spot_img

Forsvarschefen har ikke råbt “vagt i gevær” over situationen i Forsvaret

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Når Danmark hjælper Ukraine, er det ikke uden konsekvenser for Forsvaret, som mangler materiel, våben, ammunition og personel. Hjælpen er en langtidsinvestering. Men vi kan ikke vente med at handle inden for egne rækker, mener militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen. Tirsdag gæstede han Frontlinjen på Radio4.

Krigen i Ukraine presser Forsvaret. Alarmklokkerne ringer i særligt Hærens geledder, mens ukrainerne kæmper en krig om landets grænser mod Rusland.

Indtil for nylig har Danmark doneret våben og ammunition fra Forsvarets egne lagre, men det er der lavet om på nu. I stedet investerer en række lande herunder Danmark i produktionslinjer i Østeuropa, hvorfra våben fremadrettet bliver sendt direkte fra fabrikkerne ud til frontlinjen i Ukraine. Årsagen er overbevisningen om, at krigen bliver et opslidningsslag, forklarer Peter Viggo Jakobsen, som er militæranalytiker på Forsvarsakademiet. Ukraines kamp mod Rusland giver os i stedet tid til at bygge Forsvaret op i fred og ro, mener han.

»Det, at russerne bruger al sit offensive grej i Ukraine, vil sige, at de ikke truer os. Jeg synes, at det giver rigtig god mening at hælde en masse penge i Ukraine, så russerne ikke kan udgøre en trussel mod os efter krigen. På den måde køber vi tid til at genopbygge Forsvaret på en god måde. Og det skal vi nærmest genopbygge fra bunden,« siger Peter Viggo Jakobsen, der tirsdag gæstede Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under playeren …

Programmet stillede spørgsmålstegn ved, om det danske forsvar har mandskab nok til både at løse opgaver i det forhøjede beredskab og samtidig holde Hæren kørende hjemme på garnisonerne. Konklusionen står ifølge Peter Viggo Jakobsen klart: Længerevarende politisk slæk og en russisk ”speciel militæroperation” i Ukraine har udvandet Forsvaret, som er ved at nå sit bristepunkt.

Et synspunkt, som også brigadegeneral Henrik Lyhne fremførte i samme udsendelse.

»Det er sgu rød lampe nu«

 Siden krigens udbrud har Forsvaret forhøjet beredskabet i alle tre værn og øget sin tilstedeværelse i Baltikum bl.a. med en kampbataljon i Letland på 800 soldater. I sidste uge annoncerede forsvarsminister Morten Bødskov (S) så, at Danmark vil sende 130 soldater til Storbritannien for at uddanne ukrainske soldater. Men allerede før krigens udbrud var Forsvaret underbemandet og overbelastet med opgaver. Det ekstra læs tærer på Forsvarets personel, og det bekymrer Peter Viggo Jakobsen.

»Forsvaret æder i øjeblikket sin egen organisation. Vi kan ikke blive ved med at køre på det her meget høje niveau, og det tror jeg, at alle er klar over. Jeg må indrømme, at jeg er bekymret for mandskabssituationen. Man kan jo høre, når man taler med folk rundt omkring i enhederne, at det er sgu på rød lampe nu. Især i Hæren,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med brigadegeneral Henrik Lyhne …

Han forklarer, at der unægtelig vil komme flere opsigelser ved at udsende en hel bataljon til Letland, og at det blot forstærker rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen, der i forvejen er presset af en lav ledighed på det civile arbejdsmarked.

»Vi er i en ekstrem konkurrencesituation, hvor vi skal kæmpe om de samme hænder, der bliver færre og færre af. Jeg er faktisk lidt bekymret. Ikke at det ikke er fint, det vi gør i øjeblikket, men man skal godt nok være skarp på at løse den opgave, vi kigger ind i. Det bliver nok den væsentligste udfordring, som politikerne skal løse, når de skal forhandle det nye forsvarsforlig,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsminister har ikke råbt vagt i gevær

Med i Frontlinjens udsendelse var også Anne Valentina Berthelsen, der er forsvarsordfører i SF. Hun erkender Forsvarets udfordringer ved både at uddanne og fastholde sine ansatte, men stoler samtidig på, at Forsvaret har ressourcer til at udføre sine opgaver.

