spot_img

Australien, USA og Storbritannien indgår atomubådsaftale for astronomisk beløb

Det såkaldte AUKUS-samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien er nu en realitet. Aftalen betyder, at Australien over de næste 30 år skal bruge, hvad der svarer til 1.700 milliarder kroner på atomdrevne ubåde, som bliver bygget i et partnerskab med USA og Storbritannien. I Beijing vækker især amerikanernes rolle vrede.

Det vakte stor opsigt, da Australien, USA og Storbritannien i efteråret 2021 annoncerede, at man var nået til fælles enighed om en aftale, der ser Australien anskaffe atomdrevne ubåde. Dels havde Australien i forvejen en aftale med Frankrig om konventionelle ubåde, som pludselig blev skrottet, og dels markerede aftalen et nybrud, idet USA og...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Wismann
Læser
Lars Wismann
16. marts 2023 9:06

Med de store distancer, der er i Stillehavet og de tilstødende have, giver det mening for Australien at satse på atomdrevne undervandsbåde. Bliver de nye både på størrelse med USS Virginia-class, så er de seneste af disse på ca. 10.000 tons. Japanske, tyske eller svenske dieselelektriske både er kun ca. 1/4 så store og koster tilsvarende mindre end de langt dyrere atomdrevne både. Der er fordele og ulemper ved begge valg. De meget store atomdrevne ubåde kan medføre flere kampsystemer, missiler, torpedoer, miner, end de små dieselelektriske både. Til gengæld er de små dieselelektriske mere usynlige “stealth” end de meget større atomdrevne både. For de samme penge, som er prisen på én atomdreven ubåd, kan man købe 4-5 dieseldrevne både, der kan være 4-5 steder samtidig. Til gengæld, så kan den atomdrevne både udover at medføre flere kampsystemer sejle i ca. 30 år på de samme brændselsstave.
USA, Storbrittanien og Australien er historisk gamle allierede og er alle tre vestlige demokratier. Vi lever i utrygge tider og dette er en styrkelse af NATO alliancen, der arbejder for fred, frihed og diplomatiske løsninger.Folkerepublikken Kina derimod har lovet, at inden få år, så er Taiwan overtaget, hvad enten Taiwan vil det eller ej. Dette budskab er der ikke meget diplomati i. Derfor hilser jeg det nye ubåds samarbejde velkomment. Med venlig hilsen Lars Wismann, SØ-kadet 1977-1978 og sponsor til skibene på Holmen.

René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
16. marts 2023 16:03

Jeg tror også at fremtidens krigsmark – er i Fjernøsten.
 
Rusland har tabt krigen i Ukraine men tror endnu at de kan vinde ved at forhale krigen. Årsagen ligger i det som skete i det eneste efterår.
 
Der har foretaget møder imellem USA, Rusland, EU, Frankrig, Tyskland og UK som ikke er fuldt belyst i offentligheden, men fra den ene dag til den anden blev der blevet ”smækket op for våbenkammeret”. Væk er alt diskussion om fredsforhandlinger og om tanks er offensive våben – og det skete stort over natten. Noget er blevet besluttet på højt niveau i Vesten.
 
Det økonomiske impact på vestlige økonomier er velbelyst, men præsident Biden er ved at gøre klar til amerikansk valgkamp og der kan han ikke havde i et blødende politisk banesår i form af en krig i Ukraine.
 
Krigen skal afsluttes nu og hvis du følger med i Hamburgs havn, så ligger der stort set et gigantskib til havn hver 2. uge – fyldt med rullende materiel (Bradleys, Humwees, brolægningskampvogne, bjærgningskampvogne, Strykers og alt muligt andet).
 
Hvis præsident Biden får held med det ”åbne våbenkammer” som i realiteten ekspansiv finanspolitik i USA, vil hans budskab til den amerikanske befolkning være ”vælg en vinder” – underforstået bliv væk fra taberen Trump som ikke kan vinde hverken krige eller arbejdspladser.
 
