et kuldsejlet – eller i hvert fald meget dyrt – offentligt IT-projekt?

»Hvis vi ville lave det som ét stort projekt, hvor vi satte os ned og designede det fra begyndelsen, ville der ske to ting. Den ene ville være, at vi ikke ville blive færdige, for når vi var begyndt at skrive, var der noget, der havde ændret sig. Alene krigen i Ukraine ændrer hele tiden på, hvordan vi forstår kamppladsen, og dermed også hvad der skal komme ud af det her. Den teknologiske udvikling ved siden af går så utrolig stærkt, at ting, der var umulige for bare få år siden, pludselig er standardvarer i dag. Hvis vi satte os ned og skulle beskrive det hele på papir og lave en stor kravspecifikation eller en rapport, som man ville have gjort for 20 år siden, blev vi aldrig færdig.«

Forsvarets ansatte skal altså ikke frygte en omkalfatring på IT-siden fra den ene dag til den anden. Det bliver derimod et arbejde i etaper, hvor man starter i et hjørne eller to ad gangen og evaluerer på succeser og udfordringer undervejs, forklarer Kristian Vengsgaard.

»Mit bud er, at vi kommer til at arbejde meget mere agilt og tættere, end vi har været vant til. I hvert fald mere agilt end i traditionel IT-udvikling, hvor man laver en stor kravspecifikation og giver til en leverandør, som så svejser på den i nogle måneder og leverer den tilbage. Sådan kan man ikke arbejde med det her. Det er det for komplekst til. Man er nødt til at have IT, forretning og leverandører siddende meget, meget tættere med hinanden for hele tiden at finde ud af; er vi i gang med det rigtige, og hvordan virker det operativt?«

Når iagttagere udtrykker skepsis over for projektet med Forsvarets digitale transformation, handler det ifølge Kristian Vengsgaard hovedsageligt om en manglende forståelse af, at den digitale transformation ikke er ét samlet IT-projekt i klassisk forstand.

»Hvis vi greb det an på samme måde, som vi greb IT-udvikling an for ti eller 15 år siden, ville det fejle. Men det er heller ikke det, vi har tænkt os at gøre. Man er nødt til at være villig til at bygge det i mindre bidder og til ikke nødvendigvis at kunne se slutmålet. Det er derfor, jeg taler om, at det er en ny kultur, en anden måde at arbejde og levere på end den, vi har været vant til. Det er helt afgørende, for vi kan ikke smide en kravspecifikation ud i markedet og så forvente at få den velleveret tilbage fem år senere med en rød sløjfe omkring. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.«

BILLEDE: Kristian Vengsgaard er chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses kommende cyberdivision. Han mener, at Forsvaret står over for et paradigmeskifte på IT-området. Foto: FMI