spot_img

Russiske kampfly kan nå til Grønland uden at blive opdaget

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Med opgraderingen af Nagurskoye-luftbasen på Alexandra Land ligger Nordøstgrønland i dag inden for russiske kampflys operationsradius. Flyene kan både nu og i fremtiden bevæge sig udetekteret, for der er ikke tænkt brugbar luftrumsovervågning af Arktis ind i den nye kapacitetspakke.

Trods Arktis-kapacitetspakkens fokus på overvågning er de fleste af dens elementer og tiltag rettet mod at registrere bevægelser på havoverfladen. Det betyder, at Danmark hverken nu eller i fremtiden vil være i stand til at opdage fremmede fly i og omkring Grønland og Arktis. Så klar er meldingen fra major Karsten Marrup, der til daglig leder Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

I tirsdagens udgave af Radio4-programmet Frontlinjen blev han spurgt ind til, om kapacitetspakken indeholder de nødvendige kapaciteter til overvågning af luftrummet i Arktis.

»Hvis politikerne har defineret, at de ikke har brug for mere end det, som er i pakken, er svaret ja. Men ønsker man at overvåge, hvad der egentlig foregår i Arktis og Grønland, er svaret helt klart nej. Der er intet i pakken, som giver luftrumsovervågning af Grønlands territorium eller af Arktis som sådan,« fortalte Karsten Marrup, som samtidig afviste, at den dyreste udskrivning i den politiske aftale, kapacitetspakkens to langtrækkende droner, kan bruges til formålet.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Indtil videre findes der ikke en kapacitet, som kan lave luftrumsovervågning med droner. Skal man se, hvad der flyver rundt i luften, skal man have en radar. Sådan en er der ikke i pakken. Det er korrekt, at der er en radar, som skal stå på Færøerne og derfor kan se, hvad der foregår i Nordatlanten, men det er en helt anden sag.«

Radaren på Færøerne er en konventionel luftvarslingsradar med en rækkevidde på cirka 400 kilometer, hvilket ikke giver mulighed for at opdage fly i og omkring Grønland. Dermed har især russiske fly frit lejde til at overflyve Arktis og dele af Grønland, hvilket Rusland med en nylig gennemført opgradering af førnævnte Nagurskoye-base har opbygget den nødvendige infrastruktur til.

Udbygning af luftbase bekymrer FE

Udeladelsen af kapaciteter til luftovervågning vækker opsigt, fordi Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ad flere omgange har advaret om, at netop Rusland arbejdede på at øge sin tilstedeværelse i luften over Arktis. Allerede i 2018 udpegede FE luftbasen på Alexandra Land som central i de russiske bestræbelser, og den advarsel har været gentaget i de seneste to år risikovurderinger.

Alexandra Land er den vestligste ø i Franz Josef Land-øgruppen og samtidig Ruslands nordligste militære installation. I fugleflugtslinje er der fra Nagurskoye-basen cirka 1000 kilometer til det nordøstlige hjørne af Grønland, og det er nok til, at russiske kampfly kan nå frem og tilbage uden at skulle tanke.

Artiklen fortsætter under billedet …

Fra den nyoprettede Nagurskoye-luftbase på Alexandra Land kan russiske kampfly nå ind over Grønland uden at skulle lufttanke, og med lufttankning kan flyene dække halvdelen af Grønland inklusiv den amerikanske Thule Airbase. Kilde: CSIS/FE

Rusland har de senere år oprustet massivt i Arktis, og Nagurskoye-basen er i den forbindelse blevet opgraderet, så den i dag er operativ året rundt. I FE noterer man sig, at aktiviteten omkring basen er øget i en grad, der bør påkalde sig vestlig opmærksomhed, fremgår det af den seneste risikovurdering:

»I april 2020 gennemførte Rusland en øvelse, hvor den nye startbane på den fremskudte base Nagurskoye blev benyttet. Basen har dermed nu en operativ kapacitet, selv om den planlagte udvidelse endnu ikke er komplet. Det ændrer trusselsbilledet for Kongeriget Danmark, idet danske maritime overvågningsfly vil kunne blive mødt af russiske jagerfly i internationalt luftrum omkring Grønland. I krisetid vil russiske kampfly med kort eller slet intet varsel kunne operere fra basen mod grønlandsk luftrum og territorium.«

Med en lufttankning undervejs, vil flyene desuden kunne nå frem til den amerikanske Thulebase, skriver blandt andre den amerikanske tænketank CSIS, der citerer en tidligere udgave af FE’s trusselsvurdering.

Over the horizon-radar ikke en del af overvejelserne

For nuværende er det ikke til at sige, hvor tæt russiske fly har været på grønlandsk territorium. Ønsker man fra dansk side at kunne detektere fly i luftrummet omkring Grønland og Arktis, vil det formentlig kræve yderligere investeringer i en såkaldt over the horizon-radar (OTH). Den fungerer ved at sende radarbølger op i ionosfæren, hvor bølgerne reflekteres, rammer eventuelle mål på den anden side af horisonten og sendes tilbage. Det giver mulighed for at se meget længere end med en konventionel radar. Til gengæld kan man ikke se objekter, der er tættere på end cirka 1000 kilometer.

