BLOG: Danmark står foran en massiv opgave med at bringe Forsvaret tilbage på fode, så det kan løse de nødvendige opgaver i en turbulent sikkerhedspolitisk situation. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen giver her sit bud på, hvad der er behov for på både materiel- og personelsiden, så Forsvaret kan forsvare Danmark og leve op til Natos forventninger.
Når den nye regering er dannet, bliver én af de vigtige opgaver i foråret 2023 at forhandle et nyt forsvarsforlig. Den eksisterende forsvarsaftale 2018-23 udløber om godt et år, og en ny aftale skal helst være forhandlet på plads mindst et halvt år før den gamle udløber. Den socialdemokratiske mindretalsregering fik Forsvarschefens militærfaglige anbefaling i efteråret 2022. Men anbefalingen ligger formodentligt låst ned inde i ministeriet, indtil den nye regering er på plads. Anbefalingens indhold kendes formodentligt kun i Forsvarets top samt hos centrale embedsmænd i ministeriet.
Det væsentligste fundament for en ny forsvarsaftale bliver Zilmer-rapporten “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, som blev offentliggjort d. 3. okt 2022. Her fremgår det i et centralt afsnit i resumeet:
»Den sikkerhedspolitiske situation indebærer en væsentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035. Danmark skal yde mere til Vestens forsvar mod den militære trussel fra Rusland og til aflastningen af USA i Europa. Hovedopgaverne må forventes at blive fremskudt forsvar i Østersøregionen, herunder flere styrker på kort beredskab samt skærpet overvågning i Arktis og Nordatlanten. Forsvaret er forpligtet til at leve op til Natos styrkemål. Alene at nå de eksisterende styrkemål vil være meget dyrt og tidskrævende. De fremtidige styrkemål for Danmark må forventes forøget. Også fortsat støtte til Ukraine med bl.a. træning og våbenhjælp kan blive en ressourcekrævende opgave.«
Artiklen fortsætter under billedet …
Derfor bliver den politiske prioritering af forsvarets fremtidige opgaver helt afgørende. Her har Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 ændret det europæiske sikkerhedspolitiske landskab dramatisk. Rusland har nu vist vilje til at anvende militær magt for at opnå politiske mål. Og Rusland har også vist viljen til at ofre indtil videre op imod 100.000 døde og sårede soldater på at forsøge at opnå disse politiske mål. Samtidigt er Ruslands evne til at indsætte større konventionelle landstyrker mod et eller flere af Nato-landene – i hvert fald for en periode – noget reduceret. Krig omkring og i Østersøen er ikke længere en usandsynlig og teoretisk risiko. Det er en reel og sandsynlig risiko, som både Nato og Danmark skal tage højde for.
De afgørende parametre i det nye forsvarsforlig
I det følgende vil jeg analysere de afgørende parametre i en ny dansk forsvarsaftale:
Nato
Natos styrkemål er en central del af alliancens forsvarsplanlægning. Det er her, at Nato-staben i Bruxelles sætter rammen for Natos kollektive forsvar og afskrækkelse over for Rusland og tildeler de enkelte lande styrkemål. Styrkemålene er de luft-, flåde, og landstyrker, det enkelte land skal stille til rådighed for forsvarsalliancens kollektive forsvar. Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at væsentligt færre russiske landstyrker umiddelbart kan true de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen. Men Natos styrker skal være på plads i fredstid eller på meget højt beredskab med veltrænede og ikke mindst veludrustede kampstyrker med komplet logistik til umiddelbar kamp for at kunne afskrække Rusland fra nye militære “eventyr”.
Danmark
Forsvarets vigtigste opgave er naturligvis at forsvare Danmark. Det omfatter fredsmæssig overvågning og patruljering af luftrummet og det maritime interesseområde over beredskabsforøgelser i krisetid op til krigsmæssigt forsvar. Her er den danske geografi og kontrollen af adgangen til Østersøen altafgørende. Danmarks geostrategiske beliggenhed har igennem mere end 800 år formet dansk sikkerhedspolitik. Det vil den også gøre fremover, når en stormagt som Rusland truer med at anvende militær magt i og omkring Østersøen.
