Topmøde

Taiwans uafhængighed udgør kernen i konflikten mellem USA og Kina

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BAGGRUND: Trods positive tegn på fornyet diplomatisk dialog mellem Kina og USA står de to lande stejlt over for hinanden i spørgsmålet om Taiwan. Da den kinesiske og amerikanske præsident for halvanden uge siden mødtes ved dette års G20-topmøde, var der en klar rød linje fra Kina, hvis relationen mellem de to supermagter skal styrkes: Taiwan er en del af Kina.

Der kan være grund til en spæd optimisme i såvel Indo-Pacific som i Vesten, efter at Kinas præsident Xi Jinping og USA’s præsident Joe Biden i sidste uge holdt et mere end tre timer langt møde. Det skete i forbindelse med det netop afviklede G20-topmøde på indonesiske Bali, hvor de to præsidenter for første gang i umindelige tider talte sammen.

Efterfølgende har de to statsledere sat topembedsmænd og ministre i gang med at planlægge fælles møder i den kommende tid for at genetablere de diplomatiske forbindelser, der har været sat ud af funktion i flere år. Lykkes det, kan det være med til at give verden et tiltrængt pusterum efter at være gået fra krise til krise med først covid-19, krig i Ukraine og en deraf voksende energikrise.

Læs også: Diplomatiet mellem USA og Kina har fået fornyet liv efter G20-topmødet på Bali

Camilla Tenna Nørup Sørensen er Ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Ifølge hende er topmøder som netop G20 vigtige, fordi de giver lande uden etablerede bilaterale bånd mulighed for at mødes og forsøge at finde fælles fodslag.

»Trump-administrationen fjernede de mekanismer, som man brugte til at håndtere konflikter mellem USA og Kina. Derfor bliver topmøder enormt vigtige, fordi de kan sætte gang i mekanismerne igen,« siger hun.

Verden har forandret sig, og magten er rykket mod øst

Siden Anden Verdenskrig har USA haft noget, der ligner patent på at svinge politistaven, når det kommer til ret og rimeligt i internationalt regi. Landet har ikke alene været økonomisk, men også militært overlegent på globalt plan.

Nu er tiden imidlertid en anden. Kinas økonomi er gennem det seneste halve århundrede vokset til i dag at være verdens næststørste, og samtidig har Kina oprustet og søgt indflydelse i en række lande ikke mindst i Afrika, og det gør alt sammen i dag gør Kina til en international gigant såvel økonomisk som militært. Samtidig står USA står svækket ovenpå en turbulent præsidentperiode med Trump, et hektisk exit fra Afghanistan, samtidig med at EU virker til langt om længe at kigge indad, når det gælder sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet …

Taiwan ligger bare 180 km øst for Kina i Det Filippinske Hav. Kort: Google Maps

De seneste år har USA haft øget fokus på Indo-Pacific, der geografisk strækker sig fra det Indiske Ocean til Stillehavet. Med lande som Kina, Indien, Japan, Australien og USA repræsenteret i området er der grund til at holde øje med udviklingen og sågar gøre sin indflydelse gældende, hvis Danmark og EU ønsker at være med til at præge fremtidens verdensorden.

Indo-Pacific rummer konflikter om territorialgrænser mellem Kina og Indien, Nordkoreas evige fjendskab med snart sagt alle vestligt orienterede lande i regionen og Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav, der kolliderer med internationale havretskommissioner. Striden om Taiwans ret til selvstændighed tager dog i disse år fart og kan ifølge flere eksperter blive det, der starter en ny kold krig eller i værste fald Tredje Verdenskrig.

Andreas Bøje Forsby er en af dem, der følger med i områdets udvikling. Han er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med kompetencer inden for blandt andet de geopolitiske udviklingstendenser i Indo-Pacific.

»USA og Japan forsøger at danne en form for koalition af ligesindede lande, der kan mobilisere ressourcer til at stå op imod Kinas opstigning, som de betragter som den primære geopolitiske udfordring i regionen. Man ønsker at sætte fokus på de udfordringer, som landene er enige om, at Kina står bag. Det er eksempelvis at forbryde sig imod gængse principper for håndteringer af maritime konflikter i Det Sydkinesiske Hav og anden selvhævdende adfærd,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om den nye forsvarsalliance AUKUS mellem Australien, Storbritannien og USA …

Fokus ender ofte på Kina, USA og Taiwan, når man taler om Indo-Pacific. Ifølge Andreas Bøje Forsby giver det dog god mening set fra et sikkerhedspolitisk synspunkt.

