spot_img

Europa skal stå på egne ben og satse på egen våbenindustri

DEBAT: Europa skal også i fremtiden orientere sig mod USA, men et genvalg af Donald Trump til det amerikanske præsidentembede vil skabe et behov for at kunne stå på egne ben. Det kræver en markant større ansvarstagen på det europæiske kontinent, skriver Preben Bonnén.

Valget af ny amerikansk præsident næste år bliver ifølge nogle iagttagere mere og mere spændende, mens det ifølge andre bliver mere og mere foruroligende, om meningsmålingerne skulle udmønte sig i det faktiske resultat 5. november 2024 på selve valgdagen.

Blandt dem, som sidder ude på den yderste stolekant og bider negle, er de europæiske stats- og regeringsledere, som i en menneskealder trygt og godt har deponeret deres sikkerhed og forsvar hos storebroderen USA i kraft af deres medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Hvor mange gange har vi ikke hørt vores egen statsminister udtale, at Nato er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, og at USA er vores vigtigste ven og allierede? Mange gange, og det er ikke blot Mette Frederiksen som har lovprist venskabet med USA til skyerne, men lige så meget alle hendes forgængere.

Men at verden ændrer sig, kan der ikke herske den mindste tvivl om, og med forandringen ændrer USA også sit verdenssyn og sine prioriteter, og det er uafhængigt af, hvem som sidder i Det Hvide Hus og sammensætningen af Kongressens to kamre.

Ingen tvivl om, at USA til dato har stået last og brast med Europa i vores støtte og opbakning til Ukraine, som siden februar 2022 år har ligget i skyttegravskrig med Rusland, og doneret den ene store militære hjælpepakke efter den anden.

Så længe nuværende præsident Joe Biden beklæder præsidentembedet, skal vi nok ikke være så bekymret, men om han ikke skulle blive genvalgt – og skulle tidligere præsident Donald Trump gøre comeback – kan ingen vide sig sikker på hvad morgendagen vil bringe.

Trump-udmelding øgede ængsteligheden

Med valget af Donald Trump i november 2016 var det de færreste, som troede, at han dels ville blive valgt, dels at han ville udleve sine valgretorik efter præsidentvalget. Ikke desto mindre var det lige præcis det, som skete.

Parolen ”America First” var ikke en omgang tom valgretorik, men i den grad den politik, som den dengang nyvalgte præsident satte sig i spidsen for og i vidt omfang fik implementeret. Således trak han USA ud af Paris-aftalen og Menneskerettighedsrådet under FN for blot at nævne nogle eksempler.

Hvad dog for alvor fik alarmklokkerne i de europæiske hovedstæder til at ringe, var hans udmelding om at han ikke ville garantere Europas sikkerhed som ellers foreskrevet i Washington-traktatens artikel 5, bedre kendt som forsvarsalliancens musketered, ligesom han efterlod tvivl om Natos virke som helhed.

Udmeldingen fik de europæiske allierede til at grave dybt i lommerne og rent faktisk begynde at spendere flere penge på deres forsvar med det formål at indfri løftet om at bruge to procent af landenes bnp på deres egne væbnede styrker. Noget, som tidligere amerikanske præsidenter gang på gang har forsøgt at få dem til, dog uden held.

Hvor de på stribe ikke lykkedes med opgaven, skulle det blive Donald Trump, som med sin klare og utvetydige retorik skar igennem. I Europa havde man set og konstateret, at manden ikke var til at bide skeer med. Fik Donald Trump det ikke, som han ville have det, kunne man glemme alt om ham og USA som bedste ven.

Valget af Donald Trump og hans ikke diplomatiske ordvalg var et wakeupcall for Europa. Men hvor det blev en øjenåbner for hovedstæderne i Europa, vil hans mulige genvalg blive et jordskælv for europæerne.

Hvad ikke gør ængsteligheden mindre blandt USA’s europæiske allierede er Donald Trumps seneste optræden 10. februar i South Carolina, hvor han gentog, at han ikke ubetinget ville sende amerikanske soldater til Europa i tilfælde af et væbnet angreb på et Nato-land. Hvis man ikke betaler, så må man klare sig selv.