Rigsfællesskabet
Grønland og Færøerne er kommet tilbage til en sikkerhedspolitisk rolle, som ligner den, de havde under Den Kolde Krig. Men en væsentlig parameter er ændret: De to rigsdele har fået langt større politisk ansvar for egne forhold, og det smitter af på sikkerhedspolitikken. Det er slut med at tage forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger hen over hovedet på de stedlige regeringer og parlamenter. Fremover skal det ske i dialog. Men geografisk er Grønland særdeles væsentlig for USA’s forsvar, og Færøerne ligger lige midt i Nordatlanten, hvor både overvågning af havområdet og luftrummet er central. Samtidig skal dansk forsvar fortsat kunne løse kystvagts- og redningsopgaver i de to rigsdele, selvom der langsomt opbygges en stigende lokal kapacitet til løsning af visse af disse opgaver.
Verden
Problemerne i Mellemøsten og på/omkring det afrikanske kontinent forsvinder ikke, selv om der er krig i Ukraine. Islamisk fundamentalisme, oprør, klimaforandringer, pirateri og anden kriminalitet samt migration forventes fortsat at plage disse områder i fremtiden. Militære virkemidler har kun begrænset effekt herpå, men visse militære kapaciteter kan understøtte andre virkemidler. Danske militære bidrag i regi af FN, EU eller koalitioner må fortsat forudses at være efterspurgte.
Prioritering
Prioritet 1 hos Nato og forsvarspolitikerne er og bliver Natos styrkemål. Disse kendes endnu ikke, men her er mine kvalificerede bud baseret på Nato-topmødet i Madrid i sommeren 2022 og de efterfølgende signaler fra alliancen:
Danmark skal fortsat stille en medium brigade til forsvaret af et af de baltiske lande, men fremover på et væsentligt højere beredskab (max 30 dage) og formentligt med en bataljon permanent eller semipermanent udsendt (lige som det er tilfældet i øjeblikket). Denne opgave vil kræve en stor indsats af den danske hær og kræve omlægning af hærens uddannelsesstruktur, således at den kommer til at minde om Helmand-perioden, hvor Hæren konstant uddannede og trænede soldater til en bataljonskampgruppe.
Danmark skal stille flådeenheder til både Østersøområdet og Nordatlanten. Disse flådeenheder skal kunne bidrage til at sikre den frie sejlads og forsvare sig selv og andre flådeenheder mod luft-, overflade- og undervandsangreb.
Danmark skal stille kampfly til Østersøområdet. I freds- og spændingsperiode skal disse fly medvirke til at forsvare Nato-territorium. I krigstid skal de kunne anvendes offensivt mod Ruslands missilsystemer som truer Nato-landene og den frie bevægelighed i Østersøen. Kun på denne måde kan Danmark bidrage til den fornødne afskrækkelse af Rusland. Her vil det lave antal kampfly, Danmark har anskaffet, blive en begrænsende faktor.
Danmark skal kunne forsvare eget territorium mod luftangreb (hvor missiler er den altdominerende trussel). Danmark skal også til enhver tid fastholde fri sejlads igennem de danske stræder.
Nato udvikler ikke styrkemål til det arktiske område. Men USA har klare forventninger til, at Danmark kan bidrage til øget overvågning og suverænitetshævdelse i og umiddelbart omkring Grønland. Overvågningen af luftrummet og havterritoriet omkring Grønland skal derfor øges væsentligt i fremtiden.
Ovennævnte styrkemål og nationale prioriteringer peger på følgende udviklingsbehov i Forsvaret:
- Flere værnepligtige og en større reserve. Det vil være nærmest umuligt for Forsvaret at rekruttere og derefter fastholde væsentligt flere soldater end i dag. Derfor må den nødvendige forøgelse af personelstyrken hovedsageligt ske via en væsentligt større reserve, som kan aktiveres med kort varsel. Værnepligtige vil ved en væsentlig længere tjenestetid (9-12 måneder) kunne løse en lang række opgaver ligesom under Den Kolde Krig og dermed frigøre fast personel til mere specialiserede opgaver. Efter værnepligtstiden vil de kunne indgå i reserven.
- Fuld opbygning af en kampklar medium brigade med alle de nødvendige våbensystemer samt fuld logistisk understøttelse inklusiv ammunition og forsyninger til minimum 30 dages kamp.
- Etablering af et jordbaseret luftforsvar til beskyttelse af vitale områder og installationer mod den russiske missiltrussel fra især Kaliningradområdet.