»Taiwan-konflikten har størst negativt potentiale i forhold til at sætte alt i kog eller det, der er værre,” siger han.

Retorikken mellem Kina og USA er også tilspidset de seneste år. Ifølge Andreas Bøje Forsby begyndte det hele, da den tidligere præsident Donald Trump i september 2019 hævede tolden på kinesiske varer.

»Trump-administrationen tæppebombede det økonomiske samkvem med Kina gennem toldsatserne og underminerede samarbejdslogikkerne. Siden er konkurrencedynamikkerne og rivaliseringen i den grad taget til,” siger han.

USA garanterer Taiwans frihed og uafhængighed

USA’s nuværende præsident Joe Biden har adskillige gange lovet militær bistand til taiwanerne, hvis Kina forsøger at overtage Taiwan med magt, og så sent som i september 2021 oprettede USA, Australien og England en forsvarsalliance med navnet AUKUS. Den forener USA og Australien i samarbejdet om at udvikle atomubåde, udveksling af informationer, samarbejde og udvikling af nye teknologier.

Kina mødte dengang samarbejdet med en kontant udmelding om, at landet fandt den nye alliance »ekstremt uansvarligt«. Talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Zhao Lijian, udtalte dengang at, alliancen »underminerer den regionale fred og stabilitet og intensiverer våbenkapløbet«. Derfor var det også nye toner, da Joe Biden og Xi Jinping for halvanden uge siden mødtes ansigt til ansigt ved dette års G20-møde på Bali. Dette skete kort efter den partikongres, der cementerede Xi Jinpings suveræne position som enevældig leder af Kina.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om ambassadør Michael Zilmer-Johns dystre rapport om fremtidens forsvars- og sikkerhedspolitik …

Udviklingen holder man et skarpt øje med på den danske ambassade i Beijing, hvor Ole Kværnø er Danmarks forsvarsattaché til Kina. Han mener, at det øgede fokus på Indo-Pacific fra presse samt danske og vestlige politikere er positivt, fordi det er her, den virkelige styrkeprøve kommer til at stå. Fra hans position står det klart, at Danmark og Vesten må erkende, at Indo-Pacific på trods af krigen i Ukraine er nøgleområdet for konflikten mellem Kina og USA, der kommer til at forme vores sikkerheds- og forsvarspolitik de næste mange år frem.

»Rusland er et kæmpe problem, der skal håndteres. Men på den lange bane er det Indo-Pacific, der kommer til at være afgørende for os og vores allierede,« siger han.

Epicentret for konflikten mellem USA og Kina kommer med størst sandsynlighed til at være Taiwan, der kan virke som en uløselig konflikt. Fra kinesisk side går den klare røde linje, at Taiwan hører til Kina. Men i takt med den økonomiske fremgang i Taiwan, der af Andreas Bøje Forsby beskrives som et »demokratisk og teknologisk fyrtårn« og en stigning i nationalfølelsen hos taiwanerne, er udsigterne til en fredelig løsning svær at få øje på.

USA har med Joe Biden i spidsen garanteret at komme taiwanerne til undsætning, hvis Kina benytter magt for at overtage landet. Ovenpå mødet mellem de to præsidenter, udtalte Joe Biden, at det var hans vurdering, at Xi ikke på nuværende tidspunkt er på vej til at bruge militær magt for at tage Taiwan. Ole Kværnø beskriver, at Xi som leder er blevet sværere og sværere at læse gennem sine ti år på posten, og at Kina er et land, der lader til at lukke sig om sig selv. Dog opfordrer Ole Kværnø til, at man holder igen med at tegne tidslinjer for en eventuel krig i Indo-Pacific.

»Man skal passe på med at spå i teblade. At vurdere en 10-15-årig horisont, før Kina vil anvende magt, er komplet umuligt,« siger han.

Taiwan ligger som en prop ud mod Det Filippinske Hav

Konflikten om Taiwan er ifølge Andreas Bøje Forsby en særligt interessant case, fordi den spiller så central en rolle i relationen mellem USA og Kina.

»Det er ikke bare, at der er tale om, hvad jeg vil kalde et “liberalt fyrtårn”. Taiwanerne er også dygtige til at italesætte deres eksistentielle kamp mod Kina, som overordnet er en kamp mellem autokrati og demokrati,« siger han.

