ANMELDELSE: Filmen “Darkest Hour” fortæller historien om de dramatiske uger i maj-juni 1940, da briterne vælger en ny premierminister, og 300.000 britiske soldater venter på en udsigtsløs skæbne i Dunkerque. Churchill stod længe alene med sin modstand mod Hitler. Men han stod fast – og tak for det.

Det kan virke pudsigt, at tre af de største film produceret i 2017 handler om den samme begivenhed, som fandt sted for snart 78 år siden. Ikke desto mindre er omdrejningspunktet i Lone Scherfigs ”Their Finest Hour”, Christopher Nolans ”Dunkirk” og nu Joe Wrights ”Darkest Hour” den hjerteskærende fortælling om 300.000 britiske og franske soldater, som i maj 1940 var fanget på strandene ved Dunkerque efter nazisternes invasion af Holland, Belgien og Frankrig.

Lone Scherfigs film fortæller et kærlighedsdrama, Christopher Nolans en rå krigsfilm, og med “Darkest Hour” fuldender Joe Wright og manuskriptforfatter Anthony McCarten den ukoordinerede og tilfældige trilogi om et af verdenshistoriens mest afgørende vendepunkter.

The “Darkest Hour” udspiller sig over tre uger i maj-juni 1940, da briterne står over for et afgørende valg. Tyskland har besat Polen, Danmark og Norge og indledt sin offensiv mod vest. Belgien og Holland er faldet, og Hitler har påbegyndt sin invasion af Frankrig. Det britiske ekspeditionskorps er sammen med franske styrker presset i defensiven og fanget omkring byen Dunkerque på den franske kyst af Den Engelske Kanal.

Læs også: Filmen “Dunkirk” er en medrivende og storslået skuffelse

I London har parlamentet mistet troen på eftergivenhedspolitikken og premierminister Neville Chamberlain, som går af og efterlader posten åben. Udenrigsminister Lord Halifax er den oplagte afløser, men kun Winston Churchill kan opnå oppositionens opbakning. Hans eget konservative parti er ikke meget for at give ham magten, men med udsigten til en ydmygende fredsaftale med Hitler, er det bedre at lade den 65-årige enegænger Churchill bære ansvaret.

Artiklen fortsætter under trailieren …

Selv kong George VI forstår ikke, hvordan Chamberlain kan bede ham om at udnævne Churchill, når kongens personlige ven i form af Lord Halifax ligger lige for. Men sådan bliver det, og selve overdragelsen af magten er en scene, som indlevende viser Churchills charme, humor og stålfasthed.

Præsident Franklin D. Roosevelt tilbyder at sende nogle heste

Det ligger i kortene, at fredsforhandlinger er den eneste farbare vej ud af det slagtehus, som de britiske styrker står over for på den franske kyst. Hvad, de færreste havde regnet med, er, at Churchill nægter at give op, selv om han ind i mellem tøver.

”Tvivlen gør dig til et menneske,” som hans elskede kone Clementine siger det med stor kærlighed.

Midt i Storbritanniens mørkeste stund mønstrer Winston Churchill alt det mod og den styrke, der ligger i ordets kraft, og som tidligere har indbragt ham en Pullitzerpris som forfatter. Han søger støtter – blandt andet hos den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, som tilbyder ham nogle heste i Canada(!). Churchill står alene. Ingen tror på modstand som en farbar vej, og i krigskabinettet forsøger udenrigsminister Halifax med al sin styrke at overbevise premierministeren.

Artiklen fortsætter under videoen …

”Der er intet patriotisk i at kæmpe til enden. Det er ingenlunde vanærende at afkorte en krig, som vi er ved at tabe. Europa er tabt. Og før vores tropper bliver fuldstændigt udslettet, er tiden inde til at indlede forhandlinger for at opnå de bedst mulige betingelser,” siger han med sammenbidt styrke og får direkte svar på tiltale af en rasende Churchill.

”Hvornår lærer I det?! Hvor mange flere diktatorer skal vi føje og skænke enorme privilegier, før vi lærer det?! Du kan ikke tale fornuft med en tiger, når dit hoved inde i dens mund!,” råber han og forlader krigskabinet i ”the war room”.

