spot_img

Sæt debatten fri og lad forsvarspolitik være forsvarspolitik i sin egen ret

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Det Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach, sagde i radioprogrammet ”Frontlinjen” på Radio4 den 4. oktober, at han hilste en åben debat om Forsvaret velkommen. Desværre har han siden hældt faglige anbefalinger ned ad brættet og blandet andre prioriteter ind i sine visioner for fremtidens forsvar, mener kaptajnløjtnant Johan Fritzen.

Forsvarets sølle tilstand skyldes mange faktorer. Den vigtigste er sandsynligvis, at forsvarsbudgettet har været helt utilstrækkeligt i mange år. Det har været nede på 1,11 % af Danmarks bnp og dermed fjernt fra Natos anbefaling om at anvende to procent. Det er let umiddelbart at erkende, hvad det har betydet for kasernernes tilstand, fastholdelse af dygtigt personel og for mængden af ammunition på lagrene: Utilstrækkelige budgetter har betydet utilfredsstillende forhold.

Men også en usund debatkultur har haft betydning for nedgangen i forsvarsevne, selvom det er vanskeligere at erkende. På samme måde har Forsvarets forfatning måttet lide, fordi andre politiske områder er blevet slået sammen med forsvarspolitikken.

Obersten og lektoren, der mente for meget

I mange år har det været forbundet med karrieremæssige risici at udtale sig fagligt om Forsvaret. Kendte eksempler omfatter den tidligere chef for Hærens Officersskole, oberst Eigil Schjønning, og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jacobsen.

Oberstens brøde bestod i, at han i 2013 offentligt havde omtalt nyordningen af officersuddannelserne som værende utilfredsstillende. Uddannelserne blev dengang forkortet markant og profilen for potentielle ansøgere blev ændret: Kadetterne blev generelt ældre og mere akademiske, fordi de skulle have en bacheloruddannelse for at blive lukket ind på Hærens Officersskole.

Obersten blev forflyttet til anden tjeneste, fordi hans loyalitet blev draget i tvivl. Men var det modsatte ikke nærmere tilfældet? Hæren havde nemlig en mand, der tog sin stilling som chef for officersuddannelserne så alvorligt, at han var villig til at risikere karrieren i forsøget på at råbe Folketinget op. Den karrieremæssige konsekvens, som obersten oplevede, blev ikke just gavnlig for det faglige debatmiljø i Forsvaret. Det lader dog til, at oberstens anbefalinger bliver fulgt i dag, da man med endnu en omlægning af officersuddannelserne ønsker at ændre dem i retning af de “gamle” uddannelser. At lytte til en mand, der kunne se ti år fremad inden for sit fagområde, var var ikke noget, Forsvaret kunne rumme i 2013.

Det andet eksempel havde næsten konsekvenser for en hel institution. Lektor Jacobsen vurderede efter evakueringen af Kabul, at Pakistan var blevet rost for meget af statsminister Mette Frederiksen (A). Det medførte vrede fra både stats- og forsvarsministeren. Derefter fulgte en speget affære, hvor Peter Viggo Jacobsen tilsyneladende er blevet truet med fyring, og Forsvarsakademiet risikerede at blive udflyttet fra København.

Det ville i sig selv være tragisk at udflytte en institution som straf for at levere, hvad institutionen skal. Det ville dog være dobbelttragisk i denne sag, hvor netop samflytning til Forsvarsakademiet var en af de påståede positive synergieffekter ved den samme omlægning af officersskolerne, der fik oberst Schjønning forflyttet.

Forsvarsakademiet og lektor Jacobsen blev altså også ramt af et negativt syn på debatten i og om Forsvaret.

Mere debat eller mere af det samme?

