DEBAT: Efterretninger fra åbne kilder – OSINT – er særligt efter krigsudbruddet i Ukraine blevet en populær disciplin på sociale medier. Midt i al begejstringen glemmer mange af dens udøvere og følgere dog at være opmærksomme på de mest oplagte faldgruber, mener PhD-studerende Christiern Santos Okholm, som her udlægger de hyppigst forekommende.

OSINT-miljøet spiller en central rolle i vores forståelse af Ruslands krig i Ukraine. Fællesskab af private efterretningsanalytikere har vist sig afgørende for mediedækning, militæranalyser og dokumentation af krigsforbrydelser i Ukraine og har nærmest opnået kultstatus. Men trods dets status som kraftfuldt dokumentations- og analyseredskab, er der nogle iboende udfordringer ved OSINT som man bør have med.

OSINT (eller Open Source Intelligence) har rod i efterretningstjenesternes brug af åbne og offentlig tilgængelige kilder til at lave efterretningsanalyse. Ved at nærstudere eksempelvis offentligt tilgængelige registre og billedmateriale kan man meget præcist efterforske kriminelle og militære aktiviteter. Med den digital tidsalders frit tilgængelige overflod af offentlige registre over fly-, skibs- og togtrafik, og i en tid hvor private brugere konstant uploader oplysninger til TikTok og YouTube, var det kun et spørgsmål om tid, før OSINT blev populariseret. Fra at have været en lille gruppe af amatørdetektiver i 00’erne er OSINT i dag blevet et globalt fællesskab af eksperter, der kan følge fronten i Østukraine, dokumentere klimaforandringer, faktatjekke falske påstande og bedrive mordefterforskninger.

Iboende i miljøet er en tro på, at analytisk præcision og troværdighed opnås ved at trække på fællesskabets færdigheder og transparens. Ved at fremlægge analyser for OSINT-miljøet, kan de både gås efter i sømmene, aktivere et hav af obskur ekspertise og bevise validiteten af andres fund. Det er på mange måder en demokratisering af efterretningsarbejdet, som har vist sig hurtigt at kunne levere præcise analyser. Men på trods af OSINT-miljøets potentiale, er der visse udfordringer, som bl.a. førte til en kortvarig eksplosion af konspirationsteorier og rygter om et forestående kinesisk kupforsøg og afsættelse af Xi.

Internetberømmelse kan resultere i sensationalistiske analyser

Når alle kan være med, vil der også være mange mangelfulde analyser, som skal frasorteres, og det gælder – som med så meget andet – om at finde troværdige og kompetente analytikere. Men selv da skal man være påpasselig: Efter nogle indledende analyser af Ruslands invasion, har visse analytikere opnået en form for influencer-status i og udenfor miljøet. En status, som nogle forsøger at bevare ved at vægte sensationalistiske konklusioner over grundige analyser. Ved at lave forhastede analyser, undlade at fremlægge deres metoder og ved bevæge sig udenfor deres ekspertområder kan disse influencers sprede forkerte analyser til deres følgere. Det kan betyde, at de stjæler rampelyset fra mere grundige analytikere, der nu både skal irettesætte og indhente det analytiske sjusk.

Selvom OSINT bygger på troværdighed gennem transparens, kræver det en vis ekspertise at evaluere en OSINT-efterforskning. For eksempel kan analyser af russiske troppebevægelser kræve læserkendskab til den russiske hær, russiske togregistre og satellitdatabaser – viden, som kun de færreste ikke-analytikere har, og som gør dem ude af stand til at skelne mellem kvalitet og sensationalisme. Det gør OSINT-influencerens rolle endnu vigtigere.

Læs også: Danske Oliver Alexander afslører russiske falsk flag-operationer hjemme fra stuen

Yderligere problemer kan findes i form af igangværende efterforskninger, der åbnes op for både OSINT-miljøet og dermed den brede offentlighed. Selvom det betyder, at man kan trække på hele miljøets viden og ressourcer, betyder det også, at halvfærdige analyser hurtigt kan samles op og gå viralt udenfor miljøet, og inden de er blevet verificeret af fællesskabet. Den endelige efterforskning lider nu af førnævnte problem med at indhente dårlige analyser.

Dermed står OSINT-miljøet også selv i et dilemma mellem præmissen om adgang til miljøets samlede ressourcer gennem åbenhed på den ene side og etableringen af ekskluderende standarder, der kan garantere professionalisme, på den anden. Hvor visse analytikere kun samarbejder med folk, de kender og selv har efterforsket, vil det betyde udelukkelsen af en masse potentiel ekspertise.

OSINT-analyser sårbare overfor statslig manipulation

En af styrkerne ved OSINT er at kunne identificere, hvor og hvornår videoer af ildkampe er filmet. Sådanne billeder kan give os et glimt af tilstanden ved den ukrainske front på et særligt tidspunkt. Dog kan skal man være varsom med at overvurdere værdien af disse enkelte “lysglimt”, der både kan være filmet med særlige strategiske formål, eller fordi fotografen prioriterer opsigtsvækkende begivenheder. Dertil kan disse lysglimt kun belyse enkelte tilfælde, men ikke give et generelt billede af en så omskiftelig proces, som en krig er. Ikke desto mindre kan summen af lysglimtene få en stor betydning for vores forståelse af en given proces, om end ikke en komplet forståelse.

Endelig opererer mange OSINT-analytikere under anonymitet og skjuler sig bag sociale medieprofiler. Selvom det delvis gøres for at undgå dødstrusler og chikane fra miljøer og aktører, som analytikeren efterforsker, betyder det også, at man som publikum ikke altid ved, hvem der står bag kontoen. Særligt visse prominente russiske OSINT-profiler er under mistanke for at være knyttet til det russiske forsvar på grund af deres effektivitet og delvise bias. Dette understreger, at miljøet er sårbart overfor manipulering fra statsaktører og potentielt efterretningstjenester, der forsøger at afgøre, hvilke “lysglimt” der skal offentliggøres. Ved enten at kontrollere analysen eller fodre analysen de korrekte startpunkter, kan OSINT risikere at levere dygtige, men skævvredne analyser.

Ovenstående er ikke et forsøg på at afskrive OSINT eller den vigtige rolle, miljøet i dag spiller for vores evne til at dokumentere og verificere information. Ikke desto mindre skal vi være opmærksomme på, at OSINT også har udfordringer, hvoraf visse er velkendte fra forskningen i digitale informationsdynamikker og desinformation. Jagten på opmærksomhed, viraliteten af lavkvalitet, faglige barrierer og ufuldstændige billeder er alle velkendte problemer fra desinformationsproblematikken.