DEBAT: Kunstig intelligens (AI) bliver uvægerligt en central del af krig i fremtiden. Det stiller krav til de lande, der risikerer at befinde sig i farezonen. Alligevel hersker der usikkerhed om, hvem der skal tage lederskab i arbejdet med at imødegå AI-truslen, mener politisk analytiker Preben Bonnén.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Angreb på landes kritiske infrastruktur er støt voksende i antal og volumen og har desværre fået karakter af dagligdag. Danmark går ingenlunde ram forbi, hvilket på tydeligst vis fremgår af en rapport fra SektorCERT i november  2023, som har kunnet dokumentere flere angreb på 22 virksomheder inden for energi- og forsyningssektoren.

Ifølge SektorCERT var der tale om et omfattende og vel koordineret cyberangreb på landets kritiske infrastruktur, som fandt sted primo maj 2023, og som i værste fald ville have kunnet efterlade over 100.000 danskere uden strøm og varme. Ifølge SektorCERT var der tale om det »… hidtil mest omfangsrige, cyberrelaterede angreb vi har oplevet i Danmark«, som det udtrykkes.

Mere af samme vil være i vente, og med AI – Artificial Intelligence (læs: kunstig intelligens) er det ovenud sandsynligt, at vi i fremtiden vil komme til at stifte bekendtskab med ikke blot flere cyberangreb på vores digitaliserede samfund i almindelighed, men også vores kritiske infrastruktur i særdeleshed.

Danmark ikke med til AI-topmøde

Når talen falder på AI, skyldes det ikke mindst frygten for misbrug af den nye teknologi. Det er ikke fordi, AI i sig selv udgør nogen risiko som sådan. Men som med så mange andre teknologier vil også AI kunne misbruges og anvendes til formål, som de oprindeligt ikke er tiltænkt.

Intentionen med AI er at få maskiner til at opbygge menneskelig erfaring, tilpasse sig disse og tilegne sig nye inputs og på baggrund heraf udføre menneskelignende opgaver. Det handler om at efterligne mennesket i sin gøren og laden, også kaldet handlemønster.

Som det lader sig forstå, handler AI langt hen ad vejen om at få computere og robotter til at påtage sig opgaver, som hidtil ikke har kunnet udføres af andre end mennesker, og som udgangspunkt ville kræve menneskelig involvering og intelligens.

Således vil man takket være AI kunne foretage og dermed bidrage til at gøre ikke blot livet nemmere, men også bedre.

Alligevel er der en velbegrundet fare og frygt for, at også AI vil blive misbrugt af kriminelle og statsaktører til dels at angribe vores og andre landes kritiske infrastruktur, dels sprede falske nyheder. Modsat i dag, hvor der skal bruges mange mennesker bag computerskærmen til at foretage angrebene, vil det med AI kunne lade sig gøre med langt færre, måske blot en enkelt person.

Hvordan og i hvor vid en udstrækning, vi kan dæmme op for misbruget af AI, var overskriften på det britiske AI-sikkerhedstopmøde i dagene fra 1. til 2. november 2023, som fandt sted i Bletchley Park i Buckingham med den britiske premierminister Rishi Sunak som vært.

Med initiativet til topmødet, som fik deltagelse af 28 lande (dog ikke Danmark), ville Rishi Sunak sætte dagsordenen for en række internationale standarder i vores omgang og håndtering af AI og samtidig indrømme sig selv og Storbritannien en lederrolle på området.

USA vil sætte global standard

Det kan godt være, at såvel de deltagende som ikke deltagende lande er enige om behovet for regulativer i forbindelse med brugen af AI, men enigheden hører til gengæld op, når det handler om, hvilket land som skal stå i spidsen for arbejdet og udstikke retningslinjerne.

To dage forinden AI-sikkerhedstopmødet i Bletchley Park underskrev den amerikanske præsident, Joe Biden, en executive order (et præsidentielt dekret, red.), som skal regulere AI-området, ligesom virksomheder pålægges at dele deres test af nye AI-systemer med regeringen. Sådan kan myndighederne efterprøve, om systemerne udgør en risiko for den nationale sikkerhed, landets økonomi eller borgernes sundhed.

Med sin underskrift på dekretet lod Joe Biden samtidig omverdenen forstå, at USA vil sætte den globale standard for sikkerheden og trygheden i forbindelse med vores omgang med og brug af AI i dagligdagen. Hans vicepræsident Kamala Harris gik skridtet videre og udtalte, at USA med præsidentens tiltag selvsagt ville være den oplagte og naturlige verdensleder, når det handler om AI-sikkerhed mere og snarere end andre lande, og at hun forventede at andre lande ville gøre som amerikanerne.

Men der stoppede Kamala Harris ikke. Tværtimod. For de, som ikke selv kan læse skriften på væggen, uddybede hun, hvorfor der ikke var nogen lande, som kunne stå over eller ved siden af USA når det kommer til AI. Og hvorfor så ikke det?

Slet og ret fordi »USA er en global leder. Det er amerikanske virksomheder, som leder verden på AI- og innovationsområdet. Det er USA, som kan katalysere globale tiltag og skabe konsensus på en måde, som intet andet land formår«, som vicepræsidenten fik det sagt, inden hun satte kursen mod London og Buckingham.

Nedtoner irritation over amerikanerne

Om timingen og offentliggørelsen af den amerikanske model for AI-sikkerhed var en bevidst handling eller tilfældighed lige op til det britiske AI-sikkerhedstopmøde, kan man kun gætte på. Ikke desto mindre lykkedes det USA at stjæle rampelyset i Bletchley Park, inden det nåede at blive tændt.

