Kampfly-strukturen risikerer med 27 nye fly at blive presset så langt ud i det ekstreme, at det kan få fatale konsekvenser. Det fortalte en forsker fra Forsvarsakademiet med pilot-baggrund til Folketingets Forsvarsudvalg under en høring på Christiansborg onsdag.

Det kan få fatale konsekvenser, hvis politikerne i deres iver efter at spare penge køber for få fly til at løse det ønskede opgavekompleks. Det mener den tidligere F-16 pilot, major Jacob Barfoed, som i dag er ph.d. og forsker ved Forsvarsakademiets Institut for Militære Studier. Han var en af de eksperter, som Folketingets Forsvarsudvalg i går havde indkaldt til en høring på Christiansborg om nye kampfly.

Ifølge ham bevæger regeringen sig med sin anbefaling om at købe 27 styk F-35 Joint Strike Fighter på en hårfin grænse, hvor ikke meget skal gå galt, før det reelt set risikerer at gå – ja, galt.

Med 27 fly forsvinder robustheden

Årsagen er, at kampfly-strukturen med 27 nye fly er presset ud i det, som Jacob Barfoed kalder ”extreme best case” uden nogen robusthed i hverken piloter eller materiel. Bl.a. peger Jacob Barfoed på, at man fra regeringens side ønsker at skære i antallet af piloter i stabe og styrelser for at få enderne til at nå sammen. Det kan lyde harmløst, men er det ifølge Jacob Barfoed ikke.

”Opgaverne falder ikke bort, når man skærer i antallet af stabspiloter. De falder nedad. Når kompetencen fjernes fra stabe og styrelser ved, at ikke-kampflypiloter skal løse dem i stedet, vil flyvestationen i Skrydstrup blive bombarderet med spørgsmål og mødeindkaldelser og sagsbehandlingsopgaver. Problemet er, at piloterne på Skrydstrup i forvejen er skåret ind til benet – og lidt til, og derved kun kan løse ekstra sagsbehandlingsopgaver ved at slække på den operative opgaveløsning. Det kompromitterer flyvesikkerheden og øger risikoen for fejl under internationale operationer – fejl som koster liv,” sagde han på høringen.

Jacob Barfoed har en fortid som F-16 pilot og har selv fløjet internationale missioner over Kosovo i 2001 og Afghanistan i 2003 – og kom til Forsvarsakademiet fra en stilling i Expeditionary Air Staff, hvor han bl.a. arbejdede med planlægning af luftoperationer i joint operations. Han nævner tillige en række andre forhold, som gør den danske kampfly-struktur meget sårbar.

F-35 skal flyve 20 pct. mere end F-16

I rapporten fra kontoret Nyt Kampfly Program under Forsvarsministeriet, som ligger til grund for regeringens anbefaling om at købe 27 styk F-35 kampfly, kan man læse om flyenes rådighedsrate. Begrebet dækker over det flyveklar antal fly ud af den samlede mængde fly. Med 27 nye F-35 kræver det en rådighedsrate på 70 pct., hvor de danske F-16 historisk har ligget på omkring 50 pct. Hvis rådighedsraten for F-35 lå på et tilsvarende niveau, ville det kræve 20 pct. flere fly, hvilket ville svare til 5,5 fly altså sammenlagt 33 styk F-35.

Læs også: Politikerne gambler med antallet af nye kampfly

Ved køb af 27 nye fly skal de danske F-35 flyve 250 timer om året, hvor de nuværende F-16 til sammenligning alene har fløjet 165 timer om året. Hvis de nye F-35 kun viser sig at kunne flyve 200 timer om året i gennemsnit, medfører det et behov for 25 pct. flere fly for at løse de samme opgaver i 30 år, hvilket vil sige syv stel mere eller 34 fly i alt. Er 250 timer så realistisk?

“Det kræver i hvert fald, at man ikke sparer på den nationale logistiske struktur, og at smart defense leverer som lovet,” siger Jacob Barfoed.