Af samme årsag er det så vigtigt, at vi i Europa ikke blot bruger mere og flere ressourcer på vores egne væbnede styrker, men også får formuleret ikke blot en egentlig fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, men også stillet et fælles europæisk forsvar på benene.

Natos virke skal revurderes

Krigen i Ukraine og USA’s nuværende involvering og engagement har og vil kun få karakter af midlertidig, og det er uanset, hvem som kommer til at besætte det Ovale Værelse i det Hvide Hus efter dette års præsidentvalg.

Det er ikke kun krigstrætheden og den fastlåste situation ved fronten i Ukraines østlige territorier, som gør sig gældende for amerikanerne. Fokus har siden ophøret af Den Kolde Krig støt flyttet sig fra det tidligere Sovjetunionen til det fremadstormende og mere selvbevidste optrædende Kina.

Skal Nato derfor holdes i live og USA fastholdes, skal og må Europa tage ansvar. Ikke blot for sig selv og sin egen sikkerhed og forsvar, men også for den transatlantiske alliance.

Hvor USA til dags dato har været det uomtvistelige og uundgåelige omdrejningspunkt i  forsvarsalliancen, vil kompasset meget snart og hurtigt kunne ændre kurs. Skal Nato – uafhængigt af det amerikanske præsidentvalg – kunne ikke bare leve, men overleve egen historie, må og skal Europa lære at tage mere ansvar, og ikke mindst at turde selv og stå på egne ben.

Om man vil det eller ikke, er det virkeligheden, vi må forholde os til. De nye omstændigheder betyder, at Natos virke må vurderes på ny, ikke mindst og især med henvisning til de ændrede amerikanske politiske prioriteringer.

Derfor må vi genoverveje, hvad Nato er og skal være for en størrelse, som den franske præsident Emmanuel Macron tidligere og gentagne gange har understreget. Hvis Europa ikke kan finde ud af at betragte sig selv som en geopolitisk magt, vil Europa som politisk aktør ganske enkelt forsvinde fra verdenskortet, som han formulerede det i sit meget direkte og utvetydige interview i efteråret 2019 til The Economist.

Europa skal købe og handle europæisk

Som det lader sig forstå, er der meget på spil for Nato i almindelighed og for Europa i særdeleshed.

Selvom Donald Trump ikke i sin sidste embedsperiode fik aflivet Nato, og selvom Kongressen i december sidste år fik vedtaget en lov, som forhindrer enhver fremtidig amerikansk præsident i alene at trække USA ud af Nato uden samtykke fra Senatet eller ved lov vedtaget af Kongressen, er der meget på spil for den snart 75 år gamle forsvarsalliance, som lykkedes med at overleve Den Kolde Krig og efterfølgende genopfinde sig selv med sin humanitære indgriben på Balkan og i Libyen.

Sidstnævnte var en prøvelse for Nato og den alliance, som blev født og fremstillet som en forsvarsalliance. De usikre og urolige tider betyder, at medlemslandene i Nato atter er ved at genopruste og omstille de forskellige landes væbnede styrker til det, de var engang, nemlig et territorialt forsvar.

Alligevel bliver det ikke en ligetil eller nem opgave for Nato at genfinde sit gamle ståsted. Vores amerikanske venner vil og skal vi stadig gøre fælles sag med, når og hvor vi kan og har fælles interesser. Vi vil stadig være i samme båd som USA, og vi vil stadig være transatlantisk orienterede. Hvor vi derimod har divergerende interesser, skal vi i Europa kunne optræde uafhængigt af USA. Ligesom vi er godt i gang med at frigøre os fra russisk gas, og ditto gør os mindre afhængig af Kina, lige så meget må vi også gøre os mere uafhængige af den amerikanske våben- og rustingsindustri.

Med en Donald Trump i Det Hvide Hus vil i Europa ikke kunne vide sig sikker på, om vi fremadrettet vil kunne stole på levering af eksempelvis reservedele til amerikansk indkøbt materiel og udstyr. Europa må og skal derfor satse på egen våbenleverandører og egen industri, med andre ord købe og handle europæisk.

