Aftalen onsdag aften om hjælp til afghanere, der stod side om side med Danmark, gælder kun for ansatte to år tilbage. Dermed dækker den slet ikke de tolke, der risikerede livet for Danmark, og det vækker vrede, frustration og harme fra en række tidligere udsendte.

Onsdag aften indgik regeringen sammen med Folketingets partier med undtagelse af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en politisk aftale, som skal hjælpe de afghanere, der har stået »side om side med Danmark«.

»Vi er i regeringen rigtigt glade for, at vi her til aften har kunnet lukke en bred politisk aftale, der tager hånd om de lokalt ansatte, som vi har i Afghanistan. Det betyder også, at vi nu iværksætter evakuering af de lokalt ansatte på ambassaden og dem, som har søgt vores hjælp,« sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han præsenterede aftalen.

Med aftalen kan 45 nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul og deres nærmeste familier få midlertidigt ophold i to år og herefter søge om asyl. De kan ifølge regeringen blive evakueret fra den afghanske hovedstad hurtigst muligt.

Men aftalen gælder kun for afghanere, som har arbejdet for Danmark de seneste to år, og dermed hjælper den ingen af de mange tolke, som gennem 00’erne og frem til tilbagetrækningen i 2014 gik patruljer med danske soldater i Helmand iført danske uniformer med Dannebrog på skulderen. Og det forarger en række danske soldater, som har forrettet tjeneste i Afghanistan og været helt afhængige af hjælpen fra de lokale afghanske tolke.

En af dem er Mads Silberg, som var udsendt som kaptajn til Helmand i 2010.

»Aftalen er fin nok for dem, som har arbejdet for os de seneste to år. Men problemet er, at den slet ikke hjælper de tolke, som er blevet svigtet af os de seneste 10 år og særligt siden tolkeaftalen i 2013. De er stadig efterladt til at skulle forsøge at søge hjælp gennem det nåleøje, som den er,« siger han.

Aftalen er pinlig og uværdig for Danmark

Mads Silberg finder det tillige pinligt, at der skulle gå så lang tid og komme et massivt pres udefra, før politikerne reagerede.

»Jeg synes, at det er forfærdeligt, at man skal bruge to dage på at sidde og blive enige om, at man skal hjælpe de mennesker, som arbejder på ambassaden. Det er småligt, og så uværdigt, som noget kan være. Og det er så langt fra den moral og de værdier, som vi professionelle soldater kæmpede for. Vi var klar til at give vores liv for at hjælpe afghanerne, og de var det samme for os. På den måde pisser politikerne på alle os, der virkelig investerede noget i den krig,« siger Mads Silberg.

Casper Stefani er konservativ politiker og selv Afghanistan-veteran. Heller ikke han giver meget for onsdagens aftale.

»Jeg troede ved første øjekast, at den nye aftale om afghanske ansatte var god. Men det er den ikke. For den hjælper stadig ikke de tolke, vi havde med på vores patruljer. Det er usselt,« siger han:

»Den problematik, som jeg selv og andre veteraner har bragt op, løser aftalen ikke. Den hjælper folk på ambassaden, men ikke de tolke som gik på patrulje med os i Helmand. I Danmark lader vi folk i stikken, selv om vi siger det modsatte,« siger han til OLFI.

Spørger man professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, er der tale om en politisk balancegang.

»Aftalen er et politisk forsøg på at balancere løftet om ikke at lade nogen i stikken og samtidig fastholde en stram flygtninge- og indvandringspolitik, så der ikke kommer nogen til Danmark, som politikerne ikke vil have herop. Det er derfor, at man har lavet den begrænsning, at aftalen kun gælder for dem, der har været ansat i Kabul de seneste to år. Før da kommer man ikke i betragtning,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Ingen hjælp til tolkene i Helmand

Ifølge ham kan tolke stadig henvende sig og bede om hjælp. Men det kræver, at de kan finde til Kabul og komme ud af de områder, som Taliban igen har kontrol over.

»Der er tolke, der i dag befinder sig de forkerte steder. Den gamle tolkeaftale gælder stadig, så hvis de kan finde til Kabul, kan de stadig søge hjælp.«

Men hvor stor er sandsynligheden for, at vi hjælper de tolke, som hjalp Danmark, og som i dag befinder sig i Helmand eller i områder, som Taleban kontrollerer?

»Dem kan vi ikke hjælpe. Hvis de ikke selv kan komme til Kabul på den ene eller anden måde uden dansk assistance, så kan vi ikke hjælpe dem. Og hvis de ikke henvender sig, beder de ikke om hjælp, og så eksisterer de ikke, og så er de heller ikke ladt i stikken. Øvelsen har hele vejen igennem krigen været at undgå at få asylansøgere til Danmark,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Den analyse deler Casper Stefani til fulde, og det forarger ham.

»Der er ikke noget overblik over, hvor mange af vores tidligere tolke, der gemmer sig for Taliban, og som ikke kan komme til Kabul. Man burde finde ud af, hvor mange vi har brugt, hvor mange som er i sikkerhed, og hvor mange som stadig har brug for hjælp og så forsøge at række ud til dem.«

Tror du på , at det nogensinde kommer til at ske?

»Efter aftalen i går? Nej, det tror jeg ikke, og det har jeg det ikke godt med,« siger Casper Stefani.