DEBAT: Et “kupforsvar” på Bornholm bør i højere grad tænkes ind i Danmarks forsvarsplanlægning. Det er nemlig først og fremmest den danske klippeø i Østersøen, der er i fare, hvis Rusland øger aggressiviteten rettet mod Vesten, skriver Henrik Danielsen i dette debatindlæg.
»Bornholm, Bornholm, Bornholm. Du, min dejlige ferieø,« som Ib Mossin sang i Far til Fire, vist nok i 1959. Det er nok sådan, de fleste ”herovre” ser på den lille smukke ø midt i Østersøen.
Bornholm er ikke bare en ferieø, men hjem for cirka 40.000 danske sjæle, skatteydere og statsborgere i Riget. Øen har også en militær afgørende placering i Østersøen. I denne højspændte tid med Ukraine under massivt pres fra Rusland, og hvor magthaverne i Moskva har erklæret, at Nato skal ud af Baltikum og Polen, er der også fokus på Østersøen, herunder Bornholm og dennes sikkerhed og status.
Bornholm har tidligere, med rette, følt sig svigtet af Danmark og måtte i tiden fra 9. april 1940 til 5. april 1946 se sig besat. Først af Tyskland og i de sidste 11 måneder af Stalins Sovjetunionen. Vi må fastholde Bornholm frit og ubesat og mindske truslen mest muligt.
Danmark bør gøre som Sverige på Gotland
Det er i virkeligheden ganske ukompliceret i praksis at demonstrere, at Bornholm fuldt ud er en del af Danmark. Vi skal bare sige det på magtens sprog og gøre, som man har gjort i Sverige med Gotland: Vi sender danske soldater nok til at beskytte Bornholm til øen og genopretter et egentligt “kupforsvar”!
Læs også: Bornholm skal forsvares med infrastruktur og kærlighed
Man kan helt praktisk sende 1. Bataljon fra Gardehusarregimentet (1/GHR). Det er den enhed, som man i pressen på baggrund af regeringens seneste beslutninger kalder for “kampbataljon”. Det er nok snarere en bataljon plus eller måske mere korrekt: en kampgruppe.
Hæren er i fuld gang med at tømme andre enheder for personel og materiel m.m. for at gøre bataljonen klar, så de kan stille som befalet. De skal så øve sig med det nye personel og materiel, og det kan sagtens gøres på Bornholm, hvor der i forvejen ligger mindre enheder fra GHR. Det vil så koste nogle ydelser, som vel også skal betales hvis de øver et andet sted i Danmark?
Ved en sådan operativ og konkret handling understreger og understøtter vi “herovre” og regeringen derved Bornholms frihed og tilhørsforhold til fædrelandet. Bryder krigen ud i Ukraine eller skærpes situationen i Baltikum og Østersøen, kan Nato uden videre rykke ind i Jylland og på Sjælland.
I første omgang må man undre sig over, at der ikke er flere bornholmere, der melder sig til Hjemmeværnet, end tilfældet er.
Jeg begriber ikke helt, at der skulle være forskel på Bornholms stilling ift. fx. Sjællands el. Lolland-Falsters, bortset fra, at det er endnu vanskeligere at tilføre flere styrker pga. øens isolerede beliggenhed (hvis vi ikke kan påregne assistance fra Sverige el. evt. Polen). Bornholm er som det øvrige Danmark en del af NATO, og et angreb må have samme konsekvenser. Vi kan godt gennem en stærkere militær tilstedeværelse gøre det påkrævet med et øget antal angribere, og dermed en lettere varsling. Men flyvetid og -distancer er stadig uafrystelige kendsgerninger. Det var flyangreb, der tvang den tyske besættelsesmagt til kapitulation. Så stor en militær tilstedeværelse som den tyske i maj 1945 er det svært at forestille sig.
Egentlig en lidt selvmodsigende overskrift set i artiklens kontekst. Hvis der er en trussel mod Bornholm er der vel også en trussel mod DK ?
Ligger der ikke allerede en bataljon på Bornholm?