- Udrustning af Søværnets fregatter med opdaterede forsvarsmidler mod luft- og undervandstrusler samt anskaffelse af nye velbevæbnede patruljeskibe til anvendelse i de danske og tilstødende farvande. Desuden projektering af nye arktiske patruljeskibe (fregatter) til erstatning for de nuværende fire inspektionsskibe som i øjeblikket er ca. 30 år gamle. Disse arktiske fregatter bør også have en kapacitet til overvågning og bekæmpelse af undervandsmål i og nær de grønlandske farvande.
- Anskaffelse af moderne “stand-off”-våben til F-35-kampflyene samt anskaffelse af yderligere fly til anvendelse både nationalt og som en del af Nato-afskrækkelsen i Østersøregionen. Anskaffelse af yderligere et mindre antal MH-60R Seahawk til brug for intensiveret overvågning i de danske farvandsområder.
- Anskaffelse af nye overvågningsfly til erstatning for Challenger-flyene, som anvendes over og omkring Færøerne og Grønland. Disse overvågningsfly bør være af en type som både kan overvåge havområdet, luftrummet samt indhente elektroniske signaler, som eksempelvis de svenskbyggede Global Eye. Sådanne overvågningsfly vil også kunne anvendes i krisesituationer i Østersøområdet eller internationalt, hvis behovet igen opstår.
- Opbygning af en robust dansk totalforsvarsstyrke, som integrerer reservebaserede lokalforsvarsenheder, Hjemmeværnet samt Beredskabsstyrelsens enheder.
Konklusion
Det vigtigste i en ny forsvarsaftale – ud over prioriteringer – er tilstrækkelige økonomiske midler. Det nationale kompromis af 6. marts 2022 anviser en meget langsom tildeling af midler til Forsvaret. Når de sidste midler tilføres i år 2033, vil de afledte forsvarskapaciteter først være fuldt operative 5-7 år senere. Det dur ikke. Forsvaret kan kun forstærkes, såfremt økonomiske midler er klar til brug fra starten. Anskaffelse af forsvarsmateriel, rekruttering, uddannelse og træning af personel kræver midler up-front. Derfor må og skal det nationale kompromis justeres, således at opbygningen af dansk forsvar sker væsentligt hurtigere. Ellers overlader Danmark igen forsvarsopgaven til vores Nato-partnere, som alle opbygger deres forsvar væsentligt hurtigere end Danmark.
Dette indlæg er et forsøg på at skabe en debat om den politiske prioritering af Forsvarets fremtidige opgaver samt et bud på, hvorledes disse opgaver kan/bør omsættes til militær kapabilitet (både de teknologiske systemer og tilstrækkeligt veltrænet personel til at bemande forsvarets enheder). Kommentarer og synspunkter er meget velkomne.
Bærende billede: Soldater fra Den Kongelige Livgarde under årets største hærøvelse, Brave Lion. Foto: Tobias Roed Jensen/Forsvarsgalleriet
Danmark bør som Tyskland, der i foråret 2022 bevilgede ekstraordinære EURO 100 mia. til forsvarets anvendelse i indeværende år, booste vores nedslidte forsvar tilsvarende og det omgående! Årtiers nedskæringer og de tavse værnschefer, samt forsvarschefen især, har ansvaret for, at forsvaret er i en uansvarlig og kritisk situation. Under valgkampen i oktober 2022 blev forsvaret ikke nævnt én eneste gang af én eneste folketingskandidat. Besynderligt, når det nationale kompromis fra 06-03-2022 betyder, at Forsvaret i årene frem til 2033 kommer til at sluge alle de kommende finansloves årlige rådighedsbeløb med ekstra ca. kr. 2 mia. p.a. Den kritiske personalesituation, hvor kostbart nøglepersonale mangler og forsvinder ud af bagdøren nævnes slet ikke i det nationale kompromis. Istedet tales om flere værnepligtige og længere værnepligtstid 9-12 mdr. fremfor de nuværende 4 mdr. (der mest ligner et højskoleophold). Kønsmæssig ligebehandling med samme værnepligt/værneret for mænd som for kvinder er heller ikke på dagsordenen. Dernæst, at det i flere artikler har