Derfor var det glædeligt, da Christian Friis Bach modsagde tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), der som bekendt mente, at Danmark ikke var rede til en offentlig debat om Forsvaret. Bach brugte sine første minutter som forsvarsordfører på at rose Forsvarets chefer for at være engagerede i debatten. Han sagde yderligere, at faglige vurderinger er nødvendige, og at han gerne vil høre flere holdninger til, hvordan Forsvaret skal udvikle sig, og hvilke ønsker de forskellige værn og enheder har. Slutteligt sagde han, det var »virkelig nyttigt« for folketingsmedlemmerne, hvis man blandede sig.

Indlægget fortsætter under afspilleren …

Ovenstående eksempler illustrerer, at det er nødvendigt med politisk opbakning til et åbent debatmiljø. Desværre gik der kun en uge, før Bach delvist modsagde sig selv og de flotte ord. Onsdag den 11. oktober kommenterer Christian Friis Bach flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsens udmelding om, at Søværnet på lang sigt bør have ubåde. De faglige råd, som Søværnskommandoens næstkommanderende kommer med, blev hurtigt skudt ned af Christian Friis Bach. Bach mener nemlig, at droner kan erstatte ubåde.

Men kan droner virkelig gøre ubåde overflødige i den nærmeste fremtid? Det spørgsmål kræver et fagligt svar – ikke et politisk. Meldingen fra Søværnskommandoen er klar: Danmark bør have ubåde. Det er vovet af Friis Bach at sige, at »vi ikke skal tænke i fortiden, men på fremtiden«. Mon ikke om flotilleadmiralen tænker på fremtiden? Man burde mene, at han drager nytte af årtiers erfaring inden for søkrig, og at dette ikke er ensbetydende med, at han fastlåses i fortiden.

Det er påfaldende, at Christian Friis Bachs første uge som forsvarsordfører rundes af med, at han underkender de faglige råd, han netop har efterspurgt. Bach kan fra et politisk synspunkt være imod ubåde, men at han skråsikkert taler relevansen af ubåde ned, får næppe flere fagpersoner til at bidrage til debatten.

Friis Bach bruger det faktum, at vi ikke er de bedste til at operere ubåde, som argument for, at vi ikke skal have dem. Han mener i stedet, at vi skal lade vore allierede ordne søkrig under havoverfladen. Med den udtalelse taler Bach hele relevansen af Forsvaret ned med udgangspunkt i ubådene. For vore budgetter, bemanding og materiel har ikke tilladt os at træne tilfredsstillende i mange år. Jeg tør ikke tænke på, hvor småt Forsvaret skal blive, hvis vi kun skal have enheder, der er blandt Natos bedste! Erkendelsen af, at vi halter bagefter, bør kun opildne til, at vi forbedrer os sammen med vore allierede.

Lad forsvarspolitikken være sig selv

Selvom jeg hverken er flotilleadmiral, oberst eller lektor vil jeg gerne komme med ét fagligt råd: Lad forsvarspolitik være forsvarspolitik i sin egen ret. Mange af Friis Bachs forsvarsordførerkolleger er gået i den velkendte fælde, at forsvarspolitikken skal drive alle mulige andre politiske projekter; klimaet, udkantsdanmark og eksperimenterende innovatører skal alle nyde godt af Forsvaret.

Ideelt set var det Forsvaret, der nød godt af eksempelvis klimaindsatsen og innovative virksomheder, snarere end omvendt. For når forsvarspolitik parres med andre prioriteter, er det så godt som altid forsvarsdelen, der forsvinder fra slutproduktet. Lad forsvarspolitik være forsvarspolitik i sin egen ret: Hvis det er bedst for Søværnet at drive en grøn flåde, må man stole på, at Forsvaret selv foreslår tiltag i den retning. Hvis Hærens behov for små droner bedst dækkes af nordjyske virksomheder, er det forhåbentlig netop dem, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse udvælger.

Men hvis man i stedet pådutter Forsvaret særligt udvalgte løsninger baseret på landsdels- eller klimapolitik, ender man med udstyr, der enten er dårligere eller dyrere end nødvendigt. Forsvarspolitik er så vigtigt et område, at det skal stå alene og ikke bruges som middel i andre politiske målsætninger.

