spot_img

Hvorfor foregiver danske politikere at være overraskede over dyster rapport?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer er et utal af gange omtalt som alvorlige og fremtidsudsigterne som dystre. Overraskende er de til gengæld kun, hvis man har levet under en sten det seneste årti. Derfor er det forstemmende, når den danske politikerstand spiller forbavsede over Zilmer-Johns’ rapport og insisterer på at fortsætte nøleriet.

Dyster fremtid, dystre perspektiver, dystre forudsigelser. Skulle man reducere sin beskrivelse af ambassadør Michael Zilmer-Johns’ analysegruppes rapport om Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2035 til et enkelt ord, ville det uvægerligt ende med netop dét adjektiv: dystert.

Ordet fyldte meget, da rapporten mandag blev fremlagt på Frederiksberg Slot, og er da også velvalgt i en tid, hvor Putins Rusland på ottende måned demonstrerer sin indifference overfor folkeretten, hvor Kina spiller med musklerne og byder USA op til dans militært og økonomisk, og hvor planeten udfordres af klimaforandringer med potentielt massive flygtningestrømme fra ”det globale syd” til følge. Plus alle de andre katastrofer, som truer vores sikkerhed, naturligvis.

Mens udsigterne er dystre, burde rapportens indhold imidlertid ikke være overraskende for andre end de mest tungnemme iagttagere af international sikkerhedspolitik. Ikke desto mindre kunne man i forbindelse med lækket af føromtalte rapport for et par uger siden se diverse politikere råbe op om, at NU måtte der gøres noget, NU var det altså også på tide med de forligsforhandlinger, og NU måtte Danmarks selvforsvarsevne én gang for alle sikres. Den pludselige handlelyst har selvfølgelig sin forklaring i Ruslands ageren i Ukraine, og politikerne har helt evident ret i, at det næsten kun kan gå for langsomt med at sætte gang i de forligsforhandlinger, som alle med tilknytning til Forsvaret kollektivt i lighed med mange andre venter på. Men hvorfor skulle der en krig på det europæiske kontinent og en skriftlig afrapportering til, før handlekraften manifesterede sig?

Læs hele rapporten: “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2025”

Det er lige dele tragisk og bekymrende, at erkendelsen af de sikkerhedspolitiske kendsgerninger først indfinder sig nu. Sagen er jo, at det i årevis har været åbenbart, at Vladimir Putin løbende ville udfordre den etablerede, regelbaserede verdensorden. Putin anerkender ikke de geopolitiske spilleregler, som med russiske øjne er en vestlig konstruktion uden nævneværdig legitimitet. Allerede i 1999 instigerede han krigen i Tjetjenien, i 2008 sendte han russiske tropper ind i Georgien, og i 2014 annekterede han så Ukraines Krim-halvø, uden at det udløste mere end et diplomatisk ”fy” fra Vesten – herunder Danmark.

Amerikansk Asien-fokus stiller nye krav

Det forekom med andre ord Putin at være næsten risikofrit at invadere nabolandet Ukraine, og selvom han simultant overvurderede sine egne væbnede styrker og undervurderede ukrainernes kampmoral, var den bagvedliggende kalkule i en vis udstrækning korrekt: Lande som Danmark fremstod handlingslammede og ville først på bagkant foretage sig noget som helst, der bare minder om oprustning. Deri fik han ret, for det er først nu, at alvoren virker til at være gået op for danske politikere, som indtil en skæbnesvanger februardag i år har brugt det meste af krudtet på at ”effektivisere” et i forvejen udsultet forsvar.

At lade som om, at det er en overraskelse, at Putin efter sin ulovlige – men ikke desto mindre succesfulde – annektering af Krim i 2014 nogle år senere udfordrede skæbnen yderligere, er at lade hånt om de stemmer i både den danske og den internationale debat, som over årene har råbt op. De har været legio, og jeg er overbevist om, at havde vores politiske niveau haft en interesse i at få et retvisende billede af virkeligheden, havde der siddet stribevis af forskere klar til at oplyse. Det kom de til sidst også til, og forskerne er selvsagt helt uden skyld i, at de alt for sent fik opdraget.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om ambassadør Michael Zilmer-Johns dystre rapport om fremtidens forsvars- og sikkerhedspolitik …

