DEBAT: Ingen af de involverede parter i debatten om Operation Bøllebank lyver. Altså bortset fra DR-journalisten Kasper Søegaard, som brugte sine evner, så godt han kunne, skriver den pensionerede oberst Lars R. Møller i dette debatindlæg.

Sagen om Operation Bøllebank er gået op i en spids. To lejre står og kaster mudder i hovedet på hinanden til stor undren for den måbende danske befolkning – altså dem der overhovedet gider interessere sig for et kampvognsslag, der foregik i Bosnien i 1994. Jeg ved godt, at jeg tidligere har skrevet, at jeg ikke gad blande mig mere. Men jeg er højst udsædvanligt kommet til at reflektere lidt over hele affæren.

Anledningen til denne refleksion var den video fra TV2/Nord, som OLFI linkede til i en artikel under debatten. Videoen viser et interview med sergenterne Jakob Hansen fra 2. deling og Claus Andresen fra 1. deling. Jeg har set videoen tre gange. Første gang fik jeg et mindre chok. Det var den Jakob, som jeg huskede fra Tuzla. Kompetent, fast i øjnene og uden rænker. Det, han sagde, var sandt. Han havde ikke ændret sine udsagn siden 1996. Han havde ikke hørt noget på radionettet, og han syntes, at vores opmarch på pladsen i Saraci var en fejl.

Det spekulerede jeg rigtig meget over. Jeg spekulerede også over udtrykket i hans øjne, da vi mødtes ude i DR2 Dagen den 5. januar (udsendelsen kan ses ind til 3. februar 2017). Efter udsendelsen sagde jeg, at han var fuld af løgn. Til min undren blev han ikke vred, men såret – fuldstændig som min egen første reaktion. Det tænkte jeg meget over. Jeg lyver nemlig heller ikke. Derfor smeltede jeg alle sikringerne, da jeg hørte, at man påstod, at jeg ikke havde givet ildåbningsordren. Videoen fik mig til at spekulere over, hvordan vi begge kunne tale sandt. Så slog det mig, at det selvfølgelig godt kunne lade sig gøre. Vi kan udmærket have forskellige opfattelser, uden at nogen af os nødvendigvis lyver.

Artiklen fortsætter under billedet …

Efter DR P1 Dokumentar den 5. januar havde bragt "Løgnen om Operation Bøllebank" var Jakob Hansen og Lars R. Møller i studiet hos DR2 Dagen, hvor de debatterede udsendelsen. Screendump: DR
Efter DR P1 Dokumentar den 5. januar havde bragt “Løgnen om Operation Bøllebank” var Jakob Hansen og Lars R. Møller i studiet hos DR2 Dagen, hvor de debatterede udsendelsen. Screendump: DR

DR-journalist lavede tåbelig konklusion

Det ved jeg fra mit arbejde med bogen Vi slår ihjel og lever med det. Den handler om at arbejde under voldsom stress og beskriver de ændringer, vi oplever fysisk og mentalt under ekstremt pres. Vores tanke- og reaktionsmønster ændres, og vores sansesystem undergår forandringer. To mennesker kan opleve den samme episode og få to forskellige fortællinger ud af det, uden at nogen af dem taler usandt.

Ifølge DR-journalist Kasper Søegaards udlægning i radiodokumentaren ”Løgnen om Operation Bøllebank” på P1 Dokumentar var der fuldstændig tavshed på radionettet. Han kunne have konkluderet, at han havde interviewet mange kilder, der ikke havde hørt noget på nettet. Det ville have været korrekt. Men hans konklusion var imidlertid, at fordi hans kilder ikke havde hørt noget, så var der ingen kommunikation på radionettet. Den konklusion er direkte tåbelig, specielt fordi han i den såkaldte ”dokumentar” nævner, at der er et mindre antal kilder, der støtter min påstand om, at der var kommunikation på nettet.

Læs også: Deltagerne i Operation Bøllebank går i krig igen – med hinanden

Det var først, da jeg begyndte at fundere over tingene, at det gav mening. Jeg vidste jo godt, at der var radiotrafik, og at temmelig mange havde hørt min ildåbningsordre på radioen. Jeg gider ikke fremhæve hvem. Der er nok, og det er ikke relevant længere. Et af de fænomener, man oplever under ekstremt stress, er en skærpelse, nedlukning eller selektion af hørelsen. Jeg foretog også selv en fejlagtig slutning. Fordi alle besætningsmedlemmer på kampvognene sidder med telehjelme, burde alle derfor have hørt min ildåbningsordre. Hvis de nægter, måtte de jo lyve. Her var jeg ligeså galt afmarcheret som Kasper Søegaard. Jeg erkender det bare.

En fejlkonklusion at nogen løj

Hvis vi tager 2. vognen i 2. deling, så sidder to af journalistens hovedkilder på denne vogn. Kommandøren Jakob Hansen hører intet på nettet, og det gør hjælperen Ulrik Amby heller ikke. Skytten hørte derimod min ordre tydeligt. Min fejlkonklusion var, at nogen løj. Den konklusion kunne jeg kun komme frem til, fordi jeg ikke har læst min egen bog for nylig.