»Det kommer til at blive dyrt både med rekruttering og fastholdelse, men også med vedligeholdelse og drift. Det er noget af det, man har slækket på i det tidligere forlig, og som er et kæmpe problem for den opgave, som vi står med nu. Men forsvarsministeren har ikke råbt vagt i gevær og sagt, at vi er ved at bryde sammen, og hvis ikke vi gør noget, inden det nuværende forlig udløber, så kommer Forsvaret til at opleve et større sammenbrud. Derfor tager jeg det meget med sindsro,« siger Anne Valentina Berthelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse redaktørens kommentar om konsekvenserne af de massive donationer til Ukraine …

Hun vil ikke udtale sig om, hvad Folketingets politikere i Det Udenrigspolitiske Nævn bliver orienteret om, fordi det er fortroligt. Derfor kan hun ikke gå i detaljer med donationerne til Ukraine. Men hun stoler på Forsvarets ledelse, når den siger, at Forsvaret kan holde til de mange ekstraopgaver.

»Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine. Så længe forsvarschefen vurderer, at vi kan gøre dét, mens vi tager hul på et nyt forsvarsforlig og finder løsninger til fastholdelses- og rekrutteringsproblemet, så stoler jeg på det. Ukraine og Baltikum er også vores sikkerhed.«

Om halvandet år vil politikerne have forhandlet det nye forsvarsforlig på plads. Imens vokser ventetiden på våben, ammunition, byggematerialer og ikke mindst soldater. Der er ingen grund til at vente på forhandlingerne på Christiansborg. Vi har brug for handling allerede nu, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Det tager tid at lave soldater, og hvis du skal have nogle med mere specialiserede kompetencer, tager det endnu længere tid. Derfor kan man ikke blive ved med at skubbe den proces. Man er nødt til at sætte den proces i gang med at få nogle nye folk og fastholde dem og få lavet nogle nye ansættelsesformer. Det kan vi ikke blive ved med at vente på. Og vi er også nødt til at få sat købsprocesserne i gang. Her kan man jo godt begynde at købe alt det, som vi mangler i dag, og det vi ikke har. Hvis ikke man får sat købsprocessen hurtigt i gang, så får man aldrig noget grej,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

5 KOMMENTARER

guest
5 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Kim Jørgensen
Læser
Kim Jørgensen
22. august 2022 15:50

