DEBAT: Oberst Lars R. Møllers kritik af bogen ”Myten om Operation Bøllebank” skøjter uden om fakta og er både forudsigelig og lattervækkende. Han fremstiller vores bog som en fiktiv roman. Men Lars R. Møllers retorik appellerer til de historieløse, og han modsiger sig selv og farer vild i egne røverhistorier. Billedet af mediedarlingen Møller er endeligt krakelleret.

Lars R. Møller spilder desværre med sit opfindsomme indlæg og kommentar til vores bog “Myten om Operation Bøllebank” endnu en mulighed for at mødes i konstruktiv debat. Efter flere forsøg på at få Møller i tale – han turde ikke møde os live på TV2 og DR P1 – prøver han nu på skrift med sin typiske retorik. Det virker bare ikke længere. Lars R. Møller er nu for alvor ved at fare helt vild i sine lidt for farverige røverhistorier som dække for de andre ”Møller-historier”, som han har fabrikeret i årevis.

“Myten om Operation Bøllebank” udkom den 28. august på Forlaget Grønningen1 og kan købes i boghandlere landet over.

Men lad os se nærmere på Møllers lidt useriøse forsøg på at forholde sig til vores bog ”Myten om Operation Bøllebank”, som udkom den 28. august. Først må man spørge: hvordan vil man karakterisere et menneske, der forholder sig SÅ fjollet til en bog, der omhandler en operation, som Ifølge Lars R. Møller kostede 150 menneskeliv OG på Møllers egen kommando sendte danske og svenske soldater ud i en livsfarlig flankemarch UDEN ildstøtte? Ovenikøbet på baggrund af en løgn om, at soldaterne skulle redde deres svenske kollegaer på en observationspost, der var under heftig beskydning. Posten var slet ikke under beskydning, da Bøllebank blev iværksat og havde ikke været det i en time og fyrre minutter. Tænk at lave sjov og cirkus ud af så alvorlige sager.

Møller indleder stærkt med at konkludere, at vores bog er en roman – altså fiktion og ikke fakta. Igen den typiske Møller-retorik, som er henvendt til hans følgere. ”Så I hvor fræk jeg var – jeg kaldte bogen for en roman” (hele blå stue klapper) altså en bog, man slet ikke kan tage alvorlig. Lad os minde om, at bogen bygger på interviews og samtaler med en række kilder, rapporter, avisartikler, dokumentarudsendelser samt private optegnelser, dagbøger og videooptagelser. Det er så det, Lars Møller kalder en roman. Der må grines.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse oberst Lars R. Møllers kommentar til bogen “Myten om Operation Bøllebank” …

Resten af indlægget er gennemsyret af Møllers veludviklede evne til at skøjte udenom fakta og manglende stillingtagen til de mange væsentlige og dokumenterede kritikpunkter, som anføres i vores bog. De få gange, hvor Møller perifert kommenterer på kritikpunkter, hives de sædvanlige ”Møllerhistorier” ud af ærmet. Så citerer han sin egen bog, som var den et Bøllebank-leksikon. Det er faktisk lidt morsomt, at han gør det – og fortæller noget om Møllers selvbillede.

Vi må slå fast med det samme: Lars R. Møllers bog bygger primært på Lars R. Møllers personlige oplevelse. Den tilsætter han så lidt rigeligt med drama og humor. Andre ville nok bare kalde det fri fantasi – altså lidt roman-agtigt.

Møllers ukorrekte beskrivelse af P1 Dokumentaren – nej, generaldirektøren gav ikke Lars R. Møller en personlig undskyldning. Nu appellerer Møllers retorik jo til de historieløse, så lad os starte med radioudsendelsen. Møller tordnede dengang i 2017 frem med 14 klagepunkter i forbindelse med udsendelsen, men fik kun medhold i 3 punkter. Og ikke i et eneste punkt, som gik på det, som P1 Dokumentaren rent faktisk handlede om – nemlig kritikken af det ledelsesmæssige svigt under Operation Bøllebank.