Det er tydeligt i videoen fra TV2/Nord, at Jakob Hansen er fuldt koncentreret om at gøre klar til at åbne ild. Jeg konkluderer i dag, at han i situationen intet hørte. Ulrik Amby var reservehjælper og ny i funktionen på kampvognen, og han anvender alle sine ressourcer på at gøre klar. Jeg konkluderer i dag, at han i situationen intet hørte. Skytten er en af eskadronens mest erfarne. Han kender alt til sin arbejdsplads og har overskud til andre ting. Han hører mig. To forskellige udlægninger. Ingen af dem lyver.

Læs også: Sammensværgelse om operation Bøllebank afsløret

Min konklusion på denne erkendelse er en undskyldning. Det er ikke noget, jeg praktiserer ret tit – oven i købet på et landsdækkende medie. Jeg vil gerne undskylde overfor de svende, som jeg i mit raseri har kaldt knægte, løgnagtige hamsterhjerner, små åndssvage hvide hunde, der skulle sparkes ind i en hæk, og hvad jeg ellers har fået rablet af mig i løbet af debatten. Det var uberettiget, dumt, og jeg kunne ikke være det bekendt.

Den eneste formildende omstændighed er, at jeg undertiden glemmer min diplomatiske sans, når jeg bliver tosset. Det er ikke et helt nyt fænomen. Jeg ved nu, at ingen kan beskyldes for at have løjet. Det gælder i øvrigt også eskadronchefen og undertegnede.

Var aldrig en del af Operation Cabinet

Hvis vi lige skal gøre videoen færdig, så har Jakob Hansen hele tiden hævdet, at det var en fejl, at vi samledes i en ”stor bunke” på pladsen i Saraci. Da jeg i den aktuelle debat om Operation Bøllebank var begyndt at reflektere over tingene, kom jeg i tanker om, at DANSQN aldrig var en del af Operation Cabinet. Det var en operation, som bataljonens 10. kompagni kørte dagligt. Den gik ud på at få kolonnerne med nødhjælp ind og ud af Tuzla-lommen. Tango 2 var en del af denne operation, idet man herfra kunne overskue området og om nødvendigt advare, så vi ikke sendte konvojerne ud i en ildkamp.

Læs også: 10 anklager om Bøllebank: Møller og Rasmussen aftalte historien

Det var aftalt med alle parter og FN-observatørerne, at FN opmarcherede på pladsen i Saraci, så serberne kunne se os. Aftalen blev indgået længe før, at vi ankom til Tuzla, og den var en forudsætning for, at FN kørte langs fronten. På pladsen i Saraci fordelte vi de pansrede mandskabsvogne mellem lastbilerne, så vi havde rullende beskyttelsesrum til kørerne, hvis noget skulle gå galt.

Og det var derfor, at vi opmarcherede på pladsen i Saraci under Operation Bøllebank. Misforståelser skulle undgås. Serberne holdt altid op med at skyde, når de så FN på pladsen i Saraci. Det gjorde de bare ikke den aften.

Beskriver en operation, som ikke fandt sted

Kasper Søegaard beskriver i sin ”dokumentar” en operation, som ikke fandt sted. Den baserer sig på en ikke-gældende skriftlig befaling, der beskriver, at 2. deling skulle køre op til Tango 2, og 1. deling skulle i stilling i Saraci. Problemet er, at det ikke var den plan, som eskadronen kørte efter under Operation Bøllebank den 29. april 1994. Historien er en misforståelse, men jeg tror ikke, at svendene i 2. deling lyver.

Læs også: Kritikken af Operation Bøllebank smager af et uværdigt hævntogt

Artiklen fortsætter under skitsen …

Dette er en tegning af den oprindelige plan for Operation Bøllebank. Foto: Youtube/Bøllebank i erindring
Dette er en tegning af den oprindelige plan for Operation Bøllebank. Foto: Youtube/Bøllebank i erindring

Da jeg den aften for snart 23 år siden ringer til eskadronchef Carsten Rasmussen og beordrer Operation Bøllebank ivæksat, er 1. deling beredskabsdeling. Eskadronchefen ændrer derfor planen hjemme i Camp Gønge og afholder en mundtlig ordreudgivelse med de tre delingsførere og næstkommanderende. Planen ændres, og der byttes om på delingerne, hvilket også er årsagen til, at 1. deling kører først ud af lejren. Ordren til 2. deling er, at delingen skal gå i stilling om Saraci og derfra støtte på ordre.

Jakob Hansen kan ikke vide det, da han kommer ovre fra nordmændene og hopper direkte op på kampvognen. Jeg tror ikke – og det er kun noget, jeg tror – at delingsfører Erik Kirk fra 2. deling har tid til at samle delingen og udgive en ny befaling. Alle har svinetravlt med at komme af sted. Derfor er alle kilder i 2. deling i god tro. Journalisten har alle de rigtige oplysninger fra sit interview med eskadronchefen. Men han vælger ikke at tro på de fire overlevende førstehåndskilder. Det er hans valg, og det betyder bare, at indholdet i ”dokumentaren” bliver forkert og fejlagtigt.

