En nyt jerntæppe har ifølge statsministeren sænket sig ned gennem Europa, og de kommende år vil den sikkerhedspolitiske udvikling alene gå fra slem til værre. Truslerne er ikke kun militære, men handler også om kritisk infrastruktur, cyber og forsyningskæder. Det er hovedkonklusionerne i den rapport, som tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns netop har afleveret.

Vi er ikke alene. Så kort kan man beskrive det eneste positive budskab i statsminister Mette Frederiksen (S) tale på Frederiksberg Slot mandag. Her var hun hovedtaler til præsentationen af ambassadør Michael Zilmer-Johns længe ventede rapport om ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2025”.

»Sidst vi talte om et jerntæppe ned igennem Europa, var Europa splittet i to. I dag står Europa mere samlet end måske nogensinde før. Det skyldes ikke mindst udvidelserne af både EU og Nato, og det er et lyspunkt i en ellers mørk tid. Putin troede, at han kunne splitte os. Han tog fejl. Solidariteten er stærkere end nogensinde før, og den transatlantiske alliance, som er den vigtigste, når vi taler dansk sikkerhedspolitik, viser sin fornødne styrke,« sagde Mette Frederiksen.

Resten af talen matchede til fulde den 80 sider lange rapport, som i dystre toner beskriver den verden, som vi er på vej imod. Det er en verden, som ser helt anderledes ud end for bare få år siden, og den får mærkbare konsekvenser for de yngre generationer i mange, mange år frem. Fremtiden er med andre ord mere uforudsigelig, end vi har set siden Murens fald i 1989.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vi står helt grundlæggende over for en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Autoritære kræfter vinder frem, og det internationale samfund er i opbrud. Danmark og Rigsfællesskabet vil i de kommende år stå overfor væsentligt skærpede trusler – ikke mindst fra Rusland. Og truslerne vil være langt bredere, end hvad vi har været vant til i hvert fald i en årrække. Det må man sige, at vi fik en skræmmende forsmag på i sidste uge,« sagde Mette Frederiksen og henviste til sabotagen i Østersøen, hvor fire eksplosioner på havets bund sendte gas op gennem havet og ud i atmosfæren.

Har bragt os i en problematisk afhængighed

Angrebet på de to gasrørledninger Nordstream 1 og 2 få kilometer fra den danske territorialgrænse er ifølge statsministeren en meget konkret påmindelse om, at vi står overfor nogle langt mere komplekse sikkerhedspolitiske trusler.

»Alle ved efterhånden, at sikkerhed ikke alene er et spørgsmål om militær og våben. Det er også kritisk infrastruktur. Det er cyber, det er forsyningskæder. Og det vil i stigende grad være klimaforandringer,« sagde hun og kom med en erkendelse og en dyster spådom.

»Hvis jeg skal være lidt direkte, har vi måske i en årrække været hæmmet af vores egen succes. Vi troede jo, at halvfemserne varslede en ny og måske blivende verdensorden. Med vækst og velstand fredelig sameksistens med alle naboer og samhandel. Vi nedrustede, mens andre gjorde det modsatte, og vi har på en lang række områder bragte os selv i en problematisk afhængighed. Det lyder hårdt at sige det, jeg siger nu. Men måske er det, vi oplever i den her tid, også afslutningen på en æra. At vi er vitterligt lige nu står på tærsklen til en ny tid, som bliver svær. Sammen med vores allierede og sammen med vores partnere må vi ruste os til at imødegå de kræfter, der vil os ondt, og vi må styrke os selv, så vi både kan håndtere sundhedskriser og teknologisk udvikling på egne præmisser. Autonomi bliver helt nødvendigt. Samarbejde endnu vigtigere, men samarbejde med allierede og partnere med hvem, vi deler værdier,« sagde hun og nævnte først truslen fra Rusland og siden Kina som en »systemisk udfordring«.

Kina er på vej til at overhale USA militært

Netop Kina spiller en hovedrolle i Zilmer-Johns rapport, og alene den økonomiske udvikling ændrer på den geopolitiske magtbalance. I 2035 forventes Kina ifølge rapporten at være den største økonomi og på de fleste områder teknologisk på højde med Europa og USA.

»Kina vil hermed have opnået fuld intern handlefrihed og evne til at modstå økonomisk og politisk pres fra Vesten, fordi det sammen med Rusland og sine øvrige nære partnere vil kunne afkoble sig økonomisk fra Vesten i et hårdt konfrontationsscenarie. Kina vil dog have en stærk interesse i at undgå en sådan afkobling og at bevare en stor samhandel og gensidige investeringer i Vesten,« står der i rapporten.

Militært vil USA i 2035 stadig være militært stærkere end Kina på globalt niveau, men Kina vil være godt på vej til at indhente forspringet og vil i Indo-Pacific regionen som minimum være på niveau.

»Kina har allerede opbygget en stor, moderne flåde, mens USA, Japan og især Taiwan har ældre materiel, som de ikke i dette perspektiv kan nå at modernisere,« står der.

En ny generation vil opleve krise og konflikter

Ud over truslen fra Rusland og på længere sigt også Kina, står den kommende generation overfor massive udfordringer, når det kommer til klima og energi, ligesom forsyningssikkerheden er udfordret, når det kommer til sundhedskriser som endnu en eventuel pandemi.

Artiklen fortsætter under billedet …

I øjeblikket ser verden ikke bare ind i en klima- og energikrise, men også en fødevarekrise. Alt i alt er der udfordringer, kriser og trusler spillepladen rundt, og det får konsekvenser for vores børn. Sådan lød det pessimistiske budskab fra Michael Zilmer- Johns, da han præsenterede sin rapport.

»En hel generation af danskere har kunnet vokse op uden at skulle frygte krig i Europa og i en verden, der åbnede sig mere og mere op. De kunne rejse rundt over hele kloden og opleve, hvordan demokrati og menneskerettigheder vandt frem. De har oplevet en helt uset velstandsfremgang, og det kommer fremtidens unge og børn ikke til at opleve. Det er en helt anden verden, der tegner sig. Desværre. Det er en helt ny situation på niveau med Murens fald eller terrorangrebene 9/11, og det er ikke kun én ting, der sker. Det er, fordi der sker mange vigtige ting samtidig,« sagde han.

Tilbage i marts indgik de fem ældste partier på Christiansborg det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, og i den forbindelse forpligtede de fem partier sig at nå op på at bruge 2 pct. af bnp på forsvars inden udgangen af 2033. Det er ifølge Mette Frederiksen 20 mia. kr. mere om året, som skal gå til forsvar. Men det er ikke nødvendigvis nok, forklarede Mette Frederiksen på et kort pressemøde på Frederiksberg Slot inden præsentation af Zilmer-Johns’ rapport.

»Det er jeg ikke sikker på, og vi kommer løbende til at forholde os til udviklingen og situationen i dansk forsvar,« sagde hun.