spot_img

Flere Nato-allierede sår tvivl om den danske regerings regnemetoder

Det er ikke alle Nato-allierede, der er enige med SVM-regeringen i, at Danmark lever op til den såkaldte to pct.-målsætning ved at tilføre Ukrainefonden flere midler. Både den finske og flere baltiske forsvarsministre opponerer nu mod de danske regnemetoder og peger på, at pengene skal bruges nationalt, skriver DR.

Danmark lever med 2030-planens justeringer af forsvarsbudgettet og de nye midler til Ukrainefonden allerede nu – og permanent fremover – op til Natos målsætning om, at alle medlemslande skal bruge to pct. af deres bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter.

Sådan lød det i hvert fald tirsdag, hvor SVM-regeringen fremlagde sin økonomiske 2030-plan, der blandt indeholder yderligere en stor milliardindsprøjtning til Ukrainefonden, og i 2028 og 2029 desuden 4,9 mia. kroner til Forsvaret.

Men de danske regnemetoder er en tand for kreative, mener visse udenlandske iagttagere. Det er således ikke alle vores allierede, der er enige i, at Danmark ved at medregne støtten til Ukraine lever op til ånden i aftalen om at bruge to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed, som blev indgået ved topmødet i Wales i 2014. Det skriver DR Nyheder torsdag.

»De to procent skal gå til dit eget forsvar,« udtaler Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, således til DR.

Samme toner lyder fra Pevkurs finske forsvarsministerkollega, forsvarsminister Antti Häkkänen, som udtaler sig til samme medie.

»Set fra Finlands synspunkt er forsvarsudgifter noget, man allokerer fra regeringens side til at udvikle og styrke sit eget nationale forsvar – inklusive vores forpligtelser over for Nato.«

»En søgt diskussion«

Debatten om, hvad der kan og bør tælle med i to pct.-målsætningen, er ikke ny. SVM-regeringen har tidligere gjort gældende, at det er dens klare holdning, at bidrag til Ukraine tæller med. Regeringen har derfor gjort gældende, at de store udgifter til våbenstøtte til Ukraine betyder, at Danmark allerede lever op til målsætningen i 2023 og 2024. Med de afsatte midler i 2030-planen gælder det også fra 2025 og frem, lyder det fra Slotsholmen.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) 30. maj præsenterede SVM-regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, blev han spurgt ind til, hvad Natos holdning til de danske regnemetoder er. Det var dog i forsvarsministerens øjne »en søgt diskussion«.

»Det er ikke sådan, jeg tænker, at jeg skal ringe til Nato og bede om lov til at tælle donationer med i de to procent. Det er en helt given sag, og selvfølgelig kan man gøre det,« lød det i den forbindelse fra Troels Lund Poulsen, der i et skriftligt svar til DR fastholder synspunktet.

Den danske forsvarsminister fik i maj opbakning fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, 30. maj holdt pressemøde i Oslo og adresserede tvivlen – uden dog at blive helt konkret:

»Der er detaljerede regler for, hvordan man tæller til målsætningen om de to procent. Regler, der er udviklet og forhandlet mellem alle Natos medlemslande. Der tæller også støtte til Ukraine, men ikke al støtte til Ukraine. Der er bestemte typer støtte, som tæller, og nogle, der ikke tæller.«

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Torben Sørensen
Læser
Torben Sørensen
9. november 2023 12:33

I princippet mener jeg godt man kan regne det hele med, da penge til Ukrainefonden også er med til at sikre de Europæiske Nato-lande. Men man skal selvfølgelig have en fast standard for hvordan man regner det ud. Det der efter min mening er problemet er at man fastholder de 2% som målsætning. De 2% er fastsat ud fra det trussels-niveau der var i 2014. Der er vel ikke mange tilbage der mener det er det samme i dag. Når man ser på den stand vores forsvar er i idag og hvilke opgaver der ligger foran os, så kan jeg slet ikke se at de 2% er tilstrækkeligt. Når man så oveni ligger, at der er et amerikansk præsidentvalg om et år, og et USA der fremover vil have øget fokus på Stillehavet og Kina, så er det jo yderst tvivlsomt hvor meget USA kan/vil engagere sig i europæisk forsvar og sikkerhed. Vi skal lære at klare os selv. Derfor er 3% efter min mening en mere realistisk målsætning. Desvære — jeg ville også meget hellere bruge pengene på allemulige andre sjove ting. Men forsvar og sikkerhed høre med til det jeg kalder for nødvendigheder.

Michael Larsen
Læser
Michael Larsen
10. november 2023 15:23

Jeg er meget enig med Torben Sørensen indlæg. Jeg kan godt være bange for at vores politikere, læner sig tilbage i selvtilfredshed over at vi så allerede opfylder NATO’S 2% mål.
Fakta er at det overhovedet ikke kan mærkes nogen steder i vores eget hjemlige forsvar.

Martin Dam
Læser
Martin Dam
9. november 2023 12:54

Det er en ommer, lev med det