spot_img

Forsvaret planlægger gigantisk og 10-årigt IT-projekt som en del af kommende forlig

Forsvarskommandoen vil skabe et revolutionerende IT-system, som under en nyoprettet Forsvarets Datakommando skal samordne alle data i Forsvarsministeriets koncern fra operative sensorer i skibe og fly over personeladministration til logistik og regnskab. Eksterne kritikere tænder alle advarselslamper og kalder strategipapir for »varm luft«.

Danmarks forsvar står overfor en revolutionerende og gennemgribende digitalisering, hvis omfang overgår selv de mest omfattende statslige IT-projekter gennem tiden. Det afslører et internt og uklassificeret dokument, som OLFI har fået adgang til. Dokumentet beskriver ”Forsvarets strategi for digital transformation” og indeholder en...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
6. april 2022 9:10

Lige præcis det Forsvaret har brug for – digital transformation. Ikke kampvogne, ubåde, droner, militært isenkram, soldater, klar føringsstruktur med mere.
Og selvfølgelig er IT transformation det vigtigste budskab at komme ud med i forbindelse med at man langt om længe er parat til at bruge penge på det forsvar, som er så vigtigt for vores demokrati.
Ruslands invasion af Ukraine har vist at digital transformation er løsningen. Og it-projekter over 10 år er bare det som Staten er bedst til. Det viser erfaringerne fra DEMARS, SKAT, Polsag med videre.
Hvornår stopper det cirkus ? Hvornår, kære politikere, og især jer som sidder som forsvarsministre, tager I kysen af og forholder jer til virkeligheden fra Forsvarets side og ikke fra alle mulige ikke-interessenters side og hvad der lyder fancy? Hvornår lærer I og accepterer I erfaringen istedet for fancy ideer, som lyder besnærende (digital er bare buzzwordet, så falder Rusland og Kina på halen)
Hvornår kommer de klare udmeldinger om at der købes kampvogne, ubåde, missiller, fly således at Forsvaret kan noget? At der investeres i god gammeldags hardware og i soldaterne?
Det er svært at vide om jeg skal grine eller græde. Hvis ikke situationen i Ukraine viste hvor alvorligt situationen er, så ville jeg blot ryste på hovedet af amatørismen og Djøfferiet i Forsvarsministeriet, men ak.