Tre punkter fik han dog medhold i – til stor undren for dokumentarredaktionen:

  1. Titlen på programmet ”Løgnen om Operation Bøllebank” skulle laves om. Møller mente ikke, at der var belæg for påstanden om, at han havde løjet om operationen.
  2. Møller mente, at der ikke var dokumentation for, at også han drak mere end de to tilladte genstande om dagen i tiden i Bosnien. Det kunne programmets tilrettelægger nu ellers dokumentere med ret mange kilder, men Møller fik medhold her.
  3. Møller fik medhold i, at han aldrig havde fået mulighed for at svare på påstanden om, at han også drak mere end de to daglige tilladte genstande. Det er helt sandt og den forglemmelse er jeg, programmets tilrettelægger og medforfatter på bogen Myten om Operation Bøllebank, Kasper Søegaard, meget ked af. Jeg videresender hermed min personlige undskyldning. Der er Rød Orlik og roser til fru Møller på vej.

Altså fik Lars R. Møller medhold i, at programmets titel skulle ændres og to detaljer om hans alkoholforbrug. Indholdet blev ikke anfægtet. Men mediedarlingen Møller lykkedes igen med at bilde omverdenen ind, at de tre punkter betød, at hele den Møller og Carsten Rasmussen-kritiske dokumentar var et falsum.  DR valgte altså IKKE at lave en omklipning af programmet på grund af Lars R. Møllers tre små klagepunkter, men fordi man mente, at Kasper Søegaard gennem udtalelser til pressen var sovset for meget ind i historien, at man ønskede at sætte to nye programfolk på til at bidrage til en ny udsendelse med mere taletid til Lars R. Møller og Carsten Rasmussen. En udsendelse som var så fuld af fejl, at Kasper Søegaard valgte at trække sig fra den.

Nu fortæller Lars R. Møller så endnu en ”Møllerhistorie” – nemlig at DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn skulle have sendt ham en personlig undskyldning i forbindelse med dokumentaren. Det har vi så bedt Møller om at dokumentere … men det blev vist lidt svært for ham, så der skete ikke rigtigt noget. I stedet skrev vi selv til DRs generaldirektør for at få svar på, om hun havde sendt Lars Møller en personlig undskyldning og nej, jeg må skuffe de mange Møller-fans: Maria Rørbye Rønn sendte (selvfølgelig fristes man til at skrive) IKKE en personlig undskyldning til Møller. Altså endnu en ”Møller-historie”.

Lars R. Møller fordrejer virkeligheden

Møller postulerer fejlagtigt, at vi i bogen har skrevet, at Tango-2 ikke bliver beskudt. Dette er et direkte citatfusk. Det vi skriver er, at Tango-2 ikke bliver beskudt i det omfang og på de tidspunkter, som tidligere har været fremført. Derudover skriver vi, at Møller aldrig har fået overleveret meldingen om, at de svenske soldater på Tango 2 var i livsfare, da han – efter en aften i baren – beordrer eskadronchef Carsten Rasmussen til at iværksætte operationen. Faktisk havde der været fred og ro på Tango-2 i en time og 40 minutter, da kampvognene forlader lejren. Hvis Lars Møller eller Carsten Rasmussen havde taget kontakt til Tango 2 undervejs i operationen for at få en statusmelding, hvilket er standard i forbindelse med en undsætningsoperation, så ville de have fået at vide, at der var fred og ro og ingen beskydning på den svenske observationspost. Hvorfor indhentede Møller eller Rasmussen ikke de informationer?

At Møller gør sig klog på, hvem og hvornår bestemte personer var tilstede i eskadronens O-rum, må henføres til det rene gætværk eller ønsketænkning. Alene det faktum at Møller på dette tidspunkt befinder sig i en pansret mandskabsvogn 10-15 kilometer fra eskadronens O-rum, sætter hans udtalelser i perspektiv. Jeg, Johnny C. Jensen, var selv til stede i rummet og ja, Kirks manglende tilstedeværelse bevidnes af adskillige andre, som også var der – eller var ved Kirk på netop det tidspunkt. Altså endnu en ”Møllerhistorie”.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse Lars R. Møllers debatindlæg fra januar 2017 i debatten om Operation Bøllebank …

I Møllers indlæg vælger han helt at undlade at kommentere på den stribe af ”håndværksmæssige fejl”, som sker under operationen. Herunder sammenklumpningen af køretøjer på et meget lille område i serbernes synsfelt, manglende ordrer til ild- og bevægelse, u-støttet flankemarch, manglende koordination på radioen, fejlplacering af bataljonens kommandostation med bataljonschefen og bataljonens næstkommanderende sammen med eskadronchefen, som blev isolereret som ”forreste enheder” i Kalesija.

