spot_img

Forsvarsministerens ønske om at genåbne forsvarsforliget kan ende som en fuser

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: To år efter krigsudbruddet i Ukraine mener Troels Lund Poulsen nu, at en øget trussel fra Rusland gør det nødvendigt at genåbne forsvarsforliget fra juni og fremrykke investeringer i Forsvaret. Men det ønske kræver enighed fra alle forligspartierne. Kan partierne ikke opnå enighed om finansieringen, bliver forliget ikke genåbnet. En sikkerhedsskat spøger og kan ødelægge planerne.

Det var en stålfast Troels Lund Poulsen (V), som på den sidste dag i januar proklamerede, at en voksende trussel fra Rusland kræver forsvarsforliget fra juni genåbnet. Det skete i forbindelse med et forsvarsministermøde i EU og efter, at forsvarsministeren havde besøgt Polen og deltaget i en del af det nye kongepars officielle program i Warszawa. Dengang gjorde Troels Lund Poulsen det klart, at trusselniveauet i løbet af få måneder er steget så markant, at tiden er løbet fra den bare syv måneder gamle aftale.

»Der er ikke nogen tvivl om, at når man rejser rundt og taler med kolleger som de polske, jeg talte med i går og i dag, er der en stigende bekymring for, hvad Rusland kan være i stand til at gøre på den korte bane inden for tre til fem år. Det er noget af det, blandt andet højtstående repræsentanter fra Nato har været ude og tale om i de seneste måneder. Man kan ikke udelukke, at russerne har planer om inden for en kort årrække at angribe potentielt Nato-lande,« sagde Troels Lund Poulsen til Ritzau.

I midten af februar deltog Troels Lund Poulsen i et forsvarsministermøde i Nato, hvor han gentog budskabet, og det gjorde han også til TV2 på toårsdagen for krigsudbruddet i Ukraine den 24. februar.

»Vi kommer ikke uden om at skulle genåbne det forsvarsforlig, vi vedtog for otte-ni måneder siden,« sagde han.

Vil påfylde Natos styrkemål hurtigere

Siden har der været ganske stille omkring genåbningen af forsvarsforliget, og det er der et par gode grunde til. For det første åbner man ikke bare et forlig. Det kræver alle partiernes godkendelse, og så langt er Troels Lund Poulsen på forholdsvis sikker grund.

Der er blandt de ni forligspartier – efter Nye Borgerliges nedlæggelse af folketingsgruppen – en bred opbakning til alle de massive investeringer i Forsvaret, som regeringen har ytret ønske om lige fra 155 mia. kr. over de kommende 10 år til genopbygningen af det danske forsvar – og til tilførslen af efterhånden sammenlagt 70 mia. kr. til Ukraine i den såkaldte Ukrainefond.

Når det kommer til indholdet af et genåbnet forsvarsforlig er det mere usikkert, om der kan findes enighed. Der er dog optimisme og tro på, at partierne også på dette punkt kan blive enige om, hvilke investeringer der skal rykkes frem. Troels Lund Poulsen lægger heller ikke selv skjul på, hvad han ønsker at prioritere. Det gjorde han klart på et pressemøde på Marienborg den 22. februar, da han svarede på mit eget spørgsmål om netop det.

»Vi er mest optaget af at prioritere det, der giver en solidaritet i forhold til Nato. Og det er de prioriterede styrkemål,« svarede han og nævnte derefter, at det bl.a. handler om at få opstillet den lovede tunge brigade.

Det er et ønske, der strider direkte med forsvarschefens egne tanker om Forsvarets udvikling, men lad nu det ligge for en stund.

Ingen hastværk i juni 2023

Det er dette til trods ganske muligt, at Troels Lund Poulsen kan skabe enighed blandt forligspartierne om, hvilke investeringer der så skal rykkes frem. Men den helt store udfordring handler om finansieringen. Hvis ikke forsvarsministeren kan få alle ni partier til at blive enige om den, så kommer der ingen fremrykning af investeringerne – med mindre, at regeringen ganske enkelt opsiger forliget.