Det er selvfølgelig ikke kun Rusland, Danmark kommer til at skulle forholde sig til de kommende år og årtier. Billedet af et passivt politisk parnas med sit primære fokus på økonomiske besparelser går dog igen, når man betragter en anden af vestlige magthaveres store hovedbrud, Kina, som også fylder en del i Zilmer-Johns-rapporten. Også her har skriften været at læse på væggen i flere år, og Kinas ambitioner klare for enhver med blikket rettet mod Indo-Pacific. Initiativer som infrastrukturprojektet Belt & Road opstår ikke ud af den blå luft, og massive investeringer i moderne krigsmateriel burde have givet et fingerpeg om, i hvilken retning regimets ambitioner peger og har peget længe: Kina vil slet og ret være en stormagt på lige vilkår med USA, og derfor har sidstnævnte over de seneste år i stigende grad rettet sit udenrigspolitiske fokus mod Indo-Pacific. Det betyder – udover at vi skal genoverveje vores diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med Kina – at Danmark og resten af Europa skal tage større ansvar for sin egen sikkerhed fremover, fortalte Michael Zilmer-Johns, da han mandag præsenterede sin analysegruppes grundige rapport.

Kinas stormagtsambitioner og USA’s deraf følgende ”Pivot to Asia”-strategi har som nævnt været længe undervejs. Danske politikeres ofte usagte, men underforståede narrativ om, at den sikkerhedspolitiske forandring både i vores nærområde og i Fjernøsten er sket så hurtigt, at vi her i landet og det øvrige Vesten ikke har haft mulighed for i tide at træffe de fornødne foranstaltninger, holder dermed ikke. Det ville være mere klædeligt at fremskynde forligsforhandlingerne end at fremture med den fortælling i endnu et debatindlæg eller tv-interview med alvorlige miner.

Lige så må alle politiske forsøg på at undslå sig at leve op til Natos styrkemål være en saga blot. Men ingen verdens hensigtserklæringer eller løfter om bod og bedring i de kommende år ændrer på, at alle tegn i sol, måne og stjerner har været der, og at Danmark er vågnet op til dåd for sent – og så har jeg end ikke taget hul på at problematisere de 12 år, der går, før Danmarks forsvarsudgifter rammer de forjættede to procent af bnp, som Mette Frederiksen så sent som mandag afslørede, at hun ikke længere var sikker på tilstrækkeligheden af.

Nedskæringer bliver hurtigt et fjernt minde

I skrivende stund står vi på tærsklen til et folketingsvalg, måske udskrevet få øjeblikke efter publiceringen af denne kommentar. I de efterfølgende valgkampsuger vil vi formentlig opleve den sædvanlige politiske mudderkastning, som vi desværre har vænnet os til. Det bør politikere og partier spare sig på forsvarsområdet. Dertil er situationen for alvorlig.

At gøre alt det ovenstående til et spørgsmål om den ene eller den anden regerings politiske farve, er både vildledende og grænsende til det skamløse. Mange partier har direkte eller indirekte gennem passivitet og laden stå til været faddere til den situation, vi som samfund befinder os i nu. Forsvarsforligene er bredt forankrede, og både røde og blå bør i den kommende valgperiode – og meget lang tid derefter – se sig selv dybt i øjnene og overveje, hvorfor man har bragt Forsvaret i den situation, som det står i. Det er et kollektivt politisk svigt, som alle må tage ansvar for, og som kommer til at tage årtier at rette op på.

Nedskæringerne i Forsvaret vil med de kommende års pengestrøm in mente hurtigt blive reduceret til et fjernt minde, men det vil tilsvarende klæde politikerne at komme deres eklatante fejltrin i hu, når freden og stabiliteten i vores ”baghave” forhåbentlig engang vender tilbage. Aldrig igen må vi tage freden for givet, lade forsvar være forsvar og blindt forlade os på amerikanernes velvilje.

Lad mig afslutningsvis slå fast, at jeg naturligvis ikke har nogen indvendinger mod, at regeringen indhenter kyndig assistance hos Michael Zilmer-Johns og hans analysegruppe. Ovenstående er heller ikke skrevet for at forklejne analysegruppens arbejde, som er både grundigt og vigtigt og forfattet af meget dygtige diplomater med kompetent støtte fra landets fremmeste forskere. Det er alene timingen af opdraget og vores politikeres hule formaninger om, at de har handlet efter bedste evne, jeg kritiserer. Det har de hverken med de senere års naive udenrigspolitik eller den nærmest uendeligt lange tidshorisont i det nationale kompromis. Udlægningen af, at man handlede i god tro på den forhåndenværende oplysninger, vinder næppe heller gehør noget sted i eller omkring Forsvaret.