Møller fremfører, at jeg, JC, ikke var i Kalesija og derfor ikke kan vide, hvad der foregik. Vores oplysninger om hændelserne i Kalesija bygger på interview med eskadronchefens besætning, eskadronchefens og hans besætnings skriftlige tilbagemeldinger, skriftlige tilbagemeldinger fra den 3. kampvogn i første deling (”lille Andreasen”) og slutteligt interviews med en person fra Møllers egen besætning, som ønsker at være anonym. Med baggrund i dette skulle jeg mene, at vi er dækket ind, mht. hvad der foregik i Kalesija.

Møller befandt sig langt fra kamphandlingerne

Mange mennesker har givetvis fået et billede af, at Møller i kampens hede stod og ledede slaget og befalede kampvognene til at beskyde serberne. Virkeligheden er en anden. Møller befandt sig 4,5 kilometer fra de skydende kampvogne og kan derfor ikke udtale sig, om hvem der hørte hvad under operationen og langt mindre se, hvad der foregik.
Møller så ikke de skydende kampvogne, før han og eskadronchefen trak sig tilbage fra Kalesija. Derfor er det også meget interessant, at Møller og Rasmussen gennem tiden har fremført mange forskellige versioner af, hvem der befalede ildåbning. Tillad mig at citere fra vores bog:

»I eskadronchef Carsten Rasmussens egen rapport om Bøllebank fra 1994 skriver han, at han selv giver ordren om ildåbning til delingsfører Erik Kirk. I en artikel fra 1997 i Jyllands-Posten siger Møller, at han gav ordre om at åbne ild direkte til delingsfører Erik Kirk. I sin bog Operation Bøllebank fra 2001 skriver Møller, at han giver ordre til at åbne ild til eskadronchef Carsten Rasmussen. Til Ekstra Bladet siger Carsten Rasmussen 21. december 2016, at ordren var givet hjemmefra, og at der ikke blev givet nogen ordre. Til netmediet OLFI siger Carsten Rasmussen 28. december 2016, at 2. deling bliver beordret til at åbne ild af Lars Møller. Under åbningen af Pansermuseet i Oksbøl i 2016 erkender Møller, at der hersker nogen uklarhed omkring, hvem der gav ordren: ”Der er tvivl, om 2. deling var gået i gang. Det har vi aldrig rigtig kunne blive enige om. Men det i øvrigt ligegyldigt, så længe Rules of Engagement er overholdt,” sagde Møller i sin åbningstale på museet.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om deltagerne i Operation Bøllebank, som i 2017 gik i krig med hinanden …

Så til Møllers underholdende indslag med ”Erasmus Montanus” argumentationen omkring, hvad der blev sagt – og ikke sagt – på radioen. Her må vi igen henvise til vores bog (side 175), hvor korrespondancen behandles. Vi skriver jo netop, at Andresen som den eneste hører chefens radiosignal, men også at chefen ikke får kvittering for det vigtige signal.

Den manglende tilbagemelding til soldaterne taler næsten for sig selv. Men at Møller galant tager ansvaret for den manglende tilbagemelding, gør ikke sagen bedre. Den famøse rapport berøres også i Møllers debatindlæg. At rapporten ikke er nøjagtig eller retvisende, er vi helt enig med Møller i, men Møller misser den vigtige pointe, at rapporten på visse punkter er direkte usand. Det bekymrer dog øjensynligt ikke Møller. Som eksempel den direkte løgn om, at der både deltog sanitetsenheder og bjærgningskøretøjer under Operation Bøllebank. Løgnen er ovenikøbet skærpet med radiokaldetal for enhederne, som jo altså for bjærgningskampvognens vedkommende befandt sig defekt hjemme i lejren, imens ambulancerne var ved det norske felthospital. Den officielle rapport nærmer sig fiktionen her som endnu en ”Møllerhistorie”.