været fremme at Pension Danmark og måske andre Pensionsselskaber med kostbare OPP Offentlig Privat Partnerskabs modeller (Farum modellen i nye klæder), står på spring til at overtage Forsvarets ejendomme, måske finansiere nye skibe, fremfor at staten selv med sin adgang til billige statslån selv finansierer sine opgaver. Med de helt akutte opgaver herunder personalet, nye mindre kampskibe til Østersøen, skibe med en evne til at bekæmpe luftmål, sømål og antiubådskrigsførelse, jordbaseret luftforsvar, brigaden, flere F35 kampfly, overvågningsfly, projektering af nye nordatlantiske inspektionsskibe, der er behovet her og nu ikke under et boost på kr. 20-40 mia. Så store midler kan ikke fremskaffes på anden vis end ved udstedelse af statslige forsvarsobligationer. Det vil være narrespil at overlade finansieringsopgaven til pensionskasserne igennem 20-30 årige OPP finansielle leasingkontrakter. Mindre end 1.000 km fra Danmark udkæmpes en krig i Ukraine. Internationalt er der brændpunkter, hvor Danmark er bedst tjent med at kunne bidrage med vores del til NATO alliancens opgaver. Glem alt om at opbygge denne kapacitet i årene frem til 2038. Behovet er her og nu. Når vores fattigere naboer som Polen og de Baltiske lande alle kan bidrage med både 2%-3% af deres BNP til NATO alliancen, så er det uberettiget at hævde, at det har det rige Danmark ikke mulighed for. Vi har adgang til midlerne, men ikke uden en accept af behovet for et boost her og nu i årene 2024-2027. Inden 3-6 mdr. så vil der være vedtaget et nyt forsvarsbudget. Med de gigantiske midler, der skal investeres, så er det værnschefernes opgave at formulere behov, folkets behov at der iværksættes en demokratisk debat/dialog, Folketingets pligt at fremskaffe de nødvendige midler nu og ikke langsomt i årene frem til 2038. Lars Wismann, direktør og projektchef i Wismann Property Consult A/S, sponsor til og rundviser på skibene på Holmen.
God analyse. Især hæfter jeg mig ved punkt 1, 3 og 4. Eneste kommentar til pkt.3 er “genetabler” som første ord. Ad 1, vil det ikke være nemt at fastholde stampersonel, Forsvaret bløder personel i øjeblikket. Der skal flere værnepligtige til og med længere tjenestetid som skrevet. Mange af de tidligere civile job i bliver i dag udført af stampersonel, eksempelvis på depoter og værksteder, og der bliver udført en del spildtjeneste (forstå det ret, ikke at deres arbejde er spildt) og i en given situation skal de erstattes med andet personel når de skal ud i enhederne! Det var en katastrofe at spare sonar og DB væk på vores inspektionsskibe, det begrænser deres ydeevne i Nordatlanten, og de er nok også ved at være lidt trætte. At få flere “rigtige” fregatter vil ikke være den rigtige vej, de er for personelkrævende og “hovedet på blokken”, hvor mange fregatter af de 5 vi har kan vi have i længerevarende hårde missioner (piratjagt, eskorte af hangarskibe o.s.v.) på en gang – 2 vil jeg skyde på men så har vi også ryddet alle hylderne. Vores nuværende patruljefartøjer er ret beset ikke mere bevendt end vores hjemmeværns kuttere?
Jeg er ikke helt enig med J.K. om at Østersøen ikke længere er interessant. Der er skisma ikke langt til Hviderusland og Rusland – Finland og Sverige er ved at genbefæste deres øer i området, og vi skal sørme da kunne holde Bornholm på danske hænder.
P-8 poseidon ville også være en god afløser for challengeren. De danske fregatter (AAW og ASW) må konstant prioritere opgaver. Måske man skulle anskaffe et par stykker mere end de sølle 5 vi har.
Kære Per Moll Pedersen. Synes bestemt ikke jeg har skævvredet til FLV fordel. Der er beskrevet masser af behov til SVN. Fsva. Forsvarets tidligere eller nuværende ledelse, så forholder jeg mig ikke til personer.
