spot_img

2024 kan blive et geopolitisk mareridt

KOMMENTAR: Årene 2020 og 2021 var den globale pandemis år, i 2022 kom krigen i Ukraine og 2023 endnu en krig. Kan 2024 blive værre? Ja, det kan det meget vel, men ikke nødvendigvis. Der et håb om, at verden ikke går helt af lave.

Som antydet kom den samlede globale udvikling i perioden 2020-2023 bag på de fleste med ekstraordinære begivenheder i verdenssamfundet som pandemi og de uventede krige. Ligesom de foregående fire år kan 2024 ikke forudsiges, men man kan gøre sig begrundede forestillinger om de mest centrale udviklinger.

Det er ærindet her, hvor dogmereglerne er, at hvad enten vi ser til den mest håbefulde side eller direkte ned i det dystopiske krater, så skal scenarierne have en realisme bag sig – ingen ubegrundet jubeloptimisme og samtidigt renset for forestillinger, der er helt ude i hampen.

Jeg tager udgangspunkt i de begivenheder, vi er sikre på – præsidentvalg i Rusland (den tager Putin). Efter planen skulle der også være præsidentvalg i Ukraine til marts, men forfatningen siger, at man ikke kan afholde valg i krigstid – ikke desto mindre er der både indenrigspolitisk i Ukraine og internationalt pres for at valget afholdes alligevel. Så er der valg til EU-parlamentet og i mere end en håndfuld EU-medlemsstater. Og så er der jo USA – november 2024.

Skræmmebilledet er “worst case scenario”

Sådan bliver 2024 geopolitisk værre end de foregående år – meget værre:
* Putin vinder krigen, Ukraine taber den
* Donald Trump får endnu en periode i det Hvide Hus
* Kina benytter perioden fra det amerikanske præsidentvalg i november til indsættelsen i januar 2025 til at teste USA i relation til Taiwan = eskalering
* Krigen mellem Israel og Hamas fører til en storkrig i Mellemøsten med deltagelse af Iran og flere arabiske stater
* Kombinationen af ”all-of-the-above” fører til en mangeårig eksistenskrise for både EU og Nato, så Europa må melde afbud til opbygningen af den kommende verdensorden

Ukraine taber krigen på grund af en af to faktorer – eller en kombination af dem begge. Man taber på slagmarken på grund af militært kollaps, fordi den nødvendige vestlige støtte løjer af, og en ny mobilisering af +100,000 mand mislykkes. Eller man taber på grund af et politisk kollaps – fremfor at slås primært på slagmarken eskalerer de indre, politiske slagsmål og fører til opgør, der fører til statskollaps. Som ved EuroMaidan-revolutionen i 2014, hvor Ukraine indenfor få uger stod uden præsident og regering. Hvorefter Putin tog Krim og begyndte invasionen i Østukraine undercover af såkaldte separatistgrupper.

Putin vinder krigen, fordi han har omstillet den russiske økonomi til en krigsøkonomi, der kan producere ammunition og grej til at erstatte tabene ved fronten såvel som en ny succesfuld massemobilisering af flere hundredtusinder mænd, som han er parat til at sende i døden. Den europæiske forsvarsindustri er slet ikke i stand til at øge sin produktionskapacitet, som Rusland kan, og løber populært sagt tør for krudt og kugler – og kan sende mindre og mindre til Ukraine.

Donald Trump vinder præsidentvalget i USA

Et genvalg til Trump vil accelerere de udviklinger. Trump vil gøre som sidst i forhold til Ukraine, hvor han hævdede – om Ruslands annektering af Krim – at Ukraine var Obama’s problem, ikke hans. Til gengæld ville han rigtig gerne bruge tid på Putin – Trump har jo allerede sagt, at han kan afslutte krigen indenfor 24 timer. Det bliver i så fald sammen med Putin og ikke med Zelenskyj. Rusland first.

Når Trump formelt er valgt, er der cirka to måneder til hans indsættelse – USA er delvist førerløst i denne periode. Når Beijing samtidigt ser, at Putin vinder og Europa bryder sammen, så vil man teste USA beslutsomhed i relation til Taiwan – den globale stormagtskonkurrence vil på tre år være gået fra nul til tre verdensordensafgørende krige; Ukraine, Gaza og Taiwan.

Allerede nu er krigen mellem Israel og Hamas mere end dette – Israel er i en flerfrontskrig, hvor Iran-støttede militser angriber fra flere sider. Kommer Israel militært i defensiven, vil en eller flere arabiske stater agere militært mod Iran. Så er en regional krig i Mellemøsten en realitet. I 2024.

Alle ved hvad Trump tænker om Nato – og EU for den sags skyld. I både EU og Nato vil man have tabt i forhold til Putin og ikke evnet at løfte den geopolitisk bundne opgave i forhold til Ukraine. Man er nu nabo til Putins rige hele vejen fra Arktis til Sortehavet og en massiv flygtningekrise vil i 2024 opstå – fra Ukraine mod EU, fra Mellemøsten mod Europa. EU-parlamentsvalget vil nære højre såvel som venstre-populister og sætte en ny dagsorden for Europa. EU og Nato vil være kastet ud i en overlevelseskamp, hvor det er slut med redningsbælter fra USA.

Der er også håb for 2024

Er der også håb for 2024? Ja, naturligvis er der det. Kan håbet være svært at finde? Ja, men på ingen måde umuligt.

Ingen større analyse om det dennegang, men blot at påpege, at hvis et par af udfaldene nedenfor finder sted, så kan 2024 blive et ganske fornuftigt år:
* Den nuværende frontlinje i Ukraine fastholdes året igennem og de nye vestlige våbensystemer begynder at sætte Rusland – og Putin – under pres
* Donald Trump taber præsidentvalget og får ikke endnu en periode i det Hvide Hus
* Kina er tilstrækkeligt afskrækket af USA og dets allierede til for alvor at eskalere overfor Taiwan
* Krigen mellem Israel og Hamas føres til ende, og Iran taber
* Både EU og Nato er året igennem stålsatte i sin støtte til Ukraine og integrerer landet tættere i sine egne strukturer

Med denne geopolitiske vejrudsigt, vil jeg ønske alle et godt 2024.

Jens Worning er partner i Policy Group A/S og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet. Privatfoto

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
2. januar 2024 15:16

Det er svært at være uenig, men der findes andre udfald som blot er sværere at sætte procenter på.

F.eks. er det et faktum at Rusland/Sovjetunionen er kollapset to gange inde de sidste hundred år (i runde tal). Begge gange var der udadtil intet som tydede på et kollaps.

Og Donald Trump har bestemt en mulighed for at vinde præsidentvalget, men som sagerne står lige nu så er det en lige så reel mulighed, at han er fængslet før præsidentvalget.

På grund af mange år med Wall Street og al den svindel der igennem tiden har været på børsen og i forbindelse med børsen, har delstaten New York nogle ret skrappe love omkring ”andre folks penge” og der kræves f.eks. ikke en jury i sådanne sager, ligesom appelmulighederne er begrænset.

Der kræves f.eks. ikke et tab iht. statens New Yorks love. Det er nok at en kreditor potentiel kunne lide et tab. Så når Trump har lånt penge til at købe et stort posthus som han så udvikler med fortjeneste, skal denne fortjeneste beslaglægges og udlægges til dem som har tabt på hans bedrag.

En bank er som din tegnebog. Der er et vist beløb og låner du ud en person, så kan andre ikke låne de samme penge. I en sag om et banklån, vil det være de kunder som fik afslag på lån i samme bank fordi Donald Trump snød med sine værdier og dermed fik en uberettiget og bedre kredit rating.

Den retssag bliver afgjort indenfor 2 uger og det er ikke utænkeligt at Donald Trump bliver idømt at betale over en milliard dollar og samtidig ryger ud af de huse han har. Der har i over 6 måneder været en slags kurator indsat i hans selskaber af retten, for at overvåge at der ikke sker selskabstømning eller lignende.

Vedr. Kina, er Kina økonomisk ”helt på spanden”. Kinas ”Belt and Road” initiativ er hårdt presset på økonomien og for at gøre det kort, så har Kina massivt investeret i lande som ikke er kreditværdige. Vi taler om tusinder af milliarder i USD.

Og nu hvor Kina skulle til at ”høste” er faktum bare – at langt flertallet af projekterne er ufærdige og derfor har lange udsigter før de generer indtægter. Kina står med en svær beslutning – enten skal der tilføres rigtigt mange penge for at færdiggøre infrastrukturprojekterne eller også skal Kina opgive infrastrukturprojekterne. Der er ikke noget midt imellem.