Mit fromme ønske for de kommende valgperioder er, at ordet fredsdividende bliver strøget fra den forsvarspolitiske ordbog, at røde og blå partier fortsætter parløbet mod et stærkere forsvar, og at nuværende og tidligere soldater – og den danske befolkning i bredere forstand – aldrig igen skal lægge ører til forblommet retorik, som ikke følges op af handling. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.

Kasper Junge Wester er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet i Odense og har bl.a. en fortid i Søværnet, hvor han både har jagtet pirater i Adenbugten og hentet kemiske våben i Syrien med “Esbern Snare”. Foto: Astrid Rørbye

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

10 KOMMENTARER

guest
10 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
5. oktober 2022 18:19

Politikerne har god grund til at være overraskede over Forsvarets elendige tilstand. I 20 år har de fået af vide af “Koncernledelsen” og ministeriet at rationaliseringer bare har gjort Forsvaret skarpere, at besparelser blot var bortskærelse af overflødigt fedt, at danske soldater er verdens bedste og utroligt respekterede. Kritik fra rækkerne har været set som illoyalt og bandlyst indtil i år. Se rækken af ministerie-svar på politikernes spørgsmål, alt for ofte “good news culture” og ikke retvisende. 12 ministre på 20 år har sikret systemet mod politisk styring, og ladet sslvfedmen trives. Minimale budgetløft er i ministeriets spinkultur blevet til “Historiske Løft” og politikerne er blevet bildt ind at brigaden osv. er på vej. Derfor er politikerne med rette overraskede.

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
6. oktober 2022 11:57

Men al respekt for Kaspers glimrende artikel, så frygter jeg at politikerne endnu en gang er ved at sælge befolkningen, en god historie uden reelt indhold.

Og efter at valget er udskrevet, er det ikke fordi man bliver betrygget når man har set politikerne optræde og udlægge deres politiske mærkesager. Så sent som i partilederdebatten tirsdag aften, var det faktisk kun Statsministeren der kom med et tydeligt svar, da der blev spurgt ind til danskernes sikkerhed.
Resten af forsamlingen svarede som man kan kunne forvente. Enten ved at fastholde tidligere holdninger om nedrustning, styrkelse af det civile beredskab, eller hvorfor der ikke var indkaldt til forhandlinger om et nyt Forsvarsforlig endnu. Alt sammen svar, som vi også kunne høre den 24 februar da Ukraine blev invaderet.
Altså ikke nogen konkrete forslag, eller for den sags skyld krav om at der skulle handles nu!

Samtlige partier fortsætter den henholdende tilgang til styrkelsen af Forsvaret.
Ikke engang den nys fremlagte rapport har fået politikerne, over en bred kamp, til at kræve at der skal udarbejdes et nyt Forsvarsforlig omgående.
Efter at valgkampen for alvor er slået i gang, er den røde tråd på blå side skattelettelser og slankning af det offentlige. Altså mærkesager som absolut ikke spiller sammen med en hurtig og effektiv opretning af det danske forsvar.
På samme måde er minimumsnormeringer, grøn omstilling og imaginære energi øer nogle af de vigtige punkter hos den røde side. Igen ingen krav om umiddelbar handling på sikkerheden.

Til trods for opråb fra hæren om, at personelsituationen er uholdbar i forhold til det store antal udsendte, og at der er foretaget sprængninger på både Nordstream 1 og 2, som har betydet noget der kunne minde om en mobilisering af hele den danske flåde, så når alvoren ikke helt ind til politikerne.
Selvfølgelig ser vi alvorstunge ansigtsudtryk fra politikerne, når medierne spørger ind til alvoren. Men så sker der heller ikke mere!

Efter besættelsen da man skulle til at reetablere det danske forsvar, var udgangspunktet “Aldrig mere en 9 april”.
Men også på dette punkt slår historieløsheden igennem hos de folkevalgte…
Og netop derfor er jeg overbevist om, at vi nok skal slippe for at høre ordet “Fredsdividende” i de kommende år. Men hele den fodslæbende tilgang til styrkelsen af det danske forsvar, den fortsætter ufortrødent!

Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
5. oktober 2022 19:03

Fredsdividende omsat til rigdom og velfærd ? Det er endog endnu mere historieløst og mangel på indsigt i økonomi og hvad investering i et stærkt forsvar medfører af rigdom, men ikke mindst også beskyttelse af netop et rigt og stadig demokratisk samfund.
Forsvar er ikke kun udgifter. Det er i høj grad også langsigtede investeringer i mennesker, industri og ikke mindst viden, som giver mere velfærd, samtidig med at det beskytter de demokratiske samfund, som vi er nogen som elsker at leve i og er parate til at forsvare, selvom det umiddelbart lader til at koste penge.
En stor del af USA’s forspring indenfor IT og lignende stammer fra investering i forsvaret. Og det kan Danmark også få en masse af. Et stærkt forsvar i Danmark ville også give masser af arbejdspladser især i udkantsområder, som i dag kæmper med eksempelvis nedskæringer i forsvaret, men også generel centralisering.
Så, Poul Juul, du udstiller din egen uvidenhed og snæversynethed. Og ikke mindst det faktum at “fredsdividenden” nu bider os et vist sted, fordi de såkaldt “ansvarlige politikere” i snart 20 år ikke har ville høre på sagkundskaben!
Og tænk at OLFI, netop som man gør i et demokrati, netop ikke udelukker dig og lader dig komme til orde i modsætning hvad du ønsker for andre. Det er det som er værd at kæmpe for, selv for sådan en som dig, som ikke ønsker den åbne debat, men blot vil have lukket munden på folk, som er uenige med dig. Minder mig sjovt nok om noget jeg har hørt om sker længere østpå!

Henrik Grage
Læser
Henrik Grage
5. oktober 2022 12:14

Flot og velformuleret artikel der på bedste måde belyser Dansk “strudse politik” mht. forsvaret

wedell chhristensen
Læser
wedell chhristensen
5. oktober 2022 12:07

Selvfølgelig synes politikerne overraskede. De skal jo have et alibi for ders dfårlige samvittighed

Lars Jensen
Læser
Lars Jensen
14. oktober 2022 21:38

Med fare for at være historieløs: ‘Fredsdividenden’ – fik vi ikke den udbetalt i 1940?

Mogens Havnsøe
Læser
Mogens Havnsøe
5. oktober 2022 6:02

Fint nok med kommentarer og analyser, men gerne mere journalistik.
Mvh
Mogens Havnsøe

Poul Juul
Læser
Poul Juul
5. oktober 2022 13:34

Du spørger “Hvorfor?” Det korte svar giver du selv: Det er på grund af sådan nogen som dig, der fuldstændig historieløst og med smarte, forkromede vendinger søger at korsfæste de mange seriøse politikere, der i årevis har ladet “fredsdividenden” omsætte til rigdom og velfærd for folket. Netop det mål der er i centrum, når vi opbygger og opretholder et dyrt militært forsvar.
Jeg håber nogen i OLFI kan sparke dig ud eller på plads, så vi i stedet kan hylde de ansvarlige politikere, der nu har indset og forpligtet sig selv og hinanden på, at fremtidens beredskab og militære forsvar skal bygges på økonomiske ofre, der går ud over velfærden. For at bevare velfærd og frihed.

Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen
5. oktober 2022 17:16

Kære Poul Juul. Jeg er redaktør på OLFI og Kaspers chef. Jeg kan betrygge dig med, at jeg har godkendt ovenstående kommentar, som jeg i bifalder helt og holdent. Kasper er en dygtig journalist, som også formår at skrive både analyser og kommentarer, som ligger helt inden for rammerne på OLFI. Vi ønsker at skabe debat og Forsvaret, og det gør vi med både journalistik, analyser og kommentarer. Du skriver, at Kasper er “historieløs” og i “smarte, forkromede vendinger søger at korsfæste de mange seriøse politikere”. Jeg er helt uenig og bange for, at du ikke har læst OLFI før? Det har i vores optik været ganske uansvarligt at skære Forsvaret ned til en størrelse, hvor det er så småt og udsultet, at det er ved at bryde sammen på grund af krigen i Ukraine. Vi og andre har løbende råbt vagt i gevær, men vi er blevet tudet ørerne fulde om, hvor godt det danske forsvar var. Lige ind til ballonen gik op. Derfor har Kasper helt ret, når han skriver, som han gør. Venlig hilsen, Peter Ernstved Rasmussen (redaktør på OLFI)