Selvom Rishi Sunak tydeligvis har været irriteret over den amerikanske optræden, gjorde Matt Clifford, premierministerens repræsentant på AI-topmødet, meget for at nedtone irritationen, ligesom han gjorde meget ud af at gøre slet mine til skjult spil.

På diplomatisk vis hed det sig blot at »USA har været en af deres bedste partnere, når det handler om AI-samarbejdet«, og at man var »ovenud glade for at bekendtgørelsen omhandlende AI blev offentliggjort før topmødet«, som han kort udtrykte det.

Hvor meget eller hvor lidt spillerum USA vil få på AI-området, bliver en interessant iagttagelse. Dog er det helt og aldeles sikkert, at briterne ikke har i sinde at lade amerikanerne være alene om opgaven. Hvor USA ser sig selv som den toneangivende part, ser Rishi Sunak det anderledes, nok fordi de to lande har forskellige tilgange og opfattelse af statens rolle. Spørger man regeringskilder i London, er det den nationale sikkerhed, som nødvendiggør statens involvering.

Af samme årsag nedsatte premierministeren for et lille halvt års tiden siden The Frontier Task Force, som hører under Ministeriet for Videnskab, Innovation og Teknologi. Det vurderes af The Times’ politiske kommentator Iain Martin som den mest konsekvente handling taget af denne eller nogen regering siden den digitale æras entré.

I forlængelse heraf har man fra britisk side opbygget kapabiliteter, kørt tests, målt evnerne af eksisterende kunstig intelligens og vurderet fremtidige risici for den nationale sikkerhed fra cyberangreb på landets offentlige institutioner og kritiske infrastruktur. Så mens USA og Kina må formodes at kæmpe om den videre udvikling af AI, vil Storbritannien mageligt kunne sætte sig ned mellem de to stole og have som sit fokusområde at vurdere risici, stå for internationale arrangementer og konferencer og sidst, men ikke mindst, forberede landet selv på mulige ubehageligheder, skriver Iain Martin.

EU stempler ind med AI-handleplan

Men ligeså lidt, som Storbritannien vil lade sig køre ud på et sidespor af USA, ligeså lidt har EU i sinde at stå med gevær ved fod. Således har EU for sit vedkommende just vedtaget en AI Act (læs: handlingsplan), som vil rumme lovningsmæssige tiltag, som er de første af sin slags i verden.

Med vedtagelsen tager man i EU »højde for risiciene ved kunstig intelligens og sætter Europa i stand til at spille en ledende rolle på globalt plan«, som fremhævet af Europa-Kommissionens viceformand, Vera Jourova.

Den lovgivningsmæssige ramme og den koordinerede plan »skal garantere menneskers og virksomheders sikkerhed og grundlæggende rettigheder, når det drejer sig om kunstig intelligens. Og de vil styrke udbredelsen, investeringerne og innovationen inden for kunstig intelligens i hele EU«.

Så hvis amerikanerne og briterne tror, at de er alene om opgaven, har de taget fejl. Der er mange kokke ved kødgryderne, og flere lande vil med sandsynlighed valfarte til køkkenet og sammensætte sin egen menu. Selvom Joe Biden og Kamila Harris stjal billedet og rampelyset fra Rishi Sunak i Bletchley Park, lykkedes det den britiske premierminister mod alle – eller mange – odds at få vedtaget en fælles erklæring blandt mødedeltagerne.

Hvorvidt erklæringen kan betragtes som et godt og håndgribeligt resultat, er der sikkert delte meninger om. Men en fælles erklæring fra mødedeltagerne blev det til. Heri slår man samstemmende fast, at der er behov for regulering, lovgivning og fælles spilleregler på AI-området, og at deltagergruppen vil mødes halvårligt, næste gang i Sydkorea og derpå i Frankrig.

Nødvendigt med afbødende tiltag

Uanset hvad man i sidste ende måtte blive enige om, kan det meget vel tænkes, at en endelig traktat ikke vil være det papir værd, som aftalen måtte blive skrevet på. EU er i førertrøjen og vil næppe give slip på den.

Men, og det er et stort men. Nøjagtigt som vi kender det med krigens love, fungerer det fint i fredstid, men ikke i praksis. I tilfælde af krig tilsidesættes krigens love, som vi senest har set det i Ukraine og Mellemøsten, og cyberkrig og misbrug af AI vil ikke blive nogen undtagelse. Tværtimod må det være forventningen, at den næste krig og de krige, som følger med hjælp af AI, vil blive endnu mere skånsels- og hensynsløse, end man umiddelbart vil kunne forestille sig.

Selvom EU har lovgivet på området AI, er der stadig risiko for misbrug, og hvad ikke gør misbruget mindre, er rivaliseringen, også mellem venner. Når først krigen er en realitet, vil intet krigsførende land afholde sig fra at gøre brug af alle til rådighedsstående og tilgængelige kapaciteter, herunder AI. Ting bliver ikke skabt for ikke at blive brugt, og selvom intentionen og bevæggrundene for opfindelsen kan være nok så noble, vil misbrug altid finde sted og lykkes.

Derfor er det så vigtigt, ikke blot at kunne dæmme op for det misbrug, som vil finde sted, men livsvigtigt at komme med alternativer, som kan afbøde konsekvenserne – ikke mindst følgerne af et fuldskala-cyberangreb på landets kritiske infrastruktur, som vil lamme landet.