Udfordringerne der fremhæves i artiklen og tilsvarende artikler med bl.a. BrigadeGeneral Henrik Lyhne som nævnt ovenfor – er ekstraordinære udfordrende og de bliver kun værre og værre dag for dag.
Man kan naturligvis stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er Forsvarschefen der ikke har råbt vagt i gevær i tiden – eller om det er politikerne der ikke vil hører eller kun hører det som de vil.
Danmark har med sin total fejlede forsvarspolitik de sidste 15-20 år – trængt sig selv op i en krog – hvor både uddannelse, personelpolitik og materiel forvaltes på en måde, der utilsigtet har medvirket til en langsom men sikker mere eller mindre nedlukning/afhændelse af Forsvaret.
Søværnet er langsomt reduceret til en form for “Coast Guard”
Flyvevåbnet til en lokal “Flyveklub”
Hæren til “soldaterkammerater på efterårsmanøvre”.
Dette skal så sammenholdes med det faktum – at der anvendt økonomiske midler til indkøb af materiel der er så avanceret – at det er forbeholdt en lille skare professionelle at betjene det.
Problemet ligger bl.a. i – at disse professionelle er år om at blive uddannet til disse avancerede systemer som både de sejlende, flyvende og kørende enheder, der kendetegner materiellet i vore dage.
Man kan jo klappe i sine hænder når et givent grundforløb bliver fyldt op med håbefulde nye konstabler – der netop har afsluttet sin værnepligt, men euforien aftager hurtigt, når over 50 % siger farvel og tak efter nogle uger…. Det var alligevel ikke noget….
Ud af de sidste 50 % er det samtidig erkendt, at flere aldrig når slutprøven og derfor endes der op med under 10 % der kommer ud i enhederne.
Hvorfor ?
Det spørgsmål er blevet stillet i årevis – det er jo ikke nyt – så man kan undres over at problemet stadig eksistere….
Netop det burde Anna Valentina Berthelsen måske tænke lidt over – i stedet for blindt at stole på sin Forsvarsminister..
Når Forsvarsministeren udtaler, at forsvaret stadig kan udfører sine opgaver – så er der et gran sandhed i udtalelsen – spørgsmålet er bare hvilke opgaver der tænkes på. Der er en kæmpe forskel på at udfører farvandsovervågning i lillebælt eller deltage i en Amerikansk Carrier Group.
Noget er der jo galt – når nuværende kontraktformer ikke længere kan opfylde forsvarets krav. Personel der har aftjent stort set hele deres voksenliv i forsvaret – tilbydes ved pensionsalderen en ny kontrakt – hvis de “bare vil blive et par år mere” eller man kan være uheldig og sidestilles med besætningen i den gode gamle klassikere “Det gode skib Martha” – man går ud for at morer sig om aftenen – og vågner dagen efter med et gok i hovedet og ser sig selv ombord på en af forsvarets sejlende enheder på vej til Grønland eller New Guinea bugten.
Kan Danmark forsvare sig selv i dag ?
Hmm smiler – det kan det nok ” I nogle dage “…., men det er trods alt også bedre end 9. april 1940 der holdt vi jo kun nogle timer.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
24. august 2022 0:55

HA Kim, jeg kan godt lide din metode til hvordan Søværnet kan få nyt personel. At sjanghaje var jo ofte brugt i sejlskibenes tid lige før afgang fra havn 🙂 Forsvaret kan i dag ikke klare alle de pålagte opgaver og det nytter ikke at rende stærkere, se blot hvordan det er gået i sundhedsvæsenet og folkeskolen, skal Forsvaret blive det næste “væsen” hvor tingene er ved at falde fra hinanden, blandt andet på gund af dårlig personel pleje og manglende kompetance erkendelse når man stopper i Forsvaret. Det var en katastrofe at afskaffe civiluddannelses systemet, HGU og HRU giver skisme ikke mange kompetencer i det civile, og når der ikke er en gulerod til at give lidt ekstra civiluddannelse er der jo ingen grund til at blive hængende 1-2-3 år ekstra. Jeg var 21 år i Søværnet og fik min telegrafistuddannelse, blev så “hængende” 21 år mere til jeg blev sendt på pension. Det havde jeg ikke gjort i dag, det er forholdene for mudrede til.
Måske du skulle give din ide med at sjanghaje videre til HR konsulenterne og Forsvarets Dag…..

Allan P. Sundahl
Læser
Allan P. Sundahl
24. august 2022 22:34

Jf. Per Viggo Jacobsens artikel, er det Forsvarsministeren og ikke Forsvarschefen som ikke har råbt vagt i gevær. Nærværende artikeloverskrift er derfor forkert og bør rettes.

Allan P. Sundahl
Læser
Allan P. Sundahl
24. august 2022 22:41

Rettelse: Det er Anne Valentina Berthelsens indlæg og ikke P.V. Jacobsens indlæg jeg henviser til.

Allan Huglstad
Læser
Allan Huglstad
24. august 2022 18:55

Hvorfor hyrer man ikke pensionerede officerer til at varetage nogle af opgaverne? Så kan de nuværende koncentrere sig om at lave det nye forsvar og uddanne enhederne. Mange af de pensionerede har mere uddannelse og erfaring – også operativt – end flere af de nuværende, der er et resultat af “just-in-time-uddannelse.