Jens Find
Læser
Jens Find
9. april 2022 18:40

Da indførelsen af DeMars var så langt henne, at det blev klart for deltagerne, at et hvilket som helst “off-the-shelf-system” ikke ville kunne rumme de forretningsgange som forsvarets myndigheder gennem årtier havde udarbejdet og vænnet sig til – var ledelsens udmelding krystalklar: I den udstrækning IT-systemet forretningsgange er forskellige fra forsvarets, vil forsvaret tilpasse sig.
Det er jo rene ord for pengene. Men var de kloge?
Jeg er ikke bekendt med, om den militære topchef, der besvarede spørgsmålet havde overvejet, om den valgte IT-platform understøttede forretningsgange som forsvaret kan forudses at få brug for. Min mistanke er, at rationalet var, at når det er godt nok til Carslberg, Mærsk og Novo Nordisk, er det givetvis også godt nok til os. Og således kom systemet til at hvile på den grundantagelse, at forsvaret ikke er specielt, og at det der virker for de andre, også kan bringes til at virke for os.
Det “Enterprise Resource Planning system”, som DeMars blev bygget med er jo netop dét: Et system konstrueret til planlægning af ressourceforbrug i en fabrik eller anden stor virksomhed – og sådan nogle har den kommercielle verden nok af. Og (næsten) alle understøtter de “Best Practices” som erhvervslivet har udviklet, og som har sin egen hitliste i “Bullshit Bingo”. Begreber som “Just-in-time” trænger sig på, for hvem har lyst – eller råd – til at have ting liggende på lager, som man først får brug for til september.
Og skam få den, der ikke er med til at udnytte det nye systems muligheder for at trimme og optimere, så vi får “The Biggest Bang for the Buck” og ikke spilder unødige ressourcer på noget vi ikke har brug for. Så alle går i gang med at generere spådomme om, hvor mange “Dylfer”, “Dimser” og Dingenoter” vi får brug for til næste år eller i næste kvartal. Og vi stopper ikke dér. Vi kan jo også beregne hvor mange kampvognsskytter, elektronikmekanikere, radaroperatører, tekniske officerer og sygepassere vi har brug for til enhver dag i den store planlægningskalender.
Men en slange har sneget sig ind i paradiset: Alle funktioner, der ikke understøttes “Out-of-the-box” kræver tilpasninger i form af programmering – og vi har jo indført et mantra om, at “Commercial-off-the-shelf” er vejen vi skal gå, så sådanne – i øvrigt ganske kostbare – tilpasninger finder kun sted i meget begrænset omfang. Så kun funktioner, der kan retfærdiggøres som strengt nødvendige, finder nåde og bliver gennemført.Og som jeg har oplevet i min tid i søværnet og i FKIT, så er det ganske udbredt at frustrationer bliver mødt med et råd: “Don’t fight the setting!”
Og inden vi ser os om, er vi endt i at drive en organisation, der er optimeret til “Drift”. Vi har planlagte øvelser, sejladser og flyvninger, eftersyn af fly, skibe og kanonrør. Planlagte videreuddannelser til det ansatte personel (hvis de ikke finder andet arbejde imens) og vores anskaffelser af ammunition sikrer, at enhver planlagt skydeøvelse kan gennemføres – forudsat at leverandøren leverer “Just-in-time”.
Alt er smukt og godt, og fremtiden tegner lys. Faktisk så lys, at man bliver blændet, hvis man ikke bærer solbriller. Lige indtil én eller anden klovn stiller sig i vejen for lyset og proklamerer, at han har iværksat en “speciel militær operation” i vores nærområde.
Så får vi travlt med at finde lige præcis dén indstilling i vores ERP-system, som aktiverer de foranstaltninger, som netop denne nye situation kræver. Som frigiver den beholdning af drivmidler, ammunition og andre fornødenheder, som er forudsætningen for at kunne melde sig klar til hvad situationen nu byder.
Men hov! Det er jo de indstillinger, som vedrører de nærmest utænkelige situationer, som “unddrager sig planlægning” fordi de er funderet på krigens logik, som byder enhver fjende at destruere forudsætningerne for planer du måtte have haft.
Den læser, der – mere eller mindre tilfældigt – har erhvervet sig et indblik i forsvarets virke gennem de seneste årtier, vil vide, at muligheden for at kunne gøre forsvaret klar til kamp ikke har ligget øverst i bunken, når planer har skullet udarbejdes eller opdateres.
Og enhver, der har beskæftiget sig med IT – om end det så bare er en lille bitte smule – véd udmærket godt, at IT-løsninger er utroligt dårlige til at håndtere situationer, der ikke er forudset. De er nemlig heller ikke blevet programmeret. Computerprogrammer er lige som landkort: De er forenklede repræsentationer af virkeligheden, som vi opfatter den.
Så forestillingen om, at endnu et IT-projekt – med alle slagordene fra “Bullshit Bingo” – bringer os nærmere til et krigsdueligt forsvar er funderet solidt i det uendelige univers udbredte vakuum – medmindre, selvfølgelig, at man har tænkt sig at inddrage nogen, som har intellektuel spændvidde til både at forstå forsvarets mengeartede behov for planlægning, styring og opfølgning og samtidig har indsigt i, hvilke IT teknologier, der besidder de nødvendige egenskaber til at løfte den stillede opgave.
Der er lagt op til at at udpege en programleder, tentativt på oberstniveau (M402), hvilket mere end antyder, at man forestiller sig en militær programleder – ikke “bare” en DJØFer, ansat på chefniveau. Det provokerer mig til en anekdote fra min tid i FIT (inden det blev til FKIT). 3 majorer sad med deres nye afdelingschef (M401), som gjorde sig lidt morsom på det forhold, at de tre majorer på grund af deres tillæg fik mere i løn end deres chef. Hvortil en af de tilstedeværende majorer stilfærdigt gjorde opmærksom på det forhold, at det nok skyldtes, at han ikke forstod sig på IT.
Cheferne var såmænd udmærkede til at lede og fordele, søge om budgetter, følge op få planopfølgning og alle de ting, som chefer nu bruger tiden til. Problemet opstod når beslutninger, der indebar valg mellem løsninger forelagt af forskellige interessenter. Når forskellen mellem to fundamentalt forskellige løsninger skal træffes, er det betryggende, at beslutningstageren har en solid indsigt i den faglige materie. Har han/hun ikke den faglige indsigt, risikerer vi at spilde vores fælles tid og penge, på et projekt, som ikke kan løse den stillede opgave

Cai Aakjaer
Læser
Cai Aakjaer
7. april 2022 7:26

Denne artikel havde virket bedre som aprilsnar end artiklen om 22mm våben til Forsvaret.

wedell chhristensen
Læser
wedell chhristensen
7. april 2022 13:41

Der er mange måder at bruge penge på. Een af måderne er at bruge dem på varm luft og abstraktioner. Som dette projekt. Der er åbenbart tid og penge nok til generalisters anstrengelser i bestræbelserne på at nå den 1% underskud på det offentliges budget.. Som finansieres med lån.

Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
8. april 2022 5:08

Cai, bemærk forskel på .22 som er Imperial mål baseret på tommer (0,22*25,4 mm=5.56 mm) og 22 mm.