Friis Bach er meget optaget af, at Danmark skal levere en grøn flåde. Men hvis man skal bruge hans eget argument om, at vi ikke bør bruge energi på noget, vi ikke er de bedste til, så bør vi lade vore nabolande om at kæmpe for klimaet, idet vi i Danmark ikke er førende inden for klimapolitik. Forsvaret er på vej mod en bedre økonomisk ramme, og det er ét af flere nødvendige tiltag for at styrke forsvarsevnen. Lad os håbe, at åben debat baseret på faglige råd bliver endnu ét. Og lad os undlade at udvande forsvarspolitikken ved at pådutte Forsvaret en masse opgaver med at drive udkants-, industri- eller klimapolitik.

Billedtekst: Fregatten “Niels Juel” under havnemanøvre på Flådestation Korsør. Foto: Forsvarsgalleriet

Johan Fritzen har gjort tjeneste på inspektionsfartøjer i Nordatlanten og fregatter i Den persiske Bugt forud for hans nuværende stabstjeneste. Han skriver som privatperson. Privatfoto

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
1. november 2023 2:00

Normalt skal man jo gå efter bolden og ikke manden, men i det her tilfælde synes jeg det er korrekt at Christian Friis Bach italesættes direkte.

Det er fint at mene at Danmark ikke skal have nye ubåde. Men at bygge det argument på et grundlag som alle modsiger må siges at være direkte pinligt. Der sker en rivende udvikling indenfor forsvarsområdet og derfor kan man godt forstå, at folk der ikke ved bedre tror den udvikling rammer alt lige. Men fysik er stædig, som man siger, og desværre væsentligt mere stædig end meninger. I det her tilfælde kunne man godt ønske sig at Christian lænede sig mere op af eksperterne.

Hvis han ikke mener Danmark skal have ubåde igen, så synes jeg han skylder sig selv og andre at finde en forklaring der har hold i virkeligheden.

Mickei Reinhold Jacobsen
Læser
Mickei Reinhold Jacobsen
31. oktober 2023 11:22

Uagtet de “gode takter” fra forskellige Forsvarsordfører, så ender den endelige udmøntning af Forsvarsforliget som altid i sognerådspolitik.
En politik drevet af kommunale interesser, hvor det kommende Kommunalvalg vil have betydelig indflydelse. Samtidigt vil erhvervslivets stærke lobbyorganisationer træde hinanden over tæerne, når der skal søges foretræde hos Forsvarsudvalget og ikke mindst de enkelte Forsvarsordfører.
Derefter vil man lytte lidt til Forsvarets top og der anbefalinger. Anbefalinger som jo for de flestes vedkommende, flugter fuldstændigt med de ønsker politikerne har fået mast ud mellem sidebenene…

Sikkert er det dog, at interessenter som de faglige eksperter og Forsvarets organisationer, ikke får meget indflydelse. Man vil nikke forstående og foregive at man tager indsparkene til efterretning, men det er mere taktik, end det er reel interesse.