Vendepunktet kommer i undergrundsbanen

Vendepunktet kommer, efter at Churchill forlader sin bil og tager undergrundsbanen til Westminster, hvor han møder helt almindelige briter, som han hurtigt falder i snak med. De overbeviser ham om, at briterne hellere vil dø ærefuldt i Londons gader end at indgå i fredsforhandlinger med Hitler og se svastikakorset hænge på flag fra officielle bygninger.

Opmuntret af mødet kalder han sine ministre sammen og overbeviser dem om, at der kun er en farbar vej fremad. Det er modstand og oprør mod tyrannen Hitler, om det så skal koste døden og de britiske øers frihed. Churchill beordrer Operation Dynamo iværksat – en civil redningsaktion med tusindvis af civile britiske sejlbåde og skibe – som redder 280.000 af de prisgivne soldater på Frankrigs kyst.

Med sine oratoriske talegaver formår Churchill at fremelske mod, opstand og optimisme – ikke bare i parlamentet, men i hele det britiske folk. Den historie fortæller filmen “Darkest Hour” på en måde, så man føler sig hensat til virkeligheden med gåsehud over hele kroppen.

Artiklen fortsætter under videoen …

Gary Oldman er suveræn i rollen som Winston Churchill

“Darkest Hour” er i sin fortælling alt det, som filmen Dunkirk manglede. Den er fascinerende, fængslende og umanerligt godt fortalt. Gary Oldman spiller rollen som Winston Churchill i suveræn stil, og man kan kun bifalde Oscar-nomineringerne som bedste mandlige hovedrolle og bedste film. Scenerne er en tour de force i moderne filmproduktion, og forud for hver eneste optagelse måtte Gary Oldman gennemgå tre en halv times sminkearbejde, hvilket nogle gange bragte arbejdsdagen op på 18-20 timer.

Selve bunkeren ”the war room” er bygget som en nøjagtig kopi af originalen – blot med de ændringer, der gjorde det muligt at komme omkring med kameraerne. Selv tegnestifterne på kortet over Frankrig og Den Engelske Kanal sad præcis, som de gjorde i virkeligheden. Detaljerne er overvældende, og det samme er skuespilpræstationerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kristin Scott Thomas spiller rollen som Clementine Churchill blændende, og det samme gør Lily James i rollen som Churchills dybt loyale sekretær Elizabeth Layton. Begge formår at vise de mange sider af Churchill, som gjorde ham til den personlighed, som han var. Grov, ligefrem, usikker, humoristisk, storladen og kærlig. En leder af et format, som der måske skal en verdenskrig til at skabe.

Man lever gerne med filmens overdrivelser

Nuvel, filmen har også scener, som nok er piftet lige lovligt meget. Det ene stop, som Churchill tager med undergrundsbanen, foregår meget stille og varer mange om end intense minutter. Men det glemmer man, fordi scenen med humor og indlevelse fortæller om det øjeblik, hvor Churchills egen tvivl forsvinder.

Artiklen fortsætter under billedet …

På samme måde har scenerne fra Underhuset i Westminister fået skruet lige lovligt meget på de amerikanske knapper, og når man lytter til Churchills originale tale (kan høres her), er der et stykke vej til jubelscenerne i “Darkest Hour”. Men det er detaljer, man gerne lever med for at opleve den korrigerede udgave af et stykke verdenshistorie, der fik betydning ikke bare for det 20. århundrede, men for den verden som vi lever i den dag i dag.

Man kan ikke undlade at lege med tanken om, hvad det dog havde været for en verden, hvis ikke Churchill havde påtaget sig rollen som premierminister i maj 1940. Han var, som det siden er blevet sagt så mange gange, den rette mand på det rette sted på det rette tidspunkt. Det er vi mange, som er ham inderligt taknemmelige for den dag i dag.

Ikke mindst, når man får lov at opleve ham i “Darkest Hour”. Hvis du interesserer dig for krig og militærhistorie, har du derfor intet valg: Se filmen! Den har premiere i dag.