Forsvarskommandoen vil skabe et revolutionerende IT-system, som under en nyoprettet Forsvarets Datakommando skal samordne alle data i Forsvarsministeriets koncern fra operative sensorer i skibe og fly over personeladministration til logistik og regnskab. Eksterne kritikere tænder alle advarselslamper og kalder strategipapir for »varm luft«.
Danmarks forsvar står overfor en revolutionerende og gennemgribende digitalisering, hvis omfang overgår selv de mest omfattende statslige IT-projekter gennem tiden. Det afslører et internt og uklassificeret dokument, som OLFI har fået adgang til. Dokumentet beskriver ”Forsvarets strategi for digital transformation” og indeholder en overordnet beskrivelse af den totale digitale omkalfatring, som ikke bare Forsvaret, men også Forsvarsministeriet og alle underliggende styrelser skal igennem.
»Dette dokument fremlægger visionen og strategien for den digitale transformation af Forsvarsministeriets koncern og for implementering af Danish Common Operation Information Environment (DA-COIE) over de næste 10 år,« står der således i strategiens formålsbeskrivelse.
Strategien danner grundlaget for forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, som skal træde i kraft fra 1. januar 2024 og række frem til 2033. Ifølge strategien er »data i fremtidens forsvar værdsat som en strategisk ressource, og i det digitaliserede forsvar kobles sensorer, beslutningstagere og effektorer. Digitalt integrerede kapaciteter fra Forsvaret og Hjemmeværnet kobles med Beredskabsstyrelsen og Politiet,« står der.
Artiklen fortsætter under playeren …
Ifølge strategien vil Forsvaret etablere en Defence Information Cloud (DIC) med softwaredefinerede datacentre- og netværk, virtuelle computere, datamanagement og dataanalyse, og det hele skal tilvejebringe et »fundamentalt nyt digitalt, agilt og operativt miljø, der giver nye operative muligheder i form af deling af information og bedre beslutningsgrundlag«.
Mere en gang varm luft end nogen strategi
Som et led i strategien vil IT-projektet blive samlet og ledet under ”Forsvarets Datakommando”, som bliver en niveau II-myndighed »med ansvar for at drifte, udvikle og styrkeindsætte Forsvarets kapaciteter inden for CIS, cyberbeskyttelse, data og dataanalyse tæt integreret med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse«. Samtidig ønsker forsvarsledelsen at skabe »et datadrevet forsvar med digitalt kompetente chefer, ledere og medarbejdere«, og læser man den digitale målsætning for år 2029, lyder den:
»Forsvarsministeriets koncern har en driftsikker, redundant, sikret, cybersikker, akkrediteret, skalerbar, moderne digital kapacitet, bestående af en digital infrastruktur herunder en distribueret infrastruktur og kommunikationssystemer, der med en datacentrisk arkitektur forbinder censorer, effektorer og beslutningstagere på tværs af de militære domæner, styringsområder og med vores partnere nationalt og internationalt.«
Artiklen fortsætter under billedet …
Erik Frøkjær er en erfaren IT-ekspert som lektor emeritus ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Han har læst strategiens syv sider, og ifølge ham blinker alle advarselslamper rødt. Han mener heller ikke, at projektet nogensinde kan komme til at fungere, eller at nogen ekstern virksomhed vil kunne løse opgaven.
»Projektet er alt, alt for komplekst og forkert tænkt. Det, der skal gøres i stedet, er, at der skal arbejdes fornuftigt og realistisk med forskellige alternativer. Når det her kommer igennem filtret hos de mange dygtige folk i Forsvaret, vil den vision, der her er skitseret, komme som en af de ringeste. Det er jeg overbevist om. Der er ingen, der kan løfte den her opgave,« siger Erik Frøkjær til OLFI og Radio4.
Samme holdning deler professor emeritus Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København, som også har læst det syv sider lange dokument.
Læs dokumentet: Forsvarets strategi for digital transformation (kort version)
»Jeg vil ikke kalde det en strategi. Det er i stedet en gang varm luft,« siger han og giver samtidig svaret på, hvad man burde gøre.
»Man skulle først tage og undersøge, hvad der allerede findes af IT-systemer i Nato, så vi er i stand til at koble de eksisterende systemer sammen med et nyt dansk system. Dernæst skal man definere, hvem der skal bruge det nye system til hvad og hvornår. Hvis man har klare svar på de spørgsmål, så har man et realistisk projekt. Hvis ikke spilder man pengene,« siger Søren Lauesen.
Vi prøver at gøre os selv klogere
I Forsvarskommandoen er generalmajor Anders Rex med flyvernavnet ERA chef for Udviklings- og Planlægningsstaben. Han har dermed det overordnede ansvar for udarbejdelsen af strategien, som bygger på forsvarschef Flemming Lentfers vision for Forsvaret. Anders Rex understreger, at dokumentet er en kort version af et udkast, og at det ikke var hensigten at inddrage offentligheden i projektet allerede nu, men at kritikken fra eksperterne er velkommen.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Det er vores start på at finde ud af, hvordan vi får gjort forsvarschefens visioner om, hvordan Forsvaret skal se ud fremadrettet, til virkelighed. At hjælpen udefra kommer nu, er nok lidt før, vi havde regnet med i vores egen planlægning. Det er klart, at vi kan ikke lave sådan noget her i isolation. Vi skal også have hjælp fra dygtige folk derude.«
Er kritikken grundløs?
»Det er svært at forholde sig til kritik, når vi ikke er sikre på, om vi taler om det samme. Det, vi taler om, og det vi beskriver i den her korte version af udkastet til strategien, er en vision for, hvordan vi forestiller os, at ting ser ud om 10 år. Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvordan vi kommer derhen fra dag ét. Det arbejde kommer til at køre i en hel masse spor, og det er det, vi prøver at gøre os selv klogere på,« siger Anders Rex.