BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer.
Jeg har ad flere omgange slået til lyd for at Hjemmeværnet (og Beredskabsstyrelsen) bør styrkes som det første i et nyt forsvarsforlig, første gange allerede i 2020. Desværre ser det ikke ud til at være sket, i hvert fald ikke med det, vi hører i pressen.
På Hjemmeværnets 75-års jubilæum 1. april var jeg i Go’Aften Live på TV2 med forsvarsminister Troels Lund Poulsen og nyt medlem af Hjemmeværnet Joachim B. Olsen. Her fik jeg ikke helt tid nok til at forklare, hvad jeg konkret mener bør ske som styrkelse af Hjemmeværnet på den helt korte bane.
Det vil jeg gerne følge op på i dette indlæg, med nogle helt konkrete tiltag, som kan iværksættes her og nu, og som ikke koster milliarder. Jeg foreslår mange ting, som ikke alle er indbyrdes afhængige, og man kan derfor begynde ét sted og ikke med alt på én gang. Jeg synes bare, at man skal se at komme i gang – vi har ikke tid at vente!
Reservens rolle
Hjemmeværnets reserve består af de medlemmer, som ikke yder 24 timers årlig tjeneste. De står i én stor pulje, og der bruges ikke ressourcer på dem. De er let udskældt og regnes generelt ikke rigtig for noget. For ikke så længe siden vurderede Peter Viggo Jakobsen, at deres værdi var lig nul.
Jeg er meget uenig og ser, at reserven skal udnyttes aktivt. Krigen i Ukraine har om noget vist, at alle, der kan deltage i forsvaret af landet, uanset fysisk formåen eller træningsniveau, kan anvendes. Nu skal Hjemmeværnets reserve heldigvis ikke ud i skyttegravene mod kampvognene, for truslen herhjemme er faktisk mere spionage og sabotage, og her er det lige meget, om de kan løbe, har gevær udleveret, eller hvor mange timer de bruger på aktiv tjeneste. For de er lokalkendte og har forudsætninger for 24 timer i døgnet og 365 dage om året at være aktive øjne og ører overalt i Danmark.
Derfor bør Hjemmeværnets reserve rehabiliteres på den måde, at man skal kunne enkadrere dem i observationsdelinger og udnævne førere til både befalingsmænd og officerer. Det kan man ikke i dag, men det er jo alene vores egne principper, man her skal æde, og det er altså dét, som truslen og tiden er til. En observationsdeling koster ikke noget, men der skal være kommunikation til den – måske én indkaldelse om året, hvor soldaterne er klar over, at skulle ballonen gå op, så får de mødepligt.
Vi kan få utrolig meget ud af reserven, bare ved at bruge den rigtigt og anerkende den. Det koster ikke noget.
Ansættelse og aflønning
Hjemmeværnet hviler på frivillig, ulønnet tjeneste, og det er et rigtig godt princip, som skal bestå. Men ofte er der behov for at indsætte hjemmeværnssoldater til en bevogtning, f.eks. på Esbjerg Havn, i fem eller ti dage, og det er en kendt driftsopgave, hvor det ikke helt er i orden at anvende tabt arbejdsfortjeneste eller frivillig tjeneste.
Hjemmeværnssoldater skal kunne ansættes på korttidskontrakter, ned til én dag, hvor de aflønnes som tilsvarende kollegaer i Forsvaret, på konstabel-, befalingsmands- og officersniveau og med døgntjeneste. Det skal være på deres hjemmeværnsfunktion, direkte, og ikke som en helt ny ansættelse i Forsvaret. Nej, drop det bureaukrati. En sådan indkommanderingsdag vil også stille den enkelte soldat bedre ift. at bede om fri fra sit arbejde. Det er kun rimeligt for driftsopgaver.
