Både politikere og militæranalytikere har svært ved at gennemskue, hvorfor næste års elevskole for frømandsaspiranter er blevet aflyst. Officielt skyldes det en presset økonomi, men det står uklart, hvorfor aflysningen sker blot to uger før optagelsesprøverne. Forligskredsen er ikke blevet orienteret om sagen.

Blot to uger inden optagelsesprøven fik håbefulde frømandsaspiranter landet over for nylig en besked for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, ingen af dem havde håbet på: Næste års elevskole i Frømandskorpset er aflyst, og derfor er optagelsesprøven, der skulle have fundet sted i uge 44, det også.

»I lyset af Forsvarets nuværende samlede økonomiske situation med en begrænset økonomi til at understøtte yderligere indtag af nyt personel i 2022, tillader det ikke, at elevskolen 2022 gennemføres som planlagt,« skriver Frømandskorpsets chef, Jens Birkebæk Bach således i et brev til ansøgerne.

Aflysningen og den sene udmelding vækker undren hos militæranalytiker Hans Peter Michaelsen, der har vanskeligt ved at greje, hvordan man tre år inde i et forsvarsforlig kan mangle penge, da forliget eksplicit taler om at styrke specialoperationskorpsene. Der er tale om “hovsabesparelser”, som tegner et billede af, at der er noget »ravruskende galt med Forsvarsaftale 2018-2023«, skriver han på Twitter og uddyber overfor OLFI:

»Det kan jo ikke koste mange basører at få det frømandshold gjort færdig. Det var planen, at specialoperationskorpsene skulle styrkes, og så lige før, de når over målstregen med trækævlen ”Maren”, siger man, at det har man ikke råd til. Det virker jo helt galt,« siger Hans Peter Michaelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

At man på nuværende tidspunkt mangler penge, virker besynderligt, fordi mange af de udestående indkøb i Forsvaret endnu ikke er sat i gang, mener han. En del af disse bliver formentlig først til noget i næste forligsperiode, og derfor burde man ikke mangle penge på nuværende tidspunkt.

»Der er mange ting, der er forsinkede, og hvor man ikke har noget økonomisk afløb. Vi kan se luftværnssystemet til Hæren, det når man næppe at begynde at betale ret meget på i indeværende forlig. Måske i 2023, hvis det lykkes at finde ud af, hvad man skal købe og få en kontrakt i hus. Der er andre ting, som heller ikke er sat i gang, men udsat eller forsinkede, og så kommer man alligevel i pengenød. Det virker helt uforståeligt for mig.«

Økonomiske problemer svære at gennemskue

Hans Peter Michaelsen mener, at det aflyste frømandshold er et symptom på en bredere problematik og skriver sig ind i en fortælling om, at Danmark har svært ved at levere, hvad vi lover på forsvarsområdet. Han henviser blandt andet til sidste års hårde kritik af Danmarks manglende efterlevelse af Natos styrkemål, men understreger samtidig, at han ikke selv har indgående kendskab til det konkrete tilfælde.

»Udefra er det ekstremt svært at vide, hvad pokker der er gået galt. Har man haft for store lønomkostninger? Man hører den ene og den anden historie om, at man mangler personel, så det kan ikke være fordi, at man har underbudgetteret på lønomkostningerne. Hvis man ikke har fået iværksat de planlagte anskaffelser til tiden og fået det økonomiske afløb på for eksempel Hærens luftværn, som man havde planlagt, kan det heller ikke være der. Så hvad pokker er det, der har trukket flere penge ud af budgettet end planlagt?«

Artiklen fortsætter under tweetet …

Der er et eller andet ravruskende galt med Forsvarsaftale 2018-23 når man han imod aftalens to sidste år skal gennemføre massive hovsabesparelser og aflyse et frømandshold når aftalen bl.a. indeholder en plan om at styrke specialoperationskorpsene.

— HansPeter Michaelsen (@hphmic) October 25, 2021

Heller ikke Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet kan lure, hvorfor elevskolen i 2022 er blevet aflyst. Men det kan sådan set godt passe, at der mangler penge, forklarer han.

»Det er rigtigt, at SOF (Special Operations Forces, specialoperationsstyrkerne, red.) tilføres flere penge i forliget, og at der er en ambition om at øge antallet af operatører hos både frøer og jægere. Men der er jo det problem, at pengene først for alvor kommer til sidst i forliget. Hvis du ser på illustrationen i forliget, så kommer der flest penge det sidste år. Så derfor kan det ikke udelukkes, at der kan være en økonomisk flaskehals,« lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, som end ikke havde hørt om sagen før OLFIs henvendelse og derfor ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Frømandshold koster ikke en herregård

Det er imidlertid ikke kun militæranalytikere, der undrer sig eller føler sig underinformerede. Også på Christiansborg giver sagen ansigt til løftede øjenbryn – ikke mindst fordi, at forligskredsen ikke er blevet orienteret, fortæller Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen:

»Det duer ikke, for nu at sige det, som det er. Der er en række håbefulde unge mænd – og måske kvinder – der gerne vil i gang med det her og har trænet til det. Pludselig bliver det så aflyst. Og så er det underligt, specielt set i lyset af, at vi i det sidste forsvarsforlig netop skulle gøre en masse ud af specialoperationsstyrkerne. Det er helt galt det her,« siger Søren Espersen, der ikke mener, at sparehensyn er nogen gangbar forklaring på aflysningen:

»Det med at henvise til en eller anden økonomisk ramme tager jeg ikke for gode varer. Det koster ikke en herregård. Lad os sige det, som det er: Det er ikke noget, der er med til at kæntre en økonomi på 23 milliarder om året, det er det altså ikke.«

Søren Espersen mener samtidig heller ikke, at nyheden om aflysningen er leveret på en ordentlig måde til de håbefulde aspiranter, der nu i første omgang må skyde en hvid pind efter drømmen om at træde ind i det hæderkronede elitekorps af frømænd.

»Det er synd for dem. De har trænet i måneder op til optagelsesprøven for at komme igennem nåleøjet. Jeg mener, at man, hvis man ville aflyse, skulle have gjort det allerede i januar. Det er en rimelig respit, og da må man også have vidst, at der kom nogle økonomiske udgifter. Det er underligt det hele, og jeg synes, at det er strid med det, som er ånden i forliget: At specialoperationsstyrkernes skal styrkes, og at der skal tilføres flere midler i de sidste år. Det er ikke det, der sker i øjeblikket,« lyder det fra Søren Espersen, som nu vil følge op på, hvad der er op og ned i sagen.

»Har vi ikke styr på butikken?«

Det samme vil hans kollega Niels Flemming Hansen, som er forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti. Også han ser med stor alvor på sagen, som han hverken har hørt om gennem Forsvarsudvalget eller ad andre kanaler.

»Jeg synes, at det virker underligt set i lyset af netop forsvarsforliget. Samtidig synes jeg, at det er underligt, at vi, så vidt jeg husker, ikke er blevet orienteret i forligskredsen omkring det. Vi er blevet orienteret om nogle problemer med værnepligtige i forhold til corona, men ikke om det her. Jeg synes, det er så graverende, at det burde vi have fået at vide.«

Også Niels Flemming Hansen hæfter sig ved, at aflysningen er meldt ud meget sent i forløbet og blot to uger før, at optagelsesprøverne i uge 44 skulle have været gennemført.

»Min tanke er: ’Hov, har vi ikke styr på butikken? Kender vi ikke vores omkostninger?’ Det er i virkeligheden det, jeg er mest bekymret for,« siger den konservative forsvarsordfører, som er enig med Hans Peter Michaelsen i, at sagen kan være et symptom på, at der på et mere generelt plan er noget galt med forvaltningen af forligsmidlerne.

»Det er det, jeg er bekymret for, og det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til, når jeg sidder til møde i ministeriet næste gang. Jeg er mildest talt noget rystet over den oplysning, du giver mig her. Specielt det korte varsel får jo en advarselslampe til at blinke.«

Ligesom Søren Espersen vil Niels Flemming Hansen nu følge op på sagen ved at stille forsvarsminister Trine Bramsen (S) et skriftligt spørgsmål.

OLFI har spurgt ind til sagen – både selve aflysningen af elevskolen og timingen af samme – hos Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet, men venter endnu på svar.