Bornholm skal forsvares med infrastruktur og kærlighed

Gardehusarregimentets opklaringseskadron på Bornholm kører i juni 2017 over klippeøen i pansrede Eagle IV patruljekøretøjer. Soldaterne er ved at afslutte deres forberedelser til udsendelse til Afghanistan som Resolute Support Hold 7 i august. Foto: Anders Fridberg/Forsvaret

BLOG: Bornholm er et strategisk nøglepunkt i Østersøen, som vi skal forsvare. Men det giver langt bedre mening at styrke infrastrukturen til og på Bornholm end at opruste med militære styrker, skriver Niels Klingenberg Vistisen i kølvandet på Folkemødet.

Den pensionerede general og koldkrigshistoriker Michael Clemmesen skrev i en kronik i Jyllands-Posten den 12. juni, at Danmark burde etablere et rigtigt forsvar på Bornholm med rigtige hærstyrker, fordi øen er nøglen til Østersøen – i hvert fald i den forstand, at dens besiddelse er central for Vestens evne til at kunne forstærke de baltiske lande i tilfælde af en krise med Rusland.

Clemmesen påpeger, at øen historisk set har haft en nøglebetydning i Østersøen, og at russiske amfibiestyrker i Kaliningrad kan anvendes enten mod Bornholm eller Gotland. Han hæfter sig ved, at svenskerne har indset truslen og nu forstærker det militære forsvar af netop Gotland. Han konkluderer meget korrekt, at den nuværende garnison på Bornholm i form af opklaringseskadronen, mere handler om offentlige arbejdspladser og lokalpolitik, end den handler om en militærfaglig vurdering.

Læs også: Claus Hjort Frederiksen: “Rusland er en diktaturlignende stat”

Faktisk siger han, at forsvarschefen helst så, at der intet militært var på Bornholm. Men ifølge Clemmesen bør politikerne indse truslen fra øst og forstærke Bornholm med en egentlig landmilitær styrke med både kort- og langtrækkende luftværnsmissiler (som det danske forsvar overhovedet ikke har nogen af i dag).

Strategisk vigtig for både Rusland og Nato

Jeg er lidt uenig med Clemmesen, og så alligevel ikke. Jeg er enig i, at Bornholm er strategisk og operativt vigtig – også for Østersøen, både for russere på vej vestpå og Nato-styrker på vej østpå. Men jeg savner lidt nuancer for, hvordan krig og krise måske vil foregå i dag, og hvilket slags forsvar af Bornholm der skal til for at imødegå netop det. Og jeg er hverken nedrustningsidealist eller fortaler for nogen form for pacificering, tværtimod.

Hvis først Bornholm angribes af en russisk militær styrke, har vi i Danmark og i Vesten større problemer end at forsvare Bornholm. Så koncentrerer vi os måske om at forsvare Polen. Hvis et egentlig angreb kommer, vil det være meget vanskeligt at forsvare Bornholm – særligt mod de moderne og agile styrker, som russerne har i dag. Det omfatter også avancerede jord til jord missiler som Iskander-missiler, der måske allerede er i Kaliningrad. Hvis man leder efter et afgrænset område at anvende et taktisk nukleart våben på, hvor følgevirkningerne er afgrænsede (geografisk), er Bornholm måske en passende størrelse, hvis øen er et oplagt militært mål.

Nej, hvis der sker en eskalation i Østersøen, hvor Bornholm kan spille en rolle, så er det i en tidlig fase af en uerklæret hybridkrigslignende situation. Der vil formentlig være destabilisering og uro i en eller flere baltiske lande. I en hybridkrig vil der ikke være et egentligt militært angreb mod Bornholm. I stedet vil man anvende andre midler for at destabilisere samfundet på øen.

Maersk skal sejle æg og gær til Bornholm

Måske forsvinder strøm, varme, internet, måske kan færgen ikke sejle, og flyet ikke flyve, på grund af forskellige uheld. Agenter vil påvirke en stemning mod moderlandet, som ikke kan afhjælpe situationen. Det kan være både cyberangreb som hacking, eller decideret sabotage der er årsag til problemerne. Uden TV og telefonforbindelser, vil der ikke gå lang tid, førend lidt panik vil brede sig. Måske er der ikke nok politi på øen til at løse alle problemer, eller at imødegå kriminalitet eller fange agenter, eller hvad der nu måtte være.

Derfor vil det allerbedste forsvar af Bornholm være en solid infrastruktur og en tæt tilknytning til moderlandet. Lige så snart Danish Air Transport ikke kan flyve til Rønne, fordi luftrummet i Østersøen er lukket, så skal Flyvevåbnets Hercules flyve gratis både frem og tilbage. Når færgerne ikke sejler fra Ystad, så skal et chartret Mærsk skib, beskyttet af en fregat, sejle æg og gær til øen. Når mobilnettet lægges ned, skal Telegrafregimentet opstille nye master, DR TV skal sende fra og på Bornholm, og politikerne skal derover. Hurtigt.

Vi skal knuselske Bornholm fra dag et, men vi skal have de fysiske (militære) midler til at understøtte det. Vi skal med andre ord kunne gentage luftbroen til Berlin, som kærlighedsbroen til Bornholm. Dertil er der kun behov for en stærk forsvarsvilje hos lokalbefolkningen, og den tror jeg nok, at Bornholmerne har!

Artiklen er alene udtryk for forfatterens personlige holdning.

Niels Klingenberg Vistisen er souschef i kompetence og uddannelsesafdelingen i Hærstaben. Han er historiker og har arbejdet med Irak- og Afghanistankommissionen og var hovedskribent på Forsvarets del af erfaringsopsamlingen fra Afghanistan.