Folketinget valgte sent torsdag at øge Danmarks bidrag til Natos kollektive forsvar. Beslutningen kommer efter Ruslands invasion af Ukraine og betyder, at Forsvaret stiller med både kampfly, en fregat og et transportfly. Ruslands ageren indvarsler en ny tid i forhold til håndteringen af sikkerhed, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Torsdagens russiske invasion af Ukraine har fået mange Nato-medlemslande op af stolene. Således også Danmark, hvor regeringen torsdag fremsatte et beslutningsforslag om at øge Danmarks militære bidrag til forsvarsalliancen.
Et næsten enigt folketing hastebehandlede og vedtog torsdag aften beslutningsforslaget, som betyder, at den danske regering kan give Nato tilsagn om at stille 20 F-16-fly, en fregat og et transportfly til rådighed for alliancen. Danmark sender desuden et personelbidrag til Natos hovedkvarterer og Nato-opererede kontrol-, varslings-, og kommunikationsenheder samt til forsvarsalliancens luftmilitære styrkestruktur, fremgår det af beslutningsforslaget.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Tak til Folketingets partier for bred opbakning til Regeringens beslutningsforslag
Stærkt, vigtigt signal at Danmark, allerede samme dag som Rusland valgte at indlede deres koldblodige angreb på Ukraine, kan vedtage vigtige og efterspurgte bidrag til NATO’s fælles forsvar#dkpol pic.twitter.com/mOA9d9bQxf
— Jeppe Kofod (@JeppeKofod) February 24, 2022
Operationsområdet for de danske enheder ventes hovedsageligt at være alliancens østligst beliggende lande, navnlig Baltikum samt Polen, Rumænien og Bulgarien og altså både til lands, til vands og i luften. Danmark har i forvejen fire kampfly udstationeret i Litauen, hvor de deltager i Natos såkaldte air policing. Næste uge sender Danmark desuden 200 soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland (Nato Enhanced Forward Presence). Herhjemme har Ruslands fremfærd givet anledning til en skærpelse af Forsvarets beredskab.
Med supplementet til de eksisterende bidrag sætter Danmark i lighed med flere andre lande handling bag fordømmelserne af Rusland og signalerer, at det er en forenet Nato-alliance, Rusland står overfor, hvis den militære aggression rettes mod et medlemsland.
Enhedslisten takkede nej til yderligere militære bidrag
Ved torsdagens afstemning stemte samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten for beslutningsforslaget, som var fremsat af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Den danske udenrigsminister udtrykte efter vedtagelsen tilfredshed med den brede parlamentariske støtte til forslaget og den resolutte signalgivning, som beslutningen muliggør:
»Tak for opbakningen fra partierne, fra ordførerne og for de mange helt rammende og rigtige bemærkninger på en dag i Europas historie, som vi i dén grad ikke havde ønsket os. En dag, som vil være en skamplet på Ruslands historie og noget, der indvarsler en ny tid i forhold til, hvordan vi håndterer sikkerhed – og i særdeleshed Rusland – nu og i fremtiden.«
Artiklen fortsætter under billedet …
I Enhedslisten mener man imidlertid ikke, at yderligere militære bidrag er den rette vej at gå. Ifølge forsvarsordfører Eva Flyvholm ser man i partiet langt hellere, at Danmark og EU skruer op for de økonomiske sanktioner mod Rusland.
»En direkte konfrontation mellem Nato og Rusland vil kunne udløse en ny verdenskrig. Så at sende flere F16-fly til de baltiske lande ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning. Og det er det, der bør have hovedfokus lige nu,« lød det blandt andet fra Eva Flyvholm i forbindelse med behandlingen af forslaget i folketingssalen.
Synspunktet vandt dog ikke gehør hos kollegerne på Christiansborg, og derfor blev udenrigsministerens beslutningsforslag vedtaget med 90 stemmer for og blot ni imod.
I lyset af den generelle diskussion her hos OLFI, hvor det ofte fremgaar at det danske forsvar ikke kan noget som helst og ikke har nogen effekt hverken hjemme eller ude, saa kunne det maaske vaere nu at vi ranker ryggen en smule og kvitterer for at danske politikker og vores forsvar stiller op med det vi har, naar det gaelder. Om noget, har det danske forsvar brug for lidt selvtillid og stoette i den her tid i stedet for den samme gentagelse af den “fejtagelse” det var at omdanne forsvaret til netop at kunne kaempe med vores stoerste allierede i deres oerkenkrige i Irak og Afghanistan. Det her kommer i oevrigt fra en som er helt enig med den generelle analyse at Danmark skal styrke sit forsvar markant. Det nye forsvarsforlig, som jo snildt kan blive genaabnet senere i aar, naar stoevet har lagt sig i Ukraine, ligger jo allerede op til at blive juleaften for forsvaret, og godt det samme. Tak i oevrigt for god daekning at tingene.
Kære Eva Flyvholm. En direkte konfrontation mellem Nato og Rusland vil ikke nødvendigvis kunne udløse en verdenskrig. For her skal som minimum både Kina, Indien og Brasilien med. Jeg håber, at Enhedslisten genovervejer sin nuværende antimilitaristiske position og begynder at tage politisk ansvar. Putins krig mod Ukraine er for alvorlig til ikke at gøre det. Med venlig hilsen, Michael Nielsen
Danmark kan også hjælpe Ukraine med forsvarets nye M72 ECLAW, så de ikke behøver at bekæmpe panser med Molotov cocktails
Tja, hjælper det at fylde brønden, når barnet er druknet ???
Danmark har besluttet at sende op til 20 F16 fly til Polen for at patruljere grænsen til Rusland.
Det er en glædelig udvikling al den stund, at Polen er i besiddelse af MIG 29 kampfly som kan købes af EU og doneres til Ukraine som har et flyvevåben med piloter bekendt med samme fly type. Fra 2024 starter Polen alligevel med at udfase typen da den vil blive afløst af indkøbte F35-A.
Så beslutning om derudover, at donere 2.700 anti armore våben og 300 Stinger missiler (skal have skiftet dele først), samt bla. et felt hospital, er Danmarks størrelse taget i betragtning, noget vi kan være stolte af i støtten af Ukraine.