Eskadronchefen lavede ikke en eneste fejl

To ting udestår. Den ene er påstanden om, at eskadronchefen gik kold under Bøllebank. Da vi den aften i 1994 holdt nede bag et højhus i Kalesija, efter jeg havde givet ildåbningsordren, tordnede chefkampvognen frem og tilbage mellem højhuset og fronten. Jeg spurgte nogle dage senere Carsten Rasmussen, hvad i alverden han dog lavede? Han forklarede, at han afprøvede stillinger til 3. deling i det tilfælde, at han skulle trække delingen frem.

Den sidste gang, at chefkampvognen kørte baglæns, skete det så hurtigt, at jeg blot tænkte: ”Det der turde jeg ikke engang prøve i dagslys”. Det viste sig, at hjælperen var kommet til at belyse kampvognen med infrarødt lys, hvilket fejlagtigt fik besætningen til at tro, at en serbisk kampvogn havde dem på sigtekornet. En mand, der kan dirigere kampvognen på den måde, er ikke gået kold. Det er min faste overbevisning, at eskadronchefen ikke lavede en eneste fejl den aften. Havde han gjort det, var han blevet fyret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Bjerget Vis (i forgrunden) mod syd blev også kaldt "Sukkertoppen", og det var her fra, at de serbiske stillinger kunne beskyde hele området omkring lufthavnen i Tuzla. Billedet er taget fra eskadronchefens kampvogn med kaldetallet QL1 på vejen mellem Saraci og Kalesija. Privatfoto
Bjerget Vis (i forgrunden) mod syd blev også kaldt “Sukkertoppen”, og det var her fra, at de serbiske stillinger kunne beskyde hele området omkring lufthavnen i Tuzla. Billedet er taget fra eskadronchefens kampvogn med kaldetallet QL1 på vejen mellem Saraci og Kalesija. Privatfoto

Det sidste er tilbagetrækningen. Havde jeg kunnet tage æren for den, så havde jeg gjort det. Jeg ved udmærket, at mange mener, at det var mig på radionettet. Det var det ikke. Det er bl.a. derfor, at jeg påstår, at eskadronchefen ikke begik en eneste fejl den aften. Efter min mening er det efterhånden den eneste diskrepans, der er om Operation Bøllebank.

Der blev lavet en videodagbog i perioden op til Operation Bøllebank. Der findes en optagelse af to mænd, der taler om chefens ordre den aften. Ordvalget gjorde, at man undlod at udsende den. Finder vi den, bliver den ikke offentliggjort, men forhåbentlig vist internt i DANSQN til en debriefing, der burde have været foretaget for 22 år siden.

Kasper Søegaard lavede en ”Kasper Søegaard”

Afslutningsvis udestår blot en konklusion. Journalist Kasper Søegaards såkaldte radiodokumentar havde den rigtige overskrift. Løgnen om Operation Bøllebank. Jeg er bare ikke sikker på, at det var hensigten. Dokumentaren beskriver en operation, der ikke fandt sted, og herfra går det grueligt galt i resten af ”dokumentaren”. Der er dog ingen grund til at fortvivle, da både dato og årstal for operationen er korrekt. Det er nok det fremtidige niveau for P1 Dokumentar.

Redaktionschefen Jesper Hyhne støtter sin journalist. Loyalitet er godt, og journalisten har brug for al den støtte, han kan få. Jeg vil ikke kritisere Kasper Søegaard. Han gjorde det, så godt han kunne, og han anvender tydeligvis sine evner maksimalt. Vi har oven i købet fået et nyt udtryk. En Jesper Olsen blev i sin tid brugt som et udtryk for en fejlagtig aflevering inden for fodbold. Nu har vi en ”Kasper Søegaard”, der kan anvendes om en fejlagtig historie eller præmis inden for journalistikken.

Vi skylder ham tak for, at vi fik lejlighed til at foretage første fase i debriefingen af DANSQN efter Operation Bøllebank. Det er mit håb, at anden fase holdes i Holstebro uden deltagelse af medier som P1 Dokumentar.

Kommentarer

1 kommentar

  1. Sådan, Lars.
    Efter jeres interne, afsluttende debriefing snarest muligt er sikkert alt på plads. Jeg skrev for en måned siden: “Ingen eller alle “lyver”. Det var altså: Ingen – som jeg forventede. (Jeg undlader bevidst at nævne den udenforstående DR-medarbejder.)
    Men tak for voldsom deltagelse i interessant og bemærkelsesværdig, nødvendig debat, som nu efter et halvt århundrede kan hjælpe med at udfylde hullet i den “tynde”, officielle historiske dokumentation af OPS Bøllebank, som foresat, dansk myndighed tilsyneladende ikke evnede at leve op til. Forhåbentligt bliver resultatet af denne mudderkastning, at vi bliver bedre på det område.
    Men husk alligevel: tillid er godt, men kontrol er bedre.
    “Bekræft, skifter !” — ja, ja, enig omkring krigens friktion.

    Venligst.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here