DEBAT: I takt med at de tre værnsgrene, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Hærhjemmeværnet får tildelt flere og flere opgaver, bør man indtænke Hjemmeværnet i værnepligten, mener oversergent Daniel Karpantschof. Han peger på en række fordele for både de værnepligtige og for Forsvaret.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.
I en tid, hvor debatten om værnepligten i Danmark, og specielt diskussionen omkring kvinders deltagelse, fylder meget, er det afgørende, at vi tænker kreativt og fremadrettet omkring vores nationale forsvar og beredskab.
Det er velkendt, at værnepligten udgør en betydelig økonomisk byrde, og at kun en mindre del af de værnepligtige vælger at fortsætte en karriere indenfor Forsvaret. Med dette in mente fremstår Hjemmeværnet (HJV) som en ideel og nutidigt platform for en moderniseret tilgang til værnepligten, som både kan reducere omkostningerne, øge engagementet og relevansen for den enkelte værnepligtige og i højere grad bidrage til det nationale beredskab og forsvar.
En løsning kunne være at værnepligten kan aftjenes i Hjemmeværnet med et normeret timetal svarende til en fuldtidsværnepligtig, men fordelt over en periode, der kan tilpasses lokalt. Det kunne tænkes, at de normerede 700 timer, en værnepligt (ca.) varer, afvikles over en periode på to til tre år, med et funktionsrelateret timetal på ca. 200-300 årligt.
Masser af fordele for både værnepligtige og Forsvaret
Der er en række fordele ved at tænke decentraliseret værnepligt, til aftjening i en HJV-underafdeling.
Nærhed og fleksibilitet: Ved at tillade værnepligtige at tjene nær deres bopæl, og med en fleksibel tidsplan, understøtter vi en bedre balance mellem militære forpligtelser og personlige, uddannelsesmæssige eller professionelle behov. Dette vil sandsynligvis øge interessen for at aftjene værnepligten, øge forståelsen for Hjemmeværnets rolle i samfundet, og betyde at det personlige ansvar for samfundets fremtid balanceres mellem privatliv, karriere og Forsvaret.
Debatindlægget fortsætter under henvisningen …
I Norge aftjener både mænd og kvinder 12 måneders værnepligt med stor succes
Forstærkning af det lokale og nationale forsvar: Aftjening i Hjemmeværnet sætter værnepligtige i stand til at bidrage direkte til Danmarks beredskab på et lokalt, regionalt og nationalt niveau. Dette styrker ikke kun landets forsvarskapacitet, men giver også den enkelte en unik mulighed for at engagere sig i beskyttelsen af deres samfund. Ved tidlig indtrædelse i Hjemmeværnet, eksempelvis ved værnepligtsalderen, kan der øges tilgang til Forsvarets Rekruttering, når den værnepligtige har fået mulighed for at bese, hvad de mange muligheder er, og tilpasse sin karriere herefter.
Langvarigt engagement og fællesskab: At gøre tjenesten i Hjemmeværnet til en del af værnepligten tilbyder en dybere og mere vedvarende form for engagement end den traditionelle, tidsbegrænsede værnepligt. Det skaber et miljø, hvor medlemmer, både frivillige og værnepligtige, kan udvikle et stærkt fællesskab og tage ansvar for samfundets sikkerhed over længere tid. Dette afspejler en modernisering af værnepligten, hvor den ikke ses som en byrde, der “skal overstås”, men som en vigtig og givende del af det at bidrage til samfundets vel.
Personlig og professionel udvikling: Erfaringerne fra Hjemmeværnet er uvurderlige, ikke kun i forhold til personlig udvikling, men også med tanke på fremtidige karrieremuligheder. Kompetencer som ledelse, teamwork og krisehåndtering, er højt værdsatte både i offentlige og private sektorer, og Hjemmeværnets mange specialiseringsmuligheder og muligheder for avancering, giver et bedre kvalificeret rekrutteringsgrundlag for Forsvaret til evt. senere karriere.
Vil kunne aflaste kaserner og befalingsmænd
Som DR i den nye serie “Frivillige i Front” viser for resten af befolkningen, er der talrige opgaver i samfundet, der løses af Hjemmeværnet. I takt med at de tre værnsgrene, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Hærhjemmeværnet påtager sig, og får tildelt, flere og flere opgaver, bør man indtænke Hjemmeværnet i værnepligten og indtænke den værnepligtige i Hjemmeværnet.
