Folketinget valgte sent torsdag at øge Danmarks bidrag til Natos kollektive forsvar. Beslutningen kommer efter Ruslands invasion af Ukraine og betyder, at Forsvaret stiller med både kampfly, en fregat og et transportfly. Ruslands ageren indvarsler en ny tid i forhold til håndteringen af sikkerhed, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Torsdagens russiske invasion af Ukraine har fået mange Nato-medlemslande op af stolene. Således også Danmark, hvor regeringen torsdag fremsatte et beslutningsforslag om at øge Danmarks militære bidrag til forsvarsalliancen.
Et næsten enigt folketing hastebehandlede og vedtog torsdag aften beslutningsforslaget, som betyder, at den danske regering kan give Nato tilsagn om at stille 20 F-16-fly, en fregat og et transportfly til rådighed for alliancen. Danmark sender desuden et personelbidrag til Natos hovedkvarterer og Nato-opererede kontrol-, varslings-, og kommunikationsenheder samt til forsvarsalliancens luftmilitære styrkestruktur, fremgår det af beslutningsforslaget.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Tak til Folketingets partier for bred opbakning til Regeringens beslutningsforslag
Stærkt, vigtigt signal at Danmark, allerede samme dag som Rusland valgte at indlede deres koldblodige angreb på Ukraine, kan vedtage vigtige og efterspurgte bidrag til NATO’s fælles forsvar#dkpol pic.twitter.com/mOA9d9bQxf
— Jeppe Kofod (@JeppeKofod) February 24, 2022
Operationsområdet for de danske enheder ventes hovedsageligt at være alliancens østligst beliggende lande, navnlig Baltikum samt Polen, Rumænien og Bulgarien og altså både til lands, til vands og i luften. Danmark har i forvejen fire kampfly udstationeret i Litauen, hvor de deltager i Natos såkaldte air policing. Næste uge sender Danmark desuden 200 soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland (Nato Enhanced Forward Presence). Herhjemme har Ruslands fremfærd givet anledning til en skærpelse af Forsvarets beredskab.
Med supplementet til de eksisterende bidrag sætter Danmark i lighed med flere andre lande handling bag fordømmelserne af Rusland og signalerer, at det er en forenet Nato-alliance, Rusland står overfor, hvis den militære aggression rettes mod et medlemsland.
Enhedslisten takkede nej til yderligere militære bidrag
Ved torsdagens afstemning stemte samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten for beslutningsforslaget, som var fremsat af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Den danske udenrigsminister udtrykte efter vedtagelsen tilfredshed med den brede parlamentariske støtte til forslaget og den resolutte signalgivning, som beslutningen muliggør:
»Tak for opbakningen fra partierne, fra ordførerne og for de mange helt rammende og rigtige bemærkninger på en dag i Europas historie, som vi i dén grad ikke havde ønsket os. En dag, som vil være en skamplet på Ruslands historie og noget, der indvarsler en ny tid i forhold til, hvordan vi håndterer sikkerhed – og i særdeleshed Rusland – nu og i fremtiden.«
Artiklen fortsætter under billedet …
I Enhedslisten mener man imidlertid ikke, at yderligere militære bidrag er den rette vej at gå. Ifølge forsvarsordfører Eva Flyvholm ser man i partiet langt hellere, at Danmark og EU skruer op for de økonomiske sanktioner mod Rusland.
»En direkte konfrontation mellem Nato og Rusland vil kunne udløse en ny verdenskrig. Så at sende flere F16-fly til de baltiske lande ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning. Og det er det, der bør have hovedfokus lige nu,« lød det blandt andet fra Eva Flyvholm i forbindelse med behandlingen af forslaget i folketingssalen.
Synspunktet vandt dog ikke gehør hos kollegerne på Christiansborg, og derfor blev udenrigsministerens beslutningsforslag vedtaget med 90 stemmer for og blot ni imod.