Alt det som udleveres til Ukraine kan jo produceres igen – og på den måde skabes der arbejdspladser (i USA). For i modsætning til Trump virker Biden som en præsident som faktisk lytter til sine rådgivere.
 
For Biden er det at vinde i Ukraine – Vind, Vind, Vind & Vind.
 
Samtidig er Kina blevet nervøs for flere ting.
 
De fleste er opmærksomme på at Rusland har store problemer imod Ukraine samt fraværet af et stærkt luftvåben som US Airforce – og at Ukraine hårdt skåret, ikke har modtaget ”Premium” våbensystemer fra Vesten i noget betydende omfang.
 
Ved en konfrontation med USA, vil Kina ikke få lov til at benytte Kinas fastland som et sted hvor man er ”helle”, på samme måde som russerne gør i Ukrainekrigen. De vil blive hjemsøgt af krydsermissiler, droner mv.
 
Langt værre for Kina ser det ud med de globale forsyningskæder hvor globalisering i snart 30 år og indtil COVID-19 har bestået i at flytte arbejdspladser aka al produktionen til Kina.
 
Og Kina er også nervøse for mulige sanktioner hvor man utvivlsomt har beregnet hvad de samme sanktioner vil koste Kina. Og kineserne er tydelig kommet frem til en noget anden konklusion end Putin som jo mener at sanktionerne imod Rusland er uden virkning.
 
Men lige nu er produktionsbehovet i Kina vendt da Vesten nedskalerer produktionen i Kina. Man vil først og fremmeste ikke nøjes med en leverandør, da COVID-19 viste hvad der skete hvis denne ene leverandør fejlede.
 
Hvor forsyningssikkerheden jo er lige for og mere klar for de fleste, så er det langt svære at forudse kommende sikkerhedsstandarder i f.eks. EU!
 
Forstil dig at EU vil sikre at en fremme stat ikke kan indbygge en ”Kill Switch” eller lignende i elektronik. Så hvis du vil levere til det offentlige – så skal alt fra elevatorer til intelligente pærer opfylde sikkerhedsstandard XX (som vedtages om måske 2 år)?  Og det kan du bare ikke hvis dit produkts elektronik produceres i Kina.
 
Så forsætter du produktionen i Kina, så løber du en betydelig risiko for at dine varer en dag ikke kan sælges.
 
Al det her betyder at Vesten som helhed i dag er ved at tilbagetage større mængder produktion, med tilsvarende stigende arbejdsløshed i Kina. Kombineres det med de nuværende økonomiske problemer i Kina om især ejendomsmarkedet, så tegner det ikke lyst for Kina, som i de kommende år må forudse faldende vækst og måske ligefrem recession.
 
Når der dertil tillægges Kinas aggressive fremfærd i havet ud fra Kina – hvor Kina helt tydeligt ser stort på regelbaseret konfliktløsning i internationale forhold, så er der lagt ovnen til en solid konflikt som ikke er så langt væk, som mange tror.
 
Beklageligvis ser mange lande – og især ikke-demokratiske lande – at løsningen er en krig fordi de indre problemer så glemmes når befolkningen ”rykker sammen” imod den ydre fjende.
 
Det er det som UK, USA og Australien forbereder sig på og så har vi slet ikke talt om Kinas råvareimport og især om Kinas de facto monopol på sjældne råstoffer som i sig selv udgør en potentiel krigstrussel.
 

L-H Arvedsen
Læser
L-H Arvedsen
17. marts 2023 9:46

I denne artikel er der flere oplysninger om den fælles UK / Australske design af fremtidens ubåd for de 2 lande.
https://www.navylookout.com/australia-to-join-royal-navy-ssnr-submarine-programme/

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
23. marts 2023 0:28

Ja, der er jo en vis form for logik i at Australien indgår det samarbejde. Der som LW skriver nogle helt andre afstande end i vores lille andedam men det ville skisme også være svært at at gemme en boomer i Limfjorden, så vi må nok hellere se hvad tyskerne eller vores kommende Natopartner mod nord har at byde på.
Telegrafist Søværnet 1974-1994, radiooperatør på Peder Skram, Skibene på Holmen.