I den situation er det i min optik ikke tænkeligt at Kina vil risikere en konfrontation med USA og især ikke fordi Kina er dybt afhængig af import af mad, energi og råstoffer. Der var jo en grund til at man har brugt mange penge på ”Belt and Road” initiativet!

Så en flådeblokade i det sydkinesiske hav imod Kina vil gøre ondt meget hurtigt da Kina kun har olie til omkring 40 dage og den olieledning fra Rusland til Kina, er slet ikke stor nok.

Jeg tror ikke at Kina er villig til at løbe den risiko nu og slet ikke nu hvor de har set at S-300 og S-400 luftforsvarssystemer bliver slagtet i Ukraine af 30 til 40 år gamle NATO-våben.

Der skal i så fald være noget andet som udløser konflikten.

I Mellemøsten er det bare noget l… Der er ingen som kan lukke den ufred.

Lidt tankevækkende er det, at ingen af de arabiske lande ønsker at modtage palæstinensere selvom der f.eks. i Egypten eller Saudi-Arabien er store ørkenområder som er øde og som kunne bebygges, med kunstvanding etc.

Men jeg er mere nervøs for 2029 end for 2024, da Rusland til den tid kan have genopbygget nok ressourcer til at f.eks. gøre et forsøg imod Baltikum.

Det skal være i 2029 for i 2034 vil NATO være for stærkt (med konventionelle våben) til at Rusland vil gøre forsøget.

Pga. forskelle i BNP vil et forsvarsbudget på en pct i EU være 10-12 pct i Rusland og hvis USA og UK medregnes i EU’s BNP, så svarer en pct vel til 30 pct i Rusland. Nu er NATO’s mindste mål bare 2 pct og lande som USA og UK ligger vel på 4 pct af BNP.

Så blot opfyldelsen af NATO’s mindste mål – betyder at Rusland i realiteten skal bruge over 60 pct af deres BNP på militæret for at matche NATO.

Jeg har personligt den teori, at det er derfor Rusland angreb Ukraine, fordi den russiske analyse sagde at med tiden vil Rusland blive ”kørt over af Vesten”, hvis ikke Rusland voksede organisk med Ukraine (samt Polen, Baltikum og de andre tidligere Sovjetunionen ”delstater”). Ukraine var første sten på vejen.

Den uligevægt kan betyde at Rusland ”Vil tage chancen på slagmarken”, før det kommer dertil. Så derfor haster det med at få leverer tunge systemer til slagmarken og at få lavet produktionsfaciliteter til dette.

Sidst ændret 3 måneder siden af René V. Nielsen
Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
2. januar 2024 11:44

Enig i konklusionerne, men to argumenter bør uddybes:
1. Uanset at forfatningen forbyder valg i krigstid, kunne valg juridisk set gennemføres, hvis der er ukrainsk politisk vilje hertil. Problemet er ikke kun statsretligt, men primært at Rusland beskyder forsamlinger af mennesker. Fx. beskød Rusland en begravelse i oktober og dræbte 51 ukrainere. Hvis der afholdes valg, vil valgstedernes forventeligt blive mål for den russiske terror-beskydning.
2. JW foreslår at ukrainske “indre, politiske slagsmål fører til opgør, der fører til ukrainsk statskollaps.” Temaet indre konflikter i Ukraine fremføres af Ruslands propaganda samt i okt. 23 af den russiske journalist Simon Shuster i Time Magazine. (Shuster tidligere bl.a. har skrevet at mange ukrainere ønsker en russisk invasion, at ukrainere er nazister osv.). Time’s artikel bygger på anonyme kilder, og blev ukritisk videregivet og forstørret af bl.a. dansk presse, specielt DR Orientering. Ud over Shuster og Kreml er der dog ikke kilder, der underbygger alvorlig politisk-militære konflikter i Ukraine, så det scenarie er ikke sandsynligt.

Michael Clemmesen, BGen (p)
Læser
Michael Clemmesen, BGen (p)
2. januar 2024 11:05

Mangler desværre analyse og argumenter.

Frank Rasmussen
Læser
Frank Rasmussen
10. januar 2024 11:28

M.a.o. JW spår både sol og regn på samme tid. Sådanne vejrudsigter kan man ikke bruge til meget.