»Sådan en kapacitet kunne man overveje at bygge i for eksempel Kangerlussuaq. Så ville man være i stand til at se hele den nordlige del af Grønland og i runde tal over til Norge og et godt stykke nord for Thule,« forklarede Karsten Marrup undervejs i sin medvirken i Frontlinjen.

Kort over militære baser idet arktiske område fra den amerikanske Department of the Air Force Arctic Strategy. Klik på billedet, hvis du vil se det i fuld størrelse … Kort: US Air Force

Mens den allerede bebudede luftvarslingsradar på Færøerne kommer til at 390 millioner kroner, vil en OTH-radar til gengæld formentlig koste i omegnen af små 3 mia. kr. Det vurderer Karsten Marrup på baggrund af Australiens køb af tre radarer. Til sammenligning er den samlede pris for Arktis-kapacitetspakken 1,5 mia. kr.

Det er dog ikke prisen, der gør, at luftrumsovervågningen spiller andenviolin i den færdigforhandlede politiske aftale. Faktisk har en OTH-radar end ikke været en del af overvejelserne, kunne forsvarsordfører Martin Lidegaard fra De Radikale fortælle i Frontlinjen:

»Det har vi ikke haft på bordet. Det har ikke været noget af det, Forsvaret har valgt at indstille. Jeg gætter på, at en del af forklaringen er, at vi har Thule-radaren, som tager i hvert fald noget af det behov, der er for at overvåge luftområdet. Det er selvfølgelig ikke os selv, men amerikanerne, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har fuldstændig styr på – og det er jeg heller ikke sikker på, at nogle andre af de tilstedeværende i studiet har – præcis hvor meget og hvad amerikanerne kan se med Thule-radaren.« 

Uenighed om perspektiverne i danske kampfly i Grønland

En anden del af diskussionen om luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse går på, om Danmark bør placere kampfly på Grønland. Det gav Søren Espersen (DF) ved præsentationen af Arktis-kapacitetspakken udtryk for, at han og Dansk Folkeparti gerne ser gennemført, når de nye F-35-fly er indfaset.

Karsten Marrup er imidlertid ikke overbevist om formålstjenligheden i det scenarie:

»Grønland er et vældig stort område, og at placere kampfly der vil for det første kun give mening, hvis man kan se, hvad der foregår i luften. Det kan man ikke, og det kan man i øvrigt heller ikke med Thule-radaren, der ikke kigger hen over Grønland,« argumenterede Karsten Marrup, som samtidig udpegede de store afstande i Grønland som en anden udfordring:

»Kangerlussuaq ligger et godt stykke nede af den grønlandske vestkyst, og der er godt 1500 kilometer derfra og til den nordlige del af Grønland. Det svarer til, at vores fly skulle flyve til Rom for at patruljere. Det ved vi godt allesammen, at det giver ingen mening. Der er bare et meget, meget stort område, der skal dækkes, og det kan man ikke uden, at man også har tankfly – der er simpelthen for langt fra A til B.«

Militæranalytiker og pensioneret admiral Torben Ørting Jørgensen pegede dog på, at det ikke partout skal være de dyrtindkøbte F-35-kampfly, der placeres på Grønland. Der findes både billigere og mere egnede fly til opgaven, som samtidig vil kunne operere fra fra andre lufthavne end lige Kangerlussuaq.

»Hvis man vil gøre noget for det nordiske forsvarssamarbejde, skal man se andre steder hen. En af mulighederne kunne være, at man lavede en aftale med Sverige om, at de stiller fuldt klare Gripen-fly til rådighed for et detachement, der alene varetager air policing-opgaven i Grønland. Det fly udmærker sig ved at kunne flyve fra meget korte landingsbaner – 850 meter – og dem er der nogle flere af end de andre luftbaser, der har været nævnt. Det ville forøge fleksibiliteten og ikke mindst holde omkostningerne nede på et niveau, hvor man kan være med.«

Skulle Danmark beslutte sig for at placere kampfly på Grønland og i den forbindelse anvende Flyvevåbnets egne fly, er 17 ud af de i alt 27 F-35-fly klargjort til at få monteret bremseskærm til landing på korte baner i eksempelvis Arktis.

RETTELSE: Det fremgik i den oprindelige artikel, at Danmark får leveret 17 af de 27 kampfly med bremseskærm. Dette er ikke korrekt. 17 ud af Danmarks 27 F-35 kampfly er klargjort til at få monteret bremseskærm. Men det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet også at anskaffe bremseskærmene. OLFI beklager fejlen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer