Et dansk-grønlandsk medlemskab af det nordamerikanske luftforsvarssamarbejde Norad vil højne sikkerheden på kontinentet og komme alle parter til gavn. Det mener to analytikere fra den uafhængige amerikanske tænketank RAND, som foreslår en udvidelse af samarbejdet. Ideen er fin, men kræver politisk omtanke, mener dansk ekspert.

Det danske rigsfællesskab bør henset til Grønland geografiske og strategiske tilhørsforhold til det nordamerikanske kontinent lukkes ind i den amerikansk-canadiske luftforsvarskommando Norad (The North American Aerospace Defense Command).

Det mener i hvert fald Michael Bohnert and Scott Savitz fra den uafhængige amerikanske tænketank RAND. I et nyligt indlæg på nyhedssitet Breaking Defense slår de to analytikere på tromme for, at et dansk-grønlandsk medlemskab vil bidrage til at styrke sikkerheden i luftrummet over Nordamerika. Forfatterne til indlægget bemærker, at der allerede pågår et nært samarbejde mellem amerikanske, danske og grønlandske myndigheder, men at det er formaliseret gennem USA’s europæiske kommando, EUCOM.

»En yderligere formel integration kan muliggøre større ressourcedeling og forbedre USA’s og Canadas tidlige varslingskapacitet, samtidig med at danske styrker får udvidet adgang til Norad-data. Dette kunne forbedre sikkerheden for alle tre nationer uden at kræve yderligere styrker eller baser,« argumenterer Bohnert og Savitz blandt andet.

Især Ruslands aggressivitet og stormagtsambitioner bør anspore til en snarlig seriøs diskussion af perspektiverne i forslaget, mener Bohnert og Savitz, som peger på, at krigen i Ukraine allerede på nuværende tidspunkt har ført til nybrud i international – og arktisk – sikkerhedspolitik. Nybrud, der kan tjene som inspiration til at udvide Norad:

»Canada og Danmark har netop bilagt en mindre grænsestrid i den yderste del af Arktis (om Hans Ø, red.), hvilket til dels skyldes en erkendelse af, at man er nødt til at fokusere på langt vigtigere spørgsmål i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Nu, hvor Sverige og Finland er i færd med at blive medlem af Nato, vil alle arktiske nationer undtagen Rusland være en del af denne alliance, hvilket styrker Natos arktiske fokus og dens interesse i militær integration i hele regionen.«

Danmark mangler overvågningsdata at byde ind med

Den nordamerikanske luft- og rumforsvarskommando er en binational militær kommando med ansvar for luftrumsvarsel, luftrumskontrol samt maritim varsling og har eksisteret siden 1958 – indtil 1981 under navnet North American Air Defense Command. Det nordamerikanske kontinent omfatter dog som bekendt også Grønland, som russiske fly i dag udetekteret kan nå nordspidsen af.

Artiklen fortsætter under billedet …

Derfor er der for også god ræson i RAND-analytikernes forslag, mener major Henrik Gram Pedersen, som er leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet (FAK). Han betragter dog ikke ideen om et dansk-grønlandsk Norad-medlemskab som umiddelbart realiserbar – i hvert fald ikke på den korte bane:

»Der er ingen tvivl om, at luftrumsovervågning i Arktis er en udfordring for Danmark. Et øget samarbejde vil være en fordel for både Kongeriget Danmark og for Canada og USA, men der er nogle udfordringer: Dels har vi ikke nogen luftrumsovervågning over Grønland i dag, så vi har ikke noget at byde ind med i forhold til at bidrage til det militære luftbillede. Vi har selvfølgelig det civile luftbillede, men et luftbillede, som Norad har over USA og Canada, har vi ikke over Grønland. Det skal jo etableres på en eller anden måde,« forklarer Henrik Gram Pedersen og fortsætter:

»Desuden har Norad – i og med at de arbejder i amerikanske og canadiske sektorer – kapaciteter, de kan indsætte, hvis de detekterer noget. Hvis det er forventningen, at kongeriget Danmark skal være med i Norad og have kapaciteter at indsætte, så vil det også være en udfordring for Forsvaret at tilvejebringe og indsætte yderligere kapaciter i Arktis, end dem vi har i dag.«

