Når Danmark hjælper Ukraine, er det ikke uden konsekvenser for Forsvaret, som mangler materiel, våben, ammunition og personel. Hjælpen er en langtidsinvestering. Men vi kan ikke vente med at handle inden for egne rækker, mener militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen. Tirsdag gæstede han Frontlinjen på Radio4.

Krigen i Ukraine presser Forsvaret. Alarmklokkerne ringer i særligt Hærens geledder, mens ukrainerne kæmper en krig om landets grænser mod Rusland.

Indtil for nylig har Danmark doneret våben og ammunition fra Forsvarets egne lagre, men det er der lavet om på nu. I stedet investerer en række lande herunder Danmark i produktionslinjer i Østeuropa, hvorfra våben fremadrettet bliver sendt direkte fra fabrikkerne ud til frontlinjen i Ukraine. Årsagen er overbevisningen om, at krigen bliver et opslidningsslag, forklarer Peter Viggo Jakobsen, som er militæranalytiker på Forsvarsakademiet. Ukraines kamp mod Rusland giver os i stedet tid til at bygge Forsvaret op i fred og ro, mener han.

»Det, at russerne bruger al sit offensive grej i Ukraine, vil sige, at de ikke truer os. Jeg synes, at det giver rigtig god mening at hælde en masse penge i Ukraine, så russerne ikke kan udgøre en trussel mod os efter krigen. På den måde køber vi tid til at genopbygge Forsvaret på en god måde. Og det skal vi nærmest genopbygge fra bunden,« siger Peter Viggo Jakobsen, der tirsdag gæstede Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under playeren …

Programmet stillede spørgsmålstegn ved, om det danske forsvar har mandskab nok til både at løse opgaver i det forhøjede beredskab og samtidig holde Hæren kørende hjemme på garnisonerne. Konklusionen står ifølge Peter Viggo Jakobsen klart: Længerevarende politisk slæk og en russisk ”speciel militæroperation” i Ukraine har udvandet Forsvaret, som er ved at nå sit bristepunkt.

Et synspunkt, som også brigadegeneral Henrik Lyhne fremførte i samme udsendelse.

»Det er sgu rød lampe nu«

 Siden krigens udbrud har Forsvaret forhøjet beredskabet i alle tre værn og øget sin tilstedeværelse i Baltikum bl.a. med en kampbataljon i Letland på 800 soldater. I sidste uge annoncerede forsvarsminister Morten Bødskov (S) så, at Danmark vil sende 130 soldater til Storbritannien for at uddanne ukrainske soldater. Men allerede før krigens udbrud var Forsvaret underbemandet og overbelastet med opgaver. Det ekstra læs tærer på Forsvarets personel, og det bekymrer Peter Viggo Jakobsen.

»Forsvaret æder i øjeblikket sin egen organisation. Vi kan ikke blive ved med at køre på det her meget høje niveau, og det tror jeg, at alle er klar over. Jeg må indrømme, at jeg er bekymret for mandskabssituationen. Man kan jo høre, når man taler med folk rundt omkring i enhederne, at det er sgu på rød lampe nu. Især i Hæren,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Han forklarer, at der unægtelig vil komme flere opsigelser ved at udsende en hel bataljon til Letland, og at det blot forstærker rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen, der i forvejen er presset af en lav ledighed på det civile arbejdsmarked.

»Vi er i en ekstrem konkurrencesituation, hvor vi skal kæmpe om de samme hænder, der bliver færre og færre af. Jeg er faktisk lidt bekymret. Ikke at det ikke er fint, det vi gør i øjeblikket, men man skal godt nok være skarp på at løse den opgave, vi kigger ind i. Det bliver nok den væsentligste udfordring, som politikerne skal løse, når de skal forhandle det nye forsvarsforlig,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsminister har ikke råbt vagt i gevær

Med i Frontlinjens udsendelse var også Anne Valentina Berthelsen, der er forsvarsordfører i SF. Hun erkender Forsvarets udfordringer ved både at uddanne og fastholde sine ansatte, men stoler samtidig på, at Forsvaret har ressourcer til at udføre sine opgaver.

»Det kommer til at blive dyrt både med rekruttering og fastholdelse, men også med vedligeholdelse og drift. Det er noget af det, man har slækket på i det tidligere forlig, og som er et kæmpe problem for den opgave, som vi står med nu. Men forsvarsministeren har ikke råbt vagt i gevær og sagt, at vi er ved at bryde sammen, og hvis ikke vi gør noget, inden det nuværende forlig udløber, så kommer Forsvaret til at opleve et større sammenbrud. Derfor tager jeg det meget med sindsro,« siger Anne Valentina Berthelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hun vil ikke udtale sig om, hvad Folketingets politikere i Det Udenrigspolitiske Nævn bliver orienteret om, fordi det er fortroligt. Derfor kan hun ikke gå i detaljer med donationerne til Ukraine. Men hun stoler på Forsvarets ledelse, når den siger, at Forsvaret kan holde til de mange ekstraopgaver.

»Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine. Så længe forsvarschefen vurderer, at vi kan gøre dét, mens vi tager hul på et nyt forsvarsforlig og finder løsninger til fastholdelses- og rekrutteringsproblemet, så stoler jeg på det. Ukraine og Baltikum er også vores sikkerhed.«

Om halvandet år vil politikerne have forhandlet det nye forsvarsforlig på plads. Imens vokser ventetiden på våben, ammunition, byggematerialer og ikke mindst soldater. Der er ingen grund til at vente på forhandlingerne på Christiansborg. Vi har brug for handling allerede nu, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Det tager tid at lave soldater, og hvis du skal have nogle med mere specialiserede kompetencer, tager det endnu længere tid. Derfor kan man ikke blive ved med at skubbe den proces. Man er nødt til at sætte den proces i gang med at få nogle nye folk og fastholde dem og få lavet nogle nye ansættelsesformer. Det kan vi ikke blive ved med at vente på. Og vi er også nødt til at få sat købsprocesserne i gang. Her kan man jo godt begynde at købe alt det, som vi mangler i dag, og det vi ikke har. Hvis ikke man får sat købsprocessen hurtigt i gang, så får man aldrig noget grej,« siger Peter Viggo Jakobsen.