Møller skriver i debatindlægget, at han var en oberstløjtnant, der ”hverken løj eller snød”. Det er et interessant ordvalg, da netop dette var overskriften på den skrivelse, som Møller i 2017 forsøgt at overtale daværende kampvognskommandør Jacob Hansen til at underskrive. Overskriften var netop ”Vi snyder ikke, og vi lyver ikke”. Hensigten var, at Møller havde en fiktiv ”faderlig” samtale med det vildledte barn (læs Jacob Hansen), hvor man i al fordragelighed blev enige om, at ingen løj, blot var der forskellig perception af det hændte. Eneste synder var den stygge journalist og nu medforfatter på vores bog, Kasper Søegaard.

Agerede OLFIs redaktør presserådgiver?

På Jacob Hansens spørgsmål, ”Hvad siger Peter fra OLFI til det her”, svarer Lars Møller, ”det var faktisk hans forslag. Det vil stå meget stærkere, hvis I skriver den sammen”. Det er jo interessant, at OLFIS chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen angiveligt har ageret presserådgiver for Lars Møller i 2017, imens hans såkaldte uafhængige medie dækkede Møllers konflikt med de kilder, der kritiserede ham.

Møller påstår, at jeg, JC, og mine kollegaer har været tavse omkring vores opfattelse af Operation Bøllebank. Den påstand har dog heller ingen gang på jord. For det første forsøgte delingsfører Erik Kirk i flere omgange at få virkeligheden frem – både gennem sin egen kritiske rapport, som den daværende regimentschef ved Jyske Dragonregiment, ikke ønskede at kigge nærmere på. Derudover ved en række foredrag. Og helt rigtigt så formidlede jeg også den ”officielle” version af operationen i sammenhænge, hvor det var relevant.

Møller burde i øvrigt bedst af alle kende konsekvensen af at være for åbenmundet i Forsvaret. Man kan næppe fortænke folk i en vis forsigtig tilgang i forhold til at udtale sig negativt om en tilsyneladende så succesfuld operation.

Det er herligt, at Lars R. Møller langt om længe melder sig på banen og kommenterer vores bog. At hans kommentar så desværre ender som noget, der kunne ligne endnu en typisk ”Møllerhistorie”, bidrager ærligt talt ikke ret meget til debatten. Men igen: alle disse ord på skrift. Det ville sådan set være bedre at mødes i en direkte debat. Indtil videre har Møller takket nej, hver gang en journalist har inviteret ham til at møde os. Det forstår vi sådan set godt. Møller ville næppe finde glæde ved at udstille sit enorme forklaringsproblem live på et landsdækkende medie. Indtil videre nøjes han så med at gøre det på skrift.

SVAR: OLFI har gennem hele debatten om Operation Bøllebank beredvilligt stillet spalter til rådighed for såvel den ene som den anden part. Det er, så vidt jeg erindrer, også korrekt, at jeg som svar på et spørgsmål har sagt til Lars R. Møller, at et eventuelt fælles debatindlæg fra ham og Jacob Hansen var meget velkomment. Jeg svarer og hjælper alle, der måtte forhøre sig med redaktøren om mulige debatindlæg. /Ernstved

 

Kommentarer

13 KOMMENTARER

  1. Hvorfor skal Lars Møller trækkes gennem sølet. En af de dygtigste chefer nogensinde. Det har han fandme ikke fortjent.

    Nogle mangler det moralske kompas.

  2. Det kunne være spændende at høre hvor du har din “fulde kendskab” fra.
    Lad os starte med en let opgave – hvor sad Ulf Henricsson mens Operation Bøllebank foregik?
    Det burde en med fuld kendskab let kunne svare på.

  3. Jeg har fuldt kendskab til episoden – og dig, din udlægning samt forsøg på karaktermord er usand og ussel.

    Jeg har flere yndlings citater, et af dem er : “Honesty is a very expensive gift, Don’t expect it from cheap people.”

  4. Tja – Gaius det er jo bekvemt at gemme sig bag et alias, når man fyrer påstande om mine evner som befalingsmand af.
    At du anfører Ulf Henricsson som støtte til Lars Møller og Rasmussens udlæg, viser hvor lidt du kender til historien.

