BAGGRUND: Det er en triple-win-situation for Grønland, Danmark og USA, når USA vil øge sine militære investeringer i Grønland. Det mener forskere, som ser det øgede samarbejde som reaktion på øget russisk og kinesisk aktivitet i Arktis.

Det handler om både Rusland og Kina, når USA ønsker at øge sine forsvarsmæssige investeringer i Grønland. Sådan siger henholdsvis lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Danita Catherine Burke fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i Odense. De to euro-asiatiske stormagter har gennem de seneste år øget både engagementet og interessen for Arktis og ikke mindst Grønland, og derfor ønsker USA at opruste i området.

”USA er blevet mere opmærksom på Ruslands tilstedeværelse og udbygning af kapaciteter i Arktis og de konsekvenser, som det har for USA’s interesser. Russerne har bygget en masse militære installationer i Arktis, som ville kunne bruges i tilfælde af en militær krise til at true Grønland og forsyningerne over Atlanten,” siger Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Danita Catherine Burke fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i Odense ser også USA’s ønsker om at øge sine forsvarsinvesteringer i Arktis som en oprustning i forhold til Kina, der viste interesse for at købe den ellers lukkede Marinestation Grønnedal med det grønlandske navn Kangilinnguit ca. 350 km sydøst for Nuuk. Det fik i 2016 den danske regering til at annullere salget og genåbne flådestationen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde i den forbindelse ikke skjul på, at årsagen var sikkerhedspolitisk – underforstået at holde kineserne ude.

”Kina har vist betydelig interesse i at udvikle Arktis både videnskabeligt og økonomisk. I Vesten har man hele tiden forventet, at Kina har større interesser i Arktis end det. Kina spreder sine aktiviteter over hele verden – ikke mindst i Afrika. Det skaber en frygt i USA for, at Kina vil sprede sig til amerikansk interesseområde,” siger Danita Catherine Burke.

Grønland lægger stor vægt på fælles dialog

I sidste uge meddelte den amerikanske ambassade i København, at den amerikanske viceforsvarsminister, John Rood, under et besøg på Thule Airbase havde genbekræftet USA’s forpligtelser til Danmark gennem en ”hensigtserklæring om forsvarsinvesteringer i Grønland”. Ifølge ambassaden vil de amerikanske investeringer ”styrke den regionale sikkerhed, øge den aktuelle situationsbevidsthed, vedligeholde regionen som et lavspændingsområde og tjene til et dobbelt formål både militært og civilt”.

”Kongeriget Danmark inklusiv Grønland har over lang tid bidraget til den fælles sikkerhed for alle vores allierede. Hensigtserklæringen reflekterer den erkendelse, at potentielle investeringer i Grønland vil være til gavn for både USA, Kongeriget Danmark og det grønlandske folk,” skrev ambassaden i sin Facebookopdatering.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

I Grønland byder den grønlandske regering, Naalakkersuisut, amerikanernes investeringer i primært de nye grønlandske lufthavne velkommen.

“Vi ser frem til at drøfte detaljerne om mulige amerikanske lufthavnsrelaterede investeringer. Naalakkersuisut lægger stor vægt på dialog, der kan sikre fælles fordele. Vi ser den amerikanske hensigtserklæring som et positivt initiativ i den sammenhæng,” siger landsstyremedlem for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt.

Og fra den danske regering lød der ligeledes glæde over amerikanernes vilje til at investere i forsvarsinstallationer i Grønland. I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet udtrykte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at i fremtiden vil øget civil og militær aktivitet i Arktis kræve udvidet tilstedeværelse og overvågning.

”Med forsvarsforliget styrker vi vores tilstedeværelse i Arktis, og vi værdsætter det tætte samarbejde med USA om arktiske spørgsmål – også om at forbedre operationelle kapaciteter,” sagde han.

Vil bruge lufthavne til amerikanske kampfly

Men hvad er det så for investeringer, som amerikanerne ønsker at foretage i Grønland? Af hensigtserklæringen fra den amerikanske viceforsvarschef fremgår det, at den udlægger ”principperne for investeringer i Grønland til at øge den militære og operationelle fleksibilitet og situationsbevidsthed og vedligeholde lav-spændinger i regionen”. Men hvad betyder det egentlig? Jon Rahbek-Clemmensen har et bud.

Artiklen fortsætter under billedet …

”Mit gæt er, at amerikanerne vil investere i de grønlandske lufthavne for at bruge dem til kampfly. Grønlænderne er i øjeblikket i gang med at bygge deres egne lufthavne, og jeg tror, at det handler om at skal sikre sig, at de bliver bygget på en måde, så amerikanerne også kan bruge dem. Der er en gammel aftale om, at lufthavnene i Grønland skal kunne bruges af Forsvaret og dermed også af amerikanerne. Så hvis de vil bygge nye og lukke de eksisterende – så skal de forhandle med Forsvarsministeriet. I den forbindelse er der enighed om, at danskerne skal give nogle penge, og det skal amerikanerne også,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Og hvilken betydning får det så for Danmark?

”Jeg ser det som en win-win-win-situation. USA får en bedre beskyttelse af deres nordøstlige flanke, grønlænderne får finasiering til deres lufthavne, og det hele bliver faciliteret af Danmark, som får kredit i Washington. Samtidig stiller det Danmark bedre i Nato.”

Kun russerne og de amerikanske skatteydere vinder ikke

Er der slet ingen bagside af medaljen?

”De eneste, som ikke vinder på aftalen, er russerne og de amerikanske skatteydere. Men hensigtserklæringen markerer også et skift i amerikansk politik over for Grønland. USA har ikke prioriteret Grønland de seneste mange år. Men der er sket et skifte, og amerikanerne er blevet mere opmærksomme på, at Grønland er vigtigt og udgør et svagt punkt pga. den russiske militære opbygning og den eventuelle kinesiske tilstedeværelse i Grønland, og den problematik er ikke gået væk,” siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Spørgsmålet er så, hvordan det amerikanske fokus og lyst til at investere hænger sammen med præsident Donald Trumps ønske om at lade europæerne selv betale for deres eget forsvar. Hvordan hænger amerikanske investeringer i Grønland sammen med Trumps udenrigspolitik, og ville det ikke være i hans ånd at kræve, at Danmark betalte – særligt når vi samtidig er så langt fra målet om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar?

Det svarer Danita Catherine Burke fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i Odense gerne på.

”I det amerikanske udenrigsministerium og forsvarsministerium sidder der mange kloge og dygtige embedsmænd, som holder et vågent øje med USA’s globale interesser. Udspillet kommer fra dem, for de ønsker at styrke USA og dets allierede mod trusler udefra,” siger hun.