Regeringen vil først om nogle uger tage stilling til, hvilke effektiviseringsforslag fra budgetanalysen, der skal med i det samlede udspil til et forsvarsforlig. Det oplyser forsvarsministeren til OLFI.
Forsvarsministeriet har nu modtaget rapporten med forslag til mulige effektiviseringer af Forsvaret fra konsulenthusene Boston Consulting Group og Struensee & Co. Det skete lørdag, skriver Forsvarsministeriet i en mail til OLFI.
Rapporten er bl.a. udarbejdet som konsekvens af det nuværende forsvarsforlig 2013-2017, hvor det fremgår, at der skal gennemføres en budgetanalyse af det operative område. Rapporten er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando.
“Regeringen vil i de kommende uger tage stilling til hvilke af de identificerede effektiviseringsforslag, der skal indgå i regeringens samlede udspil til det kommende forsvarsforlig. Regeringen har således endnu ikke taget stilling til effektiviseringsforslagene,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Han fortæller videre, at “effektiviseringsforslagene skal ses i sammenhæng med den styrkelse af Forsvaret, som vil indgå i regeringens samlede udspil, hvor regeringen ønsker et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret”. Ifølge Claus Hjort Frederiksen forventer regeringen at offentliggøre sit samlede udspil til et nyt forsvarsforlig i begyndelsen af oktober.
Nøgleordene her er “Regeringen har således endnu ikke taget stilling til effektiviseringsforslagene”
Men hvordan foregår det mon rent praktisk? Regeringen kan kun tage stilling pga. de anbefalinger som de modtager fra deres rådgivere. Og det gælder om, at klæde beslutningstagerne på, så de ikke træffer forkerte beslutninger.
Jeg synes det er helt urimeligt, hvis regeringen og forsvarsudvalget præsenteres for et forslag for flyvevåbnet som f.eks. sammenlægning af FST og FTS. Det er da fair nok, at der kan høstes nogle stordriftsfordele ved, men når den “høst” længere nede i teksten har alvorlige konsekvenser:
“Evne til at opretholde et kontinuerligt national datanetværk (Link-16/Link-11) bortfalder, og det samme gør enhedens støtte til internationale operationer”
og
“Det betyder, at netværksbrugere vil opleve udfald på netværk, hvilket kan påvirke operationer, øvelser og træning”
Og ja der står OPERATIONER inklusive de internationale!
Det er da helt urimeligt, at præsenterer politikerne for sådan noget. Hvordan skal de kunne vide, hvilke alvorlige konsekvenser det vil få? Og bagefter er konsulenthusene jo over alle bjerge, når det skal implementeres, og konsekvenserne viser sig.
Uforsvarligt at bede politikerne tage stilling til et sådan forslag, som de risikere at sige ja til, mens forsvaret kun kan læne sig tilbage og sige;
Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør
Jeg forstår fortsat ikke, hvordan sådanne forslag der indeholder kæmpe risici, kan finde vej til rapporten. Kan nogen forklare mig det?
Alternativt kunne de lave et appendiks, men alle de fravalgte forslag, hvor risici og konsekvenser er for store, eller besparelsen ikke står mål med risikoen. Som bevis på, at konsulenthusene har været igennem alle områder.
Når jeg nu har læst Olfi’s indlæg vedr. budgetanalyserne for alle tre værn, løber det mig koldt ned ad ryggen. Forsvaret har konstant været under omlægning og effektivisering igennem de seneste 25 år. Fedtet er for længst skåret væk, en stor del af musklerne ligeså. Nu er de indre organer i fokus: Vi har to nyrer og må nemt kunne undvære én, vi har ligeledes to hjernehalvdele så mon ikke vi kan klare os med een?
En gennemførelse af budgetanalyses rationaliseringsforslag vil fjerne den sidste rest af redundans og reserver i forsvarets tre værn. I de enkelte indlæg advarer konsulentfirmaerne imod risici ved de enkelte forslag. Det kan være, at sandsynlighederne for at forholdene indtræffer vurderes lille, men konsekvenserne er store og derved ved enhver professionel inden for risikostyring, at der skal iværksættes tiltag for at reducere disse risici. I krise, konflikt eller krig indtræffer uventede hændelser og krigshistorien viser, at reserver, redundans samt fleksibilitet er livsnødvendige. Et forsvar uden disse ting er ikke et troværdigt forsvar.
Man må på denne bagrund forvente, at der sammen med analyserne følger en kraftig militærfaglig advarsel mod at gennemføre disse reduktioner. Gennemførelse af de foreslåede tiltag vil reducere forsvaret til en potemkin-kulisse og tillige forhindre en evt. forøgelse af forsvarets kapaciteter på andre områder, idet hele organisationen vil have hænderne fulde med at omstrukturere hele den operative struktur, for at forsøge at indhente det forudsete besparelsesprovenu.
Forhåbentligt bliver resultatet af budgetanalyserne, at det politiske niveau erkender, at dansk forsvar allerede drives særdeles effektivt. Så kan det politiske fokusere på den lovede substantielle forøgelse af forsvarsbudgettet. Der er rigeligt med udviklingsbehov for at Danmarks forsvar fremover kan yde et troværdigt bidrag til NATO i den nye sikkerhedspolitiske situation.
Gad vide om det så også betyder, at der sidder nogle militærfaglige personer, som kender budgetanalysen og kan komme med kompetente input til hvad hhv. 1, 2, 3 eller 4 mia. kroner kan bruges til ift. at dække foreslåede rationaliseringer med for store risici ind og evt. se på hvad det så giver mening at have af ekstra ting i værktøjskassen??
Man har vel lov at håbe.
Forsvarsudvalget har udarbejdet dette oplæg:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FOU/spm/145/1777953.pdf
Tak, den var jeg ikke opmærksom på
Ved du, hvem der har udarbejdet oplægget? Det er tydeligvis ikke udarbejdet af Forsvarsudvalget, men afleveret som inspiration til samme. Men det er blottet for navn(e) på forfatter(ne) …
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF)
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FOU/spm/145/1777952/index.htm
Så hvis du skal grave ned i ophavet er det nok der du skal starte.
Nej det ved jeg ikke. Nu jeg tænker over det, har du helt ret i, at det ikke er udvalget, som har udarbejdet det. Det virker heller ikke som noget de ville skrive.
Som Peter skriver, er spørgsmålet stillet af Marie Krarup.