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

8 KOMMENTARER

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Peter Hwan Lajgaard
Læser
Peter Hwan Lajgaard
18. februar 2024 4:06

Som altid en skarp og direkte analyse af Bonnén – Holder vurderingen, så er 27 stk. nyindkøbte amerikanske F35 kampfly jo risky business – på den lange bane. Det bliver et skæbnesvangert amerikansk valg til november. Det ved de i USA, det ved vi i Europa, og det ved de ikke mindst i Rusland!

René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
19. februar 2024 10:09

Det svært at være uenig i resultatet af analysen. At Trump er en slyngel uden etik eller ære i sin forretning, sit privatliv eller sin politik, har man jo vist i mange år. For ham eksisterer der kun nuet og hans egen fantasiverden.

Før du flamer mig – så prøv at læse denne gamle artikel om Trump – https://apnews.com/article/10bbe40a86774bac9ad1fbd3a936c808

Men for mig er problemet stadig at vores politikere ikke har set situationens alvor her i år 3 af krigen i Ukraine.

For mig må vejen fremad være at EU laver en pendant til Darpa (https://www.darpa.mil/) og vores kære regering får lavet tilsvarende – men i mindre målestok og sigtet imod at skabe og bevare danske arbejdspladser.

Det bør være i EU regi at lave/udvikle missiler i Tomahavkklassen kost let 10 mio DKK pr stk. men derfor kunne man godt støtte udviklingen af droner med samme kapacitet til at rette præcisionsangreb (og gerne i sværme) men med lavprisdroner til måske 50.000 til 100.000 DKK.

Nedbrydning af viden sker hurtigt! Den gang USA holdt op med at flyve til månen, fyrede Boeing, Douglas med videre alle folk 6 måneder efter.

Så da man et par år senere skulle genstarte produktionen af raketter, blev ingeniørerne sendt ud på muser for at undersøge de udstillede modeller, for alt var væk.

Så lige nu er der ”a window of opportunity”.

Ib Grønvaldt
Læser
Ib Grønvaldt
21. februar 2024 18:09

Nu er der jo nok tilsvarende aftaler om reservedele, opdateringer osv. i aftalen om F-35, som der har været i F-16.
Og med hensyn til europæisk udviklingssamarbejde kan vi søge trøst i, at PESCO, som vi fik adgang til ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, har 68 fælles europæiske projekter i gang. Det er muligvis ikke så slagkraftigt som DARPA, men det må vi så samarbejde om. Jeg tror, at FMI kan have stor gavn af at have fået adgang til det samarbejde.

Anders Jensen
Læser
Anders Jensen
1. marts 2024 0:00

Kære Preben
Tak for et fint indlæg og analyse.
Danmark er i lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation nødt til at kunne producere sin egen ammunition. Dette gælder både til små kalibre (gevær, maskingevær og tung maskingevær) og tunge kalibre (120 mm morter og 155 mm).
Danmark bør hurtigst muligt oprette 2 nationale fabrikker der henholdvist kan producere ovenstående ammunition. Således vil vi kunne forsyne os selv, vores allierede samt Ukraine.
Dette kommer selvfølgelig til at tage tid. Set i lyset af, hvor relativt små mængder der produceres i EU og Nato og hvor store mængder der bruges i Ukraine, har vi intet andet valg.
Jeg er derfor glad for at se at forsvarsministeriet har igangsat en RFI ift. ovenstående.
Jeg håber inderligt at national ammunitions produktion bliver en del af forsvarsforliget.
VH
Anders Jensen

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
29. februar 2024 12:41

@Søren Schneiber

Intet af det du skriver giver nogen mening.

Du er IKKE oversergent, men TIDLIGERE oversergent, der med god grund blev smidt ud af Forsvaret. Som professionel soldat, vil jeg ikke forbindes med personer som dig, of du skal ikke udtale dig som om du arbejder i Forsvaret.