I det tilfælde er regeringen slået tilbage til start og skal begynde helt forfra, og de færreste tror på den dramatiske udgang som en farbar vej. Tilbage er der derfor alene forhandlinger, listesko og følere parti for parti. Det foregår bilateralt, hvor hvert enkelt parti bliver kaldt til møde med forsvarsministeren, som ifølge OLFIs oplysninger er meget forsigtig med at buldre frem. Han skal for alt i verden holde sammen på forligskredsen og modellere den på plads, så investeringerne kan rykkes frem.

På rygtebørsen taler man allerede om at indføre en “sikkerhedsskat” på 0,5-1 pct., som skal ramme alle danskere. Det er forslag som dette, der har potentiale til at splitte forligskredsen helt og aldeles. Tilbage står, at Forsvaret endnu ikke har set en bøjet 25 øre ude i den skarpe ende, mens regeringen sidste år brugte, hvad der svarer til 0,6 pct. af bmp på donationer til Ukraine.

Kun derved kan regeringen bryste sig af at have nået de lovede 2 pct. af bnp, men det giver soldaterne ikke meget for. Hvis den stort opslåede genåbning af forsvarsforliget derfor ender i en fuser, kan regeringen kun takke sig selv. Den var noget nær den eneste i den vestlige verden, som valgte ikke at hasteinvestere i eget forsvar, da krigen i Ukraine brød ud, og selv om den ventede halvandet år med at indgå et forlig, var der end ikke da nogen, der mente, at Rusland var en trussel, der krævede hasteinvesteringer.

Troels Lund Poulsen ligger for nu at bruge en gammel floskel, som han selv har redt.

Peter Ernstved Rasmussen etablerede OLFI i 2016 og er i dag også vært på programmet Frontlinjen på Radio4. Foto: Thomas Rønn

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
5. marts 2024 23:39

At man allerede ser sig nødsaget til at genåbne forliget, kan kun betyde at man fra politisk side, endnu en gang, har fedtspillet med danskernes sikkerhed og vores forpligtelser i forhold til NATO.

At tro at den nuværende måde at drive Forsvar på, er holdbar i den verden vi befinder os, viser politikernes og Forsvarets Ledelses manglende evne til at tænke anderledes end det der har været standarden siden 1990.
Man er stadig af den overbevisning, at hvis man nu bare liiige lever op til minimumskravene nu og her, så går det nok. Fantasien til at tænke i worst case, er åbenbart så langt fra skiven, at end ikke begrebet bruges i planlægningen af det kommende Forsvars opbygning.

Hvordan skal vi nogensinde tro, at de mange milliarder bliver fyldt i de rigtige huller, af de rigtige mennesker og med de rigtige bevæggrunde, når både politikere og forsvarsledelse gang på gang viser at de ikke evner det mest basale, når det kommer til driften af Forsvaret?

Mest imponerende er det, at vi stadig ikke ser hverken tilløb eller bare en spæd optakt, til lidt håndører på tjenestestederne rundt om i landet.

Alle hestene står klar i boksen og der bliver krattet utålmodigt i jorden, mens starteren samtidigt diskuterer med tidtageren om der nu går 60 sekunder på et minut, om man skal regne i hundrededele og om det nu er den rigtige bane man overhovedet løber på…
På et tidspunkt er det så blevet mørkt, uden at hestene er kommet ud af boksene, og rytterne tager hjem, sælger hestene og begynder at gå til bowling.

Men pyt!
Totalisatoren har kronede dage, da løbene afgøres ved en tendenslodtrækning.
Pengene blev udbetalt, desværre ikke på grund af en egentlig præstation, men fordi form var vigtigere end indhold.

Man må sgu beundre politikernes evne til at sende penge ud af landet, og korse sig over deres manglende evne til at spendere inden for grænserne…