Danmark budgetterer kun 1 pct. af BNP på forsvaret

3
Værnepligtige fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under en øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret

Forsvaret kostede sidste år 20,35 mia. kr. af statsbudgettet, og det svarer til 1,02 pct. af BNP. Det viser friske tal fra Finansministeriet, som Olfi har modtaget. Dermed bruger Danmark kun omkring halvdelen af det beløb på Forsvaret, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på topmødet i Wales i september 2014 lovede de øvrige Nato-lande at arbejde hen imod. Det skete med et løfte om at stoppe yderligere besparelser og over en 10-årig periode langsomt at bevæge Danmark mod at bruge 2 pct. af BNP på Forsvaret.

”Udviklingen i forsvarsudgifterne var relativt stabil fra 2000-2010 i reale termer. Faldet fra 2010 til 2015 afspejler dels et bevillingsfald som følge af effektiviseringstiltagene i forbindelse med nærværende forlig, dels en stigning i BNP,” skriver Finansministeriet i en mail til Olfi.

Opgørelsen fra Finansministeriet viser de absolutte tal og omfatter udgifterne til forsvaret på finansloven eksklusiv udgifterne til redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Finansministeriet understreger, at der for 2015 er tale om budgettal, og ”at Nato opgør udgifterne til forsvar ved brug af en anden opgørelsesmetode end den danske, hvorfor overstående angivelse af pct. af BNP kan afvige fra Nato-opgørelser.”

En “vanvittig” målemetode

Trine Flockhart er professor i internationale relationer ved University of Kent. Hun kalder Natos måde at udregne medlemslandenes udgifter til forsvar for ”vanvittig” og ”ikke særlig god”.

”Hvis BNP vokser, ser det ud som om, at vi bruger mindre. Det er lige præcis derfor, at det ser ud som om, at Grækenland bruger så enormt meget på forsvar, fordi de har et lavt BNP,” siger hun.

Alligevel er udgifterne til forsvaret i Danmark så lave, at det ifølge hende vil vække opsigt i USA. Så sent som mandag var både den amerikanske viceforsvarsminister James J. Townsend og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ude i henholdsvis Politiken og Berlingske og kræve øgede udgifter til det danske forsvar. Ifølge Trine Flockhart med god grund.

”Amerikanerne bliver sure, når de ser freeridere i systemet. Vi er nede omkring halvdelen af det beløb, som vi lovede med hensigtserklæringen på topmødet i Wales, og det ser rigtig skidt ud på et tidspunkt, hvor udfordringerne bliver større og større. Amerikanerne er fuldstændig ligeglade med, at vi har et forsvarsbudget, som rækker fem år ad gangen, og de har ingen forståelse for det. Det her bliver bemærket i den amerikanske debat, og det kommer til at koste på vores popularitet i forhold til amerikanerne,” siger Trine Flockhart.

Danmark spiller rollen som både helt og skarn

Oberstløjtnant Jakob Henius er chef for Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet. Han mener, at man kan anskue Natos opgørelse af medlemslandenes bidrag i forhold til BNP fra både en politisk og en mere praktisk vinkel.

”I praksis betyder det ikke særlig meget, fordi vi anvender de 1,02 pct. af BNP på en utrolig god og effektiv måde. Vi får meget mere effekt ud af vores forsvar målt per indbygger i Danmark, end næsten alle andre Nato-lande. Det er klart, at hvis vi brugte endnu mere, ville vi lægge endnu mere afstand til de efterfølgende lande med hensyn til at få effektivitet ud af vores forsvarskroner,” siger han.

Anderledes ser det ud, når man kigger på de rå tal, uanset om de er opgjort på Natos eller Finansministeriets måde.

”Politisk har det betydning, fordi det bliver meget tydeligt, at vi ligger langt nede i forhold til, hvad de øvrige Nato-lande anvender på forsvar. Det er et let og meget bekvemt argument at diskutere de rå tal, for så kan Nato sige, at I har forpligtet jer til 2 pct.,” siger Jakob Henius.