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
2. marts 2024 13:56

Jeg var med lige indtil Prebens slutning med en absolut.
Modsat, så mener jeg at vi skal købe både amerikansk og europæisk. Vi skal ydermere tage tiltag til at Danmark, og gerne Norden, begynder at overveje en militær udviklingslinje med både europa og USA.
Som samtaler først. Overvejelser og tilkendegivelser. For at se hvor det kan bære hen. Eksempelvis at vi sammen med de tre andre nordiske lande, taler med amerikanerne om mulighederne for en eventuel nordisk militær enhed, som operativ reserve for deres marinekorps.
De som har fulgt debatten med Force Design 2030, de ved at US Marine Corps, har udfaset sine kampvogne. Og de ved også at den beslutning har skabt megen uenighed i det cirka 180,000 soldater store Marinekorps.
Her har norden en oplagt mulighed. for at skabe samt opretholde, en militær samarbejdeslinje med USA. I tilfælde af at Trump og eventuelt Kennedy, på den ene eller anden måde, trækker USA ud af NATO.
Det kunne være samtaler om en tung nordisk amfibisk panserbrigade. Med fire tunge bataljoner, to panser, to infanteri, to artilleri, fire fregatter, samt brigade elementer.
Som træner ofte med US Marine Corps. Og som delvist kan bruges i fremtiden, til internationale operationer, hvor endnu en regional aktør, udviser aggression overfor den globale maritime trafik. Kriser hvor det bliver nødvendigt at landsætte enheder i en kort periode, indtil aktørens antiskibsvåben er blevet neutraliseret.
En sådanne aftale, kan opretholde et tæt samarbejde til USA, alt imens at vi udvikler en større europæisk, eller nordisk sikkerheds intergration.
Med andre ord, så ville sådan en initiativrig tilgang til den geopolitiske situation, kunne hjælpe både os selv med militære, teknologiske og politiske læringskurver, hjælpe amerikanerne med en tung, amfibisk panserreserve, samt hjælpe den internationale navigationsfrihed.
Det er vigtigt at vi tager initiativ.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
29. februar 2024 9:57

Jeg bør nok uddybe min kritik af Prebens analyse!
Lige i øjeblikket ligger der en FE risikovurdering der siger “alt under udløsning af art5.”
Art 5. Afgørelse er når vi befinder os i grænse tilfælde dybest set en politisk afgørelse. Hvis vi lige vender tilbage til FE vurderingen betyder det lidt polemisk at alt under at udløse art. 5. Er elastik i metermål. Hvis vi ligeledes anerkender at US har den afgørende stemme desangående.
Det betyder alt andet lige at grænsetilfælde i FE vurderingen er en afgørelse der træffes på adressen Pensv. Avn. 1600. Man kan sige at fællesmængden af scenarier i FE Vurderingen er således afhængig af hvem der sidder i det hvide hus.
Sagt på oversergent flyverjysk så er der med Trump ved roret ikke bare et scenarie hvor vi ikke betaler eller fusker med bilagene (indregner Ukraine) men også at fællesmængden af lidt hårdere scenarier som anses af det vide hus for værende IKKE art 5. Scenarie er blevet større.
Det er i den sammenhæng man skal se US højesteret’s seneste afgørelse om at tage DJT sag vedrørende immunitet, fordi de også har givet beslutningen opsættende virkning. Det betyder igen at uanset at US Højesteret afviser strafferetlig immunitet fuldstændig, vil man de facto have givet DJT denne immunitet, da straffesagerne meget sandsynligt ikke vil kunne gennemføres forud for valget, hvilket igen betyder at de føderale straffesager i DC og Florida bortfalder og som er de tungeste. Hvis man er i tvivl om at dette scenarie er sandsynligt så kig på Michael Flynn sagen. Lidt forsimplet så er vi 3 skridt tættere på det en oversergent kalder krig uden at det iøvrigt udløser en ART 5.
I skrivende stund er jeg ikke klar over hvor stor en andel af de Republikanske vælgere der har en strafferetlig afgørelse som forudsætning for ikke at stemme DJT, men de findes og de er ikke ubetydelige.
Man kan godt vælge at anse de civile sager som et lys i mørket, lad mig i den sammenhæng lige rejse et advarselsflag om at DJT svigersøn modtog et temmelig stort beløb fra Mellemøsten dagen efter han udtrådte fra det Hvide Hus, Det man skal spørge sig selv og sine US kollegaer om hvis man sidder i FE og regeringskontorerne er: Hvis det lykkes DJT at stille sikkerhed for anke ca. 1/2 mia $ hvem har så fundet checkhæftet frem og hvad betyder det for samarbejdet! Bemærk venligst hvad der blev fundet i Florida og hvad blev fortalt til evt australske rigmænd! Sagt lidt forsimplet hvis checken udstedes i Kina, Rusland eller en banditstat så er man lidt på forkant med situationen.
Forkant eller som man plejer at sige på esplanaden “rettidig omhu” var vistnok essensen af min kritik af Peter.
Jeg har stadig en tyrkertro på den amerikanske vælger til at indse både hvad der sker med deres Demokrati, hvis de vælger forkert er det nok sidste gang, og hvad der sker med kvinders rettigheder. Men Nato art5. Og de finere nuancer i FMN regnestykker nok ikke flytter stemmer i US.
Det er ca. grundessensen af hvad jeg havde sagt/Skrevet til en FE, FC eller departementschef i STM, UM, JM, FM, FMN. Havde jeg siddet i deres forkontor.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
18. februar 2024 13:08