Et større hjemmeværn med et større optag af nye medlemmer vil også kræve flere grunduddannelser og førerkurser, og her kan det øge instruktørpuljen at aflønne godt. Instruktører på kurser i Hjemmeværnet får allerede i dag en instruktørtimeløn, hvilket er fint, men det bør sikres, at den er tilstrækkelig og attraktiv.
Materiel og udrustning
Hjemmeværnets vigtigste ressource er soldaten, og ikke tungt kampmateriel til den nationale opgave. Men der er mangler på små ting, som nemt kan anskaffes. Der kan være tale om flere telefoner til kommunikation, flere små radioer og tablets med nødvendige programmer til føring og observation, f.eks. Sitaware Edge. Derudover skal Forsvarets intranet (FIIN) udrulles i Hjemmeværnet, så de kan arbejde på klassificerede systemer.
Droner kan øge Hjemmeværnets operative effekt meget, og det skal ikke være store fastvingede droner, men mindre quadcopter-droner, DJI eller lignende, med termisk udstyr, som alle kan betjene. Forestil dig en hjemmeværnsgruppe, der ankommer til et område og objekt, og som begynder med at sende to droner op for at afsøge området for personer og lynhurtigt inspicere og danne sig et overblik. Køb civile dronekurser og certifikater, og inden der er gået et halvt år, klarer hjemmeværnssoldaterne det helt selv internt. Droner med termisk udstyr kan også anvendes til eftersøgning af personer, f.eks. ældre eller børn, og hvorfor ikke lade hjemmeværnssoldaterne øve sig på landmændenes græsmarker inden slåning, hvor de kan redde rålam fra snittedøden.
Der bør også indkøbes håndholdt termisk og lysforstærkende udstyr til observation om natten. Det behøver ikke være i den militære klasse til panserværnsvåben i Ukraine, men noget der kan anvendes på Køge havn om natten, i skovene rundt om vores flyvestationer og lignende. Det kan være kommercielle systemer, som kan indkøbes med det samme, og udleveres med minimal træning og instruktion.
Hjemmeværnet lever af små køretøjer, f.eks. Mercedes Vito og VW Transporter-minibusser, og dem bør man indkøbe mange flere af. Tro det eller lad være, men noget så simpelt som almindelige uniformer og basal beskyttelsesudrustning er en mangelvare til nye hjemmeværnssoldater. Det skal øjeblikkeligt indkøbes.
National operativ opgave
Hjemmeværnets placering i den nationale kommandostruktur bør også ændres. I dag er Hjemmeværnet kun styrkeproducerende, mens Hærkommandoen indsætter styrker i landdomænet. Det betyder at der ikke er en militærfaglig ekspertise og central forankring for national doktrin: hvordan bruger vi konkret Hæren og Hjemmeværnet mod en trussel, der består af spionage, sabotage og påvirkning?
Måske skal Hjemmeværnskommandoen gøres fuldt operativ som landhovedkvarter med ansvar for landdomænet i Danmark. Flyt det eventuelt til Aalborg sammen med Specialoperationskommandoen eller til Aarhus eller Karup. Derved bliver den styrkeproducerende også den indsættende, og der bliver sammenfald mellem doktrin og styrke. Hærchefen kan så koncentrere sig om at få opbygget Hæren og få den sendt til frontlinjen i Baltikum.
Hjemmeværnsdistrikterne er i dag ret små, og stabene, bestående af frivillige officerer, er dygtige. Men de frivillige stabsofficerer kan godt slides af mange små opgaver, f.eks. øvelser, egen træning, cykelløb, Host Nation Support, osv. De kan være slidt op, inden den skarpe indsættelse kommer. Derfor bør den faste stab på Hjemmeværnsdistrikterne styrkes numerisk for at kunne drifte mere, således at den vigtige frivillige stab kan fokusere på den skarpeste opgaver. Det bør være nemmere at ansætte frivillige officerer i perioder på distrikterne for også at få den rigtige militærfaglighed ind her. Det kan være alt fra én måned til to år, som det passer ind i den frivilliges arbejdsliv og distrikternes behov. Distrikterne er i dag sammenfaldene med politikredsene, hvilket giver operativt mening, for ellers burde distrikterne nok være mindre, da de af hensyn til samarbejdet mellem de frivillige i dag er geografisk meget store.
