Gennem mere end 70 år har Thule Air Base – i dag Pituffik Space Base – udgjort et nøgleelement i amerikanernes, Natos og Danmarks sikkerhedspolitik. OLFI besøgte i sidste uge basen, som bliver ledet af en mand, der mest af alt minder om virkelighedens svar på Luke Skywalker fra Stjernekrigen. Reportage fra Det Høje Nord.

Han venter på os for foden af trappen. »Welcome to Pituffik,« siger han iført sorte og tætsiddende solbriller. Jason Terry er oberst og chef for 821. Space Base Group og dermed chef for den amerikanske base i Nordvestgrønland, som ind til april i år hed Thule Air Base. Han er sammen med den danske forbindelsesofficer og nogle hjælpere kørt ud for at tage imod flyet fra Air Greenland, som denne onsdag netop er landet fyldt med civile såkaldte contractors, som afløser et andet hold, der glæder sig til at komme hjem på ferie. Det er civilansatte på basen, som udfører alle de opgaver, der ikke er strengt militære.

Med flyet er vi også nogle repræsentanter fra den amerikanske ambassade i København og journalister fra den danske presse. Vi er inviteret til Pituffik af ambassaden for med egne øjne at se den base, som gennem mere end 70 år har spillet en afgørende rolle i amerikansk, dansk og ikke mindst Natos sikkerhedspolitik.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vi har mindre end en time på jorden, for vi ønsker ikke at tilbringe de næste to en halv uge her, vel? Så vi holder tidsplanen sammen med de her fyre,« siger den kvindelige Public Afairs Officer fra ambassaden, inden vi bliver gennet ind i en rød minibus og forlader den rødmalede Airbus.

En karriere blandt stjernerne

Thule Air Base blev oprettet tilbage i begyndelsen af 1940’erne, da den daværende danske gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, på egen hånd og uden regeringens tilladelse gav amerikanerne råderet over Grønland i krig. Efter Anden Verdenskrig indgik Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater forsvarstraktaten af 1951, som giver amerikanerne ”ret til at gøre brug af anlæg i Grønland til forsvar af Grønland og den øvrige del af det nordatlantiske traktatområde,” som det hedder teksten.

Siden har gigantiske antenneanlæg forsynet amerikanerne med radarbilleder af det meste, der foregår i rummet over den nordlig halvkugle. Basen udgør således også hjørnestenen i amerikanernes missilforsvar med ”øjnene” særligt rettet mod Rusland. I dag løser Pituffik Space Base tre opgaver – dels at beskytte basen, dens landingsbane og havn, at fastholde rumoverlegenhed og slutteligt at gennemføre videnskabelig forskning i det arktiske område.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Tænketank foreslår at indlemme Danmark i nordamerikansk luftforsvarskommando

»Jeg har i virkeligheden tre kasketter på. Jeg er chef for 821. Space Base Group, som har ansvaret for basen. Derudover er jeg garnisonskommandant så jeg har også ansvaret for alle, der opholder sig på basen. Slutteligt er jeg ældste amerikanske officer og forbindelsesofficer til det danske forsvarsministerium,« fortæller Jason Terry, mens vi kører ad en nøgen grusvej på vej mod en af basens radarinstallationer.

Jason Terry selv må være, hvad man bedst kan betegne som virkelighedens svar på Luke Skywalker fra filmen Stjernekrigen. Hans CV afslører en karriere blandt stjernerne med ”Space and missile training”. Han har været ”Missile Combat Crew Commander” og instruktør og chef for ”4^th Space Operations Squadron” og ”Mobile Milstar Operations”. Han har en ”aeronautcal Science degree”, og gennem to år var han projektleder på ”Low and Medium Earth Orbit Search and Rescue Satellite Programs” i Canadian Space Operations Center.

Skal sikre overholdelse af lovgivningen

Den største radardome ligger 20 km fra selve Pituffik Space Base, og vi kan med den sparsomme tid til rådighed derfor ikke nå at besøge den. Vi kan til gengæld komme ind i en af de to radarinstallationer, som står få hundrede meter fra landingsbanen og ganske tæt på basen. Her får vi besked på at lade kameraer og optagere forblive i bilen, inden vi bliver lukket ind i den hemmelige del af radaren.

Det kræver, at vi gør ophold i en sluse, hvor vi trykudligner, inden vi kan gå ind i kuplen og se den store radar. Dens opgave er ifølge Jason Terry at tage imod kommunikation fra de satellitter, som hele tiden flyver over hovederne på os langt ude i rummet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Russiske kampfly kan nå til Grønland uden at blive opdaget

Udenfor får jeg lejlighed til at tale med oberstløjtnant Lars Hawaleschka Madsen, som er en del af Arktisk Kommando og den danske forbindelsesofficer på basen.

»Min opgave er at rådgive, støtte og samarbejde med basecommanderen. I forhold til traktaten 1951 skal der altid være en dansk forbindelsesofficer heroppe for at sikre, at man arbejder videre i ånden af traktaten. Heroppe skal man overholde al dansk, grønlandsk og amerikansk lovgivning, og der sidder jeg så med om bordet ved alle hans møder,« fortæller Lars Hawaleschka Madsen.

Vejret kan være værre end i dag

Pituffik ligger 1.200 km nord for Polarcirklen og 1.500 km syd for Nordpolen. Om sommeren går solen ikke ned, og her i begyndelsen af oktober varer det ikke længer, før solen forsvinder i flere måneder. Vi er landet lidt over ni om morgenen og nyder den smukke og lave solopgang med et orange skær under hvide pudderskyer. Temperaturen ligger på et par minusgrader, men her er ingen vind, så vejret må betragtes som ualmindeligt dejligt. Sådan er det imidlertid ikke altid.

Det ved Lars Hawalescka Madsen, som begyndte i sit nye job for to måneder siden. Han har dog for 20 år siden boet her i to år, så han ved om nogen, hvad han går ind til rent verjmæssigt.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Solen går ned 1. november, og så ser vi den først igen til februar. Så bliver det rigtigt koldt – typisk mellem minus 25 til minus 40 grader. Der kan godt være nogle voldsomme vinterstorme, og det er også derfor, at vi har nogle forholdsregler om, at så går man ikke udenfor, men arbejder hjemmefra.«

Det passer imidlertid Lars Hawaleschka Madsen godt, ligesom han nyder at arbejde sammen med amerikanerne.

»Jeg arbejdede sammen med amerikanerne i både Irak og Afghanistan, og jeg har prøvet de sidste tre år at komme tilbage hertil. Så for mig er det et ønskejob,« fortæller han.

Er forberedt på næste verdenskrig

Vi springer ind i minibussen igen og kører gennem basen ned til havnen, hvor i gennemsnit et skib om måneden lægger til kaj. Pituffik er den nordligtse dybhavshavn, som det amerikanske forsvarsministerium råder over.

»Havnen kan både tage tank- og fragtskibe. Hvis fragten er for stor til at blive fløjet ind – det kan være byggematerialer og køretøjer – så kommer den med skib,« siger Jason Terry.

Artiklen fortsætter under billedet …

Over hele basen ligger der et tyndt lag sne, men det er langt fra meterhøje dynger. I det hele taget falder der ikke så meget sne på Pituffik.

»Vi får normalt kun 10-30 cm sne. Til gengæld får vi ofte masser af sne, der blæser af isen. Vores største bekymring er vinden, som kan være på til 320 km/t. Vi kan have storme, hvor sigtbarheden er lig nul. Men det har faktisk været et koldt år i år, selv om resten af verden har oplevet høje varmetemperaturer. Da jeg ankom i juli, fik vi at vide, at vi i år var en måned bagude i forhold til isens smelten,« siger Jason Terry.

Du kan lytte til lydreportagen fra Pituffik Space Base i Frontlinjen nedenfor …

Tiden er ved at være løbet ud, og vi skal tilbage til lufthavnen for at nå flyet retur til København. Inden vi hopper om bord i minibussen bliver Jason Terry dog spurgt, hvordan det er at være chef for en base, som i realiteten kun skal bruges, hvis Tredje Verdenskrig bryder ud.

»Haha! Gennem hele min karriere har jeg været klar til den næste verdenskrig! Det er min opgave at sikre, at den aldrig kommer,« siger han.