    Og nej – jeg er hverken forsmået eller tidligere befalingsmand og mit selvværd har det fint tak.
    Så folk der drikker sig fulde under skarpe operationer, planlægger baghold for de stridende parter – med et blåt FN flag i antennen.
    Eller bevist iværksætter en undsætningsoperation, baseret på en beskydning som skete timer før, med et hav af håndværksmæssige fejl og mangler – for efterfølgende at male billedet af en fejlfri operation. Slutteligt at man derefter opdigter en rapport med flere direkte løgne.
    Ja – det er helt sikkert hædersmænd.

  5. En rigtig god duplik til Lars Møllers replik. Efter disses indføring i emnet kan man med overblik gå ind i læsningen af de to bøger og danne sig sin egen mening. Det kræver godt nok kendskab til Forsvarets kultur for at vurdere falsk og sandt samt motiverne hos personalegrupperne for deres synspunkter.

  6. For lige at gentage hvad jeg skrev på facebook.

    Det de er ude i er en tekst der ikke ville bestå første år på historie på universitetet…
    vi kan starte med:
    “på Møllers egen kommando sendte danske og svenske soldater ud i en livsfarlig flankemarch UDEN ildstøtte? Ovenikøbet på baggrund af en løgn om, at soldaterne skulle redde deres svenske kollegaer på en observationspost, der var under heftig beskydning. Posten var slet ikke under beskydning, da Bøllebank blev iværksat og havde ikke været det i en time og fyrre minutter.”

    Hvor og hvornår påstår han at han gav ordren selv?
    I hans bog er det lidt uklart hvem der gav ordren.
    Som jeg har forstået det er det den svenske bataljonschefen som giver ordren… som Møller lige havde snakket med.

    Hvornår er det påstået at svenskerne er under heftig beskydning?
    I 1994?
    For I Møllers bog fremgår det klart at der er tale om 4 granaet i alt.

    Og hvis man rent faktisk læser de tidspunkter som han omtaler så er det da tydeligt at de faldt længe før operationen blev iværksat.
    Hvis man vil påstå at nogen har sagt/gjort/skrevet noget, så skal man komme med korrekt citat og kilehenvisning.

    De skriver i artikel:
    “Tillad mig at citere fra vores bog:
    “I sin bog Operation Bøllebank fra 2001 skriver Møller, at han giver ordre til at åbne ild til eskadronchef Carsten Rasmussen.”

    Problemet er at det ikke er korrekt gengivelse af hvad møller skriver.
    Ifølge hans bog giver han ordre til at Carsten Rassmusen skal nedkæmpe panserværnsstillingerne.
    Det svare både Carsten og Erik Kirk “indforstået” på.

    Og så skriver han lidt længere nede på samme side, citat:
    “og vi har aldrig fået vished om, om de rent faktisk havde skudt, inden ordren kom”

    At der er tvivl om ildåbningen er altså ikke nogen nyhed og det fremgår klart af Møllers bog.

    Længere oppe skriver de:
    “Det vi skriver er, at Tango-2 ikke bliver beskudt i det omfang og på de tidspunkter, som tidligere har været fremført.”
    Og igen: Fremført hvor? I 1994 da det skete? eller hvor? Hvornår?
    I Møllers bog fremgår det klart og tydeligt at der er tale om 4 nedslag… før operationen bliver iværksat.

    ———–
    Jeg ved indlysnede ikke hvad der er sket eller hvem er har ret.
    Men det vi ser her er altså langt fra hvad man bør kunne forvente at en historiestuderende… eller af en uddannet journalist.

    —————-
    Når jeg læser Møllers bog og dens ret korte beskrivelse af “slaget” (ca. 7½ sides tekst) så får jeg indtryk af en operation som blev gennemført under nogle FN regler (at man havde lys på) og en klar forventning om at serberne ville stoppe beskydningen.
    Derfor blev helt basale taktiske standarder som ild og bevægelse selvfølgeligt ikke brugt.

    Man har tydeligt også troet at man havde travlt med at komme op til svenskerne.
    (på trods af at der fremgår klart senere i teksten at der kun faldt 4 granater)

    Var det Møller der løj for folkene? Måske snarer misforståelser? forsinkelse eller ligende?
    Det er ikke rigtigt klart. Men at Møller bevist skulle have løjet for folkene finder jeg på ingen måde tydeligt.

    Bliver der begået taktiske fejl?
    Ja, klart. Det man gør er jo komplet tåbelig… Altså hvis det havde været i en regulær krig. Men nu var det jo en FN mission, hvor tingene blev gjort meget anderledes.
    Og det skete jo fordi man ikke forventede at serberne ville slås.