Et ok indlæg, et indlæg der siger husk lige at spænde sikkerhedsselen, når chaufføren allerede har påbegyndt katastrofeopbremsning og hovederne i kraftig acceleration befinder sig imellem hvor de plejer at være og vindspejlet.
Jeg er ikke uenig i konklusionen, men den er lidt meget sent ude og retorikken vil jeg godt mane til en hvis påpasselighed med! Det sidste vi ønsker er på langt sigt en kløft mellem EU & US i en slags EU first politik på det sikkerhedspolitiske område.
Vi skal ikke blot bremse, men både bremse, styre og accelerere os ud af problemerne, samt gøre det klogt. Hvor det giver mening skal vi opbygge kapabilitet hver for sig og sammen med allierede i EU, hvor det giver mening skal vi ligeledes fastholde US samarbejde i vores sikkerhedspolitik.
For det 1 skal man ikke undervurdere US 3 statsmagt både de straffesager, civile sager både føderalt og statslig herunder spørgsmålet om immunitet og den 14 ammenment stk3. Der for nuværende ligger hos US højesteret.
For det andet skal man ikke undervurdere US vælgerne som nok kan ane hvad der sker med deres demokrati og kvinders ret til at bestemme over egen krop.
For det 3, er det jo mindst ligeså afgørende for denne vurdering om kongressen kan komme ud fra det dødvande det befinder sig i vedr. Ukraine fordi det siger rigtigt meget om hvordan US skal bedømmes som troværdige allierede.
Når det så er sagt at vi ikke skal sælge skindet mens vi går over åen, fra vores residens i et orangeri. Så vil jeg gerne henlede opmærksomheden på ISW rapport fra den 14 Feb. Samt FE nye risikovurdering ingen af dem tager fejl i mine øjne de er bare lidt sene i ankomst. Det OB Barfod og Co. Skal bide mærke i er alt det der ligger under tærsklen for aktivering af Art. 5 og som ISW kalder Hybrid.
Når alt dette så er sagt; så undrer jeg mig en del som fagmand over udtryk som at fratage vælgere deres valgret ved at anvende 14 ammenment. Stk 3. Argumentet er ret beset også et der findes i fbm. Danske rigsretsager Skoleeksemplet er eks. Støjberg kan hun genindtræde i FT når man er dømt ved rigsretten, her er den danske løsning at det helt og holdent er op til FT, Lidt anderledes er det i US forfatning. Når jeg undres som fagmand er det fordi hvis man findes ikke valgbar er det et personligt forhold, der IKKE forbyder personens holdninger, men forbyder den pågældende at bestrider jobbet, underforstået at man fratager ikke en US vælger at stemme på en bestemt holdning, men blot denne kandidat fordi man enten har stjålet FT pærogativ (handlet uden hjemmel) eller medvirket til oprør mod forfatning i US. Man kan sige man forbyder ikke FC Barcelona at spille, blot Messi
Fuld åbenhed. Jeg hører til dem der mener at Colorado’s Højesterets afgørelse bør tiltrædes. Her befinder jeg mig i ganske godt selskab med dommer Luttig og proffessor Tribe, men er det der vi lander? Jeg ved det ikke.
Noget der er lidt nemmere at bedømme bliver immunitets sagen, hvis kun 4 stemmer i US højesteret så er det fuld fart frem for dommer Chutkin, hvis under 4, så ligeledes, hvis 5 så er alle bets off og vi er tilbage US vælger og ved indlægget her.
God weekend