Ukraine kan se frem til at modtage 19 selvkørende franskproducerede artilleripjecer fra Danmark, når de ellers bliver klar og endeligt leveret. Dermed er udsigten, til at Hærens 1. Brigade nogensinde bliver operativ, forlænget med adskillige år. Balterne skal ikke håbe på hjælp fra Danmark i tilfælde russisk aggression, mener militæranalytiker.
Regeringen har på et møde i Udenrigspolitisk Nævn fået bred opbakning blandt Folketingets partier til at sende Hærens nye og endnu ikke fuldt leverede artillerisystem til Ukraine. Systemet er fransk og hedder Caesar. Det blev bestilt i 2017, men er endnu ikke operativt, fordi Danmark ønskede modificeret udgave, som siden har voldt adskillige problemer.
Nu bliver det ukrainers hovedpine at slås med problemerne, for alle 19 bestilte artilleripjecer bliver sendt til Ukraine, så snart de er klar.
»Det her er en meget stor og betydelig donation. Vi har løbende været i kontakt med ukrainerne om netop Caesar-artilleri, og jeg er glad for, at vi nu har fået bred opbakning fra Folketinget til at donere det til Ukraines frihedskamp. Der er ingen tvivl om, at der er brug for det, selvom der fortsat er tekniske udeståender med systemet,” siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
En operativ 1. Brigade har meget lange udsigter
Donationen betyder, at Danmark bliver sat endnu længere tilbage i forhold til at kunne stille med den fuldt kampklare brigade, som vi ellers lovede i det eksisterende forsvarsforlig at have klar per 1. januar 2024. Til gengæld kan vi dække os ind under Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som har sagt, at hjælp til Ukrai´ne skal have højere prioritet end Natos nationale styrkemål.
»Vi går fra at have en halv brigade med én meget stor mangel i form af luftværn til nu at have en halv brigade med to meget store mangler, idet Hæren heller ikke kommer til at råde over noget artilleri mange år frem. Dertil kam man lægge, at brigade mangler i omegnen af 1.500 soldater, så Danmark er meget langt fra at kunne opfylde Natos styrkemål,« siger Hans Peter Michaelsen, som er selvstændig militæranalytiker med lang fortid som officer i Forsvaret.
Han bliver delvist bakket op af major Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet, som ikke tør sætte årstal på, hvornår Hæren vil kunne stille med en fuldt udrustet og bemandet brigade.
»Ingen kan i dag sige, hvor mange år det kommer til at tage. Det kommer helt an på, hvor hurtigt man kan anskaffe en erstatning i form af lignende artillerisystem. En brigade er en troppeenhed, som skal kunne gennemføre en selvstændig kamp. Det kræver et artillerisystem, som kan levere ildstøtte, og den har vi ikke,« siger han.
Danmarks eneste artilleriregiment genopstod i 2019
Danske Artilleriregiment blev genoprettet i 2019 efter at have været lukket ned i fem år netop for at samle al Hærens ildstøtte i ét regiment, som blev samlet i Oksbøl. Dengang var Oksbøllejren alene en skydelejr, som i samme ombæring skiftede navn til Oksbøl Kaserne for at kunne rumme det nye regiment. Uddannelsen har været i gang siden, og selv om der har været adskillige problemer det franske artillerisystem, er uddannelsen godt i gang.
»Hæren har opstillet den organisation, som skal rumme det nye artillerisystem, regimentet er allerede i gang med at uddanne på det nye system. Der var nogle børnesygdomme, som er ved at blive udbedret, men uddannelsen er i gang. Det betyder også, at soldaterne er på plads. Så hvis materiel- og indkøbsstyrelsen kan købe nogle nye pjecer i en lovet hasteanskaffelse, bør man forholdsvis hurtigt kunne opbygge en art kapacitet igen. Men hvad hurtigt er, aner jeg simpelthen ikke,« siger Kristian Lindhardt.
På Christiansborg glæder forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen sig over Folketingets opbakning til den meget store donation, som bringer Danmarks samlede donationer til Ukraine op i på sammenlagt 5,6 mia. kr.
»Danmark har fra begyndelsen af krigen i Ukraine været blandt de mest aktive donorlande. Det skal vi fortsat være. Samtidig skal vi finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og fortsat styrke det danske forsvar, så vi kan varetage Danmarks sikkerhed og leve op til vores forpligtelser i Nato,” siger Jakob Ellemann-Jensen – uden dog at sige, hvordan det skal ske uden artilleri.
Hans Peter Michaelsen kalder den danske hær for »meget amputeret og håber ikke, at balterne sætter deres lid til hjælp fra den danske hær i tilfælde af en russisk aggression.
»Det bliver ikke den danske hær, der kommer til at holde russerne ude af de baltiske lande,« siger han.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Ukrainerne bad om 6 pjecer og fik 19.
Måske vi skulle have ladet Ukrainerne forhandle om bevarelsen St. Bededag?
Så var vi endt op med 3 ekstra fridage, fremfor den ene vi mister nu…
Men alvorligt talt, så er der grund til bekymring over regeringens handlemønster, hvor man ikke vil udtale sig om donationerne til Ukraine, i modsætning til mange andre lande som gerne fortæller hvad de giver væk.
