Vestens øjne er stift rettet mod Rusland og Ukraine, men på sigt kommer også Kinas stormagtambitioner i Indo-Pacific til at påvirke europæisk sikkerhed. Regionen er derfor et af regeringens fokuspunkter i en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som blev præsenteret mandag eftermiddag.

Regeringen var mandag eftermiddag vært ved et pressemøde på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen præsenterede sin ny udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de kommende år.

Strategien skal udgøre et ”værdikompas” for Danmark og er en fortsættelse af Danmarks aktivistiske udenrigspolitisk og engagement i verdens brændpunkter, ligesom den betoner betydningen af styrkede engagementer i de internationale samarbejder, som Danmark tager del gennem organisationer som EU, FN og Nato.

Der er dog også nyheder at finde i strategien. Ikke mindst lægger den danske regering op til, at Kinas ambitioner om at være dagsordenssættende i Indo-Pacific kan vise sig at få betydning for Vesten – og dermed også for Danmark – i de kommende år.

»Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt flytter til Indo-Pacific. Regionen er præget af stigende sikkerhedspolitiske spændinger, geopolitisk konkurrence og stridigheder omkring territorialrettigheder. Og regionen er et knudepunkt for verdens skibsfart,« skriver regeringen således i strategien.

USA har i forvejen rettet sit militære og udenrigspolitiske fokus mod Kina og Asien med sin unilaterale ”Pivot to Asia”-strategi, og den kurs kan Danmark altså i en vis udstrækning også komme til at slå ind på. Dog er det regeringens ambition, at indsatsen for Danmarks vedkommende vil tage udgangspunkt i bilaterale aftaler med landene i regionen samt gennem EU.

Værste krise siden Den Kolde Krig

For nuværende er det dog Ruslands troppeopmarch på grænsen til Ukraine, der løber med opmærksomheden, og Putins autokratiske styre og aggressive fremfærd i grænselandet nær Ukraine udgør også et tilbagevendende emne i strategien og igen ved mandagens pressemøde:

»Netop nu ser vi en meget bekymrende situation udspille sig ved den ukrainsk-russiske grænse. Det er den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig, og den viser os først og fremmest, at man aldrig kan tage hverken fred eller frihed for givet. Ruslands aggressive adfærd over for Ukraine udfordrer den europæiske sikkerhedsorden, som har givet danskere og europæere frihed og fred. Den udfordrer den sikkerhedsorden, som er blevet opbygget siden Murens fald,« lød det undervejs fra statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren gentog derefter sit budskab om, at regeringen er klar til at støtte Ukraine med militært isenkram, hvis ukrainerne ønsker det.

»Vi har ikke nogen form for principiel modstand i forhold til at hjælpe Ukraine. Vi har allerede et samarbejde, hvad angår militær rådgivning. Vi har valgt at støtte Ukraine i en årrække og endnu mere i de kommende år. Vi kan sagtens se for os, at vi har et konkret samarbejde om militære kapaciteter,« fortalte Mette Frederiksen, som blev suppleret af Trine Bramsen, der kunne fortælle, at Danmark aktuelt bidrager til at styrke Ukraine digital forsvar:

»Jeg har en dialog med med min ukrainske forsvarsministerkollega, som selv har ønsket, at Danmark skal stille med cyberrådgivning. Det er fordi, at vi er stærke på lige præcis den kapacitet i Danmark. Derfor er der ønske om, at vi kan være med til at rådgive og vejlede ukrainerne og opbygge et endnu stærkere cyberforsvar.«

Ingen garantier om efterlevelse af Wales-målsætningen

Også det fortsatte samarbejde med de øvrige Nato-lande er et centralt fokusområde for regeringen. Alliancen udgør også i fremtiden en hjørnesten i det transatlantiske samarbejde, ligesom »det kommende forsvarsforlig vil have Wales-målsætningerne som forudsætning«, som det fremgår af strategien.

På mandagens pressemøde gentog forsvarsminister Trine Bramsen undervejs budskabet om, at Danmark skal være ”i kernen af Nato” og understregede endnu en gang, at Danmark allerede på nuværende tidspunkt bidrager mere end mange af de øvrige medlemslande.

»Vigtigst af alt er, at vi står sammen i vores vestlige, demokratiske alliancer. Nato er og bliver det stærkeste fundament for vores sikkerhed, og i den alliance er sammenhold det stærkeste våben. Vi har fuld gang i opbygningen af vores forsvar. I dette forlig vokser forsvarsområdet med cirka 30 procent, og i 2021 lå vi nummer fire i Nato målt i kroner brugt per indbygger på forsvar,« lød det fra forsvarsministeren, som fortsatte:

»Det ændrer ikke ved, at vi skal fortsætte med at udvikle og modernisere vores forsvar. Det gælder vores militære kapaciteter, og det gælder på cyberområdet og i vores evne til at modstå hybride trusler.«

Havde man håbet at få svar på, hvordan og hvornår regeringen konkret vil omsætte Wales-målsætningerne til virkeligheden, gik man dog fra pressemødet med uforrettet sag. Der blev således ikke givet nogen garantier om, at Danmark inden 2024 øger sit forsvarsbudget til de to procent af bnp, som Nato-landene blev enige om ved topmødet i Wales i 2014, og som er nedfældet i den såkaldte Wales-erklæring. Mette Frederiksen ville dog godt garantere, at regeringen både nu og fremover er klar til at øge tilstrømningen af midler.

»Vi er ikke et sekund i tvivl om som regering, at vi kommer til at bruge flere penge på det danske forsvar. Det gør vi allerede med det forsvarsforlig, der ér indgået for flere år tilbage. Vi er sikre på, at vi kommer til at bruge endnu flere penge de kommende år som del af et nyt forsvarsforlig, og jeg vil gerne sige meget klart, at får vi behov for på den korte bane at bruge flere ressourcer – noget, der ligger uden for det nuværende forlig – så er det ikke økonomien, der forhindrer, at Danmark træffer de beslutninger, der skal til.«

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer