DEBAT: Der er behov for store kulturændringer i Forsvaret, hvis det skal være en god arbejdsplads for alle medarbejdere uanset køn, mener Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe. I erkendelsen af, at værnepligten næppe bliver afskaffet, går hun og Alternativet dog ind for kønsligestillet værnepligt, forklarer hun i dette indlæg.
Hvornår er ligestilling reelt ligestilling?
Det spørgsmål er måske den korte opsummering af den svære debat om ligestilling af værnepligt i disse dage. Men debatten har brug for nuancer.
Inden jeg går videre, vil jeg lige slå fast, at jeg og Alternativet går ind for helt at afskaffe værnepligten i sin nuværende form. Hvis vi fortsat skal have værnepligt, skal den gentænkes i et demokratisk og humanitært perspektiv og i højere grad være en demokratisk pligt.
Men vi skal også være ærlige om, at en afskaffelse af selve værnepligten for mænd i sig selv på ingen måde vil føre til reel ligestilling i vores forsvar, som på en række områder har diskriminerende kultur og struktur.
Så i diskussionen lige nu er der – udover forholdet til hele konceptet værnepligt – også en samtale om forskellen på formel og uformel ligestilling. Mange af diskussionerne går i disse dage galt, fordi folk taler fra den ene af de tre positioner og tager stilling derfra.
Værneret – på lige fod eller ej?
Når nu jeg allerede tydeligt har erklæret, hvor vi står i forhold til værnepligt i det hele taget, så lad mig gå videre til den næste del.
Værneret for kvinder – at de kan deltage i værnepligten på lige fod med mændene – blev indført i 1998. Der er bare den hage ved det, at det hverken formelt eller reelt er på lige fod.
Formelt fordi kvinder ikke er tvunget, som mænd kan være, hvis ikke nok melder sig frivilligt. Men også fordi kvinder har mulighed for at opsige deres kontrakt – det kan mænd ikke. Desuden har de fx heller ikke samme adgang til læge. Gennem årene har jeg talt med en del i Forsvaret, som peger på, at den kontraktmæssige del bl.a. fører til en nedladende tone overfor kvinder. »Skrid, kan du ikke klare mosten, kan du jo bare tage hjem« og lignende udtalelser.
Det er dog blot toppen af isbjerget i forhold til den kultur, der står i vejen for reel kønsligestilling i Forsvaret. Vi har desværre ofte hørt alvorlige rapporter om sexisme og deciderede overgreb. Det er voldsomt og helt uacceptabelt, at de kvinder, der vælger at bidrage til vores land sikkerhed, udsættes for disse ting. De må simpelthen ikke finde sted!
Kulturen er samtidig dybt problematisk for vores forsvars manøvredygtighed og integritet. For hvordan kan vi på nogen måde tro, at soldater, som behandler deres kammerater og kollegaer på den måde, vil overholde folkeretten og menneskeretten, når de er i tjeneste? Når man er presset, opfører man sig næppe mere etisk korrekt og velovervejet, end man gør på øvelsesbanen eller kontoret.
Forandringen i kulturen i det danske forsvar er i min optik dybt nødvendig, og det burde være taget langt mere alvorligt allerede for årtier siden. Det er ganske enkelt pinligt og fuldstændig imod de værdier, vores forsvar er sat til forsvare.
Herudover har vi et stort problem med udstyr i Forsvaret. Jeg forestiller mig, at man havde håbet, at indførelsen af værneret ville føre til den nødvendige ændring, men det er ikke sket. Til trods for at mere end en fjerdedel af dem, som i dag er inde “at springe”, er kvinder, har de stadig ikke ordentligt udstyr. At tøj, udstyr og kampmateriel passer til soldater af begge køn, er afgørende for deres ydeevne. Kvindelige soldater skal ikke tvindes til at bære tøj, udstyr og våben, der ikke passer til deres krop. Vi ved, at krige er blevet tabt pga. dårligt udstyr, så dette må og skal ændres – uanset om værnepligten bliver ændret eller ej.
For der er desværre ingen udsigt til at værnepligten bliver afskaffet. Og derfor er vi nødt til at forholde os til et forsvar, hvor både mænd og kvinder nu kan blive tvunget i trøjen.
For et ligestillet forsvar – trods alt
Når jeg og Alternativet så går ind for kønsligestilling af værnepligten, skyldes det to ting:
Først og fremmet tror vi på, at alle menneskers rettigheder er lige. Uagtet identitet, etnicitet, tro, seksualitet og køn. Alle. Derfor må ligestilling også gælde, selv for love vi i bund og grund ikke bryder os om. Vi bruger ikke strukturel og kulturel ulighed som undskyldning for ikke at behandle folk lige i andre sammenhænge, hvad enten det gælder dansk lov, folkeret eller menneskeret. Så det gør vi heller ikke her.
Til gengæld – og det er den afledte grund nummer to – mener vi, at denne ligestilling skal bruges til at kræve, at der opnås fuld og hel ligestilling indenfor Forsvarets rækker. Altså både et opgør med den usunde kultur, der hersker nogle steder, OG med diskrimination gennem udstyr, faciliteter og andre strukturelle uligheder. For at ligestillingen lykkes, kræver det, at vi investerer massivt både i HR, kulturændringer, faciliteter og udstyr.
Derfor er vi for kønsligestilling i værnepligten.
At lave kønsligestilling og ikke længere have ord som “mand” eller “kvinde” i vores værnepligtslov kan også være med til gøre op med den binære kønstilgang i vores forsvar, og forhåbentlig åbne op for, at alle, som skulle have lyst, kan se sig selv i Forsvaret uagtet kønsidentitet.
Sascha Faxe (MF) er forsvarsordfører for Alternativet.
Det virker som om en bred vifte af kæphest-rytteri står står klar til et frontalangreb på den nye kampplads som måske om lidt åbner sig: Forsvarets værnepligt.
De er der alle sammen, de sædvanlige feminister som har ført kampen i en generation eller mere, de intellektuelle i alle aldre, den nye generation af unge kvinder i og uden for politik og medier som vil kaste sig optændte ind i kampen for ligestillingen og deres egne muligheder for at gøre karriere eller på anden måde gøre sig gældende.
så kære Sascha Faxe og andre, ligestilling er fint og altid noget vi bør stræbe efter, vi skal bare lige alle huske på følgende:
Forsvaret er en organisation hvis kerneydelse og spidskompetence er at slå folk ihjel, hurtigt og effektivt, med high tech langdistancevåben eller i sidste ende med de bare hænder, og alt derimellem.Det stiller nogle krav til den enkeltes fysiske og psykiske evner og robusthed, for de træder ind i en organisation hvor kollegernes overlevelse afhænger af hver enkelts evne til at tilpasse sig organisationens krav til at kunne tilpasse sig kerneopgaven.Alt andet må komme i anden række, uanset hvor mange ideer, perspektiver og holistiske betragtninger diverse meningsdannere og andre interessenter kan udfolde i mediernes bedste sendetid. Ingen har ret til at have en plads i Forsvaret uden at kunne leve op til kravene, og kravene er formet af krigens barske realiteter.Ovenstående vil komme som et chock for nogle. For andre, især de værnepligtige og deres curlingforældre, vil det komme som et chock at kravene til den enkelte ikke kan forhandles på individuel basis. At de selv skal grave det huld de skal skide i i en mørk skov, at de skal sove ude i vådt tøj om vinteren, og tilpasse personlig hygiejne efter forholdene i felten.Kvindelig værnepligt (og udvidet værnepligt for begge køn) kommer til at medføre nogle gnidninger og udfordringer som nutidens unge ikke er vant til, og der er ingen garanti for at man består prøvelserne. Universiteter har et taxametersystem som måske gør at flere betår end hvis de ikke havde, men Forsvaret skal uddanne vores unge til det værste af alt, nemlig at kunne overleve i en krig og have overskud til at slå vores fjender ihjel uden at tøve. Her hjælper hverken regneark, pædagogik, Foucault eller bløde værdier hvis det værst tænkelige skulle ske, og det er der en stigende sandsynlighed for at det kan.I øvrigt er Forsvaret generelt i så dårlig en forfatning at enhver debat om udvidelse af værnepligten, herunder kønsligestillet, mest føres af folk som ikke har megen indsigt i Forsvares forhold.
Ja den er gal med kulturen i Forsvaret, når vi taler om at der stadig findes mænd som ikke evner at opføre sig ordentligt overfor kvinder, enten gennem krænkende adfærd, nedladende omtale, eller deciderede overgreb.
Det skal selvfølge adresseres og konsekvenserne skal falde hurtigt og retfærdigt!
Hvad jeg personligt mangler i debatten, er at se hvordan kulturen i Forsvaret skiller sig ud fra andre steder i samfundet. Altså data der viser om Forsvaret stikker mere ud end andre virksomheder, med de samme forhold mellem kvindelige og mandlige medarbejdere, og hvordan antallet af sager er sammenlignet med andre virksomheder.
Det er muligt at tallene findes, og at de er skøjtet hen over hovedet på mig.
Men så lad os da få ridset dem op igen. For lige nu bliver der brugt lovligt mange “synsninger” og generaliseringer.
Men vi skal også være enige om, at vi aldrig helt vil kunne undgå idioterne. Og derfor skal indsatsen stå mål med virkeligheden.
Med hensyn til udstyr og beklædning som ikke passer, så er det jo ikke ligefrem noget nyt i Forsvaret…
Tilbage i firserne oplevede jeg selv folk som gik igennem hele deres rekruttid, uden paradeuniform, støvler eller sikkerhedssko. Ganske simpelt fordi disse ting kun lå i standardstørrelser og derfor skulle specialfremstilles. Og det samme var for øvrigt også gældende for min fars generation i tresserne.
Derudover er vi en eller flere generationer, der har gennemlevet lange perioder af vores professionelle tjenestetid i beklædning, som overhovedet ikke var egnet til formålet. Tænk blot på arbejdstøjet i Søværnet, som var lavet af denim. Det sad så tæt at man ikke kunne have et par lange underrør på, eller en sweater under arbejdsjakken… Plus det åbenlyse faktum, at vand og denim, ikke ligefrem er befordrende for bevægeligheden…
Jeg er sikker på, at der er masser af andre lignende historier derude. Jeg nævner dem ikke fordi det skal tolkes som om, at nutidens soldater bare skal tørre øjnene og komme videre.
Men fordi det må anses som værende en indbygget kultur, at man arbejder ud fra devisen; one size fits all. Og hvis den ikke gør, så er det “bare ærgerligt Sonny Boy”.
Så ja forfatteren af artiklen har da fat i nogle ting, der skal ændres.
Men hvis disse ændringer skal have nogen effekt, så skal de udarbejdes på baggrund af input fra de ansatte, og derefter implementeres af ledelsen (FC) med stor respekt for det fremlagte indhold. Hvilket vil sige at det ikke blot kan fejes til side, fordi nogle ældre skrivebordsofficerer mener at det er for langt ude.
Sikkert er det, at kulturen aldrig ændres, hvis det er politikere som går mere op i antallet af køn, stueforperson kontra stueformand, befalingsperson kontra befalingsmand, eller lignende betydninger, der skal bestemme fremtidige tiltale/omgangsformer. Hvis vi først slipper dette korrektheds monster løs, som der hersker blandt 5% af befolkningen, så får vi en gang for alle slået den sidste rest af kultur ihjel, i et system hvor kulturen i sidste ende redder liv.
Lige en kort kommentar til det en den kommentere på og skriver om i en kommentar. Om det er undersøgt hvorvidt om forsvaret har en mere ekstrem kvindefjendsk kultur end på andre mandsdomineremde arbejdspladser. At det overhovedet stadig forekommer begriber jeg ikke overhovedet. Men jeg forestiller mig at det føles mere ekstremt at blive udsat for seksuel grænseoverskridende adfærd indenfor forsvaret, fordi en kaserne er de værnepligtiges hjem. I en anden virksomhed bader og bor de ansatte nødvendigvis ikke sammen 24/7 i hverdagene. Men med det nye forslag om at tvinge kvinder ind i forsvaret så har man pligt til at sikre, at forsvaret bliver fri af diskrimination og grænseoverskridende og voldsom adfærd overfor kvinderne. Man kan ikke retfærdiggøre, at skulle tvinge nogen til, at skulle opleve overgreb og andre ubehagelige situationer fra kollegaer.
Mht til kultur-forandring, så tror jeg ikke på at det er særligt besværligt og, ja, det kræver og kan KUN gøres ved at flere kvinder kommer i trøjen. Det er omsonst at tro, at forsvaret kan skifte kultur uden flere kvinder i forsvaret og at man ligesom kan klippe græsset og hækken pæn, så det hele er klart og nydeligt og parat til at flere kvinder ankommer – og det gør i øvrigt også til grin, hvad en hel stak stærke kvinder allerede gør inde i forsvaret i dag, lige nu.
Det betyder ikke, at der er en generation af værnepligtige/frivillige kvinder der må “tage læsset”, så det bliver behageligt for den næste generation af kvinder. Der er jo allerede kvinder i forsvaret, og mange af dem (men slet ikke nok), og langt, langt de fleste har en meget positiv oplevelse (ligesom langt, langt de fleste mænd har en positiv oplevelse). Det er ikke sådan kultur-forandring sker. Det sker væsentligt hurtigere, fordi kultur er “blot”, hvad “de fleste synes”. Det er umuligt at skifte “kulturen” uden OGSÅ at skifte mennesker så der er flere der synes “noget andet” (hermed ikke sagt, at uddannelse og andre tiltag ikke hjælper).
Jeg kan måske supplere med et oplysende eksempel, der ligger til grund for min overbevisning: Efter forsvaret blev jeg en del af computerspils-industrien og hvis man tror forsvaret har problemer med holdninger til kvinder, så skulle man have set spille-industrien for 20 år siden. Kvinder blev rutinemæssigt brugt som blik-fang, firmaerne der udviklede dem var befolket med intelligente mænd, som havde brugt deres ungdom på at blive dygtige til at omgås computere, og væsentligt mindre tid til at blive dygtige til at omgås kvinder.
I dag er kulturen i spille-industrien HELT anderledes og det skete helt af sig selv. Det øjeblik man gik fra at have een kvinde på holdet til pludseligt at have 30% af holdet (og nu, heldigtvis, mange steder 50-50), så forsvandt plakaterne med nøgne kvinder og blikfangs-kulturen skiftede ret hurtigt. For det holder bare ikke at tale nedladende, eller ikke at designe for og med, de mennesker der er på holdet.
Og så findes der her i tråden meninger om at opgavens natur gør det umuligt for kvinder at være med i klubben (hvilket selvfølgeligt er en hån imod alle de kvinder der gør et ordentligt stykke arbejde i forsvaret allerede). I alle delinger kan du rangere soldaterne efter højde, styrke. Det er også stor forskel på mænd … nogle klarer opgaven bedst bag ved rattet, og andre har det bedst med at flytte 155mm granater. Det er omsonst at forestille sig, at der ikke findes opgaver i forsvaret som kvinder klarer mindst lige så godt (og oftest bedre). Krig og konflikt er fysisk, selvfølgeligt, men mange opgaver kræver væsentligt mere mentalt og der findes helt sikkert opgaver jeg hellere vil se besiddet af en “typisk” kvinde end en “typisk” mand. Og så er der selvfølgeligt alle de “atypiske” mænd og kvinder – jeg har set mange kvinder komme over den irske bænk hurtigere end mænd. Der ER plads til os alle sammen og der er ikke tid til at vi siger nej til dem der gerne vil ind og hjælpe med at løse opgaven.
Så kvindelig værnePLIGT, JA TAK.
@ Henrik Hammer: Min påstand er ikke at der ikke er et behov. Min påstand er at Forsvaret som helhed og Hæren i særdeleshed ikke er i stand til at håndtere en udvidelse af værnepligten, da der ikke hverken, kadrer, enheder at uddanne dem til og i, materiel, køretøjer, ammunition, udrustning osv, uanset om det er mænd eller kvinder.
Guderne skal vide at der er behov for det, men det er i den nuværende situation en pseudodebat som mest føres af folk som er uvidende om hvor galt det står til.
Beklager hvis mit første svar ikke præciserede dette.
@Morten Rasmussen: Jeg er enig i stort set alle dine betragtninger, bortset fra den sidste. Jeg synes det er lige smart nok at postulere at “Forsvaret generelt (er) i så dårlig en forfatning at enhver debat om udvidelse af værnepligten, herunder kønsligestillet, mest føres af folk som ikke har megen indsigt i Forsvarets forhold.”
Faktum er jo, at såfremt Forsvaret skal kunne betjene alle de nye våbensystemer, som det planlægges at indkøbe, så er der ikke fastansatte nok, og det kommer der heller aldrig til at være, for kampen om arbejdskraften er stor, og det kan jo aldrig være Forsvarets opgave at dræne det danske arbejdsmarked, så de virksomheder, der i sidst ende, direkte og indirekte, skal betale for fremtidens forsvar, ikke kan få den arbejdskraft de har behov for.
Det kan måske diskuteres, om der allerede fra 2026 vil være behov for flere værnepligtige i længere tid, men behovet vil øges i takt med inplementeringen af flere våbensystemer
Egentlig meget enig med Alternativet her.
Og med udstyr der skal tilpasses kvinder, det burde være en no-brainer. For det første med de midler der senest blev afsat til opbygning af 1. brigade, må der kunne afsætte penge til formålet. Der er allerede en kontrakt fra 2022 på det fælles nordiske uniformssystem – Nordic Combat Uniform (NCU) – der kun lige er startet med rulle ud med Finland først. Omtalen her ved kontrakt underskrivelsen giver også info for de omtalte udfordringer mange har oplevet:
”Med det nye uniformssystem får Forsvaret en beklædning, der kan måle sig med det bedste fritidstøj. Hvad angår design og materialer, har det nuværende M/11 mange år på bagen. Også flere end navnet siger. M/11 er stort set det samme som M/84, der er baseret på tests og kravspecifikationer fra 70’erne.”
Alle nordiske lande vil have flere kvinder trøjen, og med moderne produktionsmetoder hvor også mindre batch kan lade sig gøre økonomisk, så må kravet om udstyr tilpasset kvinder ligge på den flade.