Han kalder det ”ærgerligt”, at den eneste parameter hos Nato i forhold til økonomi er den procentvise andel af BNP. For tingene ville se helt anderledes ud, hvis Nato målte på en mere nuanceret måde.

”Danmark ville ligge i top, hvis man eksempelvis inkluderede, hvor mange soldater de pågældende lande sender ud i internationale missioner målt i forhold til antal indbyggere. Eller hvis Nato så på, hvor stor en procentdel af budgettet som er afsat til mobile enheder og internationale operationer,” siger Jakob Henius.

En værnepligtig fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret
En værnepligtig fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret
  • Tom Rasmussen

    ”Danmark ville ligge i top, hvis man eksempelvis inkluderede, hvor mange soldater de pågældende lande sender ud i internationale missioner målt i forhold til antal indbyggere” siger Jakob Henius.
    Og, det er jo helt bevidst at Danmark sender mange soldater ud for at kompensere for det manglende budget men logisk nok at man ikke måler på på det. NATO er en forsvarsalliance, det vil sige at første priotet er landenes evne til at forsvare sig mod en trussel/angriber. Det vil i praksis sige Rusland og hvad de ellers skulle kunne stable på benene af alliancepartnere.
    Alt det lette materiel som DK har til udsendelse er ikke ret meget værd mod en ligeværdig modstander hvor at man får reel modstand, så hvis at evnen til at forsvare sig er parameteret for effektivitet, så er Danmarks engagement i Int operationer faktisk reelt set et minus som gør os endnu svagere og ikke et plus…

  • Henrik B. Andersen

    Forsvarsudgifterne kommer i hvert fald ikke til at falde i næste forsvarsforlig, hvis disse procent tal holder vand. Danmark er nærmest tvunget til at lade det stige.

    I det mindste med få kroner i starten af forliget, stigende til et noget større beløb det sidste år af forliget. Det “store” beløb kan man så sælge til befolkning og Nato, når der i år 2017 underskrives aftale om nyt forsvarsforlig 2018-2022. Politikerne kan dermed sælge en stigning i forsvarsbudgettet, der reelt først får virkning mange år senere.

    Tror i Nato og især amerikanerne hopper på den? Kommer nok an på hvor mange nye amerikanske kampfly vi køber…

  • Lars R. Hansen

    Man måler procenten fordi det er et objektivt mål for byrdefordeling – alle bruger samme andel af deres samfundsøkonomi på vores fælles forsvar – rig som fattig alle betaler forholdsmæssigt lige meget.

    En solidarisk økonomisk byrdefordeling i en alliance – som bygger på solidaritet – desværre er der så nogle lande, fx. Danmark, som hellere vil undergrave alliancen end solidarisk afsætte det aftalte.

    At forsøge at måle på effektivitet – ville åbne for ganske omfattende og subjektive fortolkninger – Danmark kan påstå at være særlig effektiv fordi alt hvad vi råder over kan udsendes eller producerer noget som kan – men andre lande kan se helt anderledes på effektivitet.

    Bulgarien kan for eksempel sige, at de er særligt effektive fordi deres personeludgifter er betydeligt mindre end de danske pr. soldat – og dermed at Bulgarien bidrager meget mere effektivt til alliancen end Danmark – Polen kan sige at de bidrager mere effektivt end Danmark, selvom Polen ikke udsender eller kan udsende en større andel af deres styrker, da de anvender deres militære ressourcer på kampkraft, der sikrer NATO’s østgrænse, i stedet for logistik, som ellers ville muliggøre, at Polen kunne sende 5.000 mand til Vestafrika.

    At måle effektivitet fordrer en politisk bestemt og fælles opfattelse af NATO’s opgave.

    Nuvel – ingen i udviklingsverden ville acceptere, at FN’s målsætning om 0,7% af BNP til udviklingsbistand afskaffes til fordel for et effektivesparameter – så meget effektive lande kunne slippe med 0,35% af BNP.