Danmark budgetterer kun 1 pct. af BNP på forsvaret

Værnepligtige fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under en øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret

Forsvaret kostede sidste år 20,35 mia. kr. af statsbudgettet, og det svarer til 1,02 pct. af BNP. Det viser friske tal fra Finansministeriet, som Olfi har modtaget. Dermed bruger Danmark kun omkring halvdelen af det beløb på Forsvaret, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på topmødet i Wales i september 2014 lovede de øvrige Nato-lande at arbejde hen imod. Det skete med et løfte om at stoppe yderligere besparelser og over en 10-årig periode langsomt at bevæge Danmark mod at bruge 2 pct. af BNP på Forsvaret.

”Udviklingen i forsvarsudgifterne var relativt stabil fra 2000-2010 i reale termer. Faldet fra 2010 til 2015 afspejler dels et bevillingsfald som følge af effektiviseringstiltagene i forbindelse med nærværende forlig, dels en stigning i BNP,” skriver Finansministeriet i en mail til Olfi.

Opgørelsen fra Finansministeriet viser de absolutte tal og omfatter udgifterne til forsvaret på finansloven eksklusiv udgifterne til redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Finansministeriet understreger, at der for 2015 er tale om budgettal, og ”at Nato opgør udgifterne til forsvar ved brug af en anden opgørelsesmetode end den danske, hvorfor overstående angivelse af pct. af BNP kan afvige fra Nato-opgørelser.”

En “vanvittig” målemetode

Trine Flockhart er professor i internationale relationer ved University of Kent. Hun kalder Natos måde at udregne medlemslandenes udgifter til forsvar for ”vanvittig” og ”ikke særlig god”.

”Hvis BNP vokser, ser det ud som om, at vi bruger mindre. Det er lige præcis derfor, at det ser ud som om, at Grækenland bruger så enormt meget på forsvar, fordi de har et lavt BNP,” siger hun.

Alligevel er udgifterne til forsvaret i Danmark så lave, at det ifølge hende vil vække opsigt i USA. Så sent som mandag var både den amerikanske viceforsvarsminister James J. Townsend og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ude i henholdsvis Politiken og Berlingske og kræve øgede udgifter til det danske forsvar. Ifølge Trine Flockhart med god grund.

”Amerikanerne bliver sure, når de ser freeridere i systemet. Vi er nede omkring halvdelen af det beløb, som vi lovede med hensigtserklæringen på topmødet i Wales, og det ser rigtig skidt ud på et tidspunkt, hvor udfordringerne bliver større og større. Amerikanerne er fuldstændig ligeglade med, at vi har et forsvarsbudget, som rækker fem år ad gangen, og de har ingen forståelse for det. Det her bliver bemærket i den amerikanske debat, og det kommer til at koste på vores popularitet i forhold til amerikanerne,” siger Trine Flockhart.

Danmark spiller rollen som både helt og skarn

Oberstløjtnant Jakob Henius er chef for Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet. Han mener, at man kan anskue Natos opgørelse af medlemslandenes bidrag i forhold til BNP fra både en politisk og en mere praktisk vinkel.

”I praksis betyder det ikke særlig meget, fordi vi anvender de 1,02 pct. af BNP på en utrolig god og effektiv måde. Vi får meget mere effekt ud af vores forsvar målt per indbygger i Danmark, end næsten alle andre Nato-lande. Det er klart, at hvis vi brugte endnu mere, ville vi lægge endnu mere afstand til de efterfølgende lande med hensyn til at få effektivitet ud af vores forsvarskroner,” siger han.

Anderledes ser det ud, når man kigger på de rå tal, uanset om de er opgjort på Natos eller Finansministeriets måde.

”Politisk har det betydning, fordi det bliver meget tydeligt, at vi ligger langt nede i forhold til, hvad de øvrige Nato-lande anvender på forsvar. Det er et let og meget bekvemt argument at diskutere de rå tal, for så kan Nato sige, at I har forpligtet jer til 2 pct.,” siger Jakob Henius.

Han kalder det ”ærgerligt”, at den eneste parameter hos Nato i forhold til økonomi er den procentvise andel af BNP. For tingene ville se helt anderledes ud, hvis Nato målte på en mere nuanceret måde.

”Danmark ville ligge i top, hvis man eksempelvis inkluderede, hvor mange soldater de pågældende lande sender ud i internationale missioner målt i forhold til antal indbyggere. Eller hvis Nato så på, hvor stor en procentdel af budgettet som er afsat til mobile enheder og internationale operationer,” siger Jakob Henius.

En værnepligtig fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret
En værnepligtig fra 5. kompagni ved Trænregimentet (Hærens Basis Uddannelse) under øvelse i november 2015. Foto: Forsvaret