    Dertil kommer kommunikations problemer hvor flere meldinger over radio tydeligt ikke er modtaget at alle i eskadronen.
    Så da først serberne åbner ild, så ender man i en ret håbløs taktisk situation.

    Og da der så ikke bliver gennemført en ordenlig debreefing, ja så sider alle jo tilbage med vær deres version af hvad der er sket. Og når forskellige folk har været forskellige steder har de jo indlysende forskellige oplevelser og ivørigt hørt forskellige ting på radionettet. For en vær der har siddet ved en radio i hæren, har jo oplevet at høre en halvdel af en “samtale” imellem to personer.

    —-
    Og så synes jeg at både de to veteraner og journalisten skulle sætte sig ned at genopfriske hvordan man korrekt citere og rent faktisk læse hvad der står i hinandens bøger…

    For det er sku lidt svært at finde hoved og hale i hvad de rent faktisk er uenige i… altså ud over at miscitere hinanden og svine hinanden til.

  7. Det her minder mest af alt om fejden mellem Oberst Hackel og General Rye i Matador – det tilføjer meget lidt værdi til resten af verden.
    Så tag nu og mød hinanden, smid bukserne så I kan se hvem der har de største og hold venligst resultatet for jer selv. For ellers, så diskuterer I dette i offentligheden i endnu 25 år, og der er der ingen der er tjent med.

  8. Hvad JCJ ikke gør for ussel mammon, jeg håber ingen køber hans bøger.

    Bemærk at alle Officere i staben inkl. Ulf Henricsson støtter op om Lars Møllers og Carsten Rasmusen udlægning. Mit skudsmål er, at de begge er hædersmænd, der løste en presserende opgave på bedste vis.

    Jeg har ikke selv haft kommando over JCJ, omen jeg kan oplyse at tidligere kollegaer der har haft det, ikke er imponeret, og jeg syntes at hele historien drejer sig om et par forsmåede tidligere befalingsmænd med mindreværdskomplekser.

    Glæd jer hellere over at Lars Møller og Ulf Henricsson fik ændret UN doktrinen, og sat Danmark på verdenskortet

    .

  9. Jeg forstår ganske enkelt ikke behovet for at fortsætte diskussionen om hvem der har ret, eller uret…?
    Begge parter har udgivet bøger med deres versioner af episoden. Dermed kan de som finder interesse i emnet, selv danne en mening om hændelsernes gang.

    Hav lidt tillid til læserne!
    Man behøver ikke denne konstante insisteren på at udstille den ene eller den anden som værende notorisk løgner.
    At henvise til drikkekultur og om ansvarlige ledere er kapable til at tage beslutninger på et givent tidspunkt, er simpelhen ude i hegnet!

    HVIS der herskede en kultur hvor de ansvarlige officerer brugte mere tid i messen end ved kortbordet, er det jo direkte uansvarligt af dem som var vidner til disse tilstande, at de ikke greb ind.
    At stå her 26 år senere og skrige drukmås, er fuldstændigt på linje med Sofie Lindes selviscenesættelse til Zulu Comedy Galla.
    “Ja der var noget galt dengang, men det er først nu jeg råber op”…

    Og at man så ovenikøbet lige skal have flettet OLFIs redaktør ind i sagen, virker ærligt talt noget søgt…

    Tillykke med bogen!
    Men lad den nu for guds skyld leve sit eget liv og tale for sig selv!

  10. Skribenten nævner blå stue som modparten, i så fald må han selv hører under gul stue.

    Jeg har endnu engang læst alle artikler og debatindlæg igennem, og der er en rød tråd gennem debattørernes indlæg, nemlig en til tider barnlig tilgang til “jeg har ret, du har ikke!”…

    Så lad os blive på det niveau et øjeblik: Stop nu med at måle tissemænd! Det er 26 år siden, de er blevet gamle og rynkede, og vi gider ikke høre om dem igen og igen med renter. Glæd jer i stedet over de store sager de udrettede engang.

    Dem der har ret, ved godt selv hvem det er.
    Lad nu være med at synke længere ned i det mudderlag der allerede dækker de fleste i denne debat.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here