Når Danmark i 2020 sender et stabsbidrag og en fregat til Hormuz-strædet, bliver det som del af en franskledet mission. Dermed bliver det danske bidrag ikke en del af den verserende amerikansk-iranske konflikt. Til gengæld får den danske fregat et svagt mandat, forklarer orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

Regeringen kunne fredag bebude, at Danmark fra 2020 sender et militært bidrag til Hormuz-strædet ved indsejlingen til Den Persiske Golf. Det danske bidrag til den franskledede mission kommer dels til at bestå af en eller flere stabsofficerer, og dels af en dansk fregat med op imod 155 mand, der udsendes til missionsområdet i efteråret. Udover Danmark og Frankrig vil også Holland deltage i missionen, der ledes fra Frankrigs flådebase i Abu-Dhabi.

Der har længe været tale om, at Danmark i kraft af sin position som en af verdens største søfartsnationer har et særligt ansvar for at sikre handlen til søs, herunder også i Hormuz-strædet der i sommer var skueplads for flere angreb på civile handelsskibe. Omvendt har regeringen haft et stærkt ønske om, at en eventuel mission kom til at foregå under europæisk ledelse. Man har således vægret sig ved at deltage i den igangværende amerikanske mission i området, forklarer orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer:

”Danmark ikke er enig med USA omkring politikken over for Iran, og derfor har man fra start meldt ud, at man ville stille med et skib til en europæisk mission. Det gør man for at undgå at tage side i konflikten omkring atomaftalen,” forklarer han.

Uholdbart ikke at bidrage

Med tilbageholdenheden in mente var det både kærkomment og sikkerhedspolitisk opportunt, da Frankrig tog initiativ til at udsende et separat flådebidrag. Det var nemlig ikke gangbart helt at holde sig væk, fortæller Anders Puck Nielsen:

”På den lange bane var det uholdbart, at Danmark ikke skulle bidrage med noget som helst. At der nu kommer en fransk mission gør, at vi kan leve op til vores ansvar ved at sende et skib ned for at være til stede i området. Hvis ikke en fransk mission havde materialiseret sig, tror jeg, at vi på et eller andet tidspunkt havde været nødt til at gå med i den britisk-amerikanske mission. De havde ikke accepteret at betale hele regningen,” forklarer Anders Puck Nielsen.

Læs også: Også i Hormuz-Strædet er horisonten kun en times sejlads væk

Modviljen mod at arbejde sammen med amerikanerne markerer en ny kurs for Danmark, som hidtil har stået last og brast med amerikanerne i missionsområder verden over. Ikke mange har hæftet sig ved betydningen af, at det ikke er tilfældet denne gang, bemærker han.

”Det undrer mig lidt, at der ikke er større debat om, hvor stort et brud det er med mange års dansk sikkerhedspolitik. Der er en igangværende britisk-amerikansk koalition, som Danmark  kunne gå med i. I stedet vælger man at holde sig væk for at lave sin egen mission med Frankrig,” siger Anders Puck Nielsen og tilføjer, at modviljen også har kunnet spores i andre europæiske lande.

Både Italien og Spanien har tidligere udtrykt interesse for at deltage i en mission i og omkring Hormuz-strædet, men også i disse lande har man valgt at prioritere andre løsninger end at samarbejde med USA. Bevæggrundene er de samme, som har fået danske politikere til at slå sig i tøjret, lyder det fra Anders Puck Nielsen. Ingen ønsker at være en del af den maximum pressure-strategi, amerikanerne har taget i anvendelse over for Iran.

”Der har været tilstrækkelig mange europæiske lande, der har syntes, at situationen i Hormuz-strædet er så vigtig, at de gerne engagere sig. Men de vil simpelthen ikke gøre det i den amerikanske mission i området. Det er meget bemærkelsesværdigt.”

Afsted på et svagt mandat

Den franske mission, som har fået navnet European-led mission in the Strait of Hormuz (EMASOH), bliver med baggrund i ovenstående også væsensforskellig fra den amerikanske, idet der – i hvert fald indledningsvis – bliver tale om en ren observatørmission. Dermed får flådeenhederne ikke lov til at foretage sig særlig meget andet end at patruljere.

”Den franske mission får et ret svagt mandat. Den amerikanske mission, Sentinel, har et organiseret system kørende for, hvordan man eskorterer og sikrer skibe igennem Hormuz, men det vil [europæerne] ikke være en del af. Man vil være til stede med ganske få skibe, som vil observere, hvad der foregår,” forklarer Anders Puck Nielsen og tilføjer om den danske deltagelse i området:

”Det er vigtigt for os, hvad der foregår i Hormuz, så vi sender nogle diplomatiske signaler med deltagelsen. Men det er ikke mit indtryk, at man rent faktisk vil engagere sig i den daglige eskorte af handelsskibe, sådan som amerikanerne og briterne gør.”

I forhold til magtanvendelse får den danske fregat mandat til at forsvare sig mod angreb, men heller ikke meget mere end det. Der kan dog hurtigt blive skruet op for beføjelserne, påpeger Anders Puck Nielsen.

”Når man er til stede i området, vil mandatet kunne blive løftet, hvis der pludselig sker noget. I så fald kunne man forestille sig, at det danske skib ville kunne få mandat til også at beskytte danske handelsskibe for eksempel.”

Fregatbidraget er betinget af Folketingets godkendelse, men regeringen skriver i en pressemeddelelse, at den vil fremsætte beslutningsforslag inden udsendelsen.