Endeligt bør sektoransvaret for sikkerheden i Danmark revideres og være den første opgave for det kommende ministerium for samfundssikkerhed. Herunder bør Hjemmeværnets opgaver klart være at støtte politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i kontraspionage. Det er sådan i dag, at politiet beder alle borgere om at melde almindelig kriminalitet, og Hjemmeværnssoldater må gerne lave grænsekontrol af danske borgere og bevogte f.eks. Synagogen med skarpladte våben. Men beder man dem holde øje med russiske spioner, tror mange, at der er tale om ulovlig overvågning af danske borgere, som om en ny Kejsergade-sag lurer lige rundt om hjørnet.
Jeg vil selv aldrig være med til at indsætte militæret mod befolkningen, men det er urimeligt at mistænkeliggøre Hjemmeværnet (og øvrige dele af Forsvaret) i opgaven med kontraspionage mod russiske spioner og agenter. Hjemmeværnet kan netop pga. lokalkendskab sortere borgerne fra og være ligeglade med sort arbejde og knallertkørere uden styrthjelm og se de afvigelser fra normalbilledet omkring en flyvestation, kraftværk eller gasledning, som kan være tegn på spionage og sabotage. Det bør de have mulighed for, og politiet og PET tvinges til at medvirke via et nyt Center for Kontraspionage (CKS), ligesom vi har et Center for Terroranalyse (CTA). Det er desværre truslens karakter og hast, der gør dette nødvendigt.
Hjemmeværnet er samfundssikkerhed
Ovenstående tiltag kan umiddelbart styrke Hjemmeværnet og dermed meget hurtigt styrke vores samlede samfundssikkerhed. Hjemmeværnet er det værktøj vi har som bedst modsvarer den komplicerede, hybride trussel. Hjemmeværnsenheder er bedre til observation, sikring, bevogtning, og dermed også til afskrækkelse af vores modstander, end både politi og hærenheder, og derfor har jeg fokus på dem.
Styrkelsen af Hjemmeværnet kan ske nu og meget hurtigt, da det ikke kræver lange leveringstider på avanceret militært udstyr. Selvfølgelig skal vi også have en stærk 1. Brigade, flere F-35 kampfly, nye fregatter og alt det der – det er ikke en intern konkurrence eller værnsrivalisering. Men det er fakta, at Hjemmeværnet kan styrkes nu, mens det andet tager længere tid.
Som alle andre har sagt om truslen fra Rusland og mod Nato og Danmark: Vi har dårlig tid! Hvad venter vi på?
Tak for en godt debat indlæg Niels, jeg synes at det er det helt rigtige at styrke hjemmeværnet ASAP og ja det kan gøres hurtigt.
Niels klingenberg fremlægger nogle gode og nemme forslag til hurtigt implementering – men der sker jo ingenting andet end skåltaler og lovning på store vanvidsbeløb som ingen nogensinde ser og som aldrig når ud til soldaterne i hverken hjemmeværnet eller forsvaret.
TLP må satme snart se at komme igang med rent faktisk at styrke hjemmeværnet og forsvaret – ikke bare snakke om det – alt imens at f.eks forsvaret netop er blevet præsenteret for en kæmpe besparelse??
DJØF regimet og politikerne har slået til igen – man lover miliarder og beder så forsvaret om at finde nogle store besparelser – det hænger ikke sammen?
Kunne det være en af grundene til at soldaterne stemmer med fødderne?
Hilsen
Jens
Et rigtig godt oplæg. Fremadrettede ideer.
Observationsdelinger ved vores vigtige objekter er en god ide. Godt tænkt.
