Forsvarschef Flemming Lentfer mener ikke, at Danmark i første omgang skal etablere en tung brigade, som det ellers står nedfældet i Natos styrkemål. Men den indstilling bør han genoverveje, mener generalsekretæren i tænketanken Atlantsammenslutningen. Lars Bangert Struwe tror ikke på, at Nato laver gennemgribende ændringer i sine forventninger til danske kapaciteter.

Diskussionen har den senere tid raset offentligt og gør det utvivlsomt fortsat bag lukkede døre: 143 milliarder kroner løser ikke alle Forsvarets problemer, så hvilke af Natos styrkemål skal Danmark først og fremmest arbejde på at efterleve, og hvilke kan vi enten helt droppe eller skubbe foran os?

For nylig kunne forsvarschef Flemming Lentfer fortælle, at der ikke var taget stilling til, om Danmark skal arbejde videre med at etablere en tung brigade i Hæren, som det ellers fremgår af Natos styrkemål for Danmark. Først og fremmest skal man i Nato nå til enighed om, hvad ”tung” overhovedet er, og om det handler om ildkraft eller om vægt, har han tidligere udtalt til OLFI og Radio4. Anonyme kilder fortæller dog, at han bag murene på Holmens Kanal 9 noget mere klart har udtrykt sin modvilje mod ideen.

Spørger man generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe, skal hverken Lentfer eller politikerne dog regne med, at Natos forventninger til Danmark kommer til at ændre sig mærkbart, eller at styrkemålene kommer til at se radikalt anderledes ud fremover.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarsledelsen anbefaler i forligsoplæg ”specialinfanteri”, som Hæren ikke kender

»Jeg tror, at det i høj grad bliver justeringer baseret på, hvad vi ser lige nu i krigen i Ukraine. Det er i virkeligheden den første krig siden 1945 på vestligt område, der giver os en idé om, hvordan fremtidens kampplads over for en lige modstander kommer til at se ud. Og der tror jeg, at forsvarschefen bliver nødt til at gentænke dele af sin strategi, fordi det ikke nytter noget i den strategiske ramme, at Hæren ikke kan levere en tung brigade. Det bliver Hæren nødt til,« siger Lars Bangert Struwe i “Frontlinjen” på Radio4 og uddyber:

»Det er jo ikke bare at lave en kapacitet – altså at anskaffe materiellet – det er også at lave en kapabilitet, så man kan gøre tingene. Det er et meget vigtigt uddannelseselement for hele Hæren, at man kan stille den her brigade. Det gør, at man får officerer og mandskab, der kan funktionerne på de forskellige niveauer, fra at styre en deling op til at føre en brigade.«

Den militærfaglige debat har ikke været god nok

Selvom Lars Bangert Struwe regner med, at ønsket om en tung dansk brigade 2032 kommer til at stå nogenlunde uændret, når Natos næste styrkemål bliver fastlagt i 2025, skal Forsvarets øverste ledelse og den politiske ditto på Christiansborg også blive enige med sig selv om, hvad det er for planer, som man mere overordnet har for både Hæren og resten Forsvaret.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Noget af det, som man, måske bag lukkede døre i forsvarsudvalget og i Udenrigspolitiske Nævn, skal diskutere, er, hvad det er for en form for krig, ledelsen ser i fremtiden. Hvad er det for en form for slag? Der er en meget, meget stor forskel på, om du opbygger en hær, der skal kunne lave deep battle, manoeuvre warfare eller kontaktslag, eller hvad pokker du opererer med,« siger Lars Bangert Struwe og fortsætter:

»Det vil være højst teknisk, men det handler om at få lagt nogle dokumenter frem – bag lukkede døre, tror jeg desværre – hvor man tager en diskussion, så man ved, hvorfor man opbygger det her regiment, hvorfor det er en god idé at få den her typer af droner, og hvorfor vi synes, det er interessant at støtte eller ikke at støtte Søværnet.«

Den offentlige drøftelse finder ikke sted i Danmark, hvor samtalen ofte reduceres til at dreje sig om enkelte våbensystemer eller platforme, bemærker Lars Bangert Struwe.

»Vi ender meget hurtigt i en debat, om vi skal eller ikke skal have ubåde, om vi vil have droner, der kan flyve langt og rekognoscere på Grønland, eller nogle små hobby-droner, som Hæren kan bruge til at finde ud af, hvad der er bag den anden bakketop.«

Religionskrig om hjul eller bælter

Fikseringen på enkeltkapaciteter er et symptom på en større problematik, hvor blikket ikke i tilstrækkelig grad bliver løftet. Derved bliver vigtige perspektiver ofte overset, mener Lars Bangert Struwe.

»Der er vi simpelthen i Danmark umodne. Jeg bærer selv en del af skylden, fordi vi har ikke skabt en god nok militærfaglig debat, som kommer ud til den brede folkeoplysning.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!

Snæversynet har også vundet indpas i det militære system. I Hæren skal man for eksempel også være bedre til at have blik for de større sammenhænge, når man diskuterer den tunge brigade og andre forestående investeringer, mener Lars Bangert Struwe.

»Der ender man hurtigt ud i sådan en religionskrig om, hvorvidt der skal bælter eller hjul på kanonerne og sådan nogle ting. Vi må prøve at få nogle erfaringer frem: Hvad er det, vi kan se virke i Ukraine, og hvad virker ikke? Amerikanerne har jo været ude og kritisere Ukrainerne for, at de ikke kan føre manøvrekrig, men er vi overhovedet i stand til at gøre det internt i Nato? Lad os prøve at få en debat, som også offentligheden kan få gavn af.«