I dag har Danmark ikke kampfly, der opererer fra lufthavne i Grønland, og det er ikke planen, at nogen af de 27 indkøbte F-35-kampfly bliver hjemmehørende på øen. Danmark kan derfor ikke for nuværende eller i den umiddelbare fremtid honorere eventuelle krav om slagkraftige militære kapaciteter i luftrummet over det arktiske område. Det ville heller ikke give mening med de nuværende radarkonfigurationer på Grønland, har leder af FAK’s Center for Luftoperationer major Karsten Marrup tidligere forklaret i radioprogrammet Frontlinjen.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Grønland er et vældig stort område, og at placere kampfly der vil kun give mening, hvis man kan se, hvad der foregår i luften. Det kan man ikke, og det kan man i øvrigt heller ikke med Thule-radaren, der ikke kigger hen over Grønland,« lød Karsten Marrups vurdering i forbindelse med annonceringen af den arktiske kapacitetspakke i februar 2021.

Kræver udvidelse af Five Eyes til Six Eyes

Et Norad-medlemskab er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at levere fysiske kapaciteter eller rå overvågningsdata. Hvis USA og Canada inviterer Danmark og Grønland med ind i samarbejdet, bliver det ikke uden visse forventninger og forpligtelser, der knytter sig til det politiske niveau. Her bør man på både den ene og den anden side af Atlanten overveje implikationerne, mener Henrik Gram Pedersen:

»Endelig er der en politisk overvejelse. Canada er jo et af de lande, der er med i Five Eyes – de tætteste allierede til USA. Danmark er ikke en del af Five Eyes. Hvis vi skal ind som en del af Norad, ser jeg, at Danmark skal træde ind i sådan en Six Eyes-klub, men det vil betyde, at det ikke kun er på det arktiske område. Kommer man ind i sådan en klub, er man med og har adgang til informationer, men det betyder også, at Danmark skal stille med stabsofficerer til en række amerikanske hovedkvarterer.«

Læs også: Antony Blinken: USA sætter pris på danske investeringer i Arktis

Ifølge Henrik Gram Pedersen vil det være nødvendigt med en grundig forventningsafstemning mellem de politiske beslutningstagere i de nuværende Norad-lande og Danmark, hvis et medlemskab skal komme på tale. I så tilfælde kan det samtidig være formålstjenligt for forligskredsen bag det forestående forsvarsforlig at se på, om den arktiske kapacitetspakke, som blev vedtaget i starten af 2021, skal udvides med redskaber til klassisk luftrumsovervågning. I aftalen er der kun afsat penge til en luftvarslingsradar på Færøerne. Den er ikke til megen hjælp på Grønland, og de to langtrækkende overvågningsdroner, som også indgår i pakken, skal først og fremmest holde øje med, hvad der foregår til lands og til vands.

Til syvende og sidst handler det dog om, hvad man i Canada og USA ser af langsigtede perspektiver i en dansk-grønlandsk indlemmelse i den nordamerikanske luftforsvarskommando. Er viljen stor nok, kan signalværdien i et tættere luftforsvarssamarbejde i den arktiske del af Nordamerika måske være tilstrækkelig.

»Der kunne være en politisk interesse fra Canada og USA i at få Kongeriget Danmark med på trods af, at vi måske ikke leverede lige så meget data, som de gør. Det kunne jo være, at Norad bestod som et større samarbejde i det arktiske område, hvis det er det signal, man ønsker at sende. Så det kommer lidt an på, hvad der vejer mest på vægtskålen i USA og Canada; om det er det rent operative og rå data, eller om vil taler om den politiske vilje til at lave et samarbejde, der er stærkere i Arktis,« siger Henrik Gram Pedersen.

Bærende billede: En canadisk pilot inspicerer sin CF-18 Hornet forud for en træningsflyvning over Rumænien. Foto: Zach Barr, Air Task Force Romania, Royal Canadian Air Force