Topmøde

Danske Oliver Alexander afslører russiske falsk flag-operationer hjemme fra stuen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Efterretningsarbejde med åbne kilder er en veletableret disciplin, som sociale medier har gjort endnu mere udbredt end tidligere. En af de fremmeste udi disciplinen er danske Oliver Alexander. For ham er det såkaldte OSINT-arbejde en hobby, som han er blevet så god til, at det etablerede efterretningsmiljø nu følger med i hans arbejde.

Hvis man er bare moderat interesseret i, hvad der sker på slagmarken i Ukraine – og har en Twitter-konto – er man formentlig stødt på navnet Oliver Alexander. Han er på rekordtid blevet et etableret navn indenfor det, der i daglig tale kaldes OSINT – Open Source Intelligence – eller slet og ret: efterretninger fra åbne kilder.

Oliver Alexander er 28 år, bor i Aalborg og arbejder til daglig med finansielle analyser. Det er dog hans ulønnede sidebeskæftigelse med indhentning af frit tilgængelige efterretninger om især russisk militær, der har skabt ham et navn uden for landets grænser og medvirket til, at han i dag har været brugt som kilde i hundredvis af nyhedsartikler. Oliver Alexander startede først med at beskæftige sig med OSINT for tre-fire år siden og har kun haft sin Twitter-konto siden december 2021. Alligevel har han i den mellemliggende periode fået mere end 48.000 følgere, hvoraf mange er etablerede navne i efterretningsmiljøet eller statslige myndigheder.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Han husker tydeligt den afsløring, der skulle vise sig at blive startskuddet til ”internetberømmelsen”, fortæller han i Frontlinjen på Radio4:

»Noget af det første, som fik meget traction, var nogle videoer fra et par dage før invasionen, hvor russerne påstod, at et ukrainsk morterangreb havde sprunget benet af en mand i Donetsk. De viste en video af ham, og på den kan man se, at han mangler godt nok et ben, ja, men han havde allerede en protese. Russerne fjernede simpelthen bare protesen og lod som om, at han havde mistet benet i angrebet. Jeg havde fået fat i en ikkecensureret version af videoen, hvor de så efterfølgende officielt har lagt en version ind, hvor de havde censureret hans ben. Den lagde jeg så ud, og den blev delt flere tusinde gange og taget op af forskellige medier.«

Russernes operationssikkerhed halter

Når Oliver Alexander i dag arbejder med OSINT læner han sig både op ad sociale medier som Twitter og Telegram, men han har samtidig opbygget et netværk af kilder tæt på slagmarken. Dertil kommer satellitbilleder, som kan købes gennem forskellige tjenester og bruges til det, som på fagsprog hedder geolocation. Det er dog i vid udstrækning de stridende parters egne billeder og videoer, der driver værket, fortæller han.

»Der er mange forskellige kanaler, der er dukket op forskellige steder i Ukraine og Rusland, hvor de lægger ting op. Der er prorussiske kanaler, og der er proukrainske kanaler. Der er også mange lejesoldater fra Wagner-gruppen (privat russisk hær, red.), som har Telegram-kanaler, hvor de lægger ting op.«

Artiklen fortsætter under tweetet …

Det burde de måske – i hvert fald for deres egen skyld – passe på med. I hvert fald må den lemfældige omgang med operationssikkerheden give anledning til dybe panderynker hos Ruslands militære ledelse. Den har nemlig flere gange kostet russiske soldaters liv. For ukrainerne og det internationale OSINT-miljø, herunder Oliver Alexander, er sløseriet imidlertid en gave.

»Det var blandt andet på en af Wagner-gruppens kanaler, at der blev lagt billeder op af et hovedkvarter, som de var ude at besøge, og hvor de var kommet til at efterlade adressen i billedet. Bygningen blev to dage senere ramt af et ukrainsk HIMARS-missil,« fortæller Oliver Alexander, hvis arbejde af samme årsag mest kredser sig om Ruslands ageren.

»Det er der, der bliver lagt mest op. OPSEC (Operational Security, operationssikkerhed, red.) på russisk side er utrolig dårlig i forhold til, hvad den er på den ukrainske side. Ukrainerne er bedre til ikke at lægge billeder op af deres positioner. Det gør russerne stadigvæk konstant, og det var har været et stort problem for dem hele krigen igennem.«

Om sin fremgangsmåde fortæller Oliver Alexander, at han lægger stor vægt på sin troværdighed og sætter en ære i ikke at videreformidle løse rygter, som den ene eller den anden part kunne have interesse i at få videreformidlet.

»Jeg prøver at forholde mig til fakta og de ting, jeg kan verificere gennem video, satellitfotos, eller hvad jeg ellers kan få fat i. Jeg holder mig til de ting, som jeg ved noget om og kan bekræfte. Jeg prøver at holde mig fra de historier, som er lidt for gode til at være sande – på begge sider – før jeg ved mere.«

Efterretningstjenester følger med i OSINT-miljøet

Det er ikke kun internettets amatørdetektiver, der har fattet interesse for Oliver Alexanders arbejde. Både danske og internationale medier har løbende videreformidlet oplysninger, som han har tilvejebragt. Oliver Alexander anslår selv, at han figurerer i 7-800 artikler fordelt på alverdens medier over store dele af kloden.

Men også blandt de instanser, der beskæftiger sig med efterretningsarbejde professionelt, kan OSINT og folk som Oliver Alexander være relevante at følge.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Ting, der sker i OSINT-samfundet, bliver også brugt af efterretningstjenesterne. Det kan man især se, hvis man følger det britiske Ministry of Defence. Det lægger en opdatering ud hver dag med ting, der er sket de seneste 24 timer af krigen. Hvis man følger med, lægger man tit mærke til ting, der er blevet fundet på satellitfotos, som personer har købt eller fået adgang til og derigennem fundet for eksempel en ny bro, som russerne har bygget over floden. Det plejer at poppe op dagen efter i de her rapporter.«

Oliver Alexander har også selv oplevet at se sine egne fund figurere i det britiske forsvarsministeriums daglige opdateringer.

»Der er nogle forskellige ting, hvor jeg sammen med nogle folk har fundet frem til nogle ting, som så senere er blevet bragt op. Jeg kan jo ikke bekræfte, om det er noget, de tilfældigvis har fundet frem til på samme tid, eller om det er vores oplysning, de har brugt. Det er i hvert fald kommet efter, at det er blevet lagt ud af os.«

Hør det fulde interview med Oliver Alexander i afspilleren øverst i artiklen. Indslaget starter 41 minutter inde i udsendelsen.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

1 kommentar

Abonnér
Notify of
guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer