Derfor fylder forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik så lidt i valgkampen

En Piranha fra 2. Brigade under øvelsen White Sword i Oksbøl i december 2018. Foto: Forsvaret/Anders Fridberg

Bred politisk enighed om Danmarks internationale kurs gør det nærmest umuligt at få forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken på dagsordenen under valgkampen. Emnerne har hverken journalisternes eller vælgernes store interesse. Det mener både politikerne, forskeren og den politiske kommentator.

Trump truer med at trække USA ud af Nato. Kravet fra USA om at bruge 2 pct. på forsvar har fået forligspartierne til at hæve udgifterne til forsvarsbudgettet med 14,3 mia. over de kommende seks år. Rusland spiller med musklerne i øst, og det samme gør Kina. Flygtninge- og migrantstrømmene fortsætter med at presse Europa, og Storbritannien er på vej ud af EU, som samtidig ønsker at styrke det europæiske forsvarssamarbejde. Læg dertil fornyet fokus på Grønland og Arktis, terror og cyber – og en økonomisk hårdt presset udenrigstjeneste med stadigt færre muskler internationalt.

Der burde være nok af internationale emner at debattere, når Danmark går til både EU- og folketingsvalg inden for 10 dage. Alligevel har debatten om forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken været stort set fraværende i aviser, radio, tv og netmedier. Men hvorfor egentlig? Svaret er ganske klart, uanset om man spørger den politiske kommentator, politikkerne eller den sikkerhedspolitiske ekspert – her Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

»Alle de potentielt regeringsbærende partier er med i forsvarsforliget, som lige er blevet forhøjet med tillægsaftalen på 1,5 mia. kr., og derfor er der ikke noget at diskutere. De er alle enige om, hvad det er for en forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre. Efter aftalen i januar synes end ikke de konservative, at Forsvaret skal have flere penge. Der er stor konsensus på området, og ingen af partierne tror rigtigt på, at de kan vinde stemmer ved at debattere forsvars- og sikkerhedspolitik,« siger han og bliver bakket helt og aldeles op af dagbladet Politikens politiske kommentator.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kristian Madsen er politisk kommentator på Politiken, tidligere formand for DSU og taleskriver for Helle Thorning-Schmidt (S), inden hun blev statsminister.

Han hedder Kristian Madsen og var før den post avisens korrespondent i USA, hvor han bl.a. dækkede Donald Trump. Han ved derfor om nogen, at der rumsterer vigtige udenrigspolitiske temaer, som imidlertid bare ikke fænger i en dansk valgkamp. Hvorfor?

»Hvis Socialdemokraterne inden tillægsaftalen på 1,5 mia. kr. til Forsvaret i januar havde sagt, at det forlig ville partiet ikke være med til, eller hvis Venstre havde ventet og gjort spørgsmålet til en del af valgkampen – så havde der været noget at debattere. Men de lavede et bredt forlig. Vi er et land, hvor der på trods af alle politiske forskelle er enighed om hovedkursen på det udenrigspolitiske område. Enhedslisten kunne angribe Socialdemokraterne og spørge, hvorfor partiet skrev under på den check, når den i stedet kunne være gået til børnepasning. Men det sker ikke en gang. Der er nok bredt i den danske befolkning en forståelse for, at vi er nødt til at øge forsvarsbudgettet. Venstrefløjen ser det ikke som en oplagt sag at vinde stemmer på,« forklarer han.

Ikke tradition for at debattere udenrigsstof i valgkampe

Enigheden til trods burde der jo være nok at debattere, skulle man mene. Det er Martin Lidegaard som De Radikales forsvars- og udenrigspolitiske ordfører enig i. Men ifølge ham fylder forsvar, udenrigsstof og sikkerhed historisk set mindre, når partierne dyster om vælgernes gunst.

»Jeg tror, at de fleste danskere er klar over, at sådan som verden udvikler sig, har sikkerhedspolitikken indflydelse på velfærden lige som de øvrige politiske spørgsmål. Men der har aldrig i dansk politik været tradition for, at de udenrigspolitiske temaer fyldte i en valgkamp på samme måde som de mere nationale temaer. Det konstaterer jeg med en vis beklagelse, fordi jeg selv er ovebevist om, at emnerne er både vigtige og spændende,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Arkivfoto: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (tv) måtte agere stand in for den amerikanske ambassadør, Carla Sands, på De Radikales nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand i januar, hvor Martin Lidegaard (R) var med i paneldebatten. Foto: Ernstved

Hos Dansk Folkeparti undrer udenrigsordfører Søren Espersen sig også over det næsten totale fravær af sikkerhedspolitik i valgkampen. Han noterer sig, at debatten om et fælles europæisk forsvar var sporadisk oppe at vende under EU-valgkampen, men end ikke det emne blev et rigtigt tema.

»Når det spørgsmål ikke kunne fylde mere i forhold til en EU-valgkamp, er der ikke stor chance for, at forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at fylde mere ved folketingsvalget.«

Men hvorfor ikke – spørgsmålene er jo stadig vigtige?

»Det er nok, fordi der er så stor konsensus om Forsvaret. Regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale og os i Dansk Folkeparti står sammen som de tapre musketerer om den sikkerhedspolitiske linje, og vi har ikke noget at skændes med hinanden om – måske lige bortset fra den fælles europæiske forsvarsdimension. At regeringen lige inden valget kunne få også Socialdemokratiet og De Radikale med på en stigning i forsvarsbudgettet på 1,5 mia. kr. oven i det i forvejen store løft, havde jeg ærlig talt ikke set muligt,« siger Søren Espersen.

Sikkerhedspolitikken afspejler sig også i klimadebatten

Hos De Radikale deler Martin Lidegaard opfattelsen, at den netop indgåede tillægsaftale på 1,5 mia. kr. kr. ekstra til forsvarsområdet har dæmpet debatlysten. Alligevel ser han et mere overordnet internationalt tema få masser af opmærksomhed, og det rækker ifølge ham langt ind i sikkerhedspolitikken.

»Sikkerhedspolitik er meget andet end krudt og kugler, og for mig er klima også sikkerhedspolitik. Det emne fylder for første gang for alvor noget i valgkampen. Hele den europæiske debat har fyldt meget i forbindelse med europaparlamentsvalget, fordi klima er et grænseoverskridende problem. Så jeg mener ikke, at de internationale temaer er fraværende, hvilket er usædvanligt.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med erhvervsminister Rasmus Jarlov, som ind til juni 2018 var formand for Folketingets Forsvarsudvalg og de konservatives forsvarsordfører.

Men kunne man ikke omvendt sige, at netop pga. forsvarsforliget og hele USA’s og Trumps ageren, den voksende usikkerhed i Europa om kursen – at disse forhold burde gøre emnerne interessante at debattere i en valgkamp?

»Det kan man sagtens sige. Sjældent har det været mere dramatisk ude i den store verden, end det er lige nu. Over de seneste år er der stillet nogle alvorlige spørgsmålstegn ved den måde, som vi hidtil har set verden og bygget vores sikkerhedspolitik på. Den debat burde fylde mere, fordi den også handler om, hvordan vi positionerer os internationalt og knytter bånd fremover. Jeg er ked af, at den debat ikke fylder mere,« siger Martin Lidegaard.

Ville gerne debattere mere forsvars- og sikkerhedspolitik

Også Søren Espersen så gerne, at forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken spillede en større rolle i den aktuelle valgkamp. Han kan bare ikke se det ske.

»Det ville være fint, og jeg ville også gerne tage initiativ til mere debat om disse emner. Men jeg tror bare ikke, at nogen journalister gider lytte – måske lige bortset fra dig. Vi har talt i partiet om, hvad vi ville spille ud med i forbindelse med valgkampen. Sikkerhedspolitik var ikke en del af det, for det ville ikke interessere mange mennesker,« siger Søren Espersen og nævner ligesom Kristian Madsen, at hverken SF eller Enhedslisten har set en anledning til at debattere sikkerhedspolitik.

»Den konservative Naser Khader og jeg lavede en duel i Kalundborg, hvor vi havde sat sikkerhedspolitik på dagsordenen. Det talte vi begge om i vores oplæg, men da vi skulle i gang med debatten, handlede alle spørgsmål fra de omkring 50-60 tilhørere om alle mulige andre emner. Ingen spurgte om forsvars- og sikkerhedspolitik. Det ser jeg egentlig som et luksusproblem. Jeg mener, at det er storartet, at vi står sammen over blokkene på det område,« siger Søren Espersen.