Vi må se i øjnene at størstedelen af de 143 milliarder ikke bliver brugt, som man fra en militær faglig vinkel kunne ønske det. Igen fordi hensynet til sognerådet er større, end den reelle interesse i Danmarks sikkerhed.
En påstand som INGEN der har fulgt med i Forsvarets udvikling, vil kunne underkende!
For siden man begyndte at høste af Fredsdividenden, har det at sikre lokale arbejdspladser kun været overgået af ideen om, at man skulle imponere forskellige amerikanske præsidenter, ved at stille danske tropper til rådighed.
På den måde har man kunnet lave “kig væk finten”, så der ikke kom fokus på vores manglende levering på 2% målet. Noget man har haft betydelig succes med.
Hvem husker ikke julelysene i Lars Løkkes øjne, da Obama udtale ordene om, at Danmark “was punching above its weight”?
Nu referer politikerne konstant til den historisk høje investering på 143 milliarder, Men udover deres konstante insisteren på det historiske, så er der jo ikke en eneste politiker der er kommet med en overordnet plan for hvordan vi skal få genopbygget Forsvaret.
Nej alle henviser til, at de imødeser udspillet fra Regeringen (som igen venter på rapporter fra utallige udvalg, kommissioner og ikke mindst Venstres klovnen rundt med Forsvarsministerposten..).
Siden indgåelsen af “det historiske forlig”, er der reelt kun foretaget et indkøb til Forsvaret, i form af nyt artilleri. Vel at mærke fordi man havde givet det eksisterende til Ukraine, hvormed man efterlod Hæren uden noget som kunne skyde mere end 2 km.
Og selv i denne forholdsvise simple indkøbssituation, formåede politikerne at fu… op! Så nu overstiger håndteringen af selve indkøbet langt alt andet i dansk forsvarspolitik, i en tid hvor kasernerne stadig er skimmel befængte, skibene sejler for kort og Hæren stadig ikke kan stille folk til udsendelse.

Man tør ikke tænke på hvad der kan imødeses, hvis de danske lagre igen skal fyldes op, samtidigt med at der skal investeres i fremtiden…
Men sikkert er det, at med de politikere som sidder med ved bordet hverken har baggrunden eller evnen til, at vurdere hvordan vi får genrejst Forsvaret. Og belært af tidligere tiders offentlige investeringer, vil sagen om det forfejlede IT system til vurdering af ejendomsværdien til 4 milliarder kroner, være det rene vand i forhold til, hvad vi kan imødese når de 143 milliarder skal bruges.

Som en af mine gamle lærer på sergentskolen engang sagde, så skal man altid være på vagt over for “slesk tale og billig portvin”.
Og det er netop det politikerne byder befolkningen og de ansatte i Forsvaret!

Morten Madsen
Læser
Morten Madsen
1. november 2023 14:23

Kig til Ukraine, der er ikke plads til et enten eller i en krigssituation, så det må blive et både og samt koste hvad det må for at kunne gøre en forskel og være bare en smule effektivt!
Når det er sagt, så husk også at selv en veps har en afskrækkende effekt da det kan gøre ufatteligt ondt at blive stukket af den. Så derfor handler det også om at have et smart og moderne forsvar der ikke nødvendigvis er kæmpe stort, men som kan ramme præcist og stikket de steder hvor det gør allermest ondt!
Lær af Ukraine!
Et tungt og stærk forsvar, til til lands, vands og i luften, det er ikke kun en forsikring og en afskrækkelse mod fjenden, men også en stor politisk kapital blandt venner, som fjender i fredstid og det glemmes detsværre ofte. Et seriøst forsvar viser vilje og giver respekt ude i verden.
Til sidst skal vi ændre et desværre udbredt mindset blandt mange, nemlig spørgsmålet om hvad de andre kan gøre for os, til hvad vi kan gøre for at komme andre til hjælp i en krigssituation. Det vil sige hvor stort et forsvar bør vi have for at kunne komme f.eks. Baltikum eller andre til seriøs hjælp i en krisesituation, til lands, vands og i luften, det er spørgsmålet!

Niels B E Sørensen
Læser
Niels B E Sørensen
4. november 2023 13:43

Lige en lille kommentar herfra.
Husk at Christian Friis Bach, er radikal.
I gennem et langt liv har jeg oplevet at “dem”, kan man ikke stole på, da slet ikke i forsvarspolitik.
Men som skrevet i den udmærkede artikel, lad dem der har forstand på forsvaret
komme med deres bud på hvad Danmark skal gøre
Så må finans Pigerne/drengene, se hvor meget vi har råd til.
Der er jo ingen grænser for hvad vi har råd til for øjeblikket, på nær når vi tænker på børnene & de’ gamle 🙂
Hilsen: Niels.