spot_img

Ordentlighed i veteranpolitikken starter med forståelse

DEBAT: Hvis vi ønsker ordentlighed i veteranpolitikken, kunne vi starte med at prioritere indsatser, som adresserede veteraners hjemløshed, misbrugsproblemer, selvmordsadfærd og socialpsykiatriske problemer, skriver Claus Stenberg fra Veteranalliancen i dette debatindlæg.

Den politisk aktive reserveofficer Klaus Kroll skrev d. 5. november, at han savner ordentlighed i veteranpolitikken. Virksomheder skal ikke bestikkes med nye løntilskudsordninger, men anerkende og nyttiggøre de mange kompetencer, som veteraner har erhvervet sig i Forsvaret og under udsendelserne.

Endvidere skal der efter Klaus Krolls mening gøres op med det stereotype billede af Danmarks veteraner, som nogle selvmordstruede, PTSD-ramte stakler. Langt de fleste kommer jo bare hjem fra missionerne, børster ørkenstøvet af sig, og bliver opsuget på det forjættede arbejdsmarked. Ledigheden blandt veteraner er kun halvt så høj, som i den generelle befolkning.

Alt dette er vi i Veteranalliancen enige i. Og vi advokerer også for mere ordentlighed i veteranpolitikken, og de afledte indsatser for landets veteraner, og deres pårørende.

Men selv om de selvmordstruede, socialt isolerede, PTSD-ramte veteraner, med alskens psykosociale problemer er et absolut mindretal, så findes de. Og de vil for tid og evighed være mere interessante for landets journalister, end de mange historier om styrkede veteraner, som kommer hjem fra missioner, starter familier, og lever ordinære liv med arbejde og sunde fritidsinteresser.

Veteranpolitikken har svært ved at nu ud til de ramte

Når de få så reagerer i afmagt eller desperation, fordi de møder manglende forståelse, manglende ressourcer, og manglende vilje til at hjælpe dem med deres ofte komplekse psykosociale problemer, så står journalisterne klar. Så gløder min telefon, fordi alle vil vide, hvorfor det kunne gå så galt. Og hver gang må jeg give den samme forklaring – at veteranpolitikken, og de afledte indsatser fokuserer på de mange, og har svært ved at nå ud til de få, som sidder med de mange problemer.

Læs også: Veteraner farer vild i junglen af gode viljer

Således adskiller veteranpolitikken sig ikke fra andre politikområder. Uanset om man taler om prostituerede, misbrugere, hjemløse, psykisk syge, indvandrere eller andre udsatte grupper, så er der i Danmark tradition for, at vi laver politikker og indsatser for de fleste, og accepterer at den lille gruppe af udsatte med de største behov for behandling, hjælp og støtte ryger igennem hullerne i de mange sikkerhedsnet vi spænder ud i de gode sagers tjeneste.

Hvis vi, som Klaus Kroll giver udtryk for, skulle have mere ordentlighed i veteranpolitikken, så skulle vi måske starte med at se på, om vi har en blind vinkel i forhold til de hårdest ramte veteraner, og deres fortvivlede pårørende. Dem der stadig bor i skovene, på herberger, eller i deres biler på parkeringspladser. Dem der dagligt, eller et par gange om ugen, overvejer selvmord, fordi summen af psykiske lidelser og afledte sociale problemer gør livet svært at udholde. Dem der afvises af psykiatrien, opgives af Veterancentret, smides ud fra veteranhjemmene på grund af aktive misbrug, og havner på herberg blandt civile med aktive misbrug, personlighedsforstyrrelser, psykoser, udadreagerende adfærd og kriminalitet.

Politikere soler sig, mens veteraner lever forfærdelige liv

Disse veteraner findes. Mange er Balkanveteraner, som fik problemer et mindst et årti før den første veteranpolitik blev vedtaget i 2010. De er en del af virkeligheden, som vi er nødt til at forholde os til, hvis vi vil undgå nogle af de triste sager i medierne, som stigmatiserer os alle. Og hvis vi vil undgå at møde op til flere parader, hvor vi stolte og smilende ignorerer de 10 pct. veteraner, som har PTSD, og som aldrig vil nærme sig parader, eller andre større forsamlinger af mennesker. Hvor vi modtager medaljer for 2,3 mio. kroner, mens mere end 100 af vores kammerater mangler noget så basalt som steder at bo. Hvor vi lader politikerne sole sig i blitzlyset, mens hundredvis af traumatiserede veteraner lever forfærdelige liv, hvor de flygter fra virkeligheden via misbrug af hash, stoffer, alkohol og receptpligtig medicin.

Læs også: Behandlingen af veteraner savner fælles retningslinjer

Disse veteraner er der ikke mange indsatser for. Disse veteraner bliver ikke bare opsuget på arbejdsmarkedet, via løntilskud eller personlige netværk. I bedste fald bliver de visiteret til et fleksjob, nogle få timer om ugen. Men det bliver de hverken raske eller mindre stressede af. Disse veteraner ser bare til med foragt, når veteranpolitikkens fædre bruger 35-40 mio. kroner på to arkitekttegnede veteranhjem, 2,3 mio. kroner på medaljer, og 20 mio. kroner på erhvervsstøtte, forklædt som veteranindsats.

Så hvis vi skal have ordentlighed ind i veteranpolitikken, så kunne vi starte med at sætte tæring efter næring. Vi kunne starte med at bruge nogle af de mange millioner på målrettede indsatser, som adresserede hjemløshed, misbrugsproblemer, selvmordsadfærd og socialpsykiatriske problemer hos de hårdest ramte veteraner. Vi kunne lægge os mere i selen for at slukke den brændende platform, som alt for mange veteraner står på, mens vi andre pynter os med medaljer, og skriver Ph.d-afhandlinger om hvor styrket vi alle kommer hjem fra mission.

