ANALYSE: Hvorfor rejser Forsvarsministeriets Auditørkorpset tiltale mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen for at bede en sekretær og en stabshjælper om at lave bryllupsinvitationer for generalen, men ikke for at hjælpe sin kæreste ind på Master i Militære Studier i 2014? Svaret handler om jura, beviser og i sidste ende om sandsynligheden for straf.

Det kan virke besynderligt. Hvorfor i alverden fylder en bagatel som en sekretærs og en stabshjælpers hjælp med bryllupsinvitationer til generalmajor Hans-Christian Mathiesens private bryllup ét ud af fem anklagepunkter i Forsvarsministeriets Auditørkorps’ anklageskrift mod den nu tidligere hærchef, når samtidig hærchefens langt mere alvorlige påståede hjælp til kæresten med optagelse på Master i Militære Studier (MMS) i 2014 slet ikke er en del af anklageskriftet? Det handler i sidste ende om beviser.

Hvis vi tager forholdet om Hans-Christian Mathiesens kærestes optagelse på MMS først, har det formentlig spillet en afgørende rolle, at chefen for det daværende Hærens Operative Kommando (HOK) var den daværende generalmajor Per Ludvigsen. Dengang var Hans-Christian Mathiesen oberst og stabschef ved HOK og dermed næstkommanderende. Før 2014 krævede det for hærofficerer erfaring fra udsendelse i en international mission af typisk minimum et halvt års varighed at komme i betragtning til optagelse på MMS og før det stabskursus, men de kriterier blev pludseligt ændret i vinteren 2014.

Hans-Christian Mathiesens kæreste havde ingen international erfaring, men hun søgte alligevel om optagelse på MMS uden at leve op til de kendte kriterier. Efter ansøgningsfristens udløb besluttede hærledelsen at ændre på kriterierne, så erfaring fra en international mission ikke længere skulle være et krav for optagelse på uddannelsen, og vupti – så var Hans-Christian Mathiesens kæreste pludselig i spil til MMS og tilsyneladende kvalificeret som en af de bedste. Som stabschef var det Hans-Christian Mathiesen der på vegne af Per Ludvigsen meldte de nye kriterier ud, men han nøjedes ikke med det. Kilder har fortalt til OLFI, hvordan Hans-Christian Mathiesen aktivt flyttede kæresten frem på listen over hærofficerer til optagelse på MMS.

Selv om Hans-Christian Mathiesens kæreste var blandt ansøgerne, og han på trods af åbenlys inhabilitet aktivt deltog i udvælgelsen, var hans handlinger sanktioneret af Per Ludvigsen. Uanset hvor uretfærdigt det kan virke for udenforstående, at en ikke kvalificeret ansøger efter ansøgningsfristens udløb med et pennestrøg blev kvalificeret og optaget, må man gå ud fra, at auditørkorpset har konkluderet forholdet for svært om ikke umuligt at få Hans-Christian Mathiesen dømt for.

Men bør auditørkorpset så ikke gå efter Per Ludvigsen? Svaret er, at dårlig ledelse ikke er ulovligt og slet ikke i en grad, så det kan føre til domsfældelse og straf. Derfor har auditørkorpset formentlig droppet spørgsmålet om Hans-Christian Mathiesens kærestes optagelse på MMS i 2014.

Udnævnelse og ansættelse optræder ikke i anklageskriftet

Et andet forhold, som heller ikke er med i anklageskriftet, er kærestens udnævnelse til major og ansættelse i en projektstilling under Hans-Christian Mathiesen i Hærstaben. Vi ved fra anklageskriftet, at generalmajor Hans-Christian Mathiesen kort efter sin tiltrædelse som chef for Hærstaben hen over sensommeren 2015 forsøgte at overtale en oberst til at ansætte og udnævne kæresten til major. Det afslog obersten.

Herefter besluttede Hans-Christian Mathiesen sig for at oprette projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”. I dette kontor blev der oprettet en projektstilling, som var designet til at matche hærchef Hans-Christian Mathiesens kæreste 1:1. Som kilder har fortalt OLFI, vidste alle potentielle ansøgere i Hæren, hvem der skulle have stillingen, og der var derfor også kun én ansøger til stillingen, som aldrig kom i genopslag. Ansøgeren var Hans-Christian Mathiesens kæreste, som fik jobbet. Hun blev samtidig udnævnt til major, hvorved Hans-Christian Mathiesens og kærestens fælles husstandsindkomst i hjemmet i Viborg voksede med små 90.000 kr. årligt.

Hvorfor er dette forhold ikke med i anklageskriftet? Man må gå ud fra, at det igen handler om beviser. Ved ikke selv direkte at ansætte kæresten, men oprette et projektkontor, kan Hans-Christian Mathiesen fralægge sig ansvaret og sige, at det var projektkontoret og ansættelsesudvalgets ansvar. Daværende oberstløjtnant Anders B. Olesen var chef for projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”. Sammen med vicechefen i Hærstaben, oberst Keld Robert Christensen, og chefen for ledelseselementet i Hærstaben, oberstløjtnant Bjarne Møller, udgjorde de ansættelsesudvalget.

Da OLFI i oktober 2018 spurgte Hans-Christian Mathiesen, om han kunne forestille sig, at Anders B. Olesen, Keld Robert Christensen og Bjarne Møller kunne have oplevet et pres for at ansætte netop Hans-Christian Mathiesens kæreste, svarede denne:

»Hvor skulle jeg vide det fra?«

Og det er sagens kerne i det forhold. Hans-Christian Mathiesen og hans forsvarer i form af advokat Torben Koch kan til hver en tid påstå, at Hans Christian Mathiesen ingen indflydelse havde på ansættelsen af kæresten i projektkontor Hærens Soldater 2025. Og selv om den påstand lyder noget utænkelig, kan det for auditørkorpset være svært at bevise Hans-Christian Mathiesens involvering i ansættelsen af kæresten. Dét er formentlig årsagen til, at dette punkt er fjernet fra anklageskriftet.

»Gavntjeneste« er ulovligt og ganske alvorligt

En række øvrige forhold drejer sig om nepotisme og brud på forvaltningslovens regler om habilitet, idet hærchefen ad flere omgange undlod at orientere sin egen foresatte myndighed – læs forsvarschefen – om sin mulige inhabilitet ved optagelsen af kæresten på MMS og Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) samt ved ansættelsen af hende i projektkontoret Hærens Soldater 2025. Nu er nepotisme i sig selv ikke et juridisk begreb, og forholdene om brud på reglerne om habilitet finder man derfor i de juridiske begreber »tjenestemisbrug« og »pligtforsømmelse«.

I den anden ende af skalaen kan det femte punkt i anklageskriftet virke overraskende. Når auditørkorpset nedlægger påstand om fængselsstraf bl.a. for brud på straffelovens §155 om tjenestemisbrug og forsøg på samme, undrer det måske nogle læsere, at auditørkorpset også rejser tiltale i et forhold, som sammenlignet med tjeneste- og magtmisbrug kan virke som en bagatel. Det drejer sig om, at Hans-Christian Mathiesen bad sin sekretær og stabshjælper om at hjælpe med at tilskære invitationer til brug for hærchefens private bryllup.

Man kan formentlig vide sig sikker på, at hvis dette punkt havde været det eneste at rejse tiltale for, var sagen endt uden en tiltale og en retssag. Når punktet alligevel er med i anklageskriftet mod Hans-Christian Mathiesen skyldes det formentlig, at der for det første er klare beviser for forholdet. Dernæst siger det noget om generalmajorens generelle adfærd og ledelsesstil, og det kan dermed være med til at underbygge påstandene i de øvrige fire anklagepunkter.

Her er det samtidig vigtigt at slå fast, at en overordnet ikke må beordre en underordnet til uberettiget at udføre personlige tjenesteydelser – heller ikke mod betaling. Denne form for ydelser kaldes i daglig tale »gavntjeneste«. Graden af alvorligheden må samtidig forventes at vokse, jo højere rang, magt og indflydelse personen har, der beordrer eller beder om gavntjeneste. Når en hærchef, generalmajor og medlem af Forsvarets øverste ledelse beder underordnede om gavntjeneste, er det uanset gavntjenestens indhold ganske alvorligt. Og det er formentlig en medvirkende årsag til, at auditørkorpset rejser tiltale om »grov pligtforsømmelse« i dette forhold.

Retssagen mod Hans-Christian Mathiesen forventes at køre ved byretten (domsmandsret) i Viborg i løbet af foråret eller forsommeren 2020.