Debatindlægget fortsætter under henvisningen …
»Hjemmeværnet har haft en lidt usynlig rolle i forhold til de militære opgaver«
Hjemmeværnets evner til at uddanne nye soldater og marinere fra kontrakt til egentlig indsættelse og produktion ville ske decentraliseret, hvorved kaserners faciliteter aflastes, genopbygges og Forsvarets uddannelseskapacitet og befalingsmandskorps kan udvides.
Gennem en sådan tilgang til værnepligten, hvor Hjemmeværnet spiller en central rolle, kan vi skabe en mere omkostningseffektiv, fleksibel og samfundsmæssigt givende form for nationalt forsvar. Det er en værnepligt, der tager udgangspunkt i det moderne samfund, menneskene heri, og tilgodeser både de akutte og langvarige behov det professionelle Forsvar har behov for at få stillet.
Det er en mulighed for at genoverveje, hvordan vi værdsætter og implementerer borgernes bidrag til nationens sikkerhed, og hvordan vi bedst integrerer dette ansvar i det moderne danske samfund, som grundlæggende er en genindførelse af elementer fra Civilforsvaret – i en moderne kontekst.
Grundproblemet er, at den nuværende værnepligt er en 4-måneders erhvervspraktik med henblik på at rekruttere fastansatte. Et ufatteligt dumt og farligt spild af tid og ressourcer, der forhindrer Forsvaret i at opbygge substantiel militær kapacitet.
Hvis værnepligten sættes op til 10-12 måneder, kan Forsvaret igen producere færdiguddannede, kompetente og samarbejdede militære enheder, og ophører dermed med at være en kulisse.
Skal nogle af de færdiguddannede enheder i fremtiden føres af Hjemmeværnet? Måske, men lad os genstarte Forsvaret først.
Territorial Army har før været oppe.
Lad os bare komme igang
Selve grundtanken er ikke tosset og bør da overvejes i fremtiden.
Men der er utallige faldgruber, som f.eks. hvordan skal vores civile uddannelsessystem udformes, så der tages hensyn til at de studerende udover deres studie, skal deltage i en værnepligtsuddannelse samtidigt. Hvor lang skal en lærlingeuddannelse være, hvor lang tid skal man have til en kandidat osv.?
Læg dertil økonomi oveni. Altså hvor meget SU kontra værnepligts aflønning?
Så kommer der hele den del der hedder infrastruktur i Hjemmeværnet.
For sikkert er det, at de nuværende hjemmeværnsgårde og sejlende enheder, ikke har plads til egentlig uddannelse af værnepligtige.
Samtidigt kræves der også mere opbevaring af materiel, kommandostruktur, daglig administrativ ledelse og håndtering.
Ovenstående er blot nogle af de udfordringer der skal løses.
Og dermed er ideen ikke det der ligger først for, når landets forsvar skal bringes på fode.
Hvis man ville acceptere denne ide og gå videre med implementeringen, ville man reelt bremse den, i forvejen meget ringe, indsats som man pt. har igangsat på forsvarsområdet.
Dels fordi man vil skulle bruge forsvarets ressourcer på gentænkningen af værnepligtige, men ikke mindst fordi vores politikere ikke er i stand til at overskue opgaven og derfor vil sparke alle initiativer på forsvarsområdet til hjørne, indtil en helt ny plan for uddannelsen af værnepligtige er på plads.
Som skrevet så er ideen grundlæggende fornuftig. Men implementeringen kan kun lade sig gøre, når man har et forsvar som lever op til de standarder og normer, som man normalt opererer under.
Og der er vi jo tidligst om 15 år.
Et spændende forslag, som kunne være med til at styrke Hjemmeværnet, og det mandskabs behov der er ved det stigende antal opgaver som Hjemmeværnet bliver tildelt, og som det kan være svært at skaffe folk til da det er på dobbelt frivilligehed, med tabt arbejdsfortjeneste, hvor folk i nogles tilfælde ville skulle sætte flere tusinde kroner til for at deltage, hvilket gør at de forståeligt nok sige nej tak.
Alternativt kan man gøre som i andre lande, hvor man efter aftjent værnepligt kan genindkaldes til hjemmeværnet. Her kunne man måske give værnepligtige et valg: Tag de sidste par måneder nu, eller aftjen dem over en periode i hjemmeværnet.