Dèt ville være ordentligt. Og når vi har løst de mest akutte problemer, for de veteraner som trænger mest til hjælp og støtte, så virker det også mere legitimt at holde fester og parader. For så er der noget at fejre. Men al denne ordentlighed starter med en forståelse og accept af, at veteraner ikke er ens, og ikke har identiske problemer, som kræver ensartede løsninger.

Claus Stenberg er styregruppemedlem og talsmand for paraplyorganisationen Veteranalliancen. Han har selv været udsendt til Kroatien i 1993-1994. Privatfoto
Claus Stenberg er styregruppemedlem og talsmand for paraplyorganisationen Veteranalliancen. Han har selv været udsendt til Kroatien i 1993-1994. Privatfoto

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
M. Jacobsen
Læser
M. Jacobsen
5. januar 2017 6:41

Hvis der er en ting samtlige politikere ikke fortjener, så er det nogen som helst form for hyldest når det kommer til Veteranpolitik!!!

De i gang satte projekter er konsekvent kommet for sent og i for ringe en udformning.
Fra starten af halvfemserne med de første udsendelser, hvor der blandt psykologer og ledende officerer ikke fandtes gehør for ødelagte soldater, til i dag hvor arbejdsskadestyrelsen afslår erstatningsager, fordi man ikke har begreb om hvad militært arbejde/udsendelse indebærer!
Systemet halser efter og oftest igangsættes prestige projekter til mange millioner, fordi nogle politikere skal have sat et eftermæle.

Hvis man ville kunne problemerne med de udsatte veteraner, løses med en mere opsøgende indsats, hvor der ikke skulle skelnes til hvem der har ansvaret for behandlingen/betalingen.
Men som alt andet i det offentlige så drejer det sig om kasser og kontonumre!
Og mens man så får styr på det bureaukratiske, så bliver vores Veteraner mere syge og sværere at nå, i deres huler i skoven…

Men selvom det hele ser sort ud for den lille del, som virkeligt er skadet på krop og ikke mindst sjæl, så skal man ikke glemme den store del som også er Veteraner!
Denne gruppe fortjener lige så stor anerkendelse! For alt andet lige så har det passet et job under enormt vanskelige forhold.
Og derfor skal der stadig være plads til parader og medaljer, da der jo ikke er nogen anden form for anerkendelse til flertallet.

Men nu er det jo heller ikke de 2,3 millioner kroner, som er skyld i at gamle kolleger lever et liv på kanten…
Det er udelukkende uvillige politikere som har skylden for det!

Steen Samuelsen
Læser
Steen Samuelsen
4. januar 2017 15:15

Jeg får altid en ambivalent fornemmelse, når jeg ser Claus Stenberg fra Veteranalliancen udtale sig på alle veteraners vegne.
Jeg må rose Claus Stenberg for at have ændret sine indlæg til at være meget mere fokuseret på nutidige problemer end ved tidligere indlæg, men jeg mangler stadig reelle løsningsforslag i forbindelse med påpegning af problemerne. Jeg er helt enig med Claus Stenberg i, at der ligger en svær opgave i at finde og komme i kontakt med mange af de veteraner, der på grund af psykosociale problemer prøver at flygte fra alt og alle, og dermed også den hjælp som de har brug for. Men desværre også en hjælp som der ikke altid er forståelse for i det etablerede system, fordi man ikke forstår de problemer som veteranerne bærer i sig, på grund af deres oplevelser fra missioner.
Jeg må påpege, at man ikke gør sig selv eller sin sag bedre, ved at nedgøre andre – i denne artikel politikere og forskere.
Mit største problem med Claus Stenberg og Veteranalliancen er, at det lader til at være en mindre selvstyrende og selvsupplerende gruppe, uden tilgængelige vedtægter (og uden demokrati?) som uden formel opbakning udtaler sig på alle veteraners vegne. Måske OLFI har muligheder til at frembringe bedre oplysninger om Veteranalliancen, dens struktur og ledelse.

Claus Stenberg
Læser
Claus Stenberg
4. januar 2017 16:50

Hvem er det der har bildt dig ind, at jeg skulle udtale mig på vegne af alle veteraner, Steen Samuelsen? Det er der ingen som gør.

Jesper Mailand
Læser
Jesper Mailand
4. januar 2017 20:09

Steen, jeg tror du misforstår hvad Veteranalliancen er og står for.
Der er ikke noget forkert i det Claus Stenberg skriver – det er desværre foruroligende rigtigt. At man ikke ønsker at hylde de politikere, der har stået bag både veteranpolitikken samt det seneste eftersyn af samme – forstår jeg godt.
Uanset hvad Veterancenteret ellers mener, er der stor forskel på det de siger og det de gør. Eksempelvis er der stadig ikke hjælp til vores pårørende, selv om VETC påstår noget andet. Det burde jo være en sag for både sundhedsministeren og forsvarsministeren – men ingen af dem ønsker at gøre noget. Der er stadig stor forskel på psykisk og fysisk ramte veteraner, noget vores sundhedsminister og beskæftigelsedminister burde gøre noget ved – men ingen af den gør noget. Flere og flere veteraner får afvist deres arbejdsskadesager pga livsfarekreteriet. Eller får ændret deres diagnoser fra PTSD, til ADHD (??) eller til en uspecificeret belastningsreaktion.. heller ikke her, vil beskæftigelsesministeren gøre noget.
Så hvorfor hylde disse mennesker?