Der er flere ting der er gode og flere ting der ikke rammer plet. For det første har det tydeligt vist sig at større skibe er lette ofre og det første der vil være på havets bund i Østersøen er fregatterne, da de kan sænkes fra lang afstand fra land. Så for at have et Søværn bør man reelt have minimum 4 ubåde og de kan købes nye eller som nogle der udfases. Fregatterne kan man udstyrer med Tomahawk missiler så vi får en strategisk styrke samt SM6 missiler. Skibe i Østersøen bør være små skibe med Missiler evt NSM. Man er nødt til at acceptere at man ikke kan nøjes med 4+5000 Værne pligtige men at man bør indkalde hele årgange af mænd og kvindervil være en 40.000 pr år, I 9 Måneder så vil man over hurtig tid opbygge enheder. Og man bør overveje indkøb af Storm Shadow til F-35 hvor 27 er meget få , men man kunne supplere med 16 mere et andet mærke evt Gripen. Man bør som minimum have et samlet mobiliserings styrke på 250.000 soldater. Og man skal lære en gang for alle at freden er forbi og der er en enorm trussel her og ikke i afrika.
Dansk forsvar er i så ringe stand at de IKKE ville kunne klare et middel angreb, da mandskab i dag er i så ringe forfatning. Ikke alene når vi sender kampbataljonen til Letland og man slet ikke har mandskab nok til at lave rokade, det beviser at Dansk forsvar er i en MEGET ringe forfatning. Vores specialstyrker mangler også og nogle forlader det, med rette grundet latterlige regler og mangel på udstyr. Ledelsen i forsvaret skal virkelig til at tage sig sammen da en del af officersstaben ikke har evnerne til at lede. Vi skal tilbage med 9 eller 12 måneders værnepligt hvor både mænd og kvinder skal deltage.
Forsvarskommandoen skal reformeres og trimmes så den ikke består af kompetente officerer og ikke karrierer officerer, samt skal man inddrage Hjemmeværnet specialenheder til operationer.
Tager vi den Danske flåde, så se på vores farvand dengang vi have MTB og ubåde var det perfekte til vores forhold da større skibe ikke kan komme langt under land. Grønland skal have tilført styrker da dette er og bliver det nye stridspunkt mod Rusland og i dag skal vi have Amerikanernes støtte hvilket er til grin at vi ikke selv kan bidrage med mere.
Jeg har selv været i systemet i 16 år og 23 i hjemmeværnet efterfølgende under den kolde krig og i dag er den kolde krig en biting med det der foregår geopolitisk og i Ukraine.
Mit gæt er hvis man IKKE siger nu er det nok vil idioten Putin gribe til andre midler og vi skal ikke glemme Kine/Taiwan samt Nord Korea som KAN blive der at balladen starter.
Verden når vi ser på historien er så TÆT på en 3 verdenskrig som aldrig før og HÅBER ikke jeg får ret men tror desværre at Vesten ikke formår det og er NU man skal træde op og vise man KAN og VIL sige fra over for Putin.
Jeg er i dag 66 år MEN hvis mit land siger der er brug for mig er jeg klar.
Godt nytår til alle
Utroværdigt med en skævvridning i forhold til det lyseblå værn. Et spørgsmål til den ærede såkaldte analytiker: Den nuværende forsvarschef har været ansvarlig for nedbrydning og degenereringen af det danske forsvar lige siden hans tid som CH PLA 1. Tror den ærede analytiker at den nuværende Forsvarschef er egnet til at forestå genopbygning af Forsvaret,?
Der er flere forhold den gode analytiker går galt i byen med, men jeg jeg er grundlæggende enig i st kun en værnepligt på 10 til 11 måneder er brugbar.
Men uenighederne først, forsyninger til 30 dage? Hvad så bagefter ? Er det så bayonesttræning?
30 dages fatamorganaet vil nødvendigvis ændres……det viser den nuværende forsyningssituation.
Der skal opbygges logistik til et års indsættelse.
En brigade? Hvad så når den er nedslidt? Der er behov for en 3 brigade struktur , en indsat, en genopbygges, og en uddannes.
Hjemmeværnet er ikke “opfundet” til den nuværende sikkerhedspolitiske situation, hvor vi ikke vil imødeses kamp på dansk jord. Værnet trækker værdifulde ressourcer væk fra en krigsopgave.
Luftvåbnets fly er for få, hvilket betyder at de over tid ikke vil kunne støtte kampen. Der er behov for 60 til 70 kampfly med lufttankning. Flåden skal indsættes i Nordatlanten, Østersøen er ikke længere interessant for danske enheder.