ANMELDELSE: Søofficeren Per Herholdt Jensen har skrevet en vigtig og velfortalt bog om den danske orlogsflådes tilstedeværelse i Dansk Vestindien. Den er rig på anekdoter og detaljer foruden tegninger, skitser og billeder – og bør være pligtlæsning for enhver søofficer i den danske flåde.

Det er i dag 101 år siden, at den danske kommandør Henri Konow som Dansk Vestindiens sidste guvernør – ad interim – overdrog øerne til USA. Det skete ved en festlighed i Charlotte Amalie på St. Thomas. Op til 100-året for et år siden, opstod der en øget interesse for det mørke kapitel i dansk historie. Ikke mindst blandt flådens folk, idet den danske flåde spillede en stor rolle under kolonitiden, som varede 245 år.

Per Herholdt Jensen er en pensioneret søofficer, som har sejlet på Nordatlanten og besøgt de tidligere danske øer i Caribien ad flere omgange, og han besluttede sig for at fortælle flådens historie i Dansk Vestindien. Det skal han have tak for. Bogen ”Klart skib – Orlogsflåden ved Dansk Vestindien” udkom sidste år, og den skildrer med detaljer og i et yderst velfortalt sprog den på mange måder både fascinerende og skræmmende historie.

Læs også: USA truede med krig for at sikre herredømme over vestindiske øer

Forfatteren har været i gemmerne og studeret en stor mængde håndskrevne dokumenter, som han på forbilledlig vis omsætter til en flydende og fængslende fortælling, som det er svært at løsrive sig fra, når man først er kommet i gang.

Historien om Dansk Vestindien rummer det hele

Det kan nogle gange virke som en langstrakt affære at begynde med Adam og Eva og gå kronologisk frem, som Per Herholdt Jensen gør. Bogen begynder således med Christian den 4., som i 1625 beslutter sig for at sende et skib ud i verden for at lede efter mulige danske besiddelser, og den slutter med overdragelsen af øerne til USA den 31. marts 1917.

Når projektet alligevel lykkes, uden at man falder over bord, skyldes det, at forfatteren holder historien stringent og kun fremdrager de vigtigste episoder og begivenheder – og koncentrerer dem om netop flåden og dens skibe uden at glemme historiens sammenhæng.

Historien om flåden i Dansk Vestindien rummer det hele lige fra rige guvernører med sorte tjenende ånder, luksus og magt til overgreb, mord, oprør og grumme fortællinger om overmagtens udnyttelse af den sorte slavebefolkning. Det er ikke kønt, men historien er vigtig at lære af og derfor vigtig ikke at glemme.

Mytteri på “Havmanden” endte med henrettelse

Det er svært at forestille, hvordan det var at være om bord på de orlogsfartøjer, som trodsede vind, vejr og lunefulde strømforhold – og brugte både uger og måneder på at nå frem til Caribien. Nogle af dem nåede aldrig frem, som den skæbnesvangre historie om fregatten ”Havmanden”, der på grund af dårligt vejr i 1682 brugte to måneder på bare at nå til Den Engelske Kanal. Om bord var 15 officerer og passagerer, 50 søfolk, 120 fanger fra fængslerne og 15 ”servinger” – fattige folk, der blev lovet jord for at flytte til kolonien.

Artiklen fortsætter under billedet …

I januar 1683 opstod der mytteri om bord, kaptajnen blev skudt og smidt over bord. Samme skæbne overgik Jørgen Iversen, som skulle afløse den siddende guvernør på St. Thomas. Han blev lokket ud af sin kahyt og smidt levende over bord. Mytteristerne var anført af Joakim Gullichsen, som sammen med dele af mandskabet tvang de hollandske styrmænd til at sejle skibet til Azorerne, hvor alle straffefangerne, servingerne og en del af mandskabet blev sat i land.

Herfra sejlede ”Havmanden” retur mod København, men forliste ud for Gøteborg. De ombordværende reddede sig i land og blev efterfølgende sejlet til København, hvor Gullichsen og hans håndlangere fik deres straffe. Ni personer inklusiv Gullichsen blev dømt til døden og henrettet offentligt til skræk og advarsel.

Overdragelsen skar i hjertet på kommandør Henri Konow

Helt så drabeligt gik det ikke for besætningen på Valkyrien, som i 1915 bliver sendt til Dansk Vestindien på det, der ender med at blive det sidste togt for et dansk orlogsfartøj. Per Herholdt Jensen skal have ros for sin beskrivelse af dette togt med rig brug af kommandør Henri Konows dagbøger, som detaljeret beskriver op og nedture og ikke mindst sætter det hele i historisk perspektiv – som på selve dagen for overdragelsen for 101 år siden.

Artiklen fortsætter under billedet …

”Da jeg et kvarter før højtideligheden skulle begynde roede i land, bildte jeg mig ind, at jeg nu havde strøget alle følelser af mig, og at alt for mig nu kun var pligt. Imidlertid skulle det vise sig, da det afgørende øjeblik kom, at heri tog jeg fejl. Da jeg satte foden på land, blev jeg slået af sceneriets skønhed, ikke alene naturen og den maleriske by bidrog hertil, men også selve festpladsen, som den lå badet i solen og indkredset af den festklædte folkemængde. Det ligefrem skar mig hjertet, at alt dette skulle overgives til en fremmed magt,” skriver Henri Konow.

Kolonitiden og Dansk Vestindien kan til tider synes som overordentligt lang tid siden. Det er det ikke. Og slet ikke for den danske flåde, hvis historie bygger på de adskillige togter til St. Thomas, St. Croix og St. Jan. Som officer bør man kende historien, og derfor bør denne letlæselige bog være pligtlæsning for enhver, der forretter tjeneste som officer i det danske forsvar.