Konflikter følger sjældent politikernes ønskekalender

Anbefalingen af 27 nye fly er udregnet ud fra et operationsmønster med internationale operationer i 12 måneder efterfulgt af to års operationspause og genoptræning. Også det er ifølge forskeren problematisk.

”Problemet er, at konflikter sjældent følger denne kalender. En ny konflikt kan komme kort efter afslutningen på den forrige, så der ikke er to års pause og dertil kommer, at konflikter ofte varer længere end de planlagte 12 måneder. Det betyder enten længere udsendelse end 12 måneder eller kortere pause end to år, som udsendelsen af de danske F-16 til Syrien om en måned efter kun otte måneders pause er et eksempel på. Oftere udsendelse end planlagt kræver flere piloter, og flere piloter kræver flere fly for, at de kan uddannes og trænes,” siger Jacob Barfoed.

I det hele taget mener Jacob Barfoed, at der er tale om en yderst risikabel beslutning, hvis politikerne vælger at købe 27 fly i stedet for de 28, som kampflykontoret anbefaler i rapporten.

“Ved at dreje alle forudsætningsknapper ud til det ekstreme opnås kun 1,6 fly mindre at kampflyprogrammets udregninger. Det tyder på, at kontoret Nyt Kampfly Programs forudsætninger allerede var opstillet som “best case scenario”, når ekstreme forudsætninger kun giver en besparelse 1,6 fly mindre,” siger han.

Høring ændrede ikke på politikernes kendte holdninger

Blandt politikerne lod høringen ikke til at ændre de kendte politiske overbevisninger. Enhedslisten ser helst, at Danmark slet ikke køber nye kampfly, mens den konservative Rasmus Jarlov og formand for forsvarsudvalget var enig med Jacob Barfoed og kaldte rapporten bag anbefalingen om 27 fly for et “skønmaleri”.

”Jeg tror ikke på, at vi kan klare os med 27 fly, hvoraf nogle også vil blive udtjent over tid. Der ligger nogle antagelser, som jeg ikke tror på bl.a. om, at F-35 kan producere flere flyvetimer, end jagerfly gør i noget andet land i verden bortset fra måske det amerikanske flyvevåben, når det er allerbedst. Det virker meget optimistisk. Det virker også meget optimistisk, at piloterne kan klare sig med mindre træning og arbejde væsentligt mere, end de gør i dag,” sagde Rasmus Jarlov.

Martin Lidegaard ønsker som De Radikales udenrigs- og forsvarsordfører, at Danmark fortsat skal kunne deltage i internationale missioner, men han ser trods advarslerne samtidig gerne, at antallet bliver endnu mindre end de 27 fly – i hvert fald indledningsvis.

“Vi ønsker ikke at bruge flere penge på Forsvaret, og vi ønsker heller ikke at købe så mange fly, at vi dræner de andre værn. Vi så derfor gerne, at man indledningsvis købte 20 eller 24 fly og så, om vi får dem til prisen. Det ville også lægge et pres på producenten i forhold til de resterende fly, som vi så kunne købe på et senere tidspunkt,” siger Martin Lidegaard.

Men ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) bliver det svært at skære dybere end til 27 fly:

“Jeg mener ikke, at man kan optimere yderligere. Som det har været skitseret, skal man allerede ved at gå fra 28 til 27 fly være bevidst om, at man påtager sig nogle risici i forhold til at kunne løse det fulde opgavekompleks. Ja, vi strammer strukturen forstået på den måde, at vi fra regeringens side har forsøgt at finde det laveste antal fly som muligt for at løse det nuværende opgavekompleks. Ville man have mere robusthed, hvis vi købte flere fly? Ja, det ville man. Er det realistisk at løse det samme opgavekompleks som i dag med 27 fly? Ja, det mener jeg,” sagde Peter Christensen.

Ved at klikke på billedet kan du se den fulde høring fra Christiansborg på Folketingets TV.