Det såkaldte AUKUS-samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien er nu en realitet. Aftalen betyder, at Australien over de næste 30 år skal bruge, hvad der svarer til 1.700 milliarder kroner på atomdrevne ubåde, som bliver bygget i et partnerskab med USA og Storbritannien. I Beijing vækker især amerikanernes rolle vrede.

Det vakte stor opsigt, da Australien, USA og Storbritannien i efteråret 2021 annoncerede, at man var nået til fælles enighed om en aftale, der ser Australien anskaffe atomdrevne ubåde. Dels havde Australien i forvejen en aftale med Frankrig om konventionelle ubåde, som pludselig blev skrottet, og dels markerede aftalen et nybrud, idet USA og Storbritannien vægrer sig ved at lukke nye medlemmer ind i ”atomubådsklubben”.

Mandag i denne uge har de tre parter ikke desto mindre offentliggjort yderligere detaljer om det forestående ubådssamarbejde. Blandt andet står det nu klart, at aftalen får en løbetid på 30 år og i alt har en værdi af svimlende 368 milliarder australske dollars – svarende til knap 1.700 milliarder danske kroner. Med aftalen går de tre lande sammen om at udvikle en helt ny ubådsklasse, fremgår det af en fælles udtalelse.

»Sammen vil vi levere SSN-AUKUS – en trilateralt udviklet ubåd baseret på Storbritanniens nyeste generation af designs, der inkorporerer teknologi fra alle tre nationer, herunder banebrydende amerikanske ubådsteknologier. Australien og Storbritannien vil anvende SSN-AUKUS som fremtidens ubåd. Australien og Storbritannien vil påbegynde arbejdet med at bygge SSN-AUKUS på deres nationale skibsværfter i løbet af dette årti.«

For i hvert fald Australiens vedkommende bliver der alene tale om en atomdreven ubåd, som ikke vil sejle med atomvåben ombord. Det tager dog mange år at bygge en ny ubådsklasse fra bunden, og i mellemtiden vil Australien derfor blive tilbudt at købe tre amerikanske ubåde af Virginia-klassen med en option på yderligere to.

Forsker: Australien binder sig til USA

Formålet med den nye aftale er blandt andet at sætte Australien i stand til, sammen med det øvrige Vesten anført af USA, at byde Kina trods i en tid, hvor Xi Jinping-styrets stormagtsambitioner manifesterer sig i omfattende handelsaftaler med landene i regionen og i kraftig militær oprustning – ikke mindst af den kinesiske flåde – der vækker stor bekymring uden for Kina.

Aftalen skal derfor betragtes som del en større geopolitisk udvikling i Indo Pacific, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen. Hun er lektor ved Forsvarsakademiet, hvor hun blandt andet forsker i Kina som stormagtsaktør og derfor følger udviklingen i regionen tæt.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

»Det er dybt, dybt kritisk med en kile mellem Frankrig og Storbritannien«

»Aftalen skal ses i en overordnet kontekst af, at USA’s og Kinas forhold bliver forværret, og at Kinas naboer bliver mere og mere bekymrede over, hvad Kina vil bruge den større militære styrke til. Mange af dem har ligesom Australien tidligere forsøgt at undgå at skulle vælge entydigt side i stormagtskonfrontationen mellem Kina og USA ved at prøve at have gode økonomiske relationer til Kina. Langt de fleste er Kinas naboer, og det gælder også Australien, som har Kina som en meget vigtig handelspartner.«

Med indgåelsen af ubådsaftalen har Australien imidlertid sat en tyk streg under, at man orienterer sig mod USA, som nu i endnu højere grad en hidtil bliver en fast militærstrategisk samarbejdspartner. Af samme grund har aftalen har haft høj prioritet for USA, hvis erklærede strategiske hovedfokus i dag ligger i Indo-Pacific og Kina.

»USA styrker det signal, de har sendt længe; at de opbygger deres militære tilstedeværelse og deres militære alliancer i Kinas nærområde i Asien. Det, der er mest markant, er den måde, som Australien kommer til at binde sig mere og mere op på USA med den her aftale. Ligesom når vi køber F-35 eller andre meget avancerede teknologiske platforme, bliver man mere integreret i det amerikanske militær,« siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Aftale vækker vrede i Beijing

I Beijing er man langt mindre begejstrede end i de tre AUKUS-lande. Her kritiserer det kinesiske udenrigsministerium aftalen i hårde vendinger og beskylder dens parter for at »bevæge sig længere og længere ned ad en vej, der fører til fejltagelser og fare«.

Det kinesiske styre har flere gange tidligere talt dunder mod den ny aftale. Fremover bliver den retorik kun skærpet, mener Camilla Tenna Nørup Sørensen.

»Vi har for nylig for første gang set Xi Jinping direkte nævne USA i en tale, han holdt til Folkekongressen. Det plejer at blive pakket ind i sådan noget med “hegemon” og “koldkrigsmentalitet” og den slags ting, hvor han ikke direkte nævner USA. Denne gang nævnte han direkte USA som et land, der vil forhindre Kina i at indtage deres retmæssige stormagtsposition. Et USA, der er aggressivt.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Taiwans uafhængighed udgør kernen i konflikten mellem USA og Kina

»Jeg tror, at AUKUS-aftalen bekræfter, at vi vil se en udvikling, hvor kineserne i deres kritik af USA bliver mere direkte og også vil forsøge at mobilisere ”ikke-Vesten” i forhold til at pege på det, de længe har anklaget USA og Vesten for, men som nu kan siges at få endnu mere ammunition; det her med dobbeltstandarder,« forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen med henvisning til, at USA i Kinas øje forbryder sig mod den internationale ikkespredningsaftale ved at hjælpe Australien med at erhverve sig atomteknologi.

»USA er ude og sige, at det er dem, der står for en regelbaseret verdensorden, der bygger på internationale aftaler og så videre. Men her ser vi endnu et eksempel på, at amerikanerne, så snart det er i amerikansk egeninteresse, ikke har noget problem med at bryde internationale aftaler. Men når det er andre lande, der gør det, så er det til fare for internationale sikkerhed. Vi skal ikke undervurdere, at det vækker en vis genklang og får en vis opbakning udenfor Vesten, i det globale syd.«