Og at man bruger argumentet, om at det er for at beskytte vores sikkerhed, klinger hult, når man igen kigger til andre lande.
Nu kan man dårligt hemmeligholde denne her donation, da den er så stor at den uanset hvad ville blive opsnappet af pressen.
Men hvad med de andre ting som indtil nu er blevet doneret? Vi ved at der er givet Stinger missiler, fragmentationsveste, hjelme, panserværnsraketter og ikke mindst Harpoon missiler. Alt sammen doneret i krigens tidlige fase.
Alt sammen ting, taget direkte fra vores eksisterende lagre.
Men hvad der mere er doneret væk, ved vi ikke.
Så hvor meget har vi overhovedet tilbage selv? Hvis nogen ting overhovedet…
Et spørgsmål som er noget nær umuligt at få svar på, ikke mindst set i lyset af den konsekvente lukkethed man møder fra Forsvarsministeren.
Ikke en gang NATO rapporter, kan længere give os et fingerpeg, da disse nu pludseligt er blevet klassificeret læsning.
Og når vi så endelig kan læse lidt, fra Rigsrevisionens hånd, så kan vi se at indkøb nærmest er en ukendt disciplin, som ikke mestres selv på det mest elementære niveau.
Derfor kan man hurtigt lægge 2 og 2 sammen, og nå til den konklusion, at de bort donerede genstande ikke er blevet erstattet og at der derfor er en alvorlig mango i det danske beredskab!
Igen slipper de ansvarlige politikere for videre tiltale, da lukketheden er total.
Men som borger bekymrer det mig, at man konsekvent kan kannibalisere, et i forvejen nedslidt og udplyndret forsvar, uden at nogen kan råbe STOP, eller blot løfte et øjenbryn og stille spørgsmålstegn ved, om det nu er fornuftigt at give mere væk.
Lukketheden om danmarks forsvar og hvordan tingene håndteres sammesteds, er beskæmmende og ikke værdigt, for et land som slår sig op på demokratiske værdier og medinddragelse af sine borgerer!
Det har sydet og boblet paa sociale medier om det her, og vi er ikke faerdige endnu. Vores Leoparder staar for skud. Jeg har deltaget I debatten med argumentet imod at sende fra oeverste hylde i DK’s forsvar. Det er dog en svaer beslutning og et dilemma. Det helt afgoerende punkt, for DK, er hvor hurtigt vi kan koebe nyt. Min antagelse er at det tager rigtig lang tid, men man kan haabe paa at det er forkert. Under Covid manglede vi masker, respiratorer etc og 1-2 aar senere flyder det med det, da produktionen er kommet op i gear. Nu er militaer isenkram lidt mere kompliceret, men man kan haabe paa samme proces nu. Jeg er ked af at det ser ud til DK goer det her uden en helt klar plan for et alternativ med forkoebs-rang. Det er jo alt vi har, og derfor en kaempe svaekkelse, i en i forvejen dum situation, imodsaetning til andre som har overskud til at sende. Det burde vaere ret og fair at DK gjorde det her mod lovning om at komme foerst i ordre-koen.
To argumenter skal gendrives.
Stoltenberg har sagt at NATO lande skal prioritere Ukraine over NATO forpligtelser, og det lytter DK saa til. Men jeg synes lige netop her at han goer DK en bjoernetjeneste fordi det jo kun vil goere NATO’s vurdering af DK endnu mere nedtrykt. I den sammenhaeng hjaelper det jo ikke noget at vi faar et klap paa skuldren over at hjaelpe Ukraine. Det andet argument er at vores udstyr goer meget mere gavn i Ukraine end i Oksboel, og at vi jo alligevel traener til at kaempe mod Rusland. Det argument lyder smukt og fint, bortset fra at det bygger paa en antagelse om at Ukraine kaemper den ultimative kamp mod Rusland, og at naar/hvis de vinder, saa er Rusland faerdige. Der er ingen der ved hvordan den her krig ender, og hvad Rusland kan finde paa over en tidshorisont hvor det danske forsvar nu staar endu svagere, og faar RIGTIG travlt.
Endeligt, forstaar jeg ikke hvorfor DK som frontlinie NATO stat imod netop Rusland er under saa meget pres here. Hvad med Spanien, Italien etc, som jo ikke i samme grad som DK er i skudlinien.
Jeg haaber vores politikere modbeviser min pessimisme, Store Bededag eller ej ;).
”Det blev bestilt i 2017, men er endnu ikke operativt, fordi Danmark ønskede modificeret udgave, som siden har voldt adskillige problemer.”
Meget god opsummering af det danske forsvars indkøbspolitik.
Venligst bemærk at politikernes, årelange og massive reducering, af dansk forsvar, langsomt men sikkert, har skabt præcedens, for etablering af et magtvakuum. Et vakuum på dansk jord, der inviterer til at blive fyldt ud. Spørgsmålet som jeg ser det, er blot af hvem, hvordan, hvornår og hvorfor?