Hvem ved, måske den delingstype, ligefrem kan havde plads til en eller to lokale borgere, med et lettere fysisk handicap? Såfremt altså at de materielle og menneskelige krav kan opfyldes. Dermed kan ideen skabe mulighed for øget inklusion, blandt de borgere, som ellers har vraget sig selv. Fordi hverken de eller andre, aldrig har set sig som værende klar til opgaver i HJMV.
Jeg vil også gerne tilføje at de som indgår i en observationsdeling, bør lære om alle muligheder og trusler, som overvågning i sig selv skaber, i et demokratisk samfund. For at øge det demokratiske aspekt, i den type opgave som overvågning er.
Sidst jeg deltog i en bevogtning af et gerningssted for politiet var et par af de andre HJVfolk ældre mænd der var godt over pensionsalderen. Med høreapparat og den ene var ikke specielt godt gående.
Men til en opgave hvor man bare skulle være til stede og så ellers kalde på politiet hvis det var folk der ville ind på gerningsstedet, ja så var de jo fuldt ud egnet til at løse opgaven. Og de har, i modsætning til folk der arbejder, rent faktisk tid til at stå en hel dag og bevogte et hus.
Så ja, der er bestemt opgaver som kunne løses af folk der ikke (længere) er fysisk egnet til kampopgaver.
Det var jeg ikke klar over. Godt at det er sådan allerede. Tak for informationen.
Jeg er meget enig i, at Hjemmeværnet skal have droner, og gerne stå for at opbygge Danmarks ekspertise indenfor området. Det vil styrke forsvarsevnen, det civile samfund, og åbne for eksport. Faktisk burde vi arbejde hen mod at blive akkrediteret som NATO Centres of Excellence (COE’s) indenfor droner. Pt. er 21 NATO lande akkrediteret indenfor hver deres specielle område, men ingen har tilsyneladende budt ind på COE indenfor droner, og Danmark er et af de få lande, som ikke har et COE. Krigen i Ukraine har med al tydelighed vist vigtigheden af droner til lands, vands og luft.
Det er jo underligt at USA og UK ikke stod ved deres garantier i forbindelse med Minsk-aftalerne om Ukraines aflevering af atom-våben på deres territorium.
Nye ord på mine gamle tanker om mit medlemsskab i HJV i over 50 år i den ikke krigsaktive del men nu den stille usynlige ” uskadelige” gamling som stadig kan se, fornemme ikke normal adfærd i lokal og iøvrigt hvor jeg ellers færdes og dermed fortsat obs, melde, registrere aktiviteter uden om det normale, så op for sådanne grupper, som er blevet klædt på til effektiv løsning af de stille opgaver.
Helt enig og gerne kandidat
Mange gode forslag til at udbygge de ressourcer, vi i forvejen har i HJV – herunder den udskammede reserve. Men det nytter ikke meget, så længe vi har distriktstabe, der sjældent er til stede pga. afspadsering – og når de har tid, drukner de i administration/bureaukrati. Som på ældreområdet: afskaf de regler, der hæmmer kreativitet og produktion! Ansæt erfarne pensionerede officerer i stabene – gerne deltid – til daglig hjælp, udvikling og styrkelse af fagligheden.
I “gamle dage” var de frivillige amatører og de fastansatte professionelle. I dag er vi på vej mod det modsatte.
Tak til Vistisen for et flot og interessant indlæg – med 2 års tjeneste ved JIR (værnepligtig SG) og derefter over 50 års frivillig tjeneste i Hærhjemmeværnet som officer, kan jeg tilslutte mig Vistisens ideer til fornyelse af Hjemmeværnets mulige opgaver!
Ikke værst tænkt, og kan sandsynligvis iværksættes som skrevet forholdsvis hurtigt, husk blot at det er frivillighed der er den bærende kraft. Lige til sidst hjemmeværnets reserve er alle grunduddanede, tidligere aktive og en stor ressource på alle måder.
Med venlig hilsen Mikael Brandt, stabsofficer