ARKIVFOTO: Ole Kværnø (th) er Danmarks forsvarsattaché til Kina. Her ses han i samtale med Kenneth Pedersen, som i dag er generalløjtnant og chef for forsvarsstaben. Billedet er fra Frederiksberg Slot i 2016, da Kenneth Pedersen var oberst og chef for Hærens Officersskole, mens Ole Kværnø dengang var dekan på Forsvarsakademiet. Foto: Ernstved

Fortællingen om den eksistentielle kamp er noget, som amerikanerne i høj grad køber ind på med løfter om at støtte landets kamp for demokrati. Men der er flere årsager til, at både USA og Kina er interesserede i at påvirke, hvorvidt og hvordan Taiwan skal høre under Kina igen. Taiwan fungerer som en vigtig ”prop” i den ring af øer, der omgiver Kina mod Stillehavet, fordi det er med til at lukke Kina lidt inde, forklarer Andreas Bøje Forsby.

En anden årsag til Taiwans unikke strategiske position kan findes i, at landet er verdens største producent af mikroprocessorer, der er altafgørende for moderne teknologi. Det er også derfor, at en væbnet konflikt om Taiwan vil få langt større konsekvenser på globalt plan og sætte en effektiv stopper for eksporten af verdens mest avancerede mikroprocessorer, der bruges til alt fra køleskabe til kampfly.

»Taiwan et teknologisk fyrtårn i kraft af deres næsten altdominerende position inden for mikroprocessorer, der er vigtig for al moderne teknologi,« forklarer Andreas Bøje Forsby.

En krig i og omkring Taiwan vil således lamme verden på en måde, der er set mindre eksempler på under Covid-19. Udover at være produktionsland for verdens mest avancerede mikroprocessorer er Taiwan ifølge Andreas Bøje Forsby en vigtig brik for de to supermagter set fra et geopolitisk synspunkt. Det skyles, at Taiwan er en ø med en placering, der giver Kina lettere adgang til Stillehavet, hvis den hører under kinesisk territorium.

»Hvis Kina får kontrol over Taiwan, kan man etablere nye baser og derved styrke ambitionerne om at være en stor flådenation,« siger han.

Kan ikke udelukke det værst tænkelige scenarium

Med konflikten omkring Taiwan i fokus falder talen hurtigt på risikoen for en Tredje Verdenskrig og en ny kold krig. Der er dog grund til at mane til besindighed, mener Andreas Bøje Forsby. Navligt fordi Kina stadig er et udviklingsland, der i høj grad er afhængigt af vestlige markeder og teknologi.

»Størstedelen af den kinesiske eksport går til de vestlige lande. Så en udelukkelse fra vestlige markeder som eventuel respons på en aggression mod Taiwan vil være kritisk for Kina, der stadig er et meget eksportorienteret land,« siger Andreas Bøje Forsby.

Artiklen fortsætter under billedet …

Camilla Tenna Sørensen er Ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Hun forsker indenfor international politik og udenrigs- og sikkerhedspolitik med særligt fokus på Kina som stormagtsaktør og på sikkerhedspolitiske og militære strategiske udviklinger i Østasien herunder Taiwan Strædet, Det Syd- og Østkinesiske Hav, Koreahalvøen, Kina-Japan-USA magtforhold og relationer. Privatfoto

Dog ser han en udfordring i det anspændte forhold mellem Kina og USA og mener, at man har undermineret de samarbejdssøjler, der var med til at stabilisere den bilaterale relation. Ovenpå mødet mellem Xi og Biden, der lader til at lægge op til flere bilaterale møder, kan man have en spæd optimisme. Men så længe Taiwan-spørgsmålet er uløst, kan vi ikke afskrive en væbnet konflikt mellem USA og Kina. Det mener i hvert fald Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet.

»Man kan ikke udelukke worst case-scenario på baggrund af møderne, men måske kan man forebygge, at det sker utilsigtet,« siger hun.

Hvor tæt vi er på, at Xi eller hans parti beslutter, at tiden er inde til at annektere Taiwan, er endnu uvist. Ifølge Ole Kværnø vurderer flere iagttagere i området, at Kina ikke som sådan har travlt, men at tingene kan eskalere.

»Jeg tror, at den sikre bundlinje er, at en taiwansk selvstændighedserklæring vil få Kina til at reagere med magt. Hvornår Kina ellers beslutter at tage Taiwan med magt uden forudgående provokation – det vil være ren te-blads-læsning at udtale sig om,« siger Ole Kværnø.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer