Ukraine kan se frem til at modtage 19 selvkørende franskproducerede artilleripjecer fra Danmark, når de ellers bliver klar og endeligt leveret. Dermed er udsigten, til at Hærens 1. Brigade nogensinde bliver operativ, forlænget med adskillige år. Balterne skal ikke håbe på hjælp fra Danmark i tilfælde russisk aggression, mener militæranalytiker.
Regeringen har på et møde i Udenrigspolitisk Nævn fået bred opbakning blandt Folketingets partier til at sende Hærens nye og endnu ikke fuldt leverede artillerisystem til Ukraine. Systemet er fransk og hedder Caesar. Det blev bestilt i 2017, men er endnu ikke operativt, fordi Danmark ønskede modificeret udgave, som siden har voldt adskillige problemer.
Nu bliver det ukrainers hovedpine at slås med problemerne, for alle 19 bestilte artilleripjecer bliver sendt til Ukraine, så snart de er klar.
»Det her er en meget stor og betydelig donation. Vi har løbende været i kontakt med ukrainerne om netop Caesar-artilleri, og jeg er glad for, at vi nu har fået bred opbakning fra Folketinget til at donere det til Ukraines frihedskamp. Der er ingen tvivl om, at der er brug for det, selvom der fortsat er tekniske udeståender med systemet,” siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
En operativ 1. Brigade har meget lange udsigter
Donationen betyder, at Danmark bliver sat endnu længere tilbage i forhold til at kunne stille med den fuldt kampklare brigade, som vi ellers lovede i det eksisterende forsvarsforlig at have klar per 1. januar 2024. Til gengæld kan vi dække os ind under Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som har sagt, at hjælp til Ukrai´ne skal have højere prioritet end Natos nationale styrkemål.
»Vi går fra at have en halv brigade med én meget stor mangel i form af luftværn til nu at have en halv brigade med to meget store mangler, idet Hæren heller ikke kommer til at råde over noget artilleri mange år frem. Dertil kam man lægge, at brigade mangler i omegnen af 1.500 soldater, så Danmark er meget langt fra at kunne opfylde Natos styrkemål,« siger Hans Peter Michaelsen, som er selvstændig militæranalytiker med lang fortid som officer i Forsvaret.
Han bliver delvist bakket op af major Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet, som ikke tør sætte årstal på, hvornår Hæren vil kunne stille med en fuldt udrustet og bemandet brigade.
»Ingen kan i dag sige, hvor mange år det kommer til at tage. Det kommer helt an på, hvor hurtigt man kan anskaffe en erstatning i form af lignende artillerisystem. En brigade er en troppeenhed, som skal kunne gennemføre en selvstændig kamp. Det kræver et artillerisystem, som kan levere ildstøtte, og den har vi ikke,« siger han.
Danmarks eneste artilleriregiment genopstod i 2019
Danske Artilleriregiment blev genoprettet i 2019 efter at have været lukket ned i fem år netop for at samle al Hærens ildstøtte i ét regiment, som blev samlet i Oksbøl. Dengang var Oksbøllejren alene en skydelejr, som i samme ombæring skiftede navn til Oksbøl Kaserne for at kunne rumme det nye regiment. Uddannelsen har været i gang siden, og selv om der har været adskillige problemer det franske artillerisystem, er uddannelsen godt i gang.
»Hæren har opstillet den organisation, som skal rumme det nye artillerisystem, regimentet er allerede i gang med at uddanne på det nye system. Der var nogle børnesygdomme, som er ved at blive udbedret, men uddannelsen er i gang. Det betyder også, at soldaterne er på plads. Så hvis materiel- og indkøbsstyrelsen kan købe nogle nye pjecer i en lovet hasteanskaffelse, bør man forholdsvis hurtigt kunne opbygge en art kapacitet igen. Men hvad hurtigt er, aner jeg simpelthen ikke,« siger Kristian Lindhardt.
På Christiansborg glæder forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen sig over Folketingets opbakning til den meget store donation, som bringer Danmarks samlede donationer til Ukraine op i på sammenlagt 5,6 mia. kr.
»Danmark har fra begyndelsen af krigen i Ukraine været blandt de mest aktive donorlande. Det skal vi fortsat være. Samtidig skal vi finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og fortsat styrke det danske forsvar, så vi kan varetage Danmarks sikkerhed og leve op til vores forpligtelser i Nato,” siger Jakob Ellemann-Jensen – uden dog at sige, hvordan det skal ske uden artilleri.
Hans Peter Michaelsen kalder den danske hær for »meget amputeret og håber ikke, at balterne sætter deres lid til hjælp fra den danske hær i tilfælde af en russisk aggression.
»Det bliver ikke den danske hær, der kommer til at holde russerne ude af de baltiske lande,« siger han.