spot_img

Danmark betalte Storbritannien for at tage imod afghanske tolke

Danmark har betalt Storbritannien et hemmeligt beløb for at tage imod 23 afghanske tolke, skriver Berlingske i dag. Tolkene har hjulpet danske soldater i Afghanistan, men knap halvdelen af dem kunne ikke få asyl i Danmark. Aftalen mellem de to lande møder nu kritik fra flere sider.

Danmark har gennem flere år betalt Storbritannien et ikke offentliggjort beløb for at tage imod i alt 23 af de afghanske tolke, som hjalp danske soldater under krigen i Afghanistan, skriver Berlingske torsdag.

Sidste opgørelse over betalingerne blev foretaget i juni måned, blot to måneder før indgåelsen af den omstridte tolkeaftale, som sikrede midlertidigt ophold i Danmark til tolke og ansatte på den danske ambassade i Kabul. 12 af de 23 tolke havde inden deres ankomst i Storbritannien udset sig Danmark som førsteprioritet, men fået afslag på et indrejsevisum, bekræfter Forsvarsministeriet overfor avisen.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Til sammenligning har Danmark indtil nu behandlet 139 asylansøgninger fra afghanske tolke, men blot givet asyl til fem, skriver Berlingske. Aftalen om betaling til briterne møder nu kritik, og flere iagttagere bemærker, at den tjener som yderligere bevis på en udtalt politisk modvilje mod at hente tolkene til Danmark.

»Sat på spidsen har vi betalt os fra, at vi ikke ville give vores lokale tolke i Afghanistan asyl,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Sine Plambech til Berlingske.

Stram udlændingepolitik dikterer kursen

Sine Plambech får opbakning fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm, som mener, at den dansk-britiske aftale vidner om, at Danmark ikke har villet påtage sig det ansvar, der følger med en krigsdeltagelse. Også hun peger på, at det har været et bestemt hensyn, der har drevet de skiftende regeringer:

»Det er tydeligvis den stramme udlændingepolitik, der har været bestemmende for den her ordning,« lyder skudsmålet fra Eva Flyvholm.

Nogenlunde samme vurdering – at udlændingepolitikken er styrende for behandlingen af tolkene – lød fra professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, da han i august blev bedt om at vurdere de politiske bevæggrunde bag tolkeaftalen, hvis sigte begrænsede sig til tolke og ambassadeansatte med et aktivt ansættelsesforhold inden for de sidste to år.

»Aftalen er et politisk forsøg på at balancere løftet om ikke at lade nogen i stikken og samtidig fastholde en stram flygtninge- og indvandringspolitik, så der ikke kommer nogen til Danmark, som politikerne ikke vil have herop. Det er derfor, at man har lavet den begrænsning, at aftalen kun gælder for dem, der har været ansat i Kabul de seneste to år. Før da kommer man ikke i betragtning,« udtalte Peter Viggo Jakobsen i den forbindelse til OLFI.

Danske veteraner kritiserede aftale

Med afsløringen af den dansk-britiske aftale om betaling for at tage tolkene til Storbritannien er sidste ord i debatten om de afghanske tolke formentlig ikke sagt, og kritikken af den danske håndtering forstummer næppe heller med det samme.

Kritikken har hidtil primært drejet sig om, at regeringen først tog initiativ til en politisk aftale i ellevte time, og som nævnt også, at den ikke tilgodeså de tolke, der arbejdede i danske tjeneste før 2019. Da de danske kamptropper forlod Afghanistan i 2014, var de fleste tolke i dansk tjeneste således ikke omfattet af aftalen. Særligt sidstnævnte forhold fik flere danske veteraner til at opponere kraftigt mod den valgte løsning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om danske veteraners reaktion, da tolkeaftalen blev præsenteret i august …

Samtidig bedyrede forsvarsminister Trine Bramsen, at kun ganske få tolke havde været ansat af Forsvaret de sidste to år, og at resten havde været udlånt af briterne. Disse var derfor nødt til at søge gennem den hidtidige tolkeaftale fra 2013, og mange har siden fået afslag. Efter massivt politisk pres endte det dog med, at flere alligevel kom med på de danske fly ud af Kabul.

Selve evakueringsindsatsen endte som en operativ succes. I alt 988 personer evakueret til Danmark blev i de sidste dage af august fløjet ud af Kabul via Islamabad i Pakistan.

RETTELSE: Det fremgik af en tidligere versionen af artiklen, at sidste betaling til Storbritannien faldt i juni måned i år. Det er ikke korrekt. Betalingerne ligger flere år tilbage i tiden, og Forsvarsministeret foretog blot den seneste opgørelse i juni måned.

Andre læste også

»Vi skal gøre det, vi skal for at forsvare Europa«

Abonnement
Statsminister Mette Frederiksen glæder sig ved Nato-mødets afslutning over, at Nato står samlet i støtten til Ukraine. Hun afviser også, at præsident Bidens tydelige tegn på alderdom fylder, når Nato-lederne forhandler. Han leder på ganske fin vis, siger hun. Nato-topmødet i Washington er